via Magnus Orerar. En ganske  tendentiøs reportage fra 2007 om den tidsindstillede  bombe, Malmø  (Moskebranden 2005 !). Malmø vil dog ikke have  muslimsk majoritet før om cirka 15 år. Idag er andelen muslimer 35 %, men indvandrere i det hele taget, er pt. ved at komme i flertal.

»Allahs slaver og Guds børn«

Det irriterende ved Pat Condell er, at han relativerer religionerne og afskyr dem alle lige  meget. Religioner er historie, kultur, bevidstheds og normskabende. De er forskellige. Bla. derfor er vi afgørende forskellige. Ortodokst  kristne  samfund er korrupte sammenlignet  med  protestantiske. Muslimske stort set dysfunktionelle  sammenlignet med  kristne. Til gengæld må man spørge sig i disse år, om ikke kristendommen er  bedre til at skabe  samfund, end til at forsvare dem:

Massoud Fouroozandeh, der er konverteret fra islam til kristendommen, har skrevet “Islam og kristendom, ligheder og forskelle” sammen med Marianne Søndergaard. Udgangspunktet er nøje gennemtænkt i den nye bog “Islam og Kristendom – ligheder og forskelle”. Den er skrevet af den frafaldne muslim og teologistuderende Massoud Fouroozandeh og teolog Marianne Søndergaard, og de vil ikke for enhver pris skabe konsensus. Tværtimod bliver det fra bogens start slået fast, at islam og kristendom er lige så forskellige som olie og vand, og i stedet er formålet at forsyne læseren med så meget viden som muligt. Forfatterne lægger heller ikke skjul på, at kristendommen er at foretrække, og den form for subjektivitet er vi ikke forvænt med.

Især kommer den til udtryk i beskrivelsen af gudsopfattelse. Her møder vi diskussionen om, hvorvidt de to grupper i virkeligheden tror på den samme Gud, og forfatterne slår fast, at forskellen mellem kristendommens Gud og islams Allah er fundamental. Dette forklares således: “Tanken om, at Allah skulle forlade sin evige, ophøjede plads i himlen og gå ind i tiden og i menneskets historie, fordi han elsker mennesker og har medlidenhed med dem, er for en muslim aldeles utænkelig og endda fornærmende. Allah har intet med menneskers liv og tilværelse at gøre. Han har kun ét forhold til mennesker: De er hans slaver eller tjenere og skal adlyde ham ubetinget.”

Massoud Fouroozandeh og Marianne Søndergaard: Islam og kristendom, ligheder og forskelle. 337 sider. 249 kroner. ProRex.       Sørine Godtfredsen: Allahs slaver og Guds børn,  Massoud Fouroozandeh.dk

“La legge-Muro”

Roberto Cota fra det konservative  Liga Nord fremsætter i næste uge en lov   ( “La legge-Muro”) med  strenge  regler  for moskébyggeri i Italien: “Vi ønsker ikke, at der fortsat bygges  en ny moske  i Italien hver 4 time. Tidligere havde vi med muslimer at gøre, nu er det  med islam,  et samfund, der ikke skelner mellem politik, religion og kultur er  og uforenelig med vores retssystem.  Imamer er biskopper, borgmestre og skolebestyrere i én person. “

Til bemærkningen at “i en moské ber´ man”  svarer Cota: “Det er forkert. Moskeer er et politiske, symbolske og meget ofte militære centre. Islam har levet i århundreder i opposition til Vesten og befinder sig i en tilstand af krig med os. ” Statslige tilskud ?  “Ikke  én euro,” sagde Cota. Den der søger  staten om midler, må anerkende dens laïcité  (verdslighed) og den monogame familie. “Familie oversættes harem på arabisk, men polygami er strafbart hos os. Vi kræver respekt for kvinder. “

Når der gives tilladelse til en moské, vil reglerne  være  strenge. ” Imamer må lade sig registrere og må  tale italiensk. Vi vil vide  hvad de siger. Ingen handel, ingen madrassas, ingen muslimske  skoler. Vi ønsker gennemskuelige budgetter, ingen penge fra udlandet, måske fra terrorister.  Vi vil ikke have  minareteter, der  forstyrrer  roen med sine  højttalere. Og ingen moské nærmere en kirke end én kilometer. Det sidste ord  har borgerne. En folkeafstemning bliver  obligatorisk.”  Oversat fra tysk – Snaphanens  oversættelse

Krigen i Englands gader

More than 35,000 children were attacked or threatened with a weapon last year, according to figures from the police.  Shotguns, handguns, knives, knuckledusters, nunchucks, axes, meat hooks and even bombs were used to attack or intimidate 96 children every day in England and Wales. Last week, the number of teenagers who have died this year as a result of violent attacks passed 50, after two boys were stabbed in London and Manchester. The figures for those areas show that last year 18,403 children were attacked or threatened with a weapon, suggesting that across England and Wales as a whole there were 36,806 such incidents – one every 15 minutes.

 Armed attacks on children 96 times a day. I Sverige bliver  unge så rutinemæssigt  mishandlede, at det ikke  rigtigt  er blogstof, og snart vel heller ikke kan nå avisspalterne.

Henryk Broder:  Straf én, opdrag hundrede

Vi tror, at hvis vi er flinke mod dem, vil de være flinke mod os, men vi bliver hver dag belært om noget andet.
Efter at ayatollah Ruhollah Khomeni den 14. februar 1989 udstedte en fatwa mod Salman Rushdie og udlovede en stor dusør til den, der eksekverede dødsdommen, grundlagde 80 tyske forlag Artikel 19 Forlaget for at udgive en tysksproget udgave af De sataniske vers.

Forlagets navn henviste til den artikel i Menneskerettighedserklæringen, hvor den grundlæggende ret til ytringsfrihed er forankret.  På denne måde ville de tyske forlagsfolk dokumentere deres solidaritet med Salman Rushdie og fordele risikoen på så mange som muligt.

Den tyske oversætter forblev derimod anonym; det var en klog beslutning, der muligvis reddede hans liv. Rushdies italienske oversætter, Ettore Capriolo, overlevede med nød og næppe et attentat, hans japanske oversætter, Hitoshi Igarashi, blev stukket ned, den norske oversætter, William Nygaard, blev livsfarligt såret af tre skud.

I dag , næsten 20 år senere, afviser et amerikansk forlag, der igen er ejet af den største tyske forlagskoncern, at offentliggøre en roman om Muhammeds yndlingshustru Aisha, der, efter alt hvad man ved om bogen at dømme, er så harmløs som en fortælling af H.C. Andersen, og som er skrevet af en forfatterinde, der ønsker at »bygge bro« og tegne islam i et positivt lys.

Og hvad sker der? Der sker ingenting.

Ingen solidaritets-aktion fra forlag til støtte for bogen, ingen protest fra International PEN til støtte for forfatteren. Kun en stille mumlen på avisernes kultursider. For vi er alle sammen ikke kun blevet ældre og klogere, vi er også blevet mere feje. Og vi ved, hvem vi har med at gøre. Med fredens religion, hvis tilhængere har hang til kronisk forurettelse og spontane udbrud af vold, hvis man betvivler deres fredelige hensigter.

Vi husker endnu reaktionerne på Muhammed-tegningerne, opfølgningen på pavens tale i Regensburg, hysteriet efter dronning Elizabeths adling af Salman Rushdie for et år siden. Og vi har ikke glemt, at en engelsk lærerinde i Sudan, der ikke havde forbudt sine elever at kalde en teddybjørn Muhammed, udelukkende kunne takke den britiske regerings intervention for, at hun slap med to ugers fængsel – til de sudanesiske fundamentalisters store beklagelse, for de havde gerne stenet hende.

Og derfor har vi indrettet os. Vi kalder vores fejhed tolerance og handler efter princippet: Nu bare ikke provokere, de tossede kan blive vrede! Vi tror, at hvis vi er flinke mod dem, vil de være flinke mod os. Vi bliver hver dag belært om noget andet, men alligevel lærer vi ikke af vores erfaringer. Og nu bøjer et stort forlag sig, forebyggende, uden tvang. Hvad der betyder: Trussels-kulissen fungerer, uden at en trussel behøver at blive fremsat.

Den store formand Mao ville om dette have sagt: Straf én, opdrag hundrede.For øvrigt: Fatwaen mod Salman Rushdie er stadig gyldig.

JP

Den tyske forfatter, kommentator og journalist Henryk M. Broder er bogaktuel i næste måned med en dansk oversættelse af hans bestseller Hurra, vi kapitulerer!.

Morgenavisen Jyllands-Postens læsere vil få lejlighed til at møde Henryk M. Broder ved arrangementer i København og Århus i slutningen af september.

Fakta: Henryk M. Broder

* Forfatter og kommentator.

* Født i Polen af jødiske forældre i 1946.

* Ansat på Der Speigel og har skrevet en lang række bøger.

* Temaet har ofte været det moderne Tysklands tvetydige forhold til landets jøder og til staten Israel.

* Medudgiver af Jüdischer Kalender, en årbog med tekster til den tysk-jødiske kultur.

* Driver den politisk liberale blog Godhedens Akse – Die Achse des Guten