29
jul
Seneste opdatering: 16/1-11 kl. 2141
21 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Hvis tyskerne siden 1950 havde formeret sig som palestinenserne, ville vi have været 500 mio. tyskere idag i stedet for 80. ” Heinsohn om “The Youth Bulge”. Bulge betyder en “lomme”, en “udposning” og skal altså indikere en skævhed i verdens demografiske udvikling, præcis som den vigtige kronik “Vor tids største udfordring” forleden gjorde opmærksom på. (video på tysk)

Söhne für den Terror. An der Universität Bremen arbeitet ein Mann, der im Jahr 2003 ein Buch herausbrachte, dessen Inhalt ebenso erschütternd wie plausibel ist. Jenes Buch trägt den Titel: „Söhne und Weltmacht“ und beschäftigt sich thematisch mit dem Zusammenhang zwischen Demografie und Gewaltbereitschaft oder zugespitzt formuliert – mit dem sich weltweit ausbreitenden Terror. Fra Amadelio videoblog

Se også Lars Hedegaards interview med Heinsohn: A continent of losers, på dansk Tabernes kontinent

Dennegang må vi nok nøjes  med avisernes  version

havde det været “skinskalle-typer” havde det stået der, ergo er det tilvandrede fra  traumatiserende  kulturer med friheds- og sexualangst – sådan ræsonnerer en svensk læser og det passer som regel:

Två unga män kränktes med homofobiska kommentarer och blev sedan misshandlade på Klarabergsgatan i centrala Stockholm natten till onsdagen. Polisen ser det som ett hatbrott.

Ny hatattack mot homosexuella

Nordicofobi ?

För att få stopp på hot och våld vid brandkårsutryckningar i Rosengård i Malmö ska Räddningstjänsten Syd rekrytera brandmän med utomnordisk bakgrund. Idén kommer från Storbritannien och Holland

Hot och våld mot brandmän förebyggs

“Kvalme”

Den forhenværende VSér og skolelærer Inge Eriksen føler sig gennem en af Politikens stafetsamtaler. “Victoria og Verdensrevolutionen” er godt nok i det forrige århundrede. Det var tider dengang. Man kunne tage til Beirut og høre ægte, farverige, multikulturelle Kalashnikovs live. Jeg har selv gjort det. Nu lykkedes det kun halvvejs for Eriksen og co. at bringe Beirut til Danmark. O tempora, o mores! At blive gammel i så ussel en verden. Lad os alle skamme os sammen!

Det er det evindelige, daglige dryp af intolerance, der har formået at gøre danskerne bange for fremmede, mener forfatteren Inge Eriksen . Som sprogmenneske får hun »fysisk ondt« af at høre på tonen i udlændingedebatten, og hun sprutter af galde over, at den politiske debat er kvalt i følelser.

Men så begynder Inge Eriksen at tale, og så dirrer væggene i den gamle funkislejlighed i Aalborg. Det er lige før, at de andre forfattere derovre i reolen begynder at råbe med, hvilket da heller ikke ville undre Inge Eriksen : Tonen i den danske udlændingedebat er blevet så intolerant, at den ganske simpelt må vække alle, der beskæftiger sig med at formulere sig, mener hun:

»Det gør direkte fysisk ondt på os sprogmennesker at høre på sådan en tone«, bandbuller hun med markant nordjysk eftertryk på både fysisk og ondt . […]

»Jeg er så flov over det, Danmark efterhånden står for! Jyllands-Postens Muhammedtegninger og statsministerens uheldige håndtering af den sag, da han ikke ville drikke kaffe med ambassadørerne i en times tid … Jeg elskede Beirut! Jeg elskede Egypten! Men nu føler jeg, at jeg er udelukket fra at komme. Bare tanken om mennesker, jeg har været glad for at være sammen med, som jeg har grinet med, og som jeg nu ikke kan se, fordi jeg ikke kan udholde tanken om at se dem kigge på mig med skepsis«.

»Jeg skammer mig«

Hendes blik fastholder den, hun taler med. Hun mærker spørgsmålet, før det kommer, og svarer:

»Nej! Jeg kan ikke tage af sted! Jeg ville gerne, det lover jeg dig. Jeg kan godt stå og sige dernede, at jeg ikke er enig i den politik, vi fører, men jeg er repræsentant for mit land på en eller anden måde, og jeg skammer mig!«, kommer det med fonetiske udråbstegn fra den lille kvinde i stolen.

I sine stille stunder kan Inge Eriksen finde på at åbne for uredigerede folketingsdebatter på tv, og især tonen fra Dansk Folkepartis fætre, Langballe og Krarup, kan gøre hende rasende. Hun husker, hvordan hun som ung lærte i samfundsfag, at man i Folketinget tiltaler hinanden: »Ærede medlem«.

»Det fandt jeg højkomisk dengang, men når jeg ser på, hvordan tonen er i dag, så var det da bedre med lidt højstemthed«.

Inge Eriksen ser et »forfald uden lige« i den politiske kultur, erklærer hun. Men så popper en ny erindring op, hun kan lune sig ved: Da hun boede nær asyllejren i Brovst indtil for få år siden, oplevede forfatteren faktisk landsbyernes faste beboere favne deres nye medborgere.

»Der var åbent hus! Og det gjaldt også den anden vej: Dagen efter massakren på det store marked i Sarajevo holdt lejren bogstavelig talt åbent hus, og trods tragedien gjorde de alt for, at vi skulle føle os godt tilpas. Hele landsbyen var på besøg, og jeg siger dig: Ingen af os glemmer nogensinde den dag«.

Men hvorfor skulle danskerne så være blevet bange for fremmede nu?

»Det er kinesisk vandtortur. Hjernevasken. Det lille, daglige dryp«, siger hun med hørligt punktum for hver ytring.

Men hvilke daglige dryp – og hvor kommer de fra?

»Fra Dansk Folkeparti. Hver gang der er den mindste lejlighed til det, så prøver de at skubbe grænsen endnu længere ud for, hvad man kan sige af uforskammetheder. Partiet har kun én mærkesag, og det er at få alle udlændinge ud af Danmark, men sådan noget som økonomi, det er de sgu ikke så gode til. Vi er en del af den globale økonomi og har brug for hinanden, og det har en stor del af dansk erhvervsliv da også indset for længst. Men det bliver efterhånden svært at få mennesker til at komme, når alle ved, at det her er blevet et rigtig racistisk samfund med sammenknebne knæ og Dannebrog på flagstangen«.

Massiv angst

Inge Eriksen læner sig helt frem i stolen, og pointerne slås fast med markerede håndbevægelser gennem luften. Det store armbånd blinker som et sværd, når sollyset fra altanvinduerne falder ind på det, og Dansk Folkeparti og dele af regeringen får læst og påskrevet. Men der er også intolerance på den anden side, det har de borgerlige ikke patent på, understreger hun. Inge Eriksen kan ikke blive færdig med at undre sig over paradokset: Aldrig har så mange danskere rejst så tit, så langt væk og været så glade for at møde så mange udlændinge – og »aldrig har man oplevet så massiv en angst for alt det fremmede«, når danskerne er tilbage i deres sofaarrangementer igen.

»Jeg ved ikke, hvorfor det sker. Tror du ikke, jeg har tænkt på det? Det er absurd. Folk taler om integration, men mener assimilation. De har fået de der daglige dryp om, at muslimer er muslimer er muslimer. Men millioner af muslimer tænker sgu da ikke ens! Så længe vi ikke kender forskel på shia og sunni, kan vi slet ikke deltage i den diskussion«.

Inge Eriksen er fremme ved noget, der er centralt for hende, og inden hun uddyber, lader hun ordene bundfælde sig:

»Den politiske debat er forsvundet fra det offentlige rum«, lyder det med så meget tordenrøst, som små 160 cm kvinde kan opbyde. Hvad hun mener med det?

»Jeg mener, at alt – alt – gøres til spørgsmål om værdier og følelser. Og følelser kan man ikke diskutere. ‘Der er ikke noget at komme efter’, hedder det, igen og igen. Protesterer pæne damer i whiskybæltet imod nedskæringer i den lokale børnehave, kaldes de socialistiske ballademagere, og protesterer man imod Irakkrigen, spørger statsministeren: Vil I da have Saddam tilbage? Det er en flabethed at reducere diskussionen på den måde, og det gør, at vi mister den politiske diskussion«.

For en 72-årig kvinde, der bærer koldkrigen med sig som en tung, politisk arv, er det forstemmende at opleve, at diskussionen igen er endt i en kuldslået opsplitning mellem ‘dem’ og ‘os’. Da muren faldt, var Inge Eriksen med egne ord lykkelig.

»Jeg tænkte: Nu er vi færdige med den der opdeling af verden i sort og hvidt, nu skal det ikke længere være ‘dem’ og ‘os’. Jeg havde virkelig håbet, at der ville blive plads til en helt ny tankegang – men nej«, siger hun. Så kigger hun op, som om hun ryster pelsen lidt. Slår en latter op: For danskerne har et hemmeligt våben imod bragesnak, har hun iagttaget. Blandt andet derude i landsbyen ved asylcenteret var det tydeligt:

»Dybest set vil mennesker helst have det rart med hinanden og leve i fred«, siger hun.

»Det kan man alligevel ikke holde nede«.

Citat

Jeg er så flov over det, Danmark efterhånden står for! Jyllands-Postens Muhammedtegninger og statsministerens uheldige håndtering af den sag, da han ikke ville drikke kaffe med ambassadørerne i en times tid … Jeg elskede Beirut! Jeg elskede Egypten! Men nu føler jeg, at jeg er udelukket fra at komme

Citat

… millioner af muslimer tænker sgu da ikke ens! Så længe vi ikke kender forskel på shia og sunni, kan vi slet ikke deltage i den diskussion

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    “För att få stopp på hot och våld vid brandkårsutryckningar i Rosengård i Malmö ska Räddningstjänsten Syd rekrytera brandmän med utomnordisk bakgrund.”

    Det er da ved at ligne et mønster.

    Der skal ikke ansættes nogen der har en nordisk baggrund, i visse områder, hvor der udøves vold?

    Lav vold og hærværk og få en med en baggrund der ligner din egen ansat. Er det ikke det signal både Holland, England og Sverige og et dansk bibliotek og en dansk kirke nu sender?

    Hvis det bliver aktuelt i Malmø, så bliver det aktuelt med det forslag et Ny Alliance medlem kom med på et tidspunkt, om at ansætte politibetjente med etnisk baggrund i ghettoer.

    Så kan de små ballademagerdrenge (og piger – selvom de som regel holdes i hjemmet) se, at hvis de laver ekstra meget ballade i eget område, så bliver der ansat en der ligner dem og ikke nogen der ser anderledes ud. Er det ikke nærmest en racistisk vej at gå?

    Hvor langt har myndigheder tænkt sig at gå med at ’skilte med’ at det betaler sig at udøve vold, for så får man en form for belønning? F.eks. at man nærmest selv kan vælge hvem man vil have ansat i sit nærområde, hvis man er voldelig.

    Hvor meget vold skal der til for at man selv kan bestemmer hvem man vil have ansat i sit boligområde? Hvor meget vold skal der til for at man selv kan vælge hvor de ansatte kommer fra og hvilken religion de har og hvilket køn de har og hvilken hudfarve de har? Hvor langt har myndigheder tænkt sig at gå for at få fred en kort stund? Og hvad vil myndighederne gøre når der bliver stillet flere krav? Når det ikke mere er nok at der er ansat politi og brandmænd med ‘lokalkendskab’ i ghettoområder?

    Hvad når de samme krav om ansatte med en bestemt baggrund/oprindelse gør sig gældende uden for ghettoområderne i både Sverige, Danmark, Holland og England?

    Kravene vil næppe stoppe ved brandmændene…

  • Broholm

    Janne
    Er var faktisk venstremand da han fandt på det etniske politi, sjovt nok er han siden manden bag et tørklæde forbud.

    http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-4056088.html

  • Janne

    “…når alle ved, at det her er blevet et rigtig racistisk samfund med sammenknebne knæ og Dannebrog på flagstangen«.” – Siger Inge Eriksen, der har skevet digte jeg holder af.

    “Når alle ved…”

    Hvor er Inge Eriksen, når det kommer til stykket, en sølle gammel stakkel og hvor virker hun dog intolerant.

    Det er så trist at se hvordan forskellige kulturpersonligheder, f.eks. Inge Eriksen (og Georg Metz, Carsten Jensen, Claus Rifbjerg, Ib Michael, Mette Winge, Kirsten Thorup og Suzanne Brøgger etc.) efterhånden ruller sig ud som ignorante, uvidende og snæversynede gammelfolk.

    Er det ikke, når det kommer til stykket, dem, der fremstår som hadske og intolerante? Det mener jeg.

  • JensH

    Utroligt så stor en ihærdighed multikultierne ligger i at finde bare et eller andet godt at sige om islam:

    http://www.information.dk/162816

  • Johansen

    Janne

    Appeasement er skruen uden ende. Man giver indrømmelser men fatter ikke at roen kun er midlertidig.
    Der vil selvfølgelig komme stadig flere krav, og salamiskiverne vil til stadighed blive tykkere og mere og mere urimelige. At man er så langt i Storbrittanien at nogle siger, at sharia er uundgåelig er et vink med en vognstang til vi andre.
    Vi skal ikke bøje os, men stå fuldstændig urokkeligt fast på dansk kultur herunder sædvaner og skikke.

    Vi skal ikke til at ansætte folk efter hudfarve eller køn, fordi nogle kriminelle elementer laver sabotage og ikke kan finde ud af at respekterere politifolk, der stammer fra norden og/eller er kvinder. Vi skal ansætte folk efter kvalifikationer.
    Det er de kriminelle som må rette ind efter lov og orden, selvfølgelig.
    Det er på tide at vi får taget mere effektivt fat på udvisninger af ikke-danske statsborgere ved 1. gangs kriminalitet.
    Vores retspolitik er alt for slap og inkonsekvent efter min mening.

  • Janne

    Johansen

    Det er værd at bemærke at det som det nærmest naturligste i verden er indvandrermænd – og ikke indvandrerkvinder – med ‘lokalkendskab’ der er blevet ansat ved den kristne kirke i Gellerup og på folkebibiblioteket også i Århus. Det er hver gang mænd der ansættes. Ikke kvinder.

    Når der har været lavet hærværk eller vold, blive der ansat en mand.

  • Johansen

    JensH

    Ja, i høj grad. Det er efterhånden svært at blive ved med at have blodtryk til det.

    Nogle gange tænker jeg på, hvorfor sådan én som Morten Østergaard ikke bare konverterer én gang for alle og får det overstået. Så kan han tone rent flag i stedet for at påstå, at han kæmper for et anstændigt Danmark.
    Rigtig mange kan jo se, at han og de radikale underkaster sig islam.
    Det er som barnet i kejserens nye klæder. Alle kan se, at det radikale venstre er et landsskadeligt parti, et dhimmiparti, men ingen kalder dem, hvad de helt åbenlyst er, nemlig dhimmier.

  • JensH

    @Janne & Johansen

    Janne taler om islamisternes salami-taktik, og man må sige at i forhold til det politiske centrum-venstre virker denne eller nemt gennemskuleige taktik perfekt for dem.

    Hvis jeg for 10 år siden havde sagt til en radikal eller en venstrefløjser, at der ville komme en dag, hvor de ville være tilhænger af indskrænkninger af ytringsfriheden hvad religionskritik (læs: Islam)angår, så ville de have kaldt svaret at jeg måtte være fuldstændig åndssvag, og at nu havde “rascisternes” paranoia da nået helt ufattelige højder. De ville have belært mig om, at netop kulturradikalismen og venstrefløjen altid havde stået for en benhård religionskritik, (“religion er opium for folket”), og at de altid ville bekæmpe at religion fik nogen somhelst rolle at spille i samfundslivet.

    Nu spurgte jeg ingen centrum-venstre-folk om dette for 10 år siden, men ovenstående ville givetvis have været deres reaktion, og vi husker jo alle at da Muhammed-‘krisen’ så kom i 2006, var de mere end villige til, at indskrænke ytringsfriheden hvad islam-kritik angår. Ganske vist under dække af plusord som ‘respekt’ og ‘anstændighed’, men det ændrer ikke ved, at de ønskede ytringfriheden underlagt en ‘lex islam’.

    Når jeg idag følger med i de forskellige debat-fora på nettet oplever jeg ofte, at centrum-venstre-folk nærmest ‘tager sig til hovedet’, når de hører andre debatører udtale frygt for at sharia-lov en dag vil blive indført i Danmark. Reaktionen på denne frygt er som oftest at “højrefløjen er totalt islamofobisk og at det aldrig vil ske”, og stort set alle disse centrum-venstrefolk tager selvfølgelig afstand fra shariaen med alt dens barbari. Jeg vil godt vædde 12 flasker god fransk rødvin på, at når islamisterne begynder at rejse kravet om sharia -for det vil de på et tidskunkt- så vil alle de velmenende centrum-venstre-folk vende på en tallerken, og vi vil typisk høre reaktioner som “herregud, det er jo kun på famile -og formueret” og “der er også fornuftige ting i shariaen i forhold til vores lovgivning”.

    Er der en af jer der tør tage væddemålet??

  • “når islamisterne begynder at rejse kravet om sharia -for det vil de på et tidskunkt- så vil alle de velmenende centrum-venstre-folk vende på en tallerken, og vi vil typisk høre reaktioner som “herregud, det er jo kun på famile -og formueret” og “der er også fornuftige ting i shariaen i forhold til vores lovgivning””.

    Dette er jo allerede nu en realitet.

  • Johansen

    JensH

    Jeg vil gerne tage et væddemål med dig, men ikke mht. dette punkt for jeg er enig med dig.

    Selvfølgelig kommer der krav om sharia på det familieretlige område. Det er altid godt at tage Storbrittanien i øjesyn, for de er længere fremme i islamiseringsprocessen. Der er det ok med f. eks. polygami blot man er gift uden for Storbrittanien.
    Vi fik jo også selv en smagsprøve på dette kvindeundertrykkende fænomen ifm. bigamiskandalen hos en irakisk tolk. Det skabte som bekendt opstandelse hos naivisterne, at man forlangte at tolken skulle lade sig skille fra én af konerne. I min optik er grotesk, at vi overhovedet skal ud i sådan en situation, når det er klart i Grundloven, at man kunne kan være gift med en person.

    Det er grundloven vi følger her til lands, IKKE shariaen eller EF-domstolen. Grundloven er Danmarks sekulære forfatning, og den skal vi værne om til enhver tid 🙂

  • JensH

    @LFPC

    “Dette er jo allerede nu en realitet”

    Ja, de mest rabiate på den yderste dhimmi-fløj. Jeg kender godt til, at der eks. på Århus Universitet er afholdt en høring om hvordan man bedst kan implementere sharia ind i den Danske lovgivning, men det var vist med deltagere som f.eks. Jørgen Bæk Simonsen. Thøger Seidenfaden har vist også erklæret sig positiv, og Informations artikel islamiske banker som noget ‘progressivt’ kan vel ses som at dele af venstrefløjen lægger op til, at islam/sharia og socialisme passer godt sammen. Men foreløbig benægter de fleste centrum-venstre-debattører her på nettet trods alt, at de går ind for sharia-lov i Danmark. Men du har ret i den forstand, at vi kan godt indstille os på, at det bliver et meget stort emne i en ikke så fjern fremtid. Vi har indtil nu kun set de første ’små træfninger i den krig’.

  • Mantraet lige nu er ’sharia er meget andet end stening og amputationer’. Man forestiller sig så at man kan plukke nogle af de mere harmløse dele ud, uden at dette vil føre til flere og flere krav, som på længere sigt også betyder f. eks. tvungen brug af tørklæde i bestemte kvarterer, og selvfølgelig også korporlig afstraffelse. Et af de helt store spørgsmål må være hvad reaktionen bliver fra det omgivende samfund, hvis bestemte områder falder uden for lands lov og ret. Vil dette blive accepteret, fordi man frygter de omfattende optøjer der så vil komme over hele verden, hvis man slår de gale hunde ned? Vil skatteyderne i de europæiske lande bare finde sig i at skulle levere overførselsindkomster, el, vand og renovation samt sociale ydelser til løsrevne enklaver? Der må komme situationer som disse engang inden for de kommende årtier. Det er slet ikke til at forestille sig hvor det fører hen.

  • Johansen

    Krav om forbud mod at tegne Muhammed er vel et ydtryk for sharialov?
    Islams billedforbud og “respekt” for islam ønskedes indført i Danmark, der dog stadig er et ikke-muslimsk samfund.

    Muhammedkonflikten var en brat opvågnen til forståelsen af, at islamister og andre medløbere ønskede/ønsker at shariaen skulle gælde på dansk jord – Dar al-harb ifølge islamiske fundamentalister.

  • JensH

    @LFPC

    “Vil skatteyderne i de europæiske lande bare finde sig i at skulle levere overførselsindkomster, el, vand og renovation samt sociale ydelser til løsrevne enklaver?”

    Det er jeg faktisk alvorligt bange for de vil være i den brede middelklasse. Man ‘køber’ sig fred, således man kan leve sit matrielt set komfortable liv uforstyrret videre. I de pæne middelklassekvarterer er der jo ingen ‘integrationsproblemer’, og hvorfor så tage en (voldlig) konflikt på noget der alligevel foregår i de store uhyggelige ghetto-områder. Dem der fornuftige nok til at se hvor det fører hen vil selvfølgelig udvandrere til USA, Canada, New Zeeland eller Australien. Hvis jeg selv havde haft børn ville jeg allerede nu være i fuld gang med at undersøge hvilke muligheder jeg havde for at jeg og mine børn kunne komme til et af disse lande.

  • Johansen

    JensH

    “Hvis jeg selv havde haft børn ville jeg allerede nu være i fuld gang med at undersøge hvilke muligheder jeg havde for at jeg og mine børn kunne komme til et af disse lande.”

    Dette synspunkt havde en deltager til Tidehvervs sommermøde også.
    Herpå tog Søren Krarup ordet og sagde, at vi ikke skal flygte fra vort fædreland. Vi skal blive og tage kampen op mod islamisterne. Kampen skal vindes her, ligesom vi vandt kampen mod nazisterne. Behøver jeg nævne, at Søren Krarups far, Wilhelm Krarup og også Mogens Camres far var modstandsfolk under 2. verdenskrig?!

    Jeg er enig med Søren Krarup. Kampen SKAL vindes i vort fædreland, Danmark. Dersom det kommer så vidt, at der engang udbryder borgerkrig, så håber jeg da, at vore allierede vil hjælpe os i kampen mod islamofascisterne.

  • JensH

    @Johansen

    “Kampen SKAL vindes i vort fædreland, Danmark.”

    I stand corrected!!!

    Selvfølgelig har Krarup ret, men nogen er det altså svært at bevare optimismen, og det jeg ligesom prøvede at forstille mig var, at hvis jeg nu havde børn ville jeg så ‘tage chancen’ for en fremtid i Danmark på DERES VEGNE. For det er på dine børns og børnebørns vegne du tager chancen når du vælger at blive. Men da jeg ikke har børn kan jeg jo -af gode grunde- ikke i sidste ende sige hvad jeg ville have gjort.

    Når jeg nogen gange taber optimsmen skyldes det, at vi siden 2001 jo reelt ikke har bevæget os ud af stedet når det kommer til udlændinge-debatten og dermed i sidste ende spørgsmålet om “hvilket Danmark vi ønsker os i fremtiden”.

    Til trods for, at cirka 75 % af befolkningen støtter den nuværende stramme udlændingepolitik diskuterer vi stadig om hvorvidt vi skal have en en stram eller “humanistisk” (læs: slap) udlændingepolitik. Og hvorfor?? Bevares DF har da interesse i at holde liv i debatten, men det skyldes først og fremmest at der findes et stålsat mindretal for hvem det er hjerteblod at slippe af med den nuværende stramme udlændingepolitik, og dette mindretal har en utrolig stærk position i den meningsdannende elite, (ja, mange af dem ‘lever’ af at have en mening).

    Vi diskuterer også stadigvæk om Danmark skal (er) være multikulturelt eller ej, selvom det store flertal kræver, at indvandrere integrerer sig på det Danske samfunds præmisser, og absolut ikke ønsker (islamiske) ‘paralell-samfund’. Igen er det dette stålsatte mindretal der ’sikrer’, at vi står i stampe her også. Det samme gør sig gældende med hele islam-debatten mere generelt. Det store flertal ønsker ikke at islamiske normer og værdier skal spille nogen rolle i samfundslivet, mens det førnævnte mindretal kæmper for netop dette (mareridt) med næb og klør. Igen er vi kørt fast.

    Lige nu har vi flertallet på vores side, men det er jo et flertal præget af, at politik trods alt ‘ikke er hele livet’, og som også har mange andre interesser, hvorimod der for mindretallet gælder, at politik er hele deres liv, (generelt). Hvor længe kan man holde sammen på dette relativt upolitiske flertal, som er udsat for et så massivt propaganda-bombardament fra eksempelvis medierne?? Og hvor meget er dette nuværende flertal i virkeligheden parat til at ‘ofre’ i kampen mod islamiseringen af det Danske samfund?? Hvad sker der når ‘talsmændene’ i det støt voksende muslimske mindretal begynder at tage ’skeen i den anden’ og true med alverdens ulykker hvis ikke DK giver efter for deres krav??? og skifter dette flertal hvis der en dag virkelig begynder at sprænge bomber i København, Odense, Århus og Ålborg??

  • JensH

    @Johansen

    Ps. Jeg glemte i relation til de spørgsmål jeg stillede i mit sidste indlæg at skrive, at du nævner Søren Krarups far, Wilhelm Krarup, som var modstandsmand under besættelsen. Ingen tvivl om at Wilhelm Krarup var en hædersmand, men han er desværre langt fra hele historien om Danmark under besættelsen. Behøver jeg bare at nævne datoen 09.04.1940, og de efterfølgende 3 års samarbejdspolitik, som iøvrigt havde den brede befolknings støtte. Det er bl.a. på den baggrund jeg er i tvivl om hvor flertallet af Danskere stiller sig når det begynder at ‘koste’ noget.

  • Johansen

    JensH

    Jeg forstår så udmærket dine bekymringer for fremtiden. Det er til at blive deprimeret over, at der ikke er større modstandskraft generelt i befolkningen.
    Jeg kan også godt være bekymret for, at vi slår endnu mere over i appeasement-sporet, når islamiseringen strammer mere til ved 15-20% muslimer.
    Vi har – som du beskriver – ikke just gode erfaringer med Danmarks mod, når besættelsesmagten forsøger at tage over. Gad vide hvorfor vi er så vattede?

    I øvrigt – måske lidt grænseoverskridende – at få sine egne børn kan varmt anbefales 🙂
    Mine børn er i hvert fald danskere, og de bliver boende her i Danmark, sålænge jeg kan bestemme.

  • Anne Marie Buch

    At blive i Danmark og kæmpe giver kun mening i det omfang det store flertal af den danske befolkning er villig til det samme. Er de det? Umiddelbart ser det ikke sådan ud, og derfor mener jeg godt det kan forsvares at emigrere trods det at jeg principielt er enig med Søren Krarup.
    Hvis et flertal af den danske befolkning ikke mener Danmark og danske værdier er værd at kæømpe for, så vil jeg simpelthen ikke være her mere.

    Iøvrigt tror jeg at yderligere muslimsk aggresion vil medføre det positive at danskerene vil blive mere engagerede, og dermed vil flere af dem der ikke ønsker islamiske værdier indført også begynde at markere sig.
    Helt ærligt: Hvis der kommer et terroranslag i Danmark – eller rettere når det kommer – så tror jeg faktisk alligevel vi skrider til handling. Vreden ulmer lige under overfladen, og rigtig mange har trods alt ændret opfattelse efter muhammedtegningerne.

    Jeg er ihverttilfælde villig til at lade et par år endnu gå før jeg flygter.

    Iøvrigt skal man nok ikke tage til Canada – der står det da helt grelt til.

  • “At blive i Danmark og kæmpe giver kun mening i det omfang det store flertal af den danske befolkning er villig til det samme”.

    Helt enig. Under Muhammedkrisen oplevede jeg måske for første gang en samhørighed med danskere i almindelighed, som jeg aldrig havde været bevidst om før. Desværre er jeg efterfølgende blevet grundigt desillusioneret med hensyn til hvor dybt det stak. De fleste danskere følte nok en almindelig modvilje mod de flagbrændende zombiehorder, men det har været skuffende at erfare, at det ikke stikker dybere end dette. Ingen erkendelse af de spændinger der opbygges af demografien og jihadisk arbejde, ingen krav om assertive indgreb. Man finder sig pænt i at f. eks. skudepisoder er blevet langt hyppigere, man registrerer blot at 2. g’ere næsten altid står for de voldsepisoder man læser om, osv. Ingen krav til politikerne om at tage skeen i den anden hånd, så det kan mærkes. DF gik lidt op under Motoon, og faldt så tilbage i det gamle leje.

    Vi er ikke værre eller bedre end europæere i almindelighed. Selv i galeanstalten UK er der ingen virkelige alternativer til dhimmi-Labour. Europa kommer måske til at afvikles mere eller mindre i god ro og orden i de næste 100 års tid. Europæerne, herunder danskerne, vil bare resigneret konstatere hvad der foregår, og af bar pænhed vil ingen slå i bordet.

  • Inge Eriksen er feminist. Hun har ud over sine feministlitteratur (ikke noget jeg har læst mange linier af) skrevet nogle rimelige Science Fiction romaner. Jeg tror hun mener, at nationer er et totalt forældet koncept – 1000 års riget venter lige om hjørnet, hvis altså lige vi kan få udryddet djævelske DF.

    Jeg er meget enig med JensH og Anne Marie Buch. For mit vedkommende er det bredere. DK er slapt, uretfærdigt og med en kræmmeragtig klam fællesnævner. Forkælelse, feminisering, infantilisering. Er vi virkelig noget at samle på? Har vi været det siden vikingetiden?

    I mit næste liv vil jeg være tysker eller amerikaner.