The number of acts of urban violence committed in 2007 in France was published discreetly by the Interior Ministry. It totals 93,016, including 37, 359 cars burned, or 102 per day!  Le Salon Beige  via Gallia Watch.  

 I England  brænder 55.000 biler om året, 152 om dagen. I Sverige er det over 5000 biler om året,  14 om dagen.  Hver brand koster gennemsnitligt samfundet 50.000 kroner . (foto © Snaphanen)

Stockholmspolitiet: “Forbered  dig på at blive  røvet”

 “A Stockholm Clockwork Orange” har været en realitet længe. Der en ikke andet at gøre  end at betragte det. Pædagoger, socionomer, politikere, mediefolk vil sige  noget andet, men det er tom snak. Dette har ligheder med en del  sygdomme. Man kan leve længe  med dem, men aldrig  blive kureret, når man først har fået dem. Lyt til politiet: Kapitulér !:

“Att hålla sig hemma på kvällen räcker inte för oprovocerat våld sker när som helst på dagen. Polisens råd är – börja aldrig tjafsa utan lämna över dina saker om du blir rånad – Ungdomarna samlas på kvällar och då tenderar det att bli personrån, skadegörelse och oprovocerat våld, ” säger Peter Nylind, närpolischef i Globenområdet. Polisen: Förbered dig på att bli rånad

Og chefredaktørens  datter blev overfaldet

Han foregiver ikke at vide, at terroriseringen af  det offenlige rum forlængst er vokset politiet over hovedet, og at man selv skal forsvare sig. En tanke der af naturlige  grunde ligger  svenskere  fjernere end de fleste.

“Det har under en tid varit ganska stökigt i Enskede där jag bor. Olika ungdomsgäng drar om kring och är aggressiva och stökiga. I förra veckan blev en av mina döttrars killkompis påhoppad utanför vårt hus. Han fick ett slag i ansiktet innan han lyckades rymma in till oss. Han ville inte kontakta polisen, trodde inte att de skulle bry sig. Vi pratade dock om att man faktiskt ändå alltid ska anmäla och höra av sig till polisen.
I lördags var det dags igen. Tre kompisar till mina döttrar skulle gå hem på kvällen. De blev attackerad av ett större gäng som kastade flaskor efter dem och var mycket hotfulla. Kompisarna fick springa hem till oss och söka skydd. Nu bestämde de sig för att ringa till polisen. Svaret de fick var ”Och vad ska vi göra åt det? Vi kan ju inte eskortera er hem.”Polisen struntar i ungdomsvåldet

“En venstreorienteret Satan´s bekendelse”

Jeg ser  nogle gange Snaphanen refereret til som en “højreblog”.  Det vedkender  jeg mig ikke specielt. I det hele taget prøver  jeg at undgå “højre-venstre” beskrivelsen.  Jeg har aldrig kunnet forstå, at det skulle være specielt “højreorienteret”, at værne om den nation, man har arvet til låns en kort  stund. Det var en tværpolitisk sag under besættelsen, selvom DKP lige først skulle afvente at Hitler og Stalin  blev  uvenner . Navnlig unge  og meget ungdommelige  mennesker, har en ubændig trang til at hænge  isme-etiketter  på brystet. Det har jeg ikke.  Liberalister synes at være særlig etiket-liderlige  for tiden.  Jeg har aldrig været medlem af nogen  isme-klub.  Jeg  har næsten stemt  på samtlige  politiske partier, bortset fra de  mest tåbelige: VS., DKP,  Enhl. og CD og KrF. Jeg har endda stemt  Radikalt, da jeg endnu var våd  bag ørerne og til salg for den øvre middelklasses godtkøbsidyller.  Da jeg er  kejthåndet, kan man allerede  her  konstatere  en vis venstreorienterethed. Der  stikker også noget  af en socialdemokrat i mig, men da  jeg også er national, tilgiver  jeg næppe  nogensinde  socialdemokraterne at de satte Danmark på masse-udsalg til hvem som helst. Derfor  stemmer  jeg   Dansk Folkeparti – de forener udmærket  mine  to politiske inklinationer.  –  Når det kommer til islam, er  jeg udpræget venstreorienteret. Bare se hvad  deres  profet siger  om os  kejthåndede. Han kan tørre  sig bagi, med den hånd der passer ham.:   (S)

“I heard the Messenger of Allah (peace be upon him) saying: ‘Do not eat with your left hand, because Satan eats and drinks with his left hand.’” (Reported by Muslim.)

“To do unpleasurable things with the left hand (alone). To use the bathroom with left hand only”  (a summery of Halal vs. haram f by Yusuf Al-Qardawi)

»Erfaringen viser, at ingen regering lever evigt. Men landets nuværende opposition kan efterhånden bringe én i tvivl«    Ralph Pittelkow, JP

Krysterne på Random House

Takker nej til bog om Muhammedkrisen

Amerikanske forlag takker nej til at udgive Flemming Roses kommende bog om Muhammedkrisen, ytringsfrihedens grænser og Jyllands-Postens karikaturer af Muhammed. Rose, der har orlov fra jobbet som kulturredaktør på Jyllands-Posten, har haft kontakt til flere store forlag i USA, men ingen har ønsket at udgive bogen. »De er begejstret for projektet, men bekymret for de konsekvenser det vil få, hvis de udgiver bogen«, siger Flemming Rose til Ritzau. Flemming Rose kalder i øvrigt Random Houses tilbagetrækning af Sherry Jones’ bog for selvcensur.  Blüdnikow, Berlingske

New York Times pludrer om Omar Marzouk og islam

The New York Times lever vel i høj grad på et ry som amerikansk journalistiks flagskib, men er snarere deres pendant til Politiken. På Jihad Watch omtales avisen gerne som the New Duranty Times, en hentydning til journalisten Walter Duranty der i 1930’erne begejstret rapporterede til bladet om Stalins velfungerende Sovjetunionen. Avisen har i dag en markant tendens til udeladelser og apologetiske fordrejninger når emnet er ‘fredens religion’. Nu har avisen så opsøgt den herboende komiker m.m. Omar Marzouk, og resultatet er pinagtigt i sin overfladiskhed og i sit mikrofonholderi. Interviewet er formet efter den velkendte formel hvor man kigger på enkeltpersoner for ad denne vej at forstå makrofænomenet – her islam i Danmark. Man holder mikrofonen frem for Marzouk, og viser ham som et fredeligt, humoristisk menneske – og konklusionen er så åbenbart den lige så velkendte, at ‘de såmænd er ganske almindelige mennesker som os andre, så der er ingen grund til at overdramatisere’.

Terrorister gengives som lettere komiske figurer, Marzouk laver sjov med halshugninger, og Dansk Folkeparti er “far-right”. At komikeren åbenbart mener at hovedproblemet ved et terrorangreb i Danmark er at Dansk Folkeparti ville få stærkt øget tilslutning, og at han i øvrigt optrådte på den såkaldte islamofobi-konference i Bella Centret i maj 2006, hvor ekstremister som Abu Laban og Yvonne Ridley også deltog, har ikke haft journalistens opmærksomhed eller interesse (LFPC).

COPENHAGEN – Osama is a businessman who sees terrorism as a profit center, selling terrorism-themed T-shirts, caps and ballpoint pens. Abdul, a convert to Islam, acts as if he cannot kill enough people, or make bombs big enough. Ali, a Pakistani, has won a competition for the honor of avenging the cartoons published in Denmark that disparaged Islam and the Prophet Muhammad.

Despite the threat they seem to present, the four men have so far eluded the Danish police – not because they run such a sophisticated operation, but because they are the principal characters in a situation comedy, “The Terror Cell.”

The show, about a bunch of losers in a gang that can’t shoot straight, is scheduled to make its debut on Danish television next year. Its creator, principal writer and star is Omar Marzouk, a Muslim and one of Denmark’s best-known stand-up comics.

“There’s a lot of interest, but at the same time it’s Danish, there are the cartoons,” said Mr. Marzouk, 35, munching on a club sandwich (no bacon, he tells the waitress). “It’s not about being blasphemous, though; it’s about things that make both sides have a laugh. That’s more difficult than being provocative.” […]

He chides the Danes for avoiding hard questions about immigration – Denmark has some of Europe’s toughest anti-immigration laws – and the country’s role in the Middle East, where it has troops in Iraq and Afghanistan and where the cartoons make the Danes targets.

“We are in Iraq and Afghanistan, and we had the cartoons, yet we haven’t discussed it,” he said. “Nobody asks, what if there is an explosion, what if there is a bomb in Copenhagen?”

Mr. Marzouk answers his own question: the far-right Danish People’s Party “will rocket in the polls.” […]

Does he ever feel threatened? Mr. Marzouk is stoic. Anticipating attacks, he had a special death threat feature on his Web site, until he recently updated the site, by which visitors could choose among eight ways of having him assassinated, like by firing squad, by blowing up his car or by beheading.

“A majority chose beheading,” he said. Making a Caricature of a Nation’s Fears . 

Canada’s Human Rights Gestapo

En bitter kommentar til den canadiske Human Rights Commissions sag mod udgiveren Ezra Levant for dennes trykning af de danske Muhammedtegninger. Levants ‘sejr’ skal tages med adskillige forbehold, og illustrerer det juridiske limbo som ytringsfriheden i den vestlige verden befinder sig i. Danmarks situation er lige nu måske den bedste i verden på dette punkt, men stærke kræfter skubber som bekendt på for at indføre forhold lig de canadiske i EU. Godt at den nationale lovgivning overtrumfer diktater fra ikke-folkevalgte bureaukrater og jurister i EU … eller hvordan var det nu (LFPC).

[T]he HRC’s investigation of the Western Standard article was completed to the tune of 500,000 dollars in taxpayers’ money, and 100,000 dollars to Ezra and his magazine. Had the complaint been filed in a Canadian civil court, the loser would have been required to pay Ezra’s attorney’s fees. But in HRC cases, the complainant doesn’t even have to pay for his own attorney’s fees. The investigation is conducted at taxpayer expense. […]

Currently, there are fourteen Canadian Human Rights Commissions, employing 1000 people, with a budget of 200 million dollars annually. Together, they function as a parallel court system, often at direct odds with laws administered through the Canadian civil and criminal courts. While the establishment of the Human Rights Commissions and Tribunals may have started out with good intentions, over time they have become so extreme that they regularly side with radical Islamists. In a crusade to stamp out offensive language, they stifle free speech. […]

At first blush, the dismissal of ECMC’s complaint against the Western Standard might seem like a win for free speech rights. But it’s not quite the good news it appears to be. As Ezra himself so astutely pointed out, it merely means that in the process of government censorship, the Alberta Human Rights Commission approved of his article. And that should send a chill down everyone’s spine. Canada’s Human Rights Gestapo

 Moralsk ækvivalens: Lidt snik, lidt snak, på den ene side og på den anden side – og man undgår at få snavs på hænderne

Internettet og avisernes debatspalter rummer mange flittige skribenter med en uovertruffen evne til at røre virkeligheden sammen i en pærevælling efter forgodtbefindende. Rendyrket vås er således en specialitet som den meget flyvske Karen M. Larsen, der engang foreslog Israel at nedlægge sig selv, excellerer i. Jeg undskylder over for vores kvindelige læsere, men i sandhedens interesse må det siges, at kombinationen kvinder, islam og Kristeligt Dagblad er en næsten sikker garant for berøringsangst (à la nonnen og sømanden) og udenomssnak, og Larsen skuffer heller ikke her.

Der har i den seneste tid i medierne været en del opmærksomhed rettet mod det problem, at antallet af overfald på homoseksuelle synes at vokse og i hvert fald har et større omfang end mange troede. Og debatten er sædvanen tro hurtigt endt med at handle om overfaldsmændenes antagede etniske baggrund.

Faktum er imidlertid, at vi ikke har nogle hårde tal, der kan dokumentere den procentvise fordeling af overfaldsmændenes etniske tilhørsforhold. Men efter alt at dømme så forholder det sig sådan, at nogle af overfaldsmændene har en såkaldt anden etnisk baggrund, men at også mange etniske danskere overfalder og chikanerer homoseksuelle. Homofobiske overfald begås ikke udelukkende men også af mennesker med en muslimsk baggrund. Voldelig homofobi er ikke en muslimsk opfindelse, men den er heller ikke et fænomen, som muslimer er immune over for. Derfor er det også forkert udelukkende at ville give muslimerne skylden for volden mod homoseksuelle, ligesom det er forkasteligt at ville tabuisere, at der blandt muslimer, ligesom blandt ikke-muslimer, findes dem, der chikanerer og mishandler homoseksuelle. […] Karen M. Larsen: Debat: Hatecrimes [sic, LFPC] og homofobien (Kristeligt Dagblad 18.8.2008, ikke online)

Det ville være en pædagogisk uoverkommelig opgave at forklare, at homofobi er sanktioneret af mainstream-islam, og stadfæstet af ledende muslimske autoriteter den dag i dag. Selv om der findes rabiate, puritanske kristne retninger der afskyr homoseksuelle (og ikke kun homoseksualitet – love the sinner, hate the sin), så er voldshandlinger mod homoseksuelle ikke legitimeret af mainstreamkristendom, så meget desto mere fordi kristendommen ikke er en lovreligion (LFPC).

[Islam Online] Chairman Yusuf Al-Qaradawi states, “Muslim jurists have held differing opinions concerning the punishment for this abominable practice. Should it be the same as the punishment for fornication, or should both the active and passive participants be put to death? While such punishments may seem cruel, they have been suggested to maintain the purity of the Islamic society and to keep it clean of perverted elements.”  Islam Online’s “Headless Homosexuals”