“Indvandrere må flytte derhen, hvor der er arbejde” (arbejdsløsheden er 6 %, ungdomsarbejdsløsheden 19,1 %). Ethvert ordentligt parlament har en god portion teater i sig. Showet skal være godt og helst ligne noget vi kender fra virkeligheden, dog ikke så meget déjà vu at vi falder i søvn. Hvilket stykke minder Sveriges Riksdag om ? “Glade Dage” ´, “Slutspil”, “Den pantsatte bondedreng”, “Ett drömspel” ? TOBIAS BILLSTRÖM, ULF KRISTERSSON , ELISABETH SVANTESSON “Ställ tydligare krav på våra invandrare”
Abdul Wahid Pedersen: Tænk lige over konsekvenserne
Imam Abdul Wahid Pedersen har fået nys om den mulige udgivelse på Trykkefrihedsselskabets forlag af Sherry Jones’ Medinas Juvel, og vil i den anledning gerne komme med et par velmente råd. Lige en velkendt evergreen først:
…… Så nej, du får ikke danske muslimer til at protestere over selve strafformen [stening]. De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan [sharia] lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal inden for rammerne af den islamiske stat dømmes efter deres egne love. […] Stening står ikke til diskussion
Dette citat af imam Abdul Wahid Pedersen er blevet trukket frem et utal af gange, men det vil det blive så længe denne imam kører det velkendte islamiske offer/trusselsspil over for sine vantro landsmænd. Vi er stadig i en fase af Europas islamisering hvor modparten kan true os ved brug af villige massemedier, og hvor der ikke tages særligt notits af det groteske misforhold der ligger i at samme person kan stille barbariske skikke som stening i udsigt for danskerne, og samtidig håne dem som islamofobiske, dvs. irrationelt frygtsomme. Pedersen må vælge: Forsvarer han stening og islamisk overherredømme, er “islamofobi” en berettiget og rationel reaktion.
Måtte dette interregnum med al dets skrøbelige fernis af fortrængning ende, og virkeligheden blive udgangspunktet for os alle. Et koncentrat af imamens virkemidler, lige efter bogen (LFPC):
ÅBEN BREV TIL TRYKKEFRIHEDSSELSKABET
[…] Men når man kender historien omkring en stor del af medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet , kunne man meget nemt fristes til at tro, at der også er andre motiver, der ligger til grund for beslutningen. Eksempelvis at fortsætte den hetz mod muslimer og islam, som de samme personer har forestået i en længere årrække. […] Skal det danske forsvar for ytringsfriheden være årsag til, at Danmark (og her taler jeg ikke om jer som personer, men om hele nationen, da en eventuel vrede ikke vil være rettet mod jer som personer, men i lige så høj grad mod vores fædreland) igen skal gøres til genstand for vrede ude i verden. […] Tror I, at I har den danske befolkning med jer, hvis bogen skulle vise sig at være af sådan en karakter, at den udløser en ny ‘tegningekrise’? […] Tilbage er der så kun at håbe, at bogens indhold ikke er af sådan en karakter, at det giver anledning til fornyet vrede mod Danmark. [Snaphanens fremhævelse, LFPC]
Imam Abdul Wahid Pedersen: Debat: Ytringsfriheden misbruges til at piske den islamofobiske kæphest (Politiken 27.8.2008 – Politikens og Pedersens retskrivning) , se også Helle Merete Brix: En slamfyldt kloak
Henryk M. Broder : En advarsel mellem venner
Eine Warnung unter Freunden
In der dänischen Tageszeitung POLITIKEN ist heute ein Offener Brief des Kopenhagener Imams Abdul Wahid Pedersen erschienen, eines Dänen, der vor Jahren zum Islam konvertiert ist. Er richtet sich an die „Gesellschaft für Meinungsfreiheit“, die in ihrem Verlag den von Random nicht verlegten Roman „The Jewel of Medina“ in dänischer Übersetzung herausgeben will.
Pedersen schreibt, man könnte vermuten, dass es der „Gesellschaft…“ nicht nur um Meinungsfreiheit geht, sondern darum, „die Hetze gegen Muslime und den Islam fortzusetzen, die sie schon seit Jahren betreibt“. Das sei einerseits das gute Recht der „Gesellschaft…“, aber als „ganz gewöhnlicher dänischer Bürger“ wolle er darum bitten, „die Entscheidung zu überdenken“. Es sei nicht auszuschließen, dass die ganze dänische Nation vom Zorn der Muslime getroffen werden könnte. „Soll die ganze Nation als Geisel genommen werden, in Eurem kindischen Drang nach Provokation? Soll Dänemark in der Welt zum Begriff für Rassismus und Fremdenfeindlichkeit werden? Glaubt ihr, dass Ihr die dänische Bevölkerung hinter Euch haben werdet, wenn das Buch den Anlass zu einer neuen Karikaturkrise gibt?“ Es handle sich um einen Missbrauch der Meinungsfreiheit, mit der Absicht, das “Steckenpferd der Islamophobie” anzutreiben. Pedersen beschließt seinen Offenen Brief mit der doppeldeutigen Hoffnung, dass der Inhalt des Buches „den Zorn der Muslime nicht erneut erregen wird“. Die Achsen des Guten
Roy Andersson – en socialists vaklen
Det er ikke nemt at skifte verdensbillede i moden alder, så Adolf Hitler skal lige nævnes. Jeg synes i modsætning til mange andre godt om hans få film, trods deres stedvise smældfede symbolik. Der er så få originaler. Særlig i den branche.
När 400.000 människor sympatiserar med ett parti så måste man respektera det”, säger regissören Roy Andersson. ”Partiledaren Jimmie är inget blindstyre”. Sverigedemokraterna först. Det visar sig att Roy Andersson har en rätt stor förståelse för det främlingsfientliga Sverigedemokraterna. Han resonerar så här: om ett parti har fem procent av sympatierna, det vill säga ungefär 400.000 människor, så måste det partiet respekteras.
– Det är ju inte partiledaren Jimmie Åkesson som prackat på folk de här åsikterna, säger Roy Andersson.Och så lägger han till med en typisk Anderssonsk släng: Utan att vilja försvara Sverigedemokraterna måste vi försöka förstå hur de tänker. Och även i fallet Sverigedemokraterna menar Roy Andersson att det är fel att bryta kontakten. Mona Sahlin har fel som tror på en stenhård konfrontation med Sverigedemokraterna. Realtid Sverigedemokraternas argument är välgrundade
Norsk homoseksuel: “Er dette takken?”
(“….for min kamp mod racisme”). Dertil er kun at svare, at det er lige hvad det er. Det er derfor vi har fået et nyt begreb fra den homoseksuelle sfære: Skabs- DF’ere. Den nysexistiske forfølgelse har nu ikke været nogen hemmelighed i Danmark de seneste 10 år, visse er bare lidt langsomme i opfattelsen:
Michael Hartman, redaktør i homobladet Pink Planet, er rasende på de unge, fremmedkulturelle muslimske menn som kjører forbi og hetser ham på gata. Det er slettes ikke bare nordmenn som tramper på utlendinger. Michael Hartman jobber som redaktør for homobladet Pink Planet. Han bor i Urtegata på Grønland (bydel i Oslo, Snaphanen) og tilbringer det meste av sin tid i denne delen av Oslo med svært mange muslimske borgere.
– “Din jævla homo”
De siste årene har han gjentatte ganger opplevd å bli hetset av unge pakistanere og somaliere på gaten – fordi han er homofil. Og han sier selv at han stadig får henvendelser fra lesere om samme opplevelser.