25
aug
Seneste opdatering: 26/8-08 kl. 1626
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er  meget muligt. Man må virkelig håbe for Michael Brammer, at kærligheden er gengældt, skønt  jeg vil tro at velfærdsdengser som Brammer, er lige hvad Allah fylder i blenderen til morgenmad.  Af og  til spørger man sig selv, om der  overhovedet er noget ved kunst der ikke er  produceret under fysisk og åndelig nød og ikke bare  i  fuld intellektuel narkose under Se og Hør´s bevågenhed.  Jeg kom til at tænke på, hvad der  overgik Lawrence of Arabia i Tyrkisk fangenskab, men han vendte i det mindste  rø…..øhh, – ryggen til  ufrivilligt. At dømme efter  navnet på JPEG’en (“huva”) er den produceret i Sverige. “Merchandise” fra en kunstmesse. Det er kun kunst. Den kan ingenting og vil ingenting og ikke engang kunstnerne beder os tage den  alvorligt:

“A quest to be tolerant and respectful of cultures that you are not familiar with. Do you dare proclaim your love? Intention. The logo, I love Allah, has been created with a view to create greater tolerance overall – using a western logo to show acceptance of Muslims. 10% of the surplus from the sales of these works will go to The Muslim Aid Federation.” Michael Brammer (der er en lille, autoritær vuggevise på siden. Sangeren er  Johan Olsen fra “Magtens Korridorer” )

I LOVE ALLAH
The world is on fire
With power desire
I wish I could keep my faith but I weep
I wish I could pray when I hear her say
I love Allah

My heart is on fire
With love’s desire
Searching forgiveness, redemption and peace
I wish I could pray when I hear her say
I love Allah, I love Allah
I love Allah
I love Allah
I love Allah…

Der er jo også det ved  Allah, at han  slet ikke elsker sine skabninger, men kun forventer af dem at de indgår i det rette slaveforhold til ham. At Jesus omtalte den jødiske Gud som Abba, far, var efter hvad jeg har læst mig til noget afgørende nyt på hans tid. På denne baggrund må hadet til og forkastelsen af kristendommen på den ene side, og sværmeriet for islams fjerne guddom blandt vestlige “kulturpersonligheder”, unægteligt afspejle noget grundlæggende i tiden. (*se submission)  (Steen/LFPC). – Efter Blender-Brammer  føles nedenstående som en helt naturlig  fortsættelse.  Det kunne  også være en beskrivelse af det såkaldte politiske parti, de Radikale, der efter Jørgen Poulsen “fandt hjem” og Khader overvejer  nyt  navn, nu kunne kalde sig noget mere  præcist:  DR – “De Relative” ,  “De retfærdige” eller DS – De  Sagtmodige, måske. Det er alligevel dem, der  skal arve jorden, når det nu ikke kan blive  til noget her i timeligheden.

“Alle vil redde verden. Ingen ønsker at hjælpe mor med opvasken” 

 Peter Whittle har i sin første bok ironisert over de selvutkårede kosmopolitter som føler seg høyt hevet over nasjonal og lokal tilhørighet. Whittle hevder de ikke kjenner sitt lands historie, de avgir som regel sin stemme til venstresiden og de deltar naturligvis i demonstrasjoner mot Irak-krigen under paroler som ”Ikke i mitt navn”. Men ifølge forfatteren er ikke disse verdensborgere borgere noe sted. De reagerer ikke, eller kanskje ikke kjenner til, hva for eksempel kvinner og homofile må tåle i islamske land, omfanget av menneskerettighetsbrudd i Kina og (seksuelt) bruk av babyer som en kur mot HIV i Afrika. For minoriteter skal helst ikke kritiseres. Helle Merete Brix har anmeldt boken for HRS.

Blandt verdensborgere og narcissister

Alarmerende

Jovist, men længe  inden fjernkoloniseringen af Europa  begyndte, vidste man at mennesker  foretrækker andre, der  ligner dem selv,  jvf Putnam og  forgængere.  Men politikerne ville  flytte  bjerge. Hvad de  flyttede  rundt på,  var små og  store katatrofer. Det er  ikke en indsigt, der  trænger  igennem i Kvällsposten. Her  tros (håbes) stadig på, at statslig pædagogik kommer  til undsætning som  en andet kavalleri. Det ser også pænest ud  på tryk. Fortvivlelsen må vente:

Det mest alarmerande är att unga danska muslimer tar allt större avstånd från danskheten och vägrar inordna sig. En gång i tiden sa experterna att problemet skulle lösa sig själv när andra generationens invandrare började skolan och träffade danskar. Men nu ser man i stället en radikalisering och medvetet valt utanförskap bland muslimska ungdomar. LO-nättidningen Ugebrevet A4 Inskränkta föräldrar

Fler anlagda bränder

Fram till sista juli hade i år hade brandmännen från Jägersro ryckt ut till 339 bränder, varav 209 bedöms vara anlagda.  Antalet anlagda bränder har ökat med 60 procent i jäm­förelse med samma period förra året. 
 Nio tillbud med hot och våld har hittills i år rapporterats från Jägersro. Ytterligare ett tillbud har inträffat men ännu inte rapporterats.De är vana att ses som hjältar, men nu möts brandmännen i Malmö allt oftare av stenar, spott och hot. Till vissa adresser rycker de inte ens ut utan poliseskort.
– Det känns förnedrande. Man har aldrig blivit utsatt för sånt här tidigare, säger Lars Sundberg, brandman vid Jägersro brandstation.   Stenkastning på liv och död
 

Fra mørkets hjerte: Saudi-arabisk lærd forklarer hvordan pluralisme og tolerance er lig islamisk overhøjhed

Elsk Allah – eller også …. Nogle gange kammer forsøgene på da’wa, islamisk PR, over i det komiske, når modsigelserne bliver for groteske til at kunne sælges til et vantro publikum. Vestlige medier kolporterer villigt løgnen om at islam betyder ‘fred’ – det betyder som bekendt ‘underkastelse’ – og den får vi også her fra selveste Dr. Ghulam Mursaleen i the Saudi Gazette. Via Jihad Watch:

There are numerous verses in the Qur’an which emphasize peace, tolerance and tranquility while it strongly prohibits violence. The term Islam itself means peace and it is based on compassion, love, tolerance, gentleness and forgiveness whereas violence, aggression and cruelty are against its nature.

Værre endnu bliver det efter doktorens lovprisninger af sin ideologi, der på det nærmeste garanterer godt vejr, lavt blodtryk og følger gamle damer over vejen – i tilgift til, selvfølgelig, denne hersens fred, lighed og pluralisme. Så kommer ellers lige en show stopper af rang i sidste sætning – doktor Mursaleen har tydeligvis ikke forestillet sig at dette kunne blive opfattet negativt:

As a religion, Islam does not put itself in an attitude of conflict towards other heavenly religions. It is a religion of peace and tolerance and has always advocated the cause of human rights, brotherhood, freedom and equality and hence Islam is a model religion for the development of pluralistic society in the modern age of globalization. An Islamic society is not formed of Muslims only, but of Muslims, Christians, Jews and people of other faiths living together under the rule of Islam.[min fremhævelse, LFPC] Dr. Ghulam Mursaleen: Islam and concept of peace

Ud over at være ufrivilligt komisk og afslørende, er artiklen her fra the Saudi Gazette en påmindelse om en af de pointer vi og andre i blogosfæren ynder at fremhæve: At islam ikke er en religion som andre, og at den mere og mere desperate jagt på enhjørningen ‘den moderate islam’ igen og igen skuffes ved mødet med den brutale virkelighed. Vi har således lige set et klassisk eksempel på islamisk supremacisme (LFPC).

Straffefange Nr. 8817 – RIP
Af: Henrik Gade Jensen

Mogens Glistrup (1926-2008) var bølgebryder for et mere frit Danmark. Det vil altid være hans danmarkshistoriske berettigelse. Han brølede imod en stadig mere omsiggribende stat og et hastigt voksende skattetryk på et tidspunkt, hvor det var forbudt og ukorrekt. Og Glistrup havde grundlæggende ret.

Tragedien i den nyere danmarkshistorie er, at Glistrup aldrig fik parlamentarisk indflydelse på trods af en kæmpesejr ved jordskredsvalget i 1973 på 28 mandater. Fremskridtspartiet blev næststørste parti efter et mørbanket Socialdemokrati. De etablerede partier virkede som ringvrag efter 1973-valget. Mogens Glistrup havde ændret den politiske diskurs. Danmark var ikke mere det samme. Det blev i første omgang mere frit, anarkistisk og folkeligt. Glistrup er den vigtigste grund til, at Danmark ikke ligner Sverige i dag, som en nekrolog pointerede.

Med Mogens Glistrups død slutter et stykke underholdende danmarkshistorie. Jeg husker selv som dreng, hvordan han kunne samle tusinder af mennesker i Tåsingehallen på Sydfyn. Èn mand i en sportshal i et oneman show og folk strømmede til. Sådan var det over hele landet. Min far, der var Venstremand, korsede sig og irriteredes over bekendte og kollegaer, der kørte til Tåsinge for at høre fænomenet. Det borgerlige Danmark gik i coma.


Forløste en stemning

Men Glistrup forløste en stemning, som havde ruget i mange. Han kom med et frihedsbudskab, som øjeblikkeligt slog an. Der kom et friskt pust over landet, som tiltrak vælgere fra alle partier.

Det har altid undret mig, at det blev Glistrup, der kom til at være igangsætter eller udløser af protesten mod skattetrykket og velfærdsstaten, fordi hans person på så mange virkede så frastødende. Han lukkede bestandigt grotesk overdrevne udsagn ud af munden. Underholdningsværdien kunne være stor, men det saglige indhold tilsvarende småt.
Men han kunne trænge igennem. Gennem medier og modvilje og lige ud til hver enkelt dansker. Glistrup lærte i 1971 med sin optræden i det berømte TV-klip i en Focus-udsendelse, at voldsomme overdrivelser brænder igennem. Retorik virker. Og den erfaring bar han videre resten af livet, men efter Horserød og fokus havde flyttet sig til indvandrere, kom retorikken kun til at virke kontraproduktiv. Han lærte aldrig at indse, at ord skal vejes på en guldvægt. Bulderbassens tid var forbi.


Tragedien i Glistrups skæbne

Mange har ofte udtalt, at hvis bare Glistrup havde kunnet moderere sig lidt, så kunne ideerne have båret frugt. Lidt mere politisk konduite og lidt mindre bragesnak.

Det er helt forkert og her ligger tragedien i Glistrups skæbne. Og som ikke er unik, men typisk.

Når en konsensus skal gennembrydes, kan det ikke ske med fornuftig argumentation. En konsensus i et samfund er ofte så stærk og dominerende, så bruddet med den fælles enighed sjældent kan ske gennem rationelle og langsomme skridt.
De fleste mennesker er sensitive overfor, hvad andre mennesker siger og mener, så vi bøjer vores holdninger efter hinanden. Derfor bræger mennesker som regel ikke ud med meningstilkendegivelser langt udenfor konsensus. Det er som at ekskommunikere sig selv fra fællesskabet. Og hvem gør det?

Enkelte gør. Glistrup gjorde. Men det kan man kun gøre, hvis man er tilstrækkelig døv og immun overfor indvendinger og modsigelser. Er man, som de fleste mennesker, et almindeligt indfølende menneske, der reagerer på andre menneskers reaktioner, kan man ikke bryde en konsensus.
Glistrup var ikke sensitiv og fra 1971, da han på få minutter opdagede effekten af store ord, lukkede han af overfor omverdenen. Tragedien ligger i, at det var prisen for at bryde konsensus. Det er stort set umuligt at holde den sunde fornuft intakt og samtidig være i radikal opposition til en dominerende offentlig mening.


Valgte oppositionen

Glistrup valgte oppositionen. Han valgte at bryde et tabu. Come what may. Det gjorde ham til bølgebryder og giver ham en fortjent placering som en af efterkrigstidens få danske frihedshelte. Og det er næsten umuligt at forlange af et menneskeligt sind, at det både skal præstere det store symbolske køllesmæk mod papirnusservældet og samtidigt udvise takt og sans i det daglige.

Den, der vil gøre op med en altdominerende konsensus, må pr. automatik lukke sanserne ude og sætte fornuften på standby overfor alternativer. Tabunedbrydere er altid voldsomme mennesker, som du ikke kan snakke fornuftigt med. Glistrup fungerede som dansk politiks Bjørn Nørgaard eller Jens Jørgen Thorsen. De sidste blev hædret, mens Glistrup skulle udryddes. Han blev slettet fra Den Blå Bog i 1983. Skrevet ud af danmarkshistorien.


To Glistrupper

Der er i virkeligheden to Glistrupper. Den første er skattenægteren, der kun tordnede mod skatten og skrankepaverne. Hans ligestilling af skattenægtere med jernbanesabotører skabte hans karriere. Den første Glistrup døde med fængselsdommen i 1983. Tre år i Horserød som fange nr. 8817 omformede personen og den anden Glistrup fødtes, da han kom ud af Horserød i 1986 og begyndte korstoget mod indvandrere. Glistrup troede selv, at samme retoriske metode fra 1971 nu kunne benyttes til at brænde gennem medier. Voldsomme ord og ekstreme sammenligninger. Noget med at indfange indvandrere med lasso osv. Nu var den slags ikke sjovt mere.

Men Glistrup kunne ikke se, at vejen frem med den nye sag ikke var bralrende retorik og skingre begreber. Manden døde politisk i 1983.

At så Mogens Glistrup havde meget ret i at se et problem i indvandringen, er en anden sag, som kun gør tragedien fuldkommen.

Velfærdsstatens dissident

For 15 år siden holdt jeg et foredrag på en højskole om Vaclav Havel. Kort forinden var muren faldet, Tjekkoslovakiet havde fået sin fløjlsrevolution og dissident Havel, der havde siddet i fængsel og husarrest under det gamle regime, blev præsident Havel efter systemskiftet. Havels oppositionelle forfatterskab var fascinerende og beundringsværdigt. Efter foredraget spurgte en ældre tilhører: Hvem er Danmarks Vaclav Havel? Og mens jeg tænkte, svarede spørgeren selv: Kan det være, at det er Glistrup?

Der blev lidt uro i forsamlingen, og tanken var mig aldeles fremmed. Havel var netop eksemplet på en person, så vidt jeg kunne læse mig til, som havde bevaret sin sunde dømmekraft under forfølgelserne, mens Glistrup stik modsat var som en politisk autist med en mistet virkelighedssans. Og alligevel synes jeg, spørgsmålet var modigt og frækt.

For Glistrup var velfærdsstatens dissident, der kastede sin person ind i et opgør på vores alles vegne for et friere Danmark. Uden Glistrup havde Danmark været ildere stedt i dag, og den tanke er næsten ikke til at tænke. RIP   Cepos

 

 

 

 

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Vivi Andersen

    Ære til dig, LFPC, der har orket og gidet læse denne arabers smørre igennem!

    Men hvad med en lille omgang Muslim Brotherhood og dets planer og strategi ?

    Ganske vist er dette bestemt for USA, men den samme, eller noget tilsvarnede, kan vi vel kalkulere med også gælder for Europa.

    Først kommer historien på arabisk – men så følger den engelsk-sprogede udgave.

    http://www.investigativeproject.org/documents/misc/20.pdf

  • Robin_Shadowes

    Dr. Mursaleen,alla skandinaviska halalhippies nya bästa vän. Antar jag.

  • ytr

    Sangteksten i ovenstående postering danner ironisk nok et kors. Måske en sigende ironisk pointe fra kunstner Michael Brammers side? Michael Brammers underkastelse er dermed kun på skrømt. En slags kristen (sekulær?)taqiya.

  • With power desire…?

    Aha ja – skal si rimsmeder kan dette med høyttravende poesi!

    😀

  • @ytr: Det er skam vores – ubevidste – opsætning.

  • Fin og vel gennemtænkt analytisk Glistrup-nekrolog. Hans livsløb tog en tragisk drejning, men han levede ikke forgæves. Debatten flyttede sig, sent og småt og langsomt, men dog nogle skridt i retning af, at problemerne overhovedet kunne diskuteres.

  • ytr

    @steen

    Okay, Brammer og co. elsker altså bare Allah.

  • Matti

    Den där Brammer har en framtid som Jan Myrdal efter sin resa till Pol Pot – regimen 1978. Brammer må vara en tuffing idag i kulturradikala kretsarna , men om 10 år mannen bortförklarar sina så kallade konstverk.

  • Johansen

    Brammer har begået en underkastelseshue med et kedeligt budskab.

    Jeg har det omvendt. Jeg tager klart afstand fra Allah og alle de guddommelige ordrer til mennesket. Allah beder mennesket om at leve i trældom til hans udstukne regler og dogmer.
    Han gør kvinder mindre værd end mænd, og vantro mindre værd end rettro muslimer. Allah har udstukket et barbarisk, umenneskeligt straffesystem og ønsker en gudsstat blandt menneskene.
    Det er afskyvækkende, og det diskriminerende system, som går under navnet islam vil jeg bekæmpe alt hvad jeg formår.

    Ang. det radikale venstre
    Dette kulturrelativistiske parti har jeg omdøbt til Dhimmipartiet 🙂

  • @ Johansen; Nu har vi altså DR, DS og DP. Ingen højere ? 🙂

  • Janne

    Jeg synes nu ikke at huen signalerer underkastelse. Den gør nærmest grin med allah ved at bringe allah ind i popkultur. Det er næsten som at putte den hellige figur i en blender.

    Jeg er enig med Johansen i at de radikale er et rigtig dhimmiparti.

  • Peter Buch

    Personligt ser jeg stadig ikke nogen tragedie i hr. Glistrups skæbne ejheller at han var ude i et korstog mod indvandrere. Hr. Glistrup gjorde opmærksom på problematikker som skat, statens rolle, indvandring af forskellige grupper og meget mere, han syntes var væsentlige, at sætte hans metoder og retorik under debat er efter min opfattelse ikke det væsentlige.
    Det minder mig lidt om at være optaget mere af form end indhold, hvilket nogen synes er sagen- eller et symbolsk tegn for vor tid.

  • @ Peter: At have det hele – maser af mandater og landets største sgførervirksomhed, og så formøble det hele og ikke engang få noget politisk ud af det. Snarere tværtimod, som flere nekrologer antydede ? Er det ikke tragisk ?

    Jeg skrev selv noget lignende om Glistrup. da han døde, og jeg er ikke ked af at Gade Jensen mener nogenlunde det samme.

    http://snaphanen.dk/2008/07/03/hvordan-gik-det-sa-med-integrationen-i- varnamo/

  • Peter Buch

    @Steen
    Jeg husker det, og skrev selv et svar med det samme indhold som her- at jeg ikke finder det var en tragedie, eller en tragisk formøben af noget.

    Hr. Glistrup gjorde på sin måde navnlig opmærksom på spørgsmål om indvandring, spørgsmål om statens rolle og disse problematikker er efter min opfattelse stadig noget af det væsentligste for samfund og individer.

    Der findes masser af gange store firmaer går ned og store mandattal ikke kan bruges til noget som helst- er dette lutter tragedier?
    Det er vel meget hvordan de pågældende ude for firmaers nedtur og mandattal uden påvirkning aktuelt tager det, jeg synes ikke hr. Glistrup virkede tragisk af disse årsager.

    Men jeg er måske ikke specielt repræsentativ til at foretage den slags bedømmelser- hvis selv det mindste livstegn bliver tolket positivt er det svært at se og finde svar som – “Her har vi en livets tragedie i ulyksaglighedens malstrøm.”.

    Eller mit mål for tragedie-nominering er ej indfriet med dette. En tragedie kræver mere, synes jeg.

  • Det kan man selvfølgelig diskutere. Med Glistrups særlige psykologi, har han givetvis ikke opfattet sin indsats som mislykket. Det kom jeg ind på også.

    Han døde dog dybt forgældet. Hvad han egentlig opnåede, kan diskuteres. Dog, hvis han som nogle var inde på, tilmed forsinkede en kvalificeret debat af indvandringen i ti år (86-96) – så er der sgutte meget tilbage at råbe hurrah for.

  • Peter Buch

    Af indvandrerdebat er af højeste relevans i en perspektivering af hr. Glistrups liv og betydning er nok klart for de fleste.

    En nok så fanatisk optrædende jurist selv med et politisk parti bag sig der formindskes drastisk i perioden 86-96 kan efter min mening på ingen måde afholde en kvalificeret debat om indvandring fra udfoldelse. Men det er selvfølgelig blot min opfattelse af hvordan ting fungerer uden ringeste belæg fra noget-som-helst.

    Der er personer og grupper, der ikke ønsker debat om indvandring respektivt kun en positiv debat, såfremt der alligevel skulle forekomme en sådan, dette er af stor betydning ligesom massemediers tolkninger og de forskellige organisations- og informationsniveauer hos individer og grupper. Min mening eller påstand igen – uden ringeste belæg.

    Blev kvalificerede indlæg/oplæg/forslag om indvandring nogensinde forhindret af hr. Glistrups eksistens eller politiske rolle som partileder i en periode?
    Ikke efter min opfattelse. Det er da muligt der kan gives gode eksempler på andet. Men det synes jeg lyder som klart kaudervælsk/ noget vrøvl.

  • Peter Buch

    Naturligvis må jeg overveje om CEPOS fremover skal modtage min ringe støtte, når jeg ikke kan kommentere Henrik Gade Jensens ytringer direkte på CEPOSs side, men må gøre det her- hvilket jeg er meget glad for.
    Hvordan kan jeg eventuelt finansielt støtte Snaphanen?

  • @ Peter – tak. Vi diskuterer det lige. En evt girokonto.

    I Sverige “truede” en meget læst blog, Erixon com, med at måtte nedlægge. På en uge indsamlede han 90.000 kroner ! Det er så meget igen, men vi har da udgifter.