1
aug
Seneste opdatering: 2/8-08 kl. 1308
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Debat på svensk. Så grotesk ser det ud, når svenske journalister diskuterer med sig selv og dem de er enige  med.

Samtal är ofta ett effektivare redskap att hantera relationsproblem än tystnad. En del verkar tro att denna amatörpsykologiska sanning också gäller inom politiken. Alltid. ”Vi får inte frysa ut Sverigedemokraterna. Vi måste tala med dem”, förklarar Tommy Olsson, gruppledare för kd i Karlskrona, i senaste numret av Kristdemokraten.

I kommunerna är avståndet mellan väljare och valda mindre än på riksplanet. Sakfrågor handlar mer om konkreta vardagsproblem än ideologi. Dessutom är Sverigedemokraterna del av en nationalistisk kraft som vinner mark i hela Europa. Varför då särbehandla detta parti, resonerar säkert många.  Men det är just däri faran ligger, att betrakta Sd som vilket parti som helst. Sakta men säkert kan övriga partier brunfärgas, samtalston och värderingar förändras.
Se på Danmark. När Dansk Folkeparti valdes in i Folketinget i mitten av 90-talet gick dåvarande statsministern Poul Nyrup Rasmussen (s) till hårt angrepp: ”Ni blir aldrig rumsrena!” Idag är partiet det tredje största och ett fast stöd för den borgerliga regeringen. Dess unkna syn på invandrare omfamnas i hög grad av andra partier. [….]

Varför har Danmark, med proportionellt färre invandrare än Sverige och historiskt betraktat som tolerant och frisinnat, blivit mer xenofobt än grannlandet? Enligt Drude Dahlerup, professor i statsvetenskap vid Stockholms universitet, är svaret klart: I Sverige har de andra politiska partierna ”gemensamt stått emot och avvisat det främlingsfientliga trycket”, skrev hon i Aftonbladet nyligen.
Det trycket ersätts nu av dialog och samarbete med Sd i vissa kommuner. I Sifos junibarometer fick partiet 4,2 procent av sympatierna. Desto viktigare att riksdagspolitikerna inte ger efter.
Gärna debatt om Sverigedemokraterna och vad de står för – hårt, tufft och med fakta. Men inga resonerande samtal med dem. Det ger dem legitimitet. Och det skall ett parti med egentligen en enda fråga på programmet – främlingsfientlighet – inte ha.
Sydsvenskan – Suspekt dialog

Bedre end at have dyden og moralen på sin side, er det dog at have  virkeligheden:

Vilket land har fyra gånger lägre arbetslöshet än den svenska? Svaret hittar vi på andra sidan Öresundsbron där den nya siffran från Danmarks statistik presenterades i går. Arbetslösheten ligger på 1,6 procent vilket är den lägsta på 35 år. I går innehöll därför de danska tidningarna rubriker om att: “Ledigheten styrtdykker”. I Sverige stiger den däremot och har enligt SCB:s junisiffror nått upp till 8,1 procent.
Man kan faktiskt säga att den är helt utplånad i vårt grannland eftersom en arbetslöshet under två procent enligt statistikerna egentligen inte existerar på grund av säsongsarbete, jobbyte och andra oundvikliga spilleffekter. Noll kan den aldrig bli. Visserligen är den danska befolkningen på 5,5 miljoner invånare mindre än den svenska. Men en dansk arbetslöshet på 45 600 personer jämfört med vår egen omfattande 416.000 personer ger ändå en tydlig bild.

Nytt rekord i Danmark. Sammenlagt stod  godt 1.4 mio svenskere i arbejdsfør alder  udenfor  arbejdsmarket d. 30 juni i år. Hvor megen arbejdsløshed er tilvandret  Sverige ?

»Sharia-banking i Sverige«

Nederst i islamiserings-fødekæden ligger tørklæder, halalkød, og andre større  eller mindre muslimske  særregler. Nærmere  topper ligger  infiltration af økonomi, medier, højere læreanstalter og politik. Forskellen på top og bund er kvantitativ, ikke kvalitativ. Målet er sharia compliance, og hardlinerne kommer til at sætte kursen uden synderlig modstand fra det tavse flertal af muslimer. Hvad et ministerielt kontor  (se nedenfor) vil gøre ved det, gad  jeg nok se:

En särskild bank för muslimer planerar att öppna kontor i Sverige. Brittiska Islamic Bank of Britain, Europas första islamska bank som startade för fyra år sedan, har redan varit i kontakt med svenska Finansinspektionen, säger en av de ansvariga på banken Shaher Abbas.

Islamsk bank kan öppnas i Sverige , læs også Diane Wests artikel om Englands ikke-reaktion på ugens gyser om muslimsk-engelsk studerendes voldsparathed i religionens navn: Britain’s Silence Ammo For A Sharia-Run Future

Sygeliggørelsen af politiske modstandere

Det er mærkeligt som venstreorienterede ikke-psykologer og ikke-psykiatere ofte vælger at  bruge de psykologiske betegnelser angst/fobi og fremmedangst om andre menneskers kvalificeret oplyste afstandtagen til fx uligestillende , udemokratiske , voldsaccepterende  værdier m.v. som visse indvandrergrupper har importeret hertil og  nidkært vedligeholder i deres opdragelse af følgende generationer.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog (om Inge Eriksen, “Det daglige  dryp af intolerence”)

»Hornbechs mærkelige partnere«

Lars Hedegaard og Helle Merete Brix om Integrationsministeriets nye kontor ”Demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering”:

Hvad har den amerikanske historiker Daniel Pipes, den britiske forfatter Douglas Murray og den britiske journalist Peter Whittle til fælles? De er alle tre direktører for tænketanke, der går imod tidens politiske korrekthed i spørgsmål om islam, indvandring, kultur, nationalstaten, patriotisme med mere.

Pipes’ tænketank, Middle East Foundation, der som sit erklærede mål har noget så politisk ukorrekt som at arbejde for USAs interesser i Mellemøsten, er vokset støt i indflydelse, siden den så dagens lys i 1990, ligesom Pipes’ artikler om demokratifjendtlige, islamiske lobbygrupper i USA er udbytterig læsning. Murrays relativt nye tænketank, Centre for Social Cohesion, har med sine første publikationer produceret mere nyttig viden om islamismens skadelige indflydelse på samfundets sammenhængskraft, end statsansatte islamforskere og embedsmænd i ind-og udland synes i stand til.

Peter Whittle har på kort tid fået sin tænketank, New Culture Forum, centralt placeret i mediebilledet med sine klare meldinger om, at vestlig kunst og kultur i allerhøjeste grad er værd at forsvare, og at Vesten er en ”unik bastion” for fornuft og frihed..  Pipes gæstede Danmark i forbindelse med et Sappho-møde i juni, Murray og Whittle er der interviews med i dette nummer af Sappho. Vi vil altid gerne have nye læsere, men netop i forbindelse med dette nummer har vi en bestemt politiker i tankerne, som vi synes burde læse med: integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

I Rønn Hornbechs ministerium har man fået et kontor for ”Demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering”. Og ministeriet har netop udgivet en rapport med den besnærende titel ”En fælles og tryg fremtid – forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge”. Den kan downloades på www.nyidanmark.dk, og man er velkommen til at komme med kommentarer til den på ministeriets hjemmeside.

Den er også blevet sendt til høring i Trykkefrihedsselskabet, som senere vil afgive et omfattende svar. Heller ikke Sappho kan dy sig for at knytte et par kommentarer til rapporten.

Det fremgår af rapporten side 7, at man særligt har fokus rettet mod indsatsen over for ”radikalisering i relation til militant islamisme”. Rapporten forekommer dog indholdsmæssigt at være en skønsom blanding af varm luft, grove postulater og fejlslagen integrationstænkning. Studiegrupper af Koranen i fængslerne, et arnested for ekstremisme, opfattes for eksempel som noget positivt, hvilket jo må bero på den formodning, at Koranen prædiker fred og forsoning – uden at ministeriets folk har forklaret, hvordan de dog er kommet til denne absurde slutning.

Og hør bare, hvad der står i et af de indledende afsnit om ”Problemstillinger og målsætninger”: ”Sagen om Blekingegadebanden er ligeledes et eksempel på en gruppe, der var drevet af en yderligtgående ekstremistisk ideologi, ligesom rydningen af Ungdomshuset i marts 2007 i venstreekstremistiske miljøer har været brugt som påskud for yderligere radikalisering. Tilsvarende har kræfter på den ekstreme højrefløj benyttet den højspændte situation omkring tegningesagen som platform til at fremme egne interesser, og hvor et af virkemidlerne er at medvirke til at skabe en øget polarisering i det danske samfund.”

Hvem er denne ekstreme højrefløj? Kunne ministeriet ikke sætte navn på og give os nogle eksempler på, hvordan den har fremmet egne interesser?

På s. 12 står der: ”Det store flertal i Danmark – på tværs af livsopfattelser og kulturbaggrund – tager afstand fra radikalisering og ekstremisme. Arbejdsgruppen finder det centralt, at indsatsen mod radikalisering baseres på partnerskab og samarbejde på tværs af hudfarve, tro og kultur. Mistænkeliggørelse af etniske eller religiøse grupper kan bruges aktivt i den propaganda, som vi ser fra dem, der er modstandere af et mangfoldigt demokratisk samfund. Også derfor er det vigtigt, at ingen, der kan bidrage til løsningen, mistænkeliggøres for at være en del af problemet.”
Det er mærkeligt at læse noget sådant. Undersøgelser fra bl.a. Tyskland og Storbritannien har med al tydelighed vist, at et stigende antal unge muslimer slutter op om shariaens fatale syn på for eksempel frafald, demokrati og kvindens stilling.

Derudover er det et hovedproblem, når det gælder integration i forhold til muslimske indvandrere, at alt for mange islamiske organisationer med islamisk lov som endemål har held med at blive opfattet som moderate af deres ikke-muslimske samtalepartnere. Det er stadig ofte sådanne organisationer, som politikerne rådfører sig med, og det er deres talsmænd, som journalisterne interviewer, og som vi ser den ene gang efter den anden på tv i bedste sendetid.

Integrationsministeriets rapport bærer desværre præg af, at de samme sharia-fortalere har skaffet sig indflydelse langt ind i regeringskontorerne.

Sådanne organisationer må man nødvendigvis mistænkeliggøre, når de fører sig frem som demokratiske og integrationsvillige udadtil og samtidig siger og gør noget andet indadtil. Hvilke repræsentanter for islam har ministeriet konfereret med under udarbejdelse af rapporten? Og hvorfor sender ministeriet den til høring hos Muslimernes Fællesråd? Der har Zubair Butt Hussain som talsmand og imam Abdul Wahid Pedersen som daglig leder? Og hos Dansk Muslimsk Union? Det er en paraplyorganisation, der som underorganisationer bl.a. har DMGT, der er den danske afdeling af Milli Görüs, en bevægelse med tyrkiske rødder og islamisk lov som endemål. Og også Minhaj ul-Quran, der har sit udspring i Pakistan og ligeledes har islamisk lov på programmet. Hvilke brugbare råd kan fortalere for islamisk lov give en dansk integrationsminister?

I en af de publikationer, som Murrays tænketank har udgivet, tales der ligeud om ”forkerte samarbejdspartnere”. I det konkrete tilfælde var der blandt andet tale om Storbritanniens største muslimske paraplyorganisation, Muslim Council of Britain.

Samme tænketank har også kigget kritisk på et af Tony Blair-regeringens initativer, The Radical Middle Way – en art islamisk roadshow, hvor muslimske ekstremister rejste rundt til en række engelske byer og prædikede ”moderat” islam. I Rønn Hornbech-ministeriets rapport er netop dette roadshow beskrevet som et forum, hvor ”moderate kræfter går i dialog med forskellige lokalsamfund”.

Men prædikanterne havde, som i øvrigt også dokumenteret i Helle Merete Brix’ bog Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa, som for længst er sendt til Rønn Hornbech, tilknytning netop til Broderskabet. Det interessante er ikke fine ord om demokrati, dialog og gensidig forståelse. Det interessante er, som Murrays tænketank bragte frem: Hvad siger disse prædikanter til de unge muslimer, der lytter til dem?

Researchere fra tænketanken optog tidligere i år flere af foredragene fra The Radical Middle Way. Tænketanken kunne dokumentere, at blandt andet Bosnien-Herzegovinas stormufti prædikede for unge muslimer i Storbritannien, at det at leve under et kalifat, er ”et af islams principper”. Hvis det danske Integrationsministerium regner sådanne folk for moderate, hvem er så de ekstreme?

Europæiske politikeres panikslagenhed over for de massive problemer, som masseindvandringen fra muslimske lande har medført, har givet organisationer som Det Muslimske Broderskab vind i sejlene. Alt for ofte får de lov til at optræde som samtalepartnere og rådgivere. Ingen europæiske lande synes at lære af de fejltagelser, som bliver begået i andre lande. Tværtimod gentages de.

Hvor Broderskabet og lignende organisationer ikke konkret er til stede, synes de at være til stede i ånden. I arbejdsgrupper og dialogfora, blandt kirkefolk, islamforskere og mediefolk, synes man beredvilligt at overtage opfattelsen af det vestlige samfund som uvenligt og racistisk. Som et samfund, der bør gå på listesko over for islam. Som et samfund, der bør sige undskyld.

Et eksempel på en sådan tankegang finder man blandt andet i den aktuelle rapport under afsnittet ”Dialog og oplysning”, hvor der bliver slået til lyd for alternativer til ekstremisternes propaganda: ”Blandt andet skal myten om, at Danmark og Vesten skulle være en fjende af muslimer og islam udfordres med viden om de faktiske forhold. Tilsvarende skal racisme, islamofobi, myter om indvandringen og lignende imødegås med oplysning og positive forbilleder for de unge.”

Islamfobi? Myter om indvandringen? Hvad mener man?

En vellykket integration opnås ikke med krybende snak og lefleri for et måske politisk korrekt, men forfejlet verdensbillede. Der er brug for klar tale, en sund fremhævelse af vestlige værdier og konkret research i de muslimske miljøer. Alt det, som engagerede mennesker i uafhængige tænketanke og uafhængige forskningsmiljøer kan finde ud af i udlandet. Ofte i øvrigt med hjælp af forskere, der har deres rødder i et muslimsk land og som finder det vigtigt, at disse ting afdækkes.

Hvornår kan de finde ud af det på de højere læreanstalter? Hvornår kan de i regeringskontorerne i Europa og USA? Og hvornår kan man i Birthe Rønn Hornbechs ministerium?

Leder i Sappho ,  Rapport: “En fælles og tryg fremtid  – forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.”  pdf 61 sider

“You will not meet a young Muslim man in the world who is not angry about something”

Hvad mener hun? Unge muslimske mænd, disse dydsdragoner af moden sindsligevægt, disse sofistikerede debattører, altid rede til ægte, sokratisk udveksling af velargumenterede standpunkter henimod et højere, fælles mål? Islamofobien har åbenbart bredt sig til Dubai (LFPC).

Before resting its recent case against Mohammed Momin Khawaja under Canada’s Anti-Terrorism Act, the prosecution presented Momin’s former fiancée, Zeba Khan, as the final witness via a video link from Dubai. Ms. Khan reportedly stated in her testimony: “You will not meet a young Muslim man in the world who is not angry about something. Anyone who watches the news, if he wasn’t mad then, a) there’s something wrong with him, or b) he’s ignorant.” […]

I know Pakistani society quite intimately from studying and living among the Pakistani people. The Pakistani culture is based on collective loyalty to faith, history and politics. This makes it difficult for the country to keep up with the demands of the modern world.

I have also travelled in various other Muslim nations – from Algeria to Indonesia. Many of these societies, I’ve come to understand, are essentially failed states. Their cultures are mostly closed, authoritarian and patriarchal. While Muslim men of all ages can be genuinely friendly to strangers, theirs is a culture of boasting and quick tempers.

But when one engages them individually (especially younger men) in polite discussions of politics and history – even in a place such as Qom, Iran, whose most famous product is the late Ayatollah Khomeini – the mask falls and there is much sorrow expressed over how greatly the Muslim world has degenerated into a pathetic shadow of its past.

What is privately admitted cannot be publicly affirmed or discussed. The character of Muslim society is exemplified by the mosque culture, whereby the authority of the man on the pulpit is final and public dissent is disallowed.

Similarly, inside of homes, most discussions flow in one direction from the patriarchal centre of power and influence downwards. Any critical review or independent examination of controversial subjects is frowned upon, if not repressed. Anger in such circumstances is mostly an effect of the pent-up resentment bred of life in a society without any sort of freedom.[…]  Muslim Men and the Roots of Anger

Syreangreb på utilslørede kvinder: En af mediernes blinde pletter

Jeg lavede en hurtig Infomediasøgning for at se hvor meget dækning de hyppige angreb med syre på kvinder i den muslimske verden har fået her. Med forbehold for at flere søgetermer kunne give yderligere hits, er tendensen dog klar: Samtlige danske medier har siden 1991, her en artikel i forbindelse med den første Golfkrig, omtalt disse handlinger mindre end 50 gange. Ligesom med søgning på islamiske fagtermer som taqiyya, står velkendte læserbrevsskribenter og debattører for en stor del. Det skal nævnes, at også Politiken har haft flere omtaler af fænomenet. Men alligevel må man konstatere, at  omtalen fra redaktionel side er næsten ikke-eksisterende, så meget desto mere set i lyset af den ulidelige tørklædedebat og dens ’50 g stof’ og ‘valgfrihed’. Journalisters måbende uvidenhed, mangel på nysgerrighed og ønske om perspektivering er chokerende. Kom til blogosfæren, hvis De vil vide mere (LFPC).

LAHORE: Tehreek-e-Islami Taliban Pakistan (TITP) has distributed a fifteen-days notice to several “un-Islamic” businesses in Kot Addu to shut down or face dire consequences.

The TTIP wrote threatening letters to owners of CDs shops, Internet cafes and cable service providers urging them to close down their activities.

Similarly, the group warned that women must wear hijab to ensure their safety. […]

The message said that Western and Indian media was damaging the character of youths and madrassah students, the official said. The business of music and movies is ‘Haram’, it added.

The message then warned that those who continued their businesses after the 15-day deadline expired would be dealt with sternly.

Acid: The second paragraph said that within five days of the receipt of the letter, every woman not wearing Hijab would be disfigured with acid. […] Taliban warn ‘un-Islamic’ businesses of dire consequences

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

4 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Universalgeni
15 years ago

Janne, nu ved jeg ikke om du selv studerer (eller arbejder) på et universitet, men for kvinder er der kun nedtur at se frem til. Også på universiteterne. Næste skridt er kønsopdelt undervisning, for muslimske mænd vil ikke have en kvinde som lærer. Og da slet ikke en vantro. Kvinder kan ikke være leder eller overordnet for mænd, siger koranen. Og de muslimske kvinder vil trække i samme retning. Faktisk kan en vantro kvinde heller ikke være leder for muslimske kvinder i følge de muslimske skrifter. Så også for muslimske kvinder er der en præmie i form af “supremacism”. Det… Read more »

Janne
Janne
15 years ago

Johansen

Ja, det er for dårligt. Man må købe/bestille vegetarmad for at undgå at fylde sig med halalslagtet oksekød og kyllinger (hvis man altså ikke vil have grisekød). Men sådan er det jo mange steder efterhånden.

For at undgå halalslagtet kød som ikke-muslim må man altså spise vegetarmad, med mindre man vil have grisekød. Det vil jeg f.eks. gerne, men det kunne være rart også at kunne vælge oksekød og kylling der ikke er halal-gjort.

Johansen
Johansen
15 years ago

Janne

Det gør nærmest helt fysisk ondt at høre, at danske universiteter på den måde har underkastet sig intolerante islamiske værdier.
Opsplitning af mad i “ren” og “uren” og kønsapartheid er gyselig islamiske dogmatik.

Til snaphanen
Hvor er Kirsten Damgaards udtalelse fra?

Janne
Janne
15 years ago

Hvis vi skal blive helt nede i mikro-planet, hvordan skal danske universiteter der allerede tænker halal opdeling så kunne se kritisk på f.eks. religion? Uanset hvilken religion i øvrigt. Jeg har en bekendt der har kontakt til Kbh Uni og som ved en tilmeldelse til en udflugt med overnatning skulle meddele om vedkommende spiser grisekød eller ej og om vedkommende vil overnatte kønsopdelt eller ej. Småting kan man indvende… Men det er ikke for at tilfredsstille den almindelige dansker eller modernitet og tolerance, at der nu på danske universiteter deles op i grisekøds spisende deltagere og det modsatte og at… Read more »

4
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x