1
sep
Seneste opdatering: 22/11-12 kl. 1704
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

sendes på Channel Four iaften kl. 20:00

UK: Hønsene kommer hjem på pinden

Jeg ved det, dårlig fordanskning af “chickens come home to roost”, men vi er jo som udgangspunkt en dansk blog, og udtrykket kom øjeblikkeligt i tankerne ved læsningen af denne historie. Læg dertil bibetydningen af “chicken”, og fuldendelsen på dansk, “løbe rundt som hovedløse høns”, og vi har opsummeret hvad det er for perspektiver der åbner sig ved udsigten til økonomisk tilbagegang i galehuset Storbritannien. For det er måske nu at regningen for mødet mellem tossegodhed, utopiske idealer om multikultur, kvælning af debatten ved hate speech-lovgivning – og de nøgne økonomiske realiteter skal betales. Hvad havde de forestillet sig? Ukontrolleret indvandring, ingen check eller screening for jihadiske sympatier, ingen krav om assimilation, endeløs eftergivenhed – og en fri markedsøkonomi som forudsættes altid at være i vækst? Gale mennesker. Der er forresten endnu en ubehagelig association forbundet med udtrykket “hovedløse høns”, og det kunne de passende forhøre sig om hos deres canadiske regeringskolleger (LFPC).

A economic downturn in Britain could aggravate racial tensions and grievances that help to feed terrorist recruitment, according to a leaked government document. The draft letter from the Home Office warned that a recession could create conditions likely to increase support for radical Islamist groups.

As jobs become more scarce, “we should expect increased public hostility to migrants,” said the leaked memo, entitled “Responding to Economic Challenges.”

“There is also a risk of a downturn increasing the appeal of far-right extremism and racism, which presents a threat as there is evidence that grievances based on experiencing racism are one of the factors that can lead to people becoming terrorists.”

The warning came after finance minister Alistair Darling said the current slump could be the worst for 60 years — increasing pressure on Prime Minister Gordon Brown, who is trailing the opposition Conservatives in the polls. […]  UK downturn could help fuel terrorism: memo

Akkari  “i baglås” – flygtet fra danskernes fordomme

Akkari må  virkelig forlade sig på, at  grønlænderne  har færre  “fordomme” mod  arabere, end arabere  har mod Grønlændere i Gellerup. Mon ikke  vi  skulle  kalde  Danmarks  dom over  Akkari for en “bagdom”, snarere end  en fordom ? En bette mandsling med  begrænset virkelighedsfornemmelse,  der troede  han var  stor og kom i en mediestorm, han troede han kunne styre. Nerverne  slog klik –  de forbandede  danskerer skyld. Hvorfor er han i grunden ikke  flygtet til Libanon ? Hvad man kan have  imod skvadderhovedet Akkari ? En forrædder, der  arbejdede aktivt  for at skade landet og som   aldrig betragtede os som sine landsmænd. Vi  ser ham heller   som som vores. Det er  tænkeligt, han er  Margrethe Vestagers, Rune Engelbreths  og Braad Thomsens landsmand. Han er ikke min.  Man må håbe, de sagesløse  grønlænderne hurtigt  gør den  samme opdagelse, og behandler  ham efter  fortjeneste:

 

Den danske imam Ahmed Akkari, som havde en væsentlig rolle under Muhammed-krisen, er flygtet til Grønland.

“Han er taget til Grønland, fordi han har en idé om, at folk ikke har så mange fordomme hér.” Ifølge fotografen John Rasmussen er Akkari blevet træt af danskernes opmærksomhed:

“Han er gået helt i baglås. Han vil overhovedet ikke have noget med nogen som helst at gøre. Han er flygtet til Grønland,” siger fotografen, der i sidste uge tog billederne.  JP

Moskvitin og Stangerup

De  forfattere der har været med til at forme  én. Som helt ung, læste  jeg alt  af Bjørneboe (og mange  andre  nordmænd).   “Krudttårnet” appelerede til mit  16-årige  hjerte.  Jeg  ved ikke om han var så god, han var desperat og fordrukken, og det er man tit som ung, måske endnu mere  som nordmand. Udlængsel, grappa og Alsace. Han længtes bort fra det norske “ultima Thule” til centraleuropa og Isaac Grünewald, væk  fra den klaustrofobiske sprogstrid, der dominerede Norge  i  en menneskealder.  I firserne  var Moskvitin min nabo på Skt. Pauls Plads, inden han flyttede  til Italien og  gjorde sig  et forsøg som ægtemand.  Altid  dyrt klædt og med  en gammelkøbenhavnsk accent. Han ejede  aldrig  en klink, men var stamgæst på den lokale bæverding hver eneste aften. Han lignede en habil vittighedstegning,  men det var kun én af hans mange sider. Han  rejste op for at besøge  sin musikalske guru, Sibelius i 1957. Mens han sad  i toget, døde  Sibelius. Han var også en af Karen Blixens “unge begavede drenge”, de der er tilbage er ikke  ret unge længere.  – De døde alle tre  af druk, for  nu at sige det brutalt. Med den modstand og det had  Henrik Stangerup mødte, kan man måske ikke  fortænke  ham i det. Moskvitins livslange problem, var hans infame  mor.  Var det derfor han søgte sig  til Italien, og de  italienske mødre, mødre  ingen søn   overlever…..og  søgte Stangerup sig til Frankrig for at overleve Betty Söderberg , Hjalmars snobbede datter ? Idag er Stangerup en god  socialdemokrat, posthumt, det ved  enhver, der læser Politiken. Om tyve-tredive år, er Tøger Seidenfaden også ytringsfrihedens og de vestlige  idealers fremmeste  forsvarer. Sådan går det  automatisk,  når man har lidt tålmodighed:

Stangerup er en slags dansk Jens Bjørneboe: hjemløs i verden, et anstrøk av verdikonservativ anarkist. Men Stangerup tok et oppgjør med venstresiden. (Det rakk aldri Bjørneboe. Han ble mot slutten av sitt liv snarere gjort til gissel og misbrukt i mange sammenhenger.)Boken er en skildring av et unikt vennskap, skriver Claes Kastholm Hansen. Erindringer betyr idag avsløringer, men det er ikke det som bærer boken.

Document. no Stangerup og WA:  Snydt af en troldmand .   Moskvitin har  medvirket  i flere, meget underholdende radiodokumentarer:  Eliten fra minefeltet ,    I tonernes verden

Konvertit: “Kvinder kan lide islams  faste rammer”

Javel, ja. Hvad ved vi bønder om agurkesalat. Psykiateren og freudianeren Thorkild Vanggard, skrev  engang om det mest ” verdens mest u-neurotiske folk” – en fjern ø befolkning, hvis  liv  var gennem ritualiseret ned  i detaljen.  Dét er sand tryghed.  Få “Smæk,  kast dine hæmninger væk” og bliv lettet for frihedens tunge byrde. Neurotiske kvinder, det kan vi ikke have:

Tone er blitt muslim og stortrives med hijab. Hun anbefaler norske kvinner å konvertere. Sist lørdag talte Tone Kristin Kara Ali (42) på et seminar om islam på Hotell Opera i Oslo. Hun er en norsk kvinne, jobber som lærer og lever som sjiamuslim. For åtte år siden møtte hun en sjiamuslimsk libaneser. Tone var da kristen, og ga uttrykk for at det kom hun til å forbli.

Var kristen
– Jeg sa tydelig ifra at jeg har min tro og at det ikke stemte overens med hans tro. Så begynte jeg å lese mye om det, forteller Tone.

Tiden gikk og østfoldkvinnen, som før hadde vært svært aktiv i kristne miljøer, begynte å bli alvorlig begeistret for islam. Hun følte at islam var «mer logisk» enn kristendommen.

Så for tre år siden skaffet hun seg en hijab og dekket til store deler av hodet sitt.

– Hvordan var det å plutselig skulle dekke seg til som en norsk kvinne?

– Jeg gledet meg ikke til det. Det er jo ikke så enkelt i starten, men det står i Koranen at jeg skulle gjøre det. Jeg må ta konsekvensen av troen min, svarer hun.

– Jeg følte likevel at jeg mistet personligheten min i begynnelsen, og at jeg ble veldig anonym. Men som konvertitt fikk jeg komplimenter fra de andre muslimske kvinnene. En muslim skal for øvrig aldri søke komplimenter, forklarer hun.

Det er ikke alle norske kvinner som ønsker å gå med hijab, men Tone mener det er det eneste riktige å gjøre. Foto: Hasan Rizvi
Tone understreker at mannen hennes overhodet ikke har tvunget henne til å bli muslim og ta på seg hijab, men forteller at han har lært henne mye om denne religionen. Sammen har de en datter på 16 måneder, mens Tone har en datter på 18 år som ikke er muslim.

– Hva synes datteren din om at du er muslim?

– Det er ikke så enkelt for henne, sier hun kort.

– Hva tenker du om norske kvinner etter at du ble muslim?

– Det er ikke sånn at jeg ser ned på norske kvinner nå. Jeg vil ikke endre dem. Men jeg vil gjerne endre samfunnet.

– Hva er galt i samfunnet?

– Ting spiller liksom ikke noe rolle lenger. Ta for eksempel dette med påkledning. En 16 år gammel jente som går kledd som om hun er eldre, går på diskotek og ikke har full ut kontroll over mulige konsekvenser.

– For eksempel voldtekt. Kunne den har vært unngått om man hadde dekket seg til? Da tror jeg at man hadde halvert antall voldtekter. Hva er viktigst? Å stå på retten til å kle seg som man vil, eller er det viktigst å beskytte seg mot en farlig situasjon? sier hun.
Men hun gjør det klart at hun med det ikke ønsker å si at «alle menn er farlige».

Etter at hun ble muslim har hun støtt på noen hindringer i det norske samfunnet. Blant annet i forhold til massemedier og reklame.

Provosert av nakne kropper
– Man skal ikke eksponere seg, vise seg naken. Det er store deler av kroppen som ikke skal vises. Et moralsk dilemma for meg er da å se på tv. Jeg blir provosert når jeg skrur på tv-en og ser på hva som sendes, spesielt på TV3. Jeg må svitsje mye, sier hun oppgitt.

Tone mener at kvinnen skal dekke hår og hake. Hun selv kan vise fram hender og føtter.

– Men jeg kan ikke ta på en annen mann, så jeg kan ikke håndhilse. Og en mann kan ikke håndhilse på en kvinne heller.

Dette vil hun endre på:
Hvis du kunne endret på tre ting i samfunnet, hva hadde de vært?

Jeg ville forbudt det å vise nakenhet og seksualisering, forby sex som middel i det offentlige rom (reklamer, film, TV osv.)
Jeg ville påbudt sterkere og bedre læring om hverandre på tvers av majoriteter og minoriteter.
Jeg ville opprettet steder hvor kvinner kan være uten at menn får komme dit. Som svømmehaller og etc.
Tone lar seg gladelig avbilde, men for henne er det strengt forbudt å vise fram bilder fra da hun levde som kristen kvinne uten skjerf.

– Er du lykkeligere nå?

– Ja, det er jeg. Jeg er mye mer sikker.

– Er du undertrykt?

– På ingen måte.

– Anbefaler du kvinner å underkaste seg islam?

– Ja, det anbefaler jeg. Mange ville nok da sagt «Ja, dette er riktig».

Ca 1000 har konvertert
Førsteamanuensis i religionshistorie Kari Vogt ved Universitetet i Oslo (UiO) anslår at det i dag finnes rundt 1000 nordmenn som har konvertert til islam.

Nordmenn vil ha islam
– Men det er ingen sikre tall her. Siste undersøkelser ble gjort på 90-tallet og da var det i1995 cirka 500. Men vi vet at både Sverige og Danmark har flere enn Norge, sier Vogt til iOslo.no.

Det som også er sikkert, ifølge Vogt, er at det ikke er noen nedgang i antall nordmenn som hengir seg til islam.

Informasjonsansvarlig Ashad Jamil ved Islamic Cultural Centre i Oslo bekrefter at flere nordmenn har konvertert i deres moské.

– Ja, det skjer en konvertering i ny og ne. I det siste har det vært flere menn enn kvinner, forteller han til iOslo.no.

Han blir glad av å se nordmenn som konverterer.

– Alle er velkomne. Moskeen er åpen for alle. Jeg blir jo litt nysgjerrig på hva som har trigget prosessen. Grunnene deres varierer veldig, forteller han.

– Liker rammene
Kari Vogt mener mange av kvinnene gifter seg med muslimske menn og får inspirasjon derfra. Hun påpeker også at mange av disse konvertittene liker de faste, klare rammene som islam representerer.

– De lever i en utflytende og normløs verden. Og så finner de dette, sier hun og legger til:

– Det er ikke vanlig å bli svært konservativ, men noen blir det.

Anbefaler å underkaste seg islam

Bøsser er ikke så glade for islams faste rammer

De kommer der for at knalde, ikke for at blive knaldet ned. Ørstedsparken midt i København er bøssernes park, og i mere end 100 år har mænd knaldet, suttet og kysset i parkens buske. Men på det seneste har nogle grove overfald gjort parkens liderlige gæster mere skræmte29. august 2008Af: Lars Borking

Hate crime. Mange bøsser er bange for at komme i Ørstedsparken, fortæller Dennis Kristensen (tv.) og Glen Jeppesen. For nogle måneder siden blev Glen Jeppesen selv udsat for et voldsomt overfald, hvor tre unge slog og sparkede ham, mens han lå ned. Glen fik knust kæbeleddet i den ene side og brækket kæben i den anden. Fra venstre øre går et langt ar ned over kæben. Han fik bøjet flere ribben og har ikke kunnet spise indtil for nyligt. Hans venstre øje er vidt opspærret, og han kan ikke blinke, fordi nerven er beskadiget. Foto: Gitte Sofie Hansen
Under den solide jernbro står man ud til den smukke sø med udsigt til den store hestekastanje i Ørstedsparken i Københavns centrum. Brugte kondomer og afrevne poser med glidecreme viser, hvordan skråningen under broen er et yndet knaldespot. En elskovsrede for parkens bøsser.

Glen Jeppesen fortæller, hvordan han – her under broen – engang var ved at give en rigtig “lækkerbisken” et ordentligt blowjob. Men det regnede, og selv om der er ly under broen, var skråningen blevet så smattet, at Glen mistede balancen og trak sin fangst med i vandet.

“Efter det måtte vi bare grine og ryge en smøg,” fortæller Glen Jeppesen.

Det er 20 år siden, Glen Jeppesen var i parken første gang, og de seneste år er han kommet her regelmæssigt. Egentlig elsker han parken, men han er blevet bange for at komme her.

“Det er et super cool sted, men der er mange, som er skræmte nu,” siger Glen Jeppesen.

Dø, bøssesvin
For en måned siden blev Glen Jeppesen udsat for et ekstremt brutalt overfald. Nu kommer han kun i parken sammen med venner, og Glen skal ikke nyde noget af sex i det fri for tiden. Om aftenen den 22. juli satte han hånden på lågen ind til parken, og før han nåede at opdage det mindste, blev han tævet i hovedet med et bræt fra en vejafspærring.

Tre unge mænd overfaldt ham og fortsatte med at tæve og sparke ham, mens han lå ned.

“De var fuldstændigt sindssyge, og en stod bare og slog helt vildt ud i blinde, hver gang jeg begyndte at rejse mig,” fortæller Glen Jeppesen.

“De råbte ‘dø, bøssesvin’, og så slog den ene mig i hovedet med et bræt med søm i.”

Glen fik knust kæbeleddet i den ene side og brækket kæben i den anden. Fra venstre øre går et langt ar ned over kæben. Han fik bøjet flere ribben og har ikke kunnet spise indtil for nylig. Hans venstre øje er vidt opspærret, og han kan ikke blinke, fordi nerven er beskadiget.

Få anmeldte overfald
“Der har været mange overfald i parken på det seneste,” siger Glen Jeppesen.

Han kender selv en otte stykker, der også er blevet overfaldet, og Glen skyder på, at der kan være tale om helt op til 50 overfald indenfor den seneste måned.

“Mange tør ikke anmelde det, for folk bliver skræmte og gider samtidig ikke forklare, hvad de lavede i Ørstedsparken,” siger Glen Jeppesen.

“En fik knust sine briller, og så løb han bare. Det er jo ikke alle, der bliver så ilde tilredt som mig. Og derfor gider folk måske heller ikke anmelde det.”

I Københavns Politi har man ikke oplevet nogen voldsom stigning i antallet af voldssager fra området.

“I registrerede anmeldelser er det meget små tal, vi snakker om,” siger Tom Arnoldsen, leder af Københavns Politis analyseafdeling.

I hele perioden fra den 1. januar frem til i dag er der anmeldt 11 tilfælde af vold og overfald i og omkring Ørstedsparken. Heraf er det kun i tre tilfælde, at forbrydelsen direkte kan kobles til at have med såkaldt hate crime at gøre.

Der kan være flere grunde til at politiet ikke har registreret flere overfald.

“Jeg tror stadig, der er homoseksuelle, der ikke ønsker at anmelde det,” siger Tom Arnoldsen.

Det samme siger Glen Jeppesen:

“Der er jo mange skabsbøsser, der ikke har lyst til at forklare politiet, hvad de lavede i parken.”

Anonym registrering
Overfald på homoseksuelle har fået ny opmærksomhed, efter at Københavns Kommune den 26. juni lancerede en hjemmeside, hvor folk, der er blevet udsat for diskrimination, anonymt kan registrere, hvad der er sket. Her kan man både registrere fysiske overfald samt trusler, råb og anden chikane. Siden lanceringen er der registreret 128 tilfælde af diskrimination på grund af seksuel orientering, og ud af disse er 40 tilfælde sket inden for den seneste måned. Det er cirka halvdelen af anmeldelserne, som handler om fysisk vold, mens resten kan være tilråb eller trusler, som aldrig udvikler sig til håndgemæng. Det vil sige, at der er registreret i omegnen af 20 fysiske overfald i København den seneste måned.

“Det er svært at sige noget om, hvor dækkende tallene er, for vi ved i sagens natur ikke, hvor stor en del af målgruppen, vi har fat i,” siger René Lyngfeldt Skov, analysemedarbejder på Kontoret for Integrationspolitik på Københavns Rådhus.

Afsløringen
Det er den nye hjemmeside fra Københavns Kommune, der for to uger siden fik B.T. til at “afsløre”, at “62 homoseksuelle (…) på kun halvanden måned har været udsat for hate crimes”. Også Politiken havde en lignende artikel.

Men både B.T. og Politiken læser tallene forkert. At der var registreret 62 tilfælde på halvanden måned betyder ikke, at det er sket inden for samme tidsrum.

Analysemedarbejder René Lyngfeldt Skov fra Københavns Kommune oplyser, at ud af de 62 tilfælde var det cirka halvdelen, der skete inden for de seneste seks måneder og heraf var det omkring halvdelen, der inkluderede fysisk vold. Altså en registrering af under tre fysiske overfald per måned. Registreringen peger alene på en tendens, fordi ingen ved, hvor stor en del af målgruppen, der faktisk har opdaget og brugt den nye mulighed. Imidlertid oplyser kommunen, at den senere tids omtale af hjemmesiden har betydet, at 25 personer har registreret en hændelse, som har involveret fysisk vold inden for de seneste tre måneder.

Men B.T.’s “afsløring” fik Karen Jespersen på banen, og hun udtalte til avisen:

“Jeg vil gerne vide mere om problemets omfang og om, hvad vi kan gøre. Og om, hvem det er, som overfalder de homoseksuelle. Er det indvandrere, som står bag, er det noget, som vi skal have ind i vores integration,” forklarer Karen Jespersen.

Hvem overfalder bøsser?
Overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, lovede for nyligt at hjælpe Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske med finansieringen af en undersøgelse for at få et bedre overblik over levevilkårene for bøsser og lesbiske herunder, hvor meget diskrimination der foregår. Men indtil videre er oplysningerne på området meget sparsomme, og derfor er det også svært at vide, hvorvidt Karen Jespersens forestillinger har noget med virkeligheden at gøre.

De tre unge, som overfaldt Glen Jeppesen, var havde anden etnisk baggrund end dansk, og han mener selv, at langt de fleste overfald i Ørstedsparken kommer fra den kant.

På den anden side fortæller gartner Frank Olsen, hvordan der altid har været overfald på bøsser i parken. Frank Olsen møder i dag ældre danskere, der fortæller, hvordan de i deres ungdom kom i parken for at banke bøsser, når de kedede sig.

“Det er ærkedanske hvide pensionister, der fortæller, hvordan de gik i parken som unge og fandt nogle nemme ofre at tæve,” siger Frank Olsen.

“Der har altid været overfald i parken, men det er, som om det popper op med mellemrum, at nogle synes det er festligt at gå ind i parken og slå løs,” siger Mogens Caprani, souschef i Stop Aids.

Stop Aids-kampagnen har haft frivillige til at servere kaffe, kondomer og glidecreme fra en christianiacykel i Ørstedsparken hen over sommeren. Men efter nogle voldsomme overfald indstillede de midlertidigt projektet, fordi de var nervøse for deres medarbejdere.

Som krager i et træ
Da Glen for nyligt blev overfaldet, kom en cyklist til hjælp, og overfaldsmændene stak af. Cyklisten ringede til politiet, der lynhurtig ankom, og Glen kom med ambulance til Rigshospitalets traumecenter.

Men ingen af parkens bøsser hverken hjalp eller ringede til politiet, og det gør Glen Jeppesen mere utryg. Han har efterfølgende fået breve fra flere på hjemmesiden ‘boyfriend’, hvor folk fortæller, at de godt hørte, der var nogen som råbte om hjælp, men selv stak af.

“Det mest skræmmende er næsten, at de andre i parken bare løb væk. Hvis man havde været tre-fire homo’er, kunne man måske have skræmt dem væk. Eller i det mindste kunne nogle andre fra parken have ringet efter politiet,” siger han.

Hans ven Dennis Kristensen uddyber:

“Det er ligesom et træ fyldt med krager. Hvis der lyder et ordentligt brag, så pisker de alle sammen forskrækkede ud. Når folk hører, at nogen bliver overfaldet, så løber de bare ud af parken.”

Lange strækøvelser
Dennis Kristensen og Glen Jeppesen giver en guidet tur rundt i Ørstedsparken. De forskellige busketter, hvor man kan være i fred og dyrke lidt friluftssex med en, to eller 10 andre. Her hænger fuglekasser med kondomer og glidecreme. Stop Aids kampagnen fylder omkring 70 pakker kondomer i kasserne hver uge.

Første gang Dennis Kristensen kom i parken var for fire år siden. Han mødte en fyr, der havde været i byen og kom fra et af diskotekerne.

“Jeg sagde bare, han skulle gå ned på knæ og sutte min pik, til det sprøjtede,” griner Dennis Kristensen.

“Jeg tænkte måske, at det var noget underligt forkvaklet noget – men alligevel var det også meget festligt.”

Mændene i buskene er vidt forskellige, fortæller Dennis og Glen.

Hele året og i al slags vejr kommer så forskellige folk som amerikanske turister, der lige er landet med luksusyacht, hundeluftere, der binder hunden til træet, mens de tager trykket, og joggere, der lige skal puste ud.

“Tit ser man en jogger, der lige forsvinder ind i krattet, og så kommer han ud 20 minutter senere, og man tænker: ‘Det var da en rimelig lang strækøvelse’,” smiler Dennis Kristensen. På det seneste har politiet forsøgt at fange overfaldsmændene ved at gå ind fra flere indgange på samme tid, når de blev alarmeret. Gartner Frank Olsen fortæller, hvordan politiet ligeledes tilbage i 1940’erne slog ring om parken. Dengang var det bare for at fange homoseksuelle – ikke deres overfaldsmænd.

Julepynt
Frank Olsen er glad for parkens mangfoldighed. Selvfølgelig er det irriterende at skulle fjerne 30-40 kondomer hver morgen, men Frank Olsen griner mere end han skælder ud. Eksempelvis kan han fortælle om, hvordan efterårets løvfald altid åbenbarer en masse efterladte kondomer, der hænger som pynt fra træerne.

“Vi er det første sted, der pyntes før jul.”

Ligesom bøsserne ikke rydder op efter sig, er der mange, der efterlader alt deres affald efter picnic, fester eller hunde. Men de efterladte kondomer er alligevel en gene for mange. Tag bare den ældre dame, der for år tilbage i lokalbladet Nansensgade og Omegn brokkede sig over, hvordan hendes hund spiste de brugte kondomer.

Picnic og party
“Her er alle afspejlinger af samfundet. Du har verden på skødet på din arbejdsplads,” fortæller Frank Olsen. Og Ørstedsparken er meget andet end en sexpark, selv om en glasmontre i gartnernes værktøjsskur med efterladenskaber fra parken fremviser diverse efterladte kæmpe plastikpikke, poppers og små håndjern.

“Det er et fedt sted at være, og i løbet af døgnets 24 timer kommer de mest forskellige mennesker,” siger Frank Olsen.

Han fortæller, hvordan der ved ottetiden, når byen vågner, vælter ind med folk på vej til arbejde, forældre der skal aflevere børn i institutionen, hundeluftere og joggere. Op ad formiddagen kommer så skolerne og institutionerne og samtidig begynder toilettrafikken:

“Det er kontormanden, der lige får sig et lille put på toilettet med en trækkerdreng,” siger Frank Olsen. Det er også her på toiletterne, hvor gartnere f.eks. har fundet to langstilkede glas og en flaske vin på et overskidt toilet.

Samtidig kommer alle turisterne, der skal se parken som en del af det oprindelige voldanlæg omkring København. Også de pensionerede alkoholikere har et godt samlingssted her i løbet af dagen.

Hen ad aftenen kommer et stort rykind af familier med picnickurvene fyldt, og imens begynder det at “buldre lidt rundt omkring i busketterne”.

“De fleste er meget diskrete, men nogle gange ser vi nogle turister, der har hørt om Danmark som et frit land, og som godt kan finde på at blotte sig lidt for meget.”

Hen ad aften og nat kommer så et større rykind af homoseksuelle.

“Vi skal servicere borgerne på bedst mulige vis, og som gartnere er vi her for at bevare den her perle midt i byen.”

“Det er en lille flig af frihed, som er tilbage i landet,” siger han. Information. dk

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • JensH

    Denne naive Norske konvertit udtaler:

    ” For eksempel voldtekt. Kunne den har vært unngått om man hadde dekket seg til? Da tror jeg at man hadde halvert antall voldtekter. Hva er viktigst? Å stå på retten til å kle seg som man vil, eller er det viktigst å beskytte seg mot en farlig situasjon? sier hun.”

    En virkelig uhyrelig udtalelse, og journalisten burde have gået direkte i kødet på hende, og direkte have spurgt hende om hun mener det er kvindens egen skyld hun bliver voldtaget, og om mænd har ret til at voldtage kvinder som ikke er ‘behørigt’ tildækket.

    Men det er jo netop journalistens manglende reaktion, der er det uhyggelige ved den udvikling vi oplever. Den slags fuldstændig vanvittige udtalelser er offentligheden ved at ‘vænne sig til’ i en sådan grad, at de er blevet fuldstændig stuerene.

  • ytr

    Genial sammensætning af de to overskrifter (konvertit versus bøsser)!

  • Limewoody

    For mange år siden da AIDS-epidemien kom frem og kampagnerne kørte inteviewede DR et bøssepar, hvor den ene var smittet og det var de kede af for “nu kunne de ikke slikke r¤¤ mere”. Formentlig familien Danmark aftenkaffen galt i halsen ved den lejlighed.

    En DR-medarbejder ville med henvisning til nedbrydelse af tabuer og grupperingers mindretalsrettigheder og andres fobier formentlig hellere end gerne retfærdiggøre sit redaktionelle valg og samtidig give småborgerligheden en på lampen.

    Nu er en historie som denne historie underlagt multikulturens ideologi og derfor en ikke-historie.

    Gad vide hvem der ellers skal ofres på altret?

    The times they are a`changing….

  • Jurij havde mange talenter. Han holdt umådelig meget af oksehalesuppe, men der skulle være rødbeder i suppen. En aften sad vi i godt selskab og nød suppen – med en passende mængde vodka dazu – og han glemte, at han skulle have været til koncert for at skrive en anmeldelse af den til Samarbejds-Politiken. Nå, pyt.han skrev den alligevel. Han kendte jo tryksagens læsere. Desværre havde man ændret i programmet og spillede et helt andet repertoire. Men anmeldelsen blev trykt. Den var god!

  • Mette

    Stangerups “Manden der ville være skyldig” befinder sig stadig i reolen og er en kraftig antidosis mod socialdemokratisme. For jeg har absolut ingen ønsker om at være uskyldig, ej heller det, som Shakespeare kalder “lammet af fornuft”.

    Men behøver vi altid at skylde på moderen?

    Kan det afvises, at moderen blev, som hun blev, pga. af faderen eller deres vekselspil? Ikke i dette tilfælde, vil jeg påstå. Og så er der jo som nævnt mindst en bedstefar, som også er stærkt inde i billedet. Samt en søster, der oven i købet er jurist, var grevinde, veninde med dronningen og forfatter, forstås.

    Mon ikke Henrik var en feteret og nuttet lillebror? Jeg tror meget på, at ens væremåde præges af, hvilket nummer man er i en søskendeflok eller om man er enebarn.

    mvh. fra en udpræget storesøster.

  • Janne

    JensH

    Du har ret. Den kvindelige konvertit er med den udtalelse med til at gøre livet mere utrygt for andre kvinder. Hun er kun solidarisk med dem hun har fælles tro med. Hun splitter i stedet for at være med til at skabe sammenhængskraft.

  • Robin_Shadowes

    Jag är egentligen inte så värst förtjust i förbud men skulle gladeligen göra ett undantag för islam som borde förbjudas i hela europa. Blev också äcklad över att se statsminister Dhimmifeldt fjäska för muslimer på bästa sändningstid i Rapport, besökandes ett halalslakteri.

  • Johansen

    Skal grønlænderne nu til at døje med landsforræderen Akkari? Jeg var så naiv at tro, at han for længst var rejst til et af de islamiske dikttaturer, hvor han hører hjemme.

    Ufatteligt at vi ikke har smidt den tarvelige landsforræder ud.
    Han bliver aldrig dansker!
    Akkari har pisket en stemning af had op mod vort fædreland, og fortjener ingenlunde ophold i Danmark.

  • ytr

    Ahmed Akkari er selvklart en landsforræder, og Danmark brugte endda penge på at evakuere ham fra Libanon sommeren 2006.

    At Ahmed Akkari arbejder på en skole er dybt foruroligende. Han har tidligere været voldelig overfor mindst en elev i forbindelse med sit lærerjob.

  • ytr

    Ahmed Akkari har ifølge JP givet et interview til internetavisen http://www.Sermitsiaq.gl

    Ahmed Akkari er blevet ansat på skolen Narsap Atuarfia og har ladet skægget falde:

    http://www.narsaq.dk/daily-39.html

  • .

    Grønlænderne vil omvende Ahmed Akkari

    Ahmed Akkari er blevet interviewet af en grønlandsk internetavis. Her er en af kommentarerne (Af: angutinnguaruna) til interviewet:

    “Jeg håber du vil tage den grønlandske levevis til dig, og blive et bedre og mindre religiøs menneske ad den vej. Det ville være godt for dig, hvis du begyndte at drikke mange øl og få mere økonomiske spisevaner, når du oplever din første vinter i Grønland.”

    http://sermitsiaq.gl/indland/article53276.ece

  • .

    Her er en anden interessant kommentar, der muligvis belyser den egentlige årsag til Ahmed Akkaris interesse for Grønland:

    “Af: Henningsen
    2. September 2008 06:45
    Blablabla.
    Der er kun een grund til at han er flyttet herop og det er reglerne om familiesammenføring.
    Da de regler endnu ikke er opdateret fra grønlandsk side omgår han den danske lovgivning på den måde.
    Efter et stykke tid heroppe kan han få sin familie op og vupsi, hjem til Danmark igen med en “lovligt importeret” familie.”

    http://sermitsiaq.gl/indland/article53276.ece

  • Victor

    underligt, egentlig, at han får lov til at undervise som skolelærer på en kommunal skole. Var der ikke noget med en voldsdom mod en elev på hans gamle skole.

  • Jo, manden burde have forbud mod at beskæftige sig med børn. Og hvordan var det nu – tørklædet er bare en ‘beklædningsgenstand’, ’50g stof’, og det drejer sig om ‘valgfrihed’ og ‘bedstemors tørklæde’:

    […] Ahmed Akkari havde som lærerstuderende været i praktik på Lykkeskolen. Da han den 3. november 2000 om formidagen befandt sig på skolen, var det angiveligt, fordi han skulle til møde med skolens leder.

    Hændeligt uheld

    På en af skolens gange mødte Ahmed Akkari sin lillesøster Haiat. Hun var rød i hovedet og forklarede sin storebror, at drengen Rayan havde rykket hende i håret og trukket hendes tørklæde af.

    Angrebet på tørklædet fik den 24-årige Akkari til at tænde helt af. Han nåede aldrig at finde ud af, at episoden med lillesøsteren var opstået ved et uheld under leg med en bold, og at Rayan var kommet til at ramme lillesøsterens tørklæde, da han ville gribe bolden. Tørklædet var heller ikke gledet ned.

    Ifølge de første vidneforklaringer til politiet gik Akkari frem til den 11-årige Rayan, løftede ham op i ørene og slog ham to gange på venstre skulder med knyttet hånd, hvorefter Rayan faldt om. Akkari slog ham derefter med knyttet hånd og sparkede ham i ansigtet, på kroppen og benene et ukendt antal gange.

    I retten blev begivhederne udlagt knap så voldsomt, og Akkari blev dømt for at have rykket Rayan i ørene, slået med knytnæve på skulderen og sparket på kroppen en enkelt gang.

    Akkari troede tilsyneladende, at overfaldet kunne klares med en undskylding. Han havde gjort regning uden den 57-årige lærer, Jonna Frederiksmose. Mens man på skolen søgte at få dæmpet sagen ned, fastholdt hun, at sagen skulle anmeldes. I byretten holdt hun i modsætning til andre vidner fast i sin forklaring, som fremgår af retsbogen:

    »Hun hørte, at Rayan skreg og lå på knæ. Han havde løftet armene beskyttende over hovedet. Tiltalte slog og sparkede ham flere gange i siden, nemlig på hoften og på benene. Tiltalte slog Rayan med knyttet næve.«

    »Hun mødte senere tiltalte i skolebygningen, og han virkede ophidset. Hun gik ud til Rayan, der var rystet og græd helt opløst. Vidnet bemærkede noget blod, der løb ned af ansigtet.«

    Slap billigt

    Akkari fik 40 dages hæfte for overfaldet. Dommen blev gjort betinget, selv om dommeren gjorde opmærksom på, at en vold af denne karakter overfor en 11-årig dreng normalt giver en ubetinget straf. De skærpede straffe for vold ville i dag have sendt Akkari i fængsel.

    Byretten begrunder den betingede dom med, at Akkari tidligere havde advaret sit offer mod at hive i lillesøsterens tørklæde. […]

    Imam sparkede og slog så blodet flød (BT, 15.2.2006)

  • Limewoody

    Forhåbentlig er Akkari nord for polarcirklen i forbindelse med Ramadanen om sommeren. :0))

  • Der er vist desværre undtagelsesbestemmelser for den slags situationer.

  • Pingback: Snaphanen » Jurij Moskvitin()