2
aug
Seneste opdatering: 2/8-08 kl. 2357
20 kommentarer - Tryk for at kommentere!

På Snaphanen i dag –  sådan cirka. Tællerne er ikke helt nøjagtige, vores kom på lidt senere og starten var tøvende. Der gik et par måneder inden det ene ord tog det andet.  Vi vil gerne takke  alle læsere, kommentatorer, bidragydere og tippere. Og ikke mindst “netværket”. I Danmark, Norden, Europa og USA. Uden dem næppe nogen blog.  Snaphanens  redaktion er lille: to  hoveder, to laptops, to mobiltelefoner og to kompaktkameras. Derfor  er den ikke bare mobil, men også konjunkturfølsom. Alligevel vi regner da med at tage “four more  years”, og vi vil forsat prøve på at skrive til læserne, som om de er  klogere  end os – hvad de sikkert  også ofte er. Tak allesammen !

Snaphaner – frihedskæmpere eller skurke? (PS: Der er  tekniske  problemer — vi ved det. Det viser bare, man ikke skal blive for kæphøj. Straffen falder prompte. Brug Firefox indtil videre. ) En betænksom læser har givet os en gave :

Gode menneskers store chance

Åbne grænser uden 24-års regler og tilknytningskrav parret med en velfærdsstat er en konstruktion udformet på Himmelbjerget. Eller er jeg for meget sortseer? Forslag: Alle, som går ind for modellen, skal forpligte sig til resten af livet løbende at have mindst én asylansøger boende og afholde udgifterne. På den måde kan gode og anstændige mennesker få lov til at vise, at deres godhed er reel. Forfatteren Inge Eriksen og sprogprofessor Per Øhrgaard skal som særlig belønning have lov til at huse to.
Lone Nørgaard i Politiken, 2.8. 2008

JP Leder: »Den forbudte debat«

»Det store  nordiske  tag-selv bord«

HVAD SKULLE man egentlig have spurgt om? Hvordan skulle spørgsmålet til vælgerbefolkningen have været formuleret?  Det er et naturligt og nærliggende modspørgsmål, når vi spørger, hvorfor den danske udlændingepolitik aldrig har været udlagt til folkeafstemning – hvorfor befolkningen aldrig er blevet spurgt om sin mening om indvandrerpolitikken.

Svaret er imidlertid ganske enkelt: Man kunne såmænd have lagt hele teksten til udlændingeloven ud til folkeafstemning: Ja eller nej!

Der er næppe tvivl om, at udlændingeloven ville være blevet vedtaget med overbevisende flertal, hvis den var blevet udlagt til folkeafstemning i 1983, og hvis befolkningen havde skullet stemme ud fra det informationsgrundlag, den dengang havde til rådighed og ud fra den stemning, der udgik fra det politiske establishment.
Men til en folkeafstemning hører en forudgående debat, og en sådan debat fordrer reel oplysning. Denne reelle oplysning havde befolkningen ikke. Den var mere eller mindre aktivt undertrykt af berøringsangste politikere. En kritisk holdning til indvandringens omfang var forbuden tale.

Enhver kritisk bemærkning blev øjeblikkeligt skudt ned med verbale maskingeværsalver, hvor projektilerne var fyordene racisme, diskrimination, fremmedhad, indvandrerfjendskhed og den slags. De få politikere og andre debattører, som advarede, blev øjeblikkeligt dæmoniseret, marginaliseret og om muligt latterliggjort.Loven blev vedtaget. Befolkningen blev ikke spurgt.

Efterhånden som katastrofen tog form, tog flere – men stadig få – politikere spørgsmålet op. Borgmestrene i de mest belastede kommuner advarede, men blev ignoreret eller mødt med de efterhånden obligatoriske skældsord.

I forbindelse med en injuriesag i Højesteret konstaterede Dansk Sprognævn, at ordet racisme i befolkningen efterhånden var så udvandet, at det kunne bruges til blot at betegne afstandtagen fra noget.

Udlændingelovens konsekvenser blev efterhånden åbenlyse for enhver, men diskussionen var stadig tabubelagt.

Kyniske menneskesmuglere havde hurtigt fundet ud af, at der var penge i at lokke mere eller mindre reelle flygtninge til det store nordiske tagselvbord.

Nogle fremtrædende og højtråbende repræsentanter for flygtninge og indvandrere fandt ud af, at der manglede delikatesser på tagselvbordet og markerede sig i debatten ved at skælde ud og kræve ind. Det satte befolkningens forståelse for de forfulgte på prøve, men debatten var forbudt og blev kaldt for racisme.

Da muslimske grupper begyndte at kræve kønsopdelte svømmehaller, halalkød og tillige forlangte frikadelle- og leverpostejfri børneinstitutioner, gav nogle få udtryk for en vis modvilje, men den overvejende holdning var, at muslimer selvfølgelig skal have lov til at sende deres børn i frikadellefri institutioner.
Da det viste sig, at indvandrerne ikke just overrendte arbejdsmarkedet, men at store grupper tværtimod holdt især kvindelige familiemedlemmer hjemme på passiv forsørgelse, rejste der sig en vis bekymring, men heller ikke mere.

Statsborgerskaber uddeltes i tusindvis uden yderligere refleksion, men med vished for livslang statsfinansieret forsørgelse. Forargelsen ramte ikke den løsagtige omgang med danske statsborgerskaber, men Dansk Folkeparti, der tog sig den frækhed på helsidesannoncer at offentliggøre navnene på de nye danske statsborgere med fremmede navne.

Stor forargelse rejste sig tillige, da en demografisk fremskrivning viste, at over 30 pct. af befolkningen ved næste århundredskifte vil være indvandrere eller efterkommere. Stor var forargelsen i DR, og stor var forargelsen blandt toneangivende politikere. Professoren, der fremlagde tallene, var fremmedfjendsk.

Blandt de kritiske borgmestre markerede Thorkild Simonsen fra Århus sig i debatten. For ham var de accelererende problemer i Gellerupparken tydelige, men han bekræfter i dag, at han faktisk blev skældt ud af sine partifæller for at sige, at der kom for mange indvandrere.

»Man lukkede debatten uden at fortælle, hvad man rent faktisk foretog sig,« siger han nu til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Indvandrerkriminaliteten accelererede, men det var forbudt at skrive, at kriminelle var indvandrere, når de faktisk var det. Morgenavisen Jyllands-Posten måtte tåle en fældende kendelse fra Pressenævnet, fordi avisen havde skrevet, at to voldsdømte somaliske voldsforbrydere var – somaliere.

Den offentlige forargelse koncentrerede sig om dørmænd på diskotekerne, som var tilbageholdende med at lukke grupper af indvandrere ind. Det faktum, at indvandrere tegnede sig for broderparten af balladen på diskotekerne, var en af de forbudte oplysninger. Den slags måtte ikke siges. Det var udtryk for racisme. I dag taler man i flæng om rockere og indvandrerbander.

På sin vis kan man godt sige, at vi har haft folkeafstemning om indvandringen – hele tre faktisk. Ved folketingsvalget i 2001 var hovedtemaet indvandringen, og resultatet fortalte tydeligt, hvad befolkningens mening var om den sag – men da havde problemerne efterhånden også vokset sig så store, at de var åbenlyse for enhver.

Tilbage står vi med spørgsmålet, hvad der egentlig er årsagen til denne politiske berøringsangst over for de monumentale problemer.

Her har debattøren og journalisten Claes Kastholm Hansen formentlig en vigtig pointe: Han påpeger, at danskerne har betalt dyrt for en følelse af skyld fra 1930’erne og Anden Verdenskrig. »Det, der skete dengang, var så forfærdeligt, at det i mange, mange årtier har været umuligt at berøre emner om flygtninge og indvandring.«

En enkelt politiker, som så problemerne, opførte sig i sin selvovervurdering så klodset, at han lammede debatten i mange år. Daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen førte selvstændig flygtningepolitik, tabte både ære og ministerpost og modtog en fængselsdom. Hvis han havde taget diskussionen ad de rigtige kanaler, kunne meget have set anderledes ud.

Tidl. folketingsmedlem Margrete Auken sætter tingene i perspektiv ved at demonstrere, at hun ikke har fattet alvoren. Om en folkeafstemning siger hun: »Det ville have givet en modbydelig debat på linje med antisemitisme.« I denne ene sætning ligger årsagen til hele balladen. Politikerne turde ikke sige sandheden. De frygtede debatten.
Leder: Den forbudte debat  (vores kursiveringer)

“The solution is to stop talking about celebrating diversity and focus on integration and assimilation”

Den britiske opinionsundersøgelse blandt unge muslimer som vi omtalte forleden, har ikke just sat himmel og jord i bevægelse med krav om indgriben her i 11. time. Rapporten føjer sig ind i en global tendens med mange forskellige manifestationer: Fravær af frygt for fremtiden, og heraf fraværende krav til politikere om at tage problemet alvorligt; fravær af omtale i medierne af spørgsmål af største vigtighed – islamisk teologi, demografi, fremtidsscenarier; fravær af oprør på græsrodsplan mod kvælende politisk korrekthed og særhensyn til en-vis-hypersensitiv-gruppe; fravær af tiltag for at sikre fremtidens energiforsyning uafhængigt af araberne; fravær af kulegravning af omfanget af subversion ved petrodollars af den politiske og akademiske verden. Dette kunne kaldes blogverdenens raison d’être: Vi påpeger udeladelserne og fortielserne. Diana West kommenterer den britiske undersøgelse (LFPC):

Strange, the apparent lack of public alarm in Britain over an extensive new poll showing that significant minorities of Muslim students at some of Britain’s better colleges and universities embrace the most threatening aspects of Islam. These include the conviction that killing in the name of religion can be justified (32 percent), belief that men and women shouldn’t mix freely (40 percent), support for Sharia (Islamic law) in Britain (40 percent), and support for a global caliphate (33 percent) based in Sharia, among other repressive tenets.

Of course, the poll, conducted by the online research company YouGov and commissioned by the conservative Centre for Social Cohesion, came out just this week. Still, having recently visited England and interviewed a string of political, media and religious figures, I’m going to guess that these horrifying numbers — and they are indeed horrifying, despite the emphatic disclaimer that the majority of polled Muslim students support secularism and democratic values — will kick up little cultural dust. After being plastered across a news cycle’s worth of papers, they will be regarded as so much political wallpaper that people gaze upon without seeing — or, at least, without reacting.

Fear or outrage would be considered Islamophobic, of course, and isn’t there a law against that? Concern for British common law would be called nationalistic, and that’s got to be a crime against multiculturalism. Calling for any action would be labeled xenophobic-slash-mean-spirited. Better to read and weep, silently […].

Anthony Glees, a professor of security and intelligence studies at London’s Brunel University, has underscored the importance of the survey. “The finding that a large number of students think it is OK to kill in the name of religion is alarming,” he said, adding: “There is a wide cultural divide between Muslim and non-Muslim students. The solution is to stop talking about celebrating diversity and focus on integration and assimilation.”

Excuse me, but integration and assimilation into what? Not a Britain that abandons all discussion of what Islam actually is — along with all vestiges of what Britain ever was. Diana West: Britain’s Silence Ammo For A Sharia-Run Future

Med venner som disse …

Det er velkendt og er ofte blevet kritiseret i blogverdenen, at danske myndigheder, herunder efterretningstjeneste og fængselsvæsen, har et vidtgående samarbejde med såvel islamiske kræfter hvis bekendelse til demokratiets spilleregler er højst tvivlsom, som til markante skikkelser i den akademiske verden hvis mantra er at islam slet ikke eksisterer. Problemet her er tofold, nemlig både ved den autoritet som det officielle Danmark herved tildeler herboende kræfter  der er os fjendtligt stillet, samt, at en ikke-essentialistisk tilgang som den bl. a. Jørgen Bæk Simonsen repræsenterer, umuligt kan være gavnlig, når de problemer man søger at løse i allerhøjeste grad har essens. Vi har set hårrejsende eksempler på naivitet udtrykt af bl. a. den tidligere operationelle chef i PET H. J. Bonnichsen, og at kontakter til imamer er blevet brugt til at sikre roen i det danske samfund.

En ting er at vi kan kritisere dette, og mainstreammedierne har da også været rundt om denne problematik, men set i et større perspektiv kan man stille alvorlige spørgsmål til hvilke frihedsgrader vi overhovedet har til at vælge hvilken tilgang vi finder sikrer vores fremtid bedst. Når paradigmet i USA, post-9/11, er mindst lige så suicidalt, er det så overhovedet en mulighed at lille Danmark kan vælge en realistisk tilgang? Eller skal vi vente til USA måske engang vågner op, måske efter et nukleart terrorangreb, før et paradigmeskift vil slå igennem hos os ved ‘trickle down’-effekt? (Via Gates of Vienna) (LFPC)

The State Department has collaborated with many radical Islamist organizations and individuals in its attempts to engage in outreach to the American Muslim community at large, Investigative Project on Terrorism (IPT) Executive Director Steven Emerson told a congressional panel Thursday. Many of the individuals in charge of these organizations, and the organizations themselves, have been convicted, indicted, or designated as unindicted co-conspirators in terrorism cases throughout the United States. […]

A number of groups that the State Department has cooperated with have links to entities such as Al Qaeda, Hamas and Hizballah – which are designated as terrorist organizations by the United States government. The groups partnering with the State Department help to support an ideology that focuses on eliminating secular Western powers and promoting their stringent ideas of Sharia law, or law as governed by Islamic text. […]

ISNA, a known Muslim Brotherhood front organization, has received grants from the State Department in support of several programs that it runs in partnership with the National Peace Foundation. Furthermore, in a filing in federal court in Dallas last week, ISNA’s lawyers conceded the organization’s financial support of Hamas leader Mousa Abu Marzook, through its affiliate organization, the North American Islamic Trust (NAIT). […]  Emerson Exposes Radical Ties of State Department Outreach Partners

 

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

20 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Bananen
Bananen
15 years ago

Tillykke med millionen.

Og ikke mindst tak for et generelt højt niveau med mange selvstændige historier, man ikke møder andre steder.

Daniel Eriksson
15 years ago

Grattis till den första miljonen! Det är ju som bekant den svåraste. Sen rullar det bara på…:)

regulation7
regulation7
15 years ago

Jamen, i har fået en lille gave:
http://www.youtube.com/watch?v=UXmugsjC06c

Ernst W. Jensen
Ernst W. Jensen
15 years ago

Emeritus skriver: “Jeg er mere bedrøvet end vred over, at det er kommet så vidt; men det er landets mest fremtrædende hoveder, jeg taler om, som har tilladt sig at lægge afstand til alt, hvad jeg repræsenterer og er som dansker og menneske – først.” Som talt ud af mit hjerte! Tillykke med millionen og de 4 år, forhåbentlig har i kræfter og lyst til at fortsætte i mange år endnu, Danmark/Europa har hårdt brug for bloggere som jer, hvis ikke vi skal bukke under for den formørkede voldsideologi Islam! Som min gamle chef plejede at sige: fortsæt det gode… Read more »

Kepiblanc
15 years ago

Jolly good, Steen. Tillykke også fra os ovre på Hodjas Blog! – Jeg tænker tit fornøjet på det fine samarbejde vi har haft gennem snart flere år. Og specielt på vore fælles “ekspeditioner” sammen med Baron Bodissey og alle de fremragende mennesker vi dermed har mødt – og høstet viden og indsigt fra. Samt – ikke mindst – det gode selskab og det gode øl! – A løwter en kop for Snaphanen!

AN
AN
15 years ago

Tillykke! Og tak for den gode kvalitets-blog, som jeg spændt læser hver dag. Jeg vil helt tilslutte mig de foregåendes roser.

JensH
JensH
15 years ago

Også et stort tillykke herfra, og tak for en fantastisk blog. Sanphanen hører sammen med Uriasposten til min faste daglige læsning.

Vivian Clayborn
Vivian Clayborn
15 years ago

Til Lykke med millionen, og tak for de fire aar!

Maa Snaphanen faa mange aar endnu!

Janne
Janne
15 years ago

Stort tillykke til Snaphanen, der både er et yderst inspirerende og oplysnende bekendtskab. Krasbørstighed, poetisk åre, politiske views og oplagt indignation flettes sammen til et tykt og stærkt tov af vigtige, spændende, kloge og frugtbare holdninger og kommentarer. Jeg håber at I bliver på posten længe, længe og så vil jeg sige, at det er meget tilfredsstillende at I, når I synes at have tid og lyst, svarer på de spørgsmål, der stilles. Rigtig godt med respons – også på retoriske spørgsmål. Pøj pøj på broen.

J, Olsen
15 years ago

1 million på 4 år. Imponerende. Der er også kvalitet og substans i bloggen. Tak for mange timers god ‘underholdning’ og oplysning, og også krydret med humor og afklædende kommentarer om såvel musik som forskel på kønnene. Glem heller ikke de smukke stemningsfotos. Snaphanen har uden tvivl været inspirator for andre der har ‘leget’ med tanken om en blog. Således også jeg. Tak.

Johansen
Johansen
15 years ago

Lone Nørgaard er altid knivskarp.

Morten Østergaard fra de radigale må være berettiget til mindst at have 5 asylansøgere/rettro indvandrere boende, hvis det skal matche hans “storsind” overfor disse grupper.
Mage til kvalmende samfundsnedbrydende politik skal man lede i Sverige efter!

Crass Børsting
Crass Børsting
15 years ago

Hjerteligst mange tak for de fire første år, bliv ved, hold ud!

Johansen
Johansen
15 years ago

Tak for en fremragende blog og tillykke med millionen. Befriende at kunne læse posteringer her uden den kvælende politiske korrekthed, som gennemsyrer den største del af de trykte medier/DR.

Jeg sætter desuden stor pris på, at I bragte min “sag” – om de islamiske spiseregler halal og haram på en dansk folkeskole – her på bloggen.

Emeritus
Emeritus
15 years ago

Til Lykke med millionen! En million er den bedste indikator, i kan bede om, når det gælder om at vise, hvor stort behovet faktisk er for Snaphanens og den bedre del af blogosfærens ukorrekte orientering. Vi skylder jer megen tak for det. I fungerer nærmest som åndehuller i isen, hvor vi andre – sælerne kan få en smule luft. BLIV VED MED AT HOLDE HULLERNE ISFRI må jeg for mit eget vedkommende sige; men det ville dog være meget bedre, om sandhed, det ilde hørte og anden realitet kunne formidles frit og officielt frem for på denne virtuelle, fortrængte og… Read more »

regulation7
regulation7
15 years ago

Kære Snaphane(r), mange tak for en god blog.

Zonka
15 years ago

Stort tillykke med de fire år, og må I få mange flere gange fire år fremover 😉

Søren C
Søren C
15 years ago

Tillykke med det flotte resultat

Det er spændende at have fulgt din blog, siden “the Cartoon Wars”.

Det er imponerende at det er lykkes at skabe et supplement til MSM,
der er fuld på højde med de bedste, og som langt overgår aviser som Politiken.

Men specielt den fremragende dækning af tilfældet Sverige, gør denne blog til et must for alle der ønsker at følge samfundsdebatten.

Hjertelig til lykke med dagen og de bedst ønsker for fremtiden.

/Søren C

polinos
polinos
15 years ago

Hej venner!

Også et til lykke med millionen herfra. Snaphanen hører sammen med Uriasposten til min daglige, essentielle læsning, et nødvendigt korrektiv til den kvægagtige flokmentalitet i MSM, et sted hvor man stiller de spørgsmål, MSM’s journalister ikke tør eller ikke ønsker at stille. At bloggen så samtidig holder et højt intellektuelt niveau, og at vi kan glæde os over nogle fantastiske københavner-billeder, er blot endnu et plus.
Bliv ved med det gode arbejde – det er (desværre) fortsat nødvendigt, og vil forblive det i en uoverskuelig fremtid.

Anna Lyttiger
15 years ago

Stort til lykke med millionen og de fire år, og tak for den gode blog!

20
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x