29
jul
Seneste opdatering: 16/1-11 kl. 2141
21 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Hvis tyskerne siden 1950 havde formeret sig som palestinenserne, ville vi have vĂŠret 500 mio. tyskere idag i stedet for 80. ” Heinsohn om “The Youth Bulge”. Bulge betyder en “lomme”, en “udposning” og skal altsĂ„ indikere en skĂŠvhed i verdens demografiske udvikling, prĂŠcis som den vigtige kronik “Vor tids stĂžrste udfordring” forleden gjorde opmĂŠrksom pĂ„. (video pĂ„ tysk)

Söhne fĂŒr den Terror. An der UniversitĂ€t Bremen arbeitet ein Mann, der im Jahr 2003 ein Buch herausbrachte, dessen Inhalt ebenso erschĂŒtternd wie plausibel ist. Jenes Buch trĂ€gt den Titel: „Söhne und Weltmacht“ und beschĂ€ftigt sich thematisch mit dem Zusammenhang zwischen Demografie und Gewaltbereitschaft oder zugespitzt formuliert – mit dem sich weltweit ausbreitenden Terror. Fra Amadelio videoblog

Se ogsÄ Lars Hedegaards interview med Heinsohn: A continent of losers, pÄ dansk Tabernes kontinent

Dennegang mÄ vi nok nÞjes  med avisernes  version

havde det vĂŠret “skinskalle-typer” havde det stĂ„et der, ergo er det tilvandrede fra  traumatiserende  kulturer med friheds- og sexualangst – sĂ„dan rĂŠsonnerer en svensk lĂŠser og det passer som regel:

TvÄ unga mÀn krÀnktes med homofobiska kommentarer och blev sedan misshandlade pÄ Klarabergsgatan i centrala Stockholm natten till onsdagen. Polisen ser det som ett hatbrott.

Ny hatattack mot homosexuella

Nordicofobi ?

För att fÄ stopp pÄ hot och vÄld vid brandkÄrsutryckningar i RosengÄrd i Malmö ska RÀddningstjÀnsten Syd rekrytera brandmÀn med utomnordisk bakgrund. Idén kommer frÄn Storbritannien och Holland

Hot och vÄld mot brandmÀn förebyggs

“Kvalme”

Den forhenvĂŠrende VSĂ©r og skolelĂŠrer Inge Eriksen fĂžler sig gennem en af Politikens stafetsamtaler. “Victoria og Verdensrevolutionen” er godt nok i det forrige Ă„rhundrede. Det var tider dengang. Man kunne tage til Beirut og hĂžre ĂŠgte, farverige, multikulturelle Kalashnikovs live. Jeg har selv gjort det. Nu lykkedes det kun halvvejs for Eriksen og co. at bringe Beirut til Danmark. O tempora, o mores! At blive gammel i sĂ„ ussel en verden. Lad os alle skamme os sammen!

Det er det evindelige, daglige dryp af intolerance, der har formÄet at gÞre danskerne bange for fremmede, mener forfatteren Inge Eriksen . Som sprogmenneske fÄr hun »fysisk ondt« af at hÞre pÄ tonen i udlÊndingedebatten, og hun sprutter af galde over, at den politiske debat er kvalt i fÞlelser.

Men sÄ begynder Inge Eriksen at tale, og sÄ dirrer vÊggene i den gamle funkislejlighed i Aalborg. Det er lige fÞr, at de andre forfattere derovre i reolen begynder at rÄbe med, hvilket da heller ikke ville undre Inge Eriksen : Tonen i den danske udlÊndingedebat er blevet sÄ intolerant, at den ganske simpelt mÄ vÊkke alle, der beskÊftiger sig med at formulere sig, mener hun:

»Det gĂžr direkte fysisk ondt pĂ„ os sprogmennesker at hĂžre pĂ„ sĂ„dan en tone«, bandbuller hun med markant nordjysk eftertryk pĂ„ bĂ„de fysisk og ondt . […]

»Jeg er sĂ„ flov over det, Danmark efterhĂ„nden stĂ„r for! Jyllands-Postens Muhammedtegninger og statsministerens uheldige hĂ„ndtering af den sag, da han ikke ville drikke kaffe med ambassadĂžrerne i en times tid … Jeg elskede Beirut! Jeg elskede Egypten! Men nu fĂžler jeg, at jeg er udelukket fra at komme. Bare tanken om mennesker, jeg har vĂŠret glad for at vĂŠre sammen med, som jeg har grinet med, og som jeg nu ikke kan se, fordi jeg ikke kan udholde tanken om at se dem kigge pĂ„ mig med skepsis«.

»Jeg skammer mig«

Hendes blik fastholder den, hun taler med. Hun mÊrker spÞrgsmÄlet, fÞr det kommer, og svarer:

»Nej! Jeg kan ikke tage af sted! Jeg ville gerne, det lover jeg dig. Jeg kan godt stÄ og sige dernede, at jeg ikke er enig i den politik, vi fÞrer, men jeg er reprÊsentant for mit land pÄ en eller anden mÄde, og jeg skammer mig!«, kommer det med fonetiske udrÄbstegn fra den lille kvinde i stolen.

I sine stille stunder kan Inge Eriksen finde pĂ„ at Ă„bne for uredigerede folketingsdebatter pĂ„ tv, og isĂŠr tonen fra Dansk Folkepartis fĂŠtre, Langballe og Krarup, kan gĂžre hende rasende. Hun husker, hvordan hun som ung lĂŠrte i samfundsfag, at man i Folketinget tiltaler hinanden: Ȯrede medlem«.

»Det fandt jeg hÞjkomisk dengang, men nÄr jeg ser pÄ, hvordan tonen er i dag, sÄ var det da bedre med lidt hÞjstemthed«.

Inge Eriksen ser et »forfald uden lige« i den politiske kultur, erklÊrer hun. Men sÄ popper en ny erindring op, hun kan lune sig ved: Da hun boede nÊr asyllejren i Brovst indtil for fÄ Är siden, oplevede forfatteren faktisk landsbyernes faste beboere favne deres nye medborgere.

»Der var Äbent hus! Og det gjaldt ogsÄ den anden vej: Dagen efter massakren pÄ det store marked i Sarajevo holdt lejren bogstavelig talt Äbent hus, og trods tragedien gjorde de alt for, at vi skulle fÞle os godt tilpas. Hele landsbyen var pÄ besÞg, og jeg siger dig: Ingen af os glemmer nogensinde den dag«.

Men hvorfor skulle danskerne sÄ vÊre blevet bange for fremmede nu?

»Det er kinesisk vandtortur. Hjernevasken. Det lille, daglige dryp«, siger hun med hÞrligt punktum for hver ytring.

Men hvilke daglige dryp – og hvor kommer de fra?

»Fra Dansk Folkeparti. Hver gang der er den mindste lejlighed til det, sÄ prÞver de at skubbe grÊnsen endnu lÊngere ud for, hvad man kan sige af uforskammetheder. Partiet har kun én mÊrkesag, og det er at fÄ alle udlÊndinge ud af Danmark, men sÄdan noget som Þkonomi, det er de sgu ikke sÄ gode til. Vi er en del af den globale Þkonomi og har brug for hinanden, og det har en stor del af dansk erhvervsliv da ogsÄ indset for lÊngst. Men det bliver efterhÄnden svÊrt at fÄ mennesker til at komme, nÄr alle ved, at det her er blevet et rigtig racistisk samfund med sammenknebne knÊ og Dannebrog pÄ flagstangen«.

Massiv angst

Inge Eriksen lĂŠner sig helt frem i stolen, og pointerne slĂ„s fast med markerede hĂ„ndbevĂŠgelser gennem luften. Det store armbĂ„nd blinker som et svĂŠrd, nĂ„r sollyset fra altanvinduerne falder ind pĂ„ det, og Dansk Folkeparti og dele af regeringen fĂ„r lĂŠst og pĂ„skrevet. Men der er ogsĂ„ intolerance pĂ„ den anden side, det har de borgerlige ikke patent pĂ„, understreger hun. Inge Eriksen kan ikke blive fĂŠrdig med at undre sig over paradokset: Aldrig har sĂ„ mange danskere rejst sĂ„ tit, sĂ„ langt vĂŠk og vĂŠret sĂ„ glade for at mĂžde sĂ„ mange udlĂŠndinge – og »aldrig har man oplevet sĂ„ massiv en angst for alt det fremmede«, nĂ„r danskerne er tilbage i deres sofaarrangementer igen.

»Jeg ved ikke, hvorfor det sker. Tror du ikke, jeg har tÊnkt pÄ det? Det er absurd. Folk taler om integration, men mener assimilation. De har fÄet de der daglige dryp om, at muslimer er muslimer er muslimer. Men millioner af muslimer tÊnker sgu da ikke ens! SÄ lÊnge vi ikke kender forskel pÄ shia og sunni, kan vi slet ikke deltage i den diskussion«.

Inge Eriksen er fremme ved noget, der er centralt for hende, og inden hun uddyber, lader hun ordene bundfĂŠlde sig:

»Den politiske debat er forsvundet fra det offentlige rum«, lyder det med sÄ meget tordenrÞst, som smÄ 160 cm kvinde kan opbyde. Hvad hun mener med det?

»Jeg mener, at alt – alt – gĂžres til spĂžrgsmĂ„l om vĂŠrdier og fĂžlelser. Og fĂžlelser kan man ikke diskutere. ‘Der er ikke noget at komme efter’, hedder det, igen og igen. Protesterer pĂŠne damer i whiskybĂŠltet imod nedskĂŠringer i den lokale bĂžrnehave, kaldes de socialistiske ballademagere, og protesterer man imod Irakkrigen, spĂžrger statsministeren: Vil I da have Saddam tilbage? Det er en flabethed at reducere diskussionen pĂ„ den mĂ„de, og det gĂžr, at vi mister den politiske diskussion«.

For en 72-Ă„rig kvinde, der bĂŠrer koldkrigen med sig som en tung, politisk arv, er det forstemmende at opleve, at diskussionen igen er endt i en kuldslĂ„et opsplitning mellem ‘dem’ og ‘os’. Da muren faldt, var Inge Eriksen med egne ord lykkelig.

»Jeg tĂŠnkte: Nu er vi fĂŠrdige med den der opdeling af verden i sort og hvidt, nu skal det ikke lĂŠngere vĂŠre ‘dem’ og ‘os’. Jeg havde virkelig hĂ„bet, at der ville blive plads til en helt ny tankegang – men nej«, siger hun. SĂ„ kigger hun op, som om hun ryster pelsen lidt. SlĂ„r en latter op: For danskerne har et hemmeligt vĂ„ben imod bragesnak, har hun iagttaget. Blandt andet derude i landsbyen ved asylcenteret var det tydeligt:

»Dybest set vil mennesker helst have det rart med hinanden og leve i fred«, siger hun.

»Det kan man alligevel ikke holde nede«.

Citat

Jeg er sĂ„ flov over det, Danmark efterhĂ„nden stĂ„r for! Jyllands-Postens Muhammedtegninger og statsministerens uheldige hĂ„ndtering af den sag, da han ikke ville drikke kaffe med ambassadĂžrerne i en times tid … Jeg elskede Beirut! Jeg elskede Egypten! Men nu fĂžler jeg, at jeg er udelukket fra at komme

Citat

… millioner af muslimer tĂŠnker sgu da ikke ens! SĂ„ lĂŠnge vi ikke kender forskel pĂ„ shia og sunni, kan vi slet ikke deltage i den diskussion

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

21 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Kimpo
15 years ago

Inge Eriksen er feminist. Hun har ud over sine feministlitteratur (ikke noget jeg har lĂŠst mange linier af) skrevet nogle rimelige Science Fiction romaner. Jeg tror hun mener, at nationer er et totalt forĂŠldet koncept – 1000 Ă„rs riget venter lige om hjĂžrnet, hvis altsĂ„ lige vi kan fĂ„ udryddet djĂŠvelske DF. Jeg er meget enig med JensH og Anne Marie Buch. For mit vedkommende er det bredere. DK er slapt, uretfĂŠrdigt og med en krĂŠmmeragtig klam fĂŠllesnĂŠvner. ForkĂŠlelse, feminisering, infantilisering. Er vi virkelig noget at samle pĂ„? Har vi vĂŠret det siden vikingetiden? I mit nĂŠste liv vil jeg… Read more »

LFPC
15 years ago

“At blive i Danmark og kĂŠmpe giver kun mening i det omfang det store flertal af den danske befolkning er villig til det samme”. Helt enig. Under Muhammedkrisen oplevede jeg mĂ„ske for fĂžrste gang en samhĂžrighed med danskere i almindelighed, som jeg aldrig havde vĂŠret bevidst om fĂžr. DesvĂŠrre er jeg efterfĂžlgende blevet grundigt desillusioneret med hensyn til hvor dybt det stak. De fleste danskere fĂžlte nok en almindelig modvilje mod de flagbrĂŠndende zombiehorder, men det har vĂŠret skuffende at erfare, at det ikke stikker dybere end dette. Ingen erkendelse af de spĂŠndinger der opbygges af demografien og jihadisk arbejde,… Read more »

Anne Marie Buch
Anne Marie Buch
15 years ago

At blive i Danmark og kĂŠmpe giver kun mening i det omfang det store flertal af den danske befolkning er villig til det samme. Er de det? Umiddelbart ser det ikke sĂ„dan ud, og derfor mener jeg godt det kan forsvares at emigrere trods det at jeg principielt er enig med SĂžren Krarup. Hvis et flertal af den danske befolkning ikke mener Danmark og danske vĂŠrdier er vĂŠrd at kĂŠĂžmpe for, sĂ„ vil jeg simpelthen ikke vĂŠre her mere. IĂžvrigt tror jeg at yderligere muslimsk aggresion vil medfĂžre det positive at danskerene vil blive mere engagerede, og dermed vil flere… Read more »

Johansen
Johansen
15 years ago

JensH Jeg forstĂ„r sĂ„ udmĂŠrket dine bekymringer for fremtiden. Det er til at blive deprimeret over, at der ikke er stĂžrre modstandskraft generelt i befolkningen. Jeg kan ogsĂ„ godt vĂŠre bekymret for, at vi slĂ„r endnu mere over i appeasement-sporet, nĂ„r islamiseringen strammer mere til ved 15-20% muslimer. Vi har – som du beskriver – ikke just gode erfaringer med Danmarks mod, nĂ„r besĂŠttelsesmagten forsĂžger at tage over. Gad vide hvorfor vi er sĂ„ vattede? I Ăžvrigt – mĂ„ske lidt grĂŠnseoverskridende – at fĂ„ sine egne bĂžrn kan varmt anbefales 🙂 Mine bĂžrn er i hvert fald danskere, og de… Read more »

JensH
JensH
15 years ago

@Johansen

Ps. Jeg glemte i relation til de spĂžrgsmĂ„l jeg stillede i mit sidste indlĂŠg at skrive, at du nĂŠvner SĂžren Krarups far, Wilhelm Krarup, som var modstandsmand under besĂŠttelsen. Ingen tvivl om at Wilhelm Krarup var en hĂŠdersmand, men han er desvĂŠrre langt fra hele historien om Danmark under besĂŠttelsen. BehĂžver jeg bare at nĂŠvne datoen 09.04.1940, og de efterfĂžlgende 3 Ă„rs samarbejdspolitik, som iĂžvrigt havde den brede befolknings stĂžtte. Det er bl.a. pĂ„ den baggrund jeg er i tvivl om hvor flertallet af Danskere stiller sig nĂ„r det begynder at ‘koste’ noget.

JensH
JensH
15 years ago

@Johansen “Kampen SKAL vindes i vort fĂŠdreland, Danmark.” I stand corrected!!! SelvfĂžlgelig har Krarup ret, men nogen er det altsĂ„ svĂŠrt at bevare optimismen, og det jeg ligesom prĂžvede at forstille mig var, at hvis jeg nu havde bĂžrn ville jeg sĂ„ ‘tage chancen’ for en fremtid i Danmark pĂ„ DERES VEGNE. For det er pĂ„ dine bĂžrns og bĂžrnebĂžrns vegne du tager chancen nĂ„r du vĂŠlger at blive. Men da jeg ikke har bĂžrn kan jeg jo -af gode grunde- ikke i sidste ende sige hvad jeg ville have gjort. NĂ„r jeg nogen gange taber optimsmen skyldes det, at… Read more »

Johansen
Johansen
15 years ago

JensH “Hvis jeg selv havde haft bĂžrn ville jeg allerede nu vĂŠre i fuld gang med at undersĂžge hvilke muligheder jeg havde for at jeg og mine bĂžrn kunne komme til et af disse lande.” Dette synspunkt havde en deltager til Tidehvervs sommermĂžde ogsĂ„. HerpĂ„ tog SĂžren Krarup ordet og sagde, at vi ikke skal flygte fra vort fĂŠdreland. Vi skal blive og tage kampen op mod islamisterne. Kampen skal vindes her, ligesom vi vandt kampen mod nazisterne. BehĂžver jeg nĂŠvne, at SĂžren Krarups far, Wilhelm Krarup og ogsĂ„ Mogens Camres far var modstandsfolk under 2. verdenskrig?! Jeg er enig… Read more »

JensH
JensH
15 years ago

@LFPC “Vil skatteyderne i de europĂŠiske lande bare finde sig i at skulle levere overfĂžrselsindkomster, el, vand og renovation samt sociale ydelser til lĂžsrevne enklaver?” Det er jeg faktisk alvorligt bange for de vil vĂŠre i den brede middelklasse. Man ‘kĂžber’ sig fred, sĂ„ledes man kan leve sit matrielt set komfortable liv uforstyrret videre. I de pĂŠne middelklassekvarterer er der jo ingen ‘integrationsproblemer’, og hvorfor sĂ„ tage en (voldlig) konflikt pĂ„ noget der alligevel foregĂ„r i de store uhyggelige ghetto-omrĂ„der. Dem der fornuftige nok til at se hvor det fĂžrer hen vil selvfĂžlgelig udvandrere til USA, Canada, New Zeeland eller… Read more »

Johansen
Johansen
15 years ago

Krav om forbud mod at tegne Muhammed er vel et ydtryk for sharialov?
Islams billedforbud og “respekt” for islam Ăžnskedes indfĂžrt i Danmark, der dog stadig er et ikke-muslimsk samfund.

Muhammedkonflikten var en brat opvĂ„gnen til forstĂ„elsen af, at islamister og andre medlĂžbere Ăžnskede/Ăžnsker at shariaen skulle gĂŠlde pĂ„ dansk jord – Dar al-harb ifĂžlge islamiske fundamentalister.

LFPC
15 years ago

Mantraet lige nu er ‘sharia er meget andet end stening og amputationer’. Man forestiller sig sĂ„ at man kan plukke nogle af de mere harmlĂžse dele ud, uden at dette vil fĂžre til flere og flere krav, som pĂ„ lĂŠngere sigt ogsĂ„ betyder f. eks. tvungen brug af tĂžrklĂŠde i bestemte kvarterer, og selvfĂžlgelig ogsĂ„ korporlig afstraffelse. Et af de helt store spĂžrgsmĂ„l mĂ„ vĂŠre hvad reaktionen bliver fra det omgivende samfund, hvis bestemte omrĂ„der falder uden for lands lov og ret. Vil dette blive accepteret, fordi man frygter de omfattende optĂžjer der sĂ„ vil komme over hele verden, hvis… Read more »

JensH
JensH
15 years ago

@LFPC “Dette er jo allerede nu en realitet” Ja, de mest rabiate pĂ„ den yderste dhimmi-flĂžj. Jeg kender godt til, at der eks. pĂ„ Århus Universitet er afholdt en hĂžring om hvordan man bedst kan implementere sharia ind i den Danske lovgivning, men det var vist med deltagere som f.eks. JĂžrgen BĂŠk Simonsen. ThĂžger Seidenfaden har vist ogsĂ„ erklĂŠret sig positiv, og Informations artikel islamiske banker som noget ‘progressivt’ kan vel ses som at dele af venstreflĂžjen lĂŠgger op til, at islam/sharia og socialisme passer godt sammen. Men forelĂžbig benĂŠgter de fleste centrum-venstre-debattĂžrer her pĂ„ nettet trods alt, at de… Read more »

Johansen
Johansen
15 years ago

JensH Jeg vil gerne tage et vĂŠddemĂ„l med dig, men ikke mht. dette punkt for jeg er enig med dig. SelvfĂžlgelig kommer der krav om sharia pĂ„ det familieretlige omrĂ„de. Det er altid godt at tage Storbrittanien i Ăžjesyn, for de er lĂŠngere fremme i islamiseringsprocessen. Der er det ok med f. eks. polygami blot man er gift uden for Storbrittanien. Vi fik jo ogsĂ„ selv en smagsprĂžve pĂ„ dette kvindeundertrykkende fĂŠnomen ifm. bigamiskandalen hos en irakisk tolk. Det skabte som bekendt opstandelse hos naivisterne, at man forlangte at tolken skulle lade sig skille fra Ă©n af konerne. I min… Read more »

LFPC
15 years ago

“nĂ„r islamisterne begynder at rejse kravet om sharia -for det vil de pĂ„ et tidskunkt- sĂ„ vil alle de velmenende centrum-venstre-folk vende pĂ„ en tallerken, og vi vil typisk hĂžre reaktioner som “herregud, det er jo kun pĂ„ famile -og formueret” og “der er ogsĂ„ fornuftige ting i shariaen i forhold til vores lovgivning””.

Dette er jo allerede nu en realitet.

JensH
JensH
15 years ago

@Janne & Johansen Janne taler om islamisternes salami-taktik, og man mĂ„ sige at i forhold til det politiske centrum-venstre virker denne eller nemt gennemskuleige taktik perfekt for dem. Hvis jeg for 10 Ă„r siden havde sagt til en radikal eller en venstreflĂžjser, at der ville komme en dag, hvor de ville vĂŠre tilhĂŠnger af indskrĂŠnkninger af ytringsfriheden hvad religionskritik (lĂŠs: Islam)angĂ„r, sĂ„ ville de have kaldt svaret at jeg mĂ„tte vĂŠre fuldstĂŠndig Ă„ndssvag, og at nu havde “rascisternes” paranoia da nĂ„et helt ufattelige hĂžjder. De ville have belĂŠrt mig om, at netop kulturradikalismen og venstreflĂžjen altid havde stĂ„et for en… Read more »

Johansen
Johansen
15 years ago

JensH Ja, i hĂžj grad. Det er efterhĂ„nden svĂŠrt at blive ved med at have blodtryk til det. Nogle gange tĂŠnker jeg pĂ„, hvorfor sĂ„dan Ă©n som Morten Østergaard ikke bare konverterer Ă©n gang for alle og fĂ„r det overstĂ„et. SĂ„ kan han tone rent flag i stedet for at pĂ„stĂ„, at han kĂŠmper for et anstĂŠndigt Danmark. Rigtig mange kan jo se, at han og de radikale underkaster sig islam. Det er som barnet i kejserens nye klĂŠder. Alle kan se, at det radikale venstre er et landsskadeligt parti, et dhimmiparti, men ingen kalder dem, hvad de helt Ă„benlyst… Read more »

Janne
Janne
15 years ago

Johansen

Det er vĂŠrd at bemĂŠrke at det som det nĂŠrmest naturligste i verden er indvandrermĂŠnd – og ikke indvandrerkvinder – med ‘lokalkendskab’ der er blevet ansat ved den kristne kirke i Gellerup og pĂ„ folkebibiblioteket ogsĂ„ i Århus. Det er hver gang mĂŠnd der ansĂŠttes. Ikke kvinder.

NĂ„r der har vĂŠret lavet hĂŠrvĂŠrk eller vold, blive der ansat en mand.

Johansen
Johansen
15 years ago

Janne Appeasement er skruen uden ende. Man giver indrĂžmmelser men fatter ikke at roen kun er midlertidig. Der vil selvfĂžlgelig komme stadig flere krav, og salamiskiverne vil til stadighed blive tykkere og mere og mere urimelige. At man er sĂ„ langt i Storbrittanien at nogle siger, at sharia er uundgĂ„elig er et vink med en vognstang til vi andre. Vi skal ikke bĂžje os, men stĂ„ fuldstĂŠndig urokkeligt fast pĂ„ dansk kultur herunder sĂŠdvaner og skikke. Vi skal ikke til at ansĂŠtte folk efter hudfarve eller kĂžn, fordi nogle kriminelle elementer laver sabotage og ikke kan finde ud af at… Read more »

JensH
JensH
15 years ago

Utroligt sÄ stor en ihÊrdighed multikultierne ligger i at finde bare et eller andet godt at sige om islam:

http://www.information.dk/162816

Janne
Janne
15 years ago

“…nĂ„r alle ved, at det her er blevet et rigtig racistisk samfund med sammenknebne knĂŠ og Dannebrog pĂ„ flagstangen«.” – Siger Inge Eriksen, der har skevet digte jeg holder af. “NĂ„r alle ved…” Hvor er Inge Eriksen, nĂ„r det kommer til stykket, en sĂžlle gammel stakkel og hvor virker hun dog intolerant. Det er sĂ„ trist at se hvordan forskellige kulturpersonligheder, f.eks. Inge Eriksen (og Georg Metz, Carsten Jensen, Claus Rifbjerg, Ib Michael, Mette Winge, Kirsten Thorup og Suzanne BrĂžgger etc.) efterhĂ„nden ruller sig ud som ignorante, uvidende og snĂŠversynede gammelfolk. Er det ikke, nĂ„r det kommer til stykket, dem,… Read more »

Broholm
Broholm
15 years ago

Janne
Er var faktisk venstremand da han fandt pÄ det etniske politi, sjovt nok er han siden manden bag et tÞrklÊde forbud.

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-4056088.html

Janne
Janne
15 years ago

“För att fĂ„ stopp pĂ„ hot och vĂ„ld vid brandkĂ„rsutryckningar i RosengĂ„rd i Malmö ska RĂ€ddningstjĂ€nsten Syd rekrytera brandmĂ€n med utomnordisk bakgrund.” Det er da ved at ligne et mĂžnster. Der skal ikke ansĂŠttes nogen der har en nordisk baggrund, i visse omrĂ„der, hvor der udĂžves vold? Lav vold og hĂŠrvĂŠrk og fĂ„ en med en baggrund der ligner din egen ansat. Er det ikke det signal bĂ„de Holland, England og Sverige og et dansk bibliotek og en dansk kirke nu sender? Hvis det bliver aktuelt i MalmĂž, sĂ„ bliver det aktuelt med det forslag et Ny Alliance medlem kom… Read more »

21
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x