11
sep
Seneste opdatering: 11/9-08 kl. 2247
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Jeg vil godt skildre den der uro, den der usikkerhed der faktisk er gennemgående i det hele. Det vil jeg godt vise i den der basalt. Der er nogen, der ser den og beslutter, at der står noget, og så kan de se, at der står noget. Hvis man ikke har besluttet sig for det, så ser man bare nogle sprækker. Det er et godt eksempel på det og en advarsel om, hvor forsigtig man egentlig skal være” forklarer Kirkeby med sit særlige ordvalg og sine korte sætninger.

“Der er faktisk meget højt der oppe i kuplen”, henånder Kirkeby, som har arbejdet deroppe på et stillads i tre måneder. ”Den der himmel, den er godt nok blå, som himle er, men den er jo lavet om til en form for bjergart. Herinde er himlen simpelthen granit for at gøre den virkelig truende”.

“Jeg har aldrig fortrudt geologistudiet” forklarer kunstneren, som aldrig har arbejdet som geolog. ”Jeg synes, alle mine malerier på en eller anden mærkelig måde trækker på den der fornemmelse for struktur og tektonik. Det er den bedste gave, det er det bedste, jeg har gjort. Man får en klar fornemmelse for orden og systematik, som er meget nødvendig, når man laver kunst. Kunst er jo ikke bare at smide en masse følelser ind og så pjatte rundt med farven. Det er det jo for nogen, men for min bedømmelse er det ret dårlig kunst”.

Geologisk Nyt  (fotos © Snaphanen, klik)

Den tidligere ærkebiskop af Canterbury advarer igen

Man skal åbenbart være  forhenværende, for ikke at fremstå som et fuldstændigt  fjols:

A leading Anglican archbishop has warned uncontrolled immigration may lead to more violence on the country’s streets. In a startling attack on the UK’s current immigration policy, Lord Carey said there was great concern among the British public about the number of people moving to the country. He said mass immigration could change what it means to be British and warned resentment and violence could follow.  Unlimited immigration may lead to violence on Britain’s streets, warns former Archbishop of Canterbury

A Day That Will Live In………
Diana West:  Accomodating Islam

»Myndighedspersoner bør fremstå neutrale«

Hvis valget af tørklædet for en muslimsk kvinde er frivilligt, følger deraf, at hun som praktiserende muslim kan vælge det fra

Af Kirsten Sarauw

DA DOMSTOLSSTYRELSEN i foråret 2008 pludselig kundgjorde, at der intet skulle være til hinder for, at dommere bar religiøst tørklæde, rejste der sig et ramaskrig. Regeringens lynhurtige beslutning om at skride ind med en lovgivning mod religiøs og politisk manifestation i dommeres påklædning – som nu snart må være på trapperne – vakte imidlertid ikke mindre postyr.

“Hysterisk” blev regeringens reaktion blandt andet kaldt med henvisning til, at ingen muslimer med tørklæde står på spring til dommerembeder inden for en overskuelig årrække. Et lovindgreb af den art opleves også af mange – her- iblandt integrationsministeren – som værende i modstrid med vore frihedstraditioner, måske endda i modstrid med religionsfriheden.

Dertil er for det første at sige, at rettidig omhu er bedre end forfjamskede hovsaløsninger, når toget for længst er kørt. Flere og flere muslimer med danske uddannelser søger allerede nu ansættelse i vore offentlige institutioner.

Nogle af disse muslimer forlanger at bære religiøs beklædning under varetagelsen af deres arbejde. Om det krav kan forenes med et offentligt embedes nødvendige neutralitet, bør naturligvis nøje overvejes, ikke alene for dommeres, men for alle offentlige stillingers vedkommende.

Det drejer sig immervæk om betroede stillinger på mange niveauer, som bærer det danske samfunds officielle stempel. Bare at lade som ingenting er hensynsløst ikke kun over for den danske befolkning, men også over for de unge muslimer selv, som har krav på at vide, hvad de kan regne med, allerede inden de vælger uddannelse.

For det andet må man angående vore frihedstraditioner spørge, hvis frihedsrettighed der skal veje tungest: offentligt ansattes ret til at gå klædt, som det passer dem, eller borgernes ret til at være fri for grænseoverskridende og uvedkommende religiøs og politisk manifestation fra autoritetspersoners side?

I den danske dannelsestradition har det altid været anset for grundlæggende for tilliden til de offentlige institutioner, at den svage part i magtforholdet så vidt muligt skal beskyttes mod overgreb og manipulation, derunder politiske og religiøse tilkendegivelser. Over for en offentlig autoritetsperson – det være sig en dommer, domsmand, politibetjent, læge, socialrådgiver, skolelærer eller pædagog – er det den tiltalte, patienten, klienten, eleven eller barnet, der er den svage part, hvis ve og vel, sommetider endda liv og helbred, ligger i den andens hånd.

OG NU TIL SAGENS måske varmeste kartoffel, som er påstanden om, at retten til at bære islamisk tørklæde er en del af den grundlovssikrede religionsfrihed og derfor angiveligt skulle trumfe alle andre hensyn.

Skal påstanden holde vand, indebærer det, at en muslimsk kvinde ikke kan dyrke sin religion uden at bære slør. Men den påstand strider helt åbenbart imod en anden påstand, som har været central i muslimers forsvar for det islamiske tørklæde, nemlig at valget af sløret er ganske frivilligt.

Hvis valget af sløret for en muslimsk kvinde er frivilligt, følger deraf, at hun som praktiserende muslim kan vælge det fra. Hvilket også svarer til den kendsgerning, at masser af muslimske kvinder ikke bærer slør. Påstanden om frivilligheden i valget af islamisk tørklæde taler altså for, at religionsfriheden ikke generelt bliver knægtet ved et adfærdsregulativ for offentlige stillinger, der udelukker sløret.

Nu er der nogle muslimer – blandt andre medlem af Enhedslisten Asmaa Abdol-Hamid – som hævder, at sløret ikke kun er et frivilligt personligt valg, men også en obligatorisk del af islamisk sharia. Det lyder som en selvmodsigelse, men kan forstås sådan, at der inden for islam er forskellige fortolkningsskoler af koran og hadith (autoritative traditioner om profetens sædvane), som muslimer vælger imellem (og er uenige om).

Vælger man nu den strenge fortolkning af sløret som “obligatorisk”, er man nok ikke ligefrem nogen frontløber inden for den islamiske moderniseringsproces, som foregår i disse år blandt mere liberale muslimer, der ønsker at integreres i de vestlige demokratier.

Tværtimod er just det “obligatoriske” tørklæde flagskibet for de radikale islamiske bevægelser, som for tiden breder sig over hele Europa. “Radikal” islam indebærer blandt andet tilslutning til det traditionelle, guddommeligt begrundede islamiske shariasystem, som omfatter hellig vejledning og lovgivning ikke kun for troen, men også for samfundsforhold. Det sidste er det springende punkt, hvor religion og politik sammenblandes og således – uanset alle humane fortolkningsøvelser – strider mod demokratiet og Danmarks grundlov, der alene bygger på den menneskelige fornuft.

Religions- og ytringsfriheden tillader borgerne som privatpersoner at tro, tænke og sige offentligt stort set, hvad de lyster, om det så er aldrig så grundlovsstridigt (så længe der ikke handles på det). Men i en offentlig stilling må – ifølge dansk skik – privatpersonen sammen med sine religiøse og politiske tilkendegivelser træde til side af hensyn til den professionelle situation og embedets neutralitet. Desuden bør bare muligheden for, at tørklædet på hovedet af nogle muslimer kan betyde en grundlovsstridig tilslutning til sharia-lovgivningen, naturligvis betyde, at sløret skal være bandlyst fra vore retssale, domsmandsinstitutionen inklusive, hvor rigets lov står i centrum.

HVIS MAN GERNE SER muslimer repræsenteret som domsmænd, så findes der velintegrerede muslimer, som ikke kunne drømme om at iklæde sig religiøse attributter. Men siden hvornår er folks religion blevet et udvælgelseskriterium for et borgerligt ombud? Det hænger ikke sammen med et af religionsfrihedens fundamenter, nemlig at menneskers religiøse tro regnes for et så personligt forhold, at det endda er forbudt at anføre i de offentlige personregistre.

Men kunne en forudgående samtale inden embedsbesættelsen ikke afsløre ansøgerens holdninger? Eller kunne man ikke bare lade ansøgere, specielt til stillinger i retsvæsenet, underskrive en erklæring om at ville overholde Grundloven?

Her dukker desværre et alvorligt problem op. Nemlig den berygtede islamiske praksis, der kaldes “taqiya”, altså den islamiske doktrin, der gør det lovligt at lyve og føre bag lyset, når det tjener muslimers eller islams sag. Denne tvetungede praksis har vi set i funktion flere gange her i landet, når imamer har sagt ét til den danske offentlighed og noget helt modsat internt i den islamiske menighed. Eller når Asmaa Abdol-Hamid det ene øjeblik udtaler sin tilslutning til sharialoven om stening af kvinder og dødsstraf, for det næste øjeblik at sige, at hun er blevet helt misforstået.

Med den praksis i baghovedet vil der ulykkeligvis altid være tvivl om stærkt religiøse muslimers oprigtighed. En underskrift på Grundloven er således ikke det papir værd, den er skrevet på. Og samtaler, der kunne afdække visse muslimers sindelag, vil kræve så stor specialviden hos ansættelsesmyndighederne, at det må regnes for helt urealistisk. En sådan sindelagskontrol af et religiøst mindretal vil desuden være endnu mere uspiselig end en klar officiel lovgivning, der udstikker retningslinjer for en neutral adfærd, som gælder for alle uanset tro og politisk tilhørsforhold.

Sikrer en lovgivning mod at iklæde sig tørklæde, kalot, religiøst skæg, turban, pludderbukser, politiske emblemer eller store kors på maven under udøvelsen af offentlige hverv så også mod autoritetspersoners uacceptable politiske eller religiøse holdninger eller mulige embedsmisbrug? Nej, det kan man aldrig være sikker på, al den stund tanker er toldfrie – og skal være det – og myndighedspersoner er fejlbarlige mennesker. Magtmisbrug og manipulationer er altid en mulighed, som må overvåges.

Men et adfærdsreglement vil signalere, at myndighederne er sig deres etiske forpligtelse bevidst til at tage vare på den svagere part i magtforholdet og ønsker at vise sig neutrale. Det kan vi vist alle – ikke mindst religiøse og politiske mindretal – være bedst tjent med.

Kirsten Sarauw er teolog og psykoterapeut  (Kristeligt Dagblad 9 september,m. forf  tilladelse)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Mette

    En meget gennemarbejdet og værdifuld kommentar, der argumenterer i et enkelt sprog, som er klart og let fatteligt for enhver. Logikken springer adræt fra punktum til punktum. Fornemt. De dygtige teologer kan meget mere end deres Fadervor, de er trænede i argumentation og logik.

    Første gang jeg stødte på et læserbrev, hvor en dame betakkede sig for nogensinde at blive behandlet af en tørklædeklædt læge, fandt jeg det en anelse pinligt. Men den holdning har jeg ændret for flere år siden, og i dag ville jeg selv frabede mig muslimsk indblanding i mange forhold. Tørklæde eller ej.

    Egentlig tror jeg, at det bedste for alle parter ville være, om muslimerne bosatte sig i muslimske lande, men de håber jo at dette land vil blive muslimsk med tiden, har jeg forstået. Selv de, der fremstiller sig som de mest moderate. Tilsat passende doser af demokrati, siges det, hvordan det så end skulle kunne lade sig gøre. Islam blusser op og blusser ned, men potentialet til bestialsk handlemåde og undertrykkelse vil altid være til stede som en latent trussel.

    En muslimsk sagsbehandler eller terapeut – hvis en sådan nogensinde skulle blive nødvendig – ellers tak. Det samme gælder muslimske læger i spørgsmål, hvor der indgår vurderinger forbundet med moral, ventelister og meget andet. Dommere og domsmænd er udelukkede.

    Officerer, til lands, til vands eller i luften? Kan nogen forestille sig etniske danske soldater i Afghanistan under en muslimsk officer? Hvis svaret er ja, burde de læse nogle af de bøger, der er udkommet i den sidste tid om soldaters vilkår i det fremmede. Fx Kim Hudevadts hårrejsende krigsreportager “I morgen angriber vi”, der udkom den 4. ds.

    Desværre er soldaternes vilkår i muslimske lande ikke kendte af ret mange herhjemme. Jeg blev selv overrasket, da jeg så en henvisning til et af mine læserbreve på en hjemmeside for Forsvarskommandoen, og årsagen kan kun være, at jeg ramte et ømt, forsømt punkt, da jeg gik vredt imod hånende omtale af danske soldater i Irak. Ikke fordi jeg partout syntes, at de skulle være der, men når de nu var der for at passe deres arbejde, skulle de også have fair play, og det fik de ikke.

    PET og politiet? Kun i underordnede stillinger.

    Store IT-installationer for det offentlige, banker og væsentlig industri i skarp konkurrence? Nej, Gud fri os vel, og forresten er der allerede flere højtplacerede muslimske mænd i den branche. Der er i det hele taget mange muslimske it-folk, og det var vel grunden til, at mindst 2.000 danske hjemmesider hurtigt blev lagt ned under Muhammedkrisen, så at en del kommunikatonsveje blev lammede.

    Jurister,da? Åh nej, i hvert fald ikke som kvindelig klient, og da slet ikke psykologer og psykiatere.

    Vi har et stort problem, for vi vil få svært ved at acceptere muslimer i mange sammenhænge, selv når de er veluddannede og til rådighed. Det er situationen, der i bund og grund er forkert og har været det fra starten. På få år blev drømmen om Europas fredelige fremtid undermineret af ansvarsløse politikere og et overbetalt og overvældende uigennemsigtigt og stort embedsmandsvælde i Bruxelles.

    Jeg har allerede en gang i dag, skønt ikke-troende, rost kristendommen på islams bekostning, og det er fortsat min mening, at arven fra kristendommen måske er vort mest betydningsfulde kit i den forestående konfrontation, som ingen mere kan tvivle om vil komme, hvis de ser sig om i verden og vel at mærke vil se. For eksempel kaster et blik på de krav, der vil blive fremsat på Durban II, og som har til hensigt at binde os på hånd og mund.

  • Gerd

    Og så er der alle de tørklædebærende hjælpere, på plejehjemmene og i hjemmene. Hvordan reagerer de, hvis beboeren møder dem med et: “Vær sød at tage klædet af, mens du er i mit hjem.” Og kan beboeren anklages og dømmes, hvis hun stiller det som et krav til hjælperen? Er der nogen der kender til eksempler fra det virkelige liv??
    Om alle tørklæder blev båret, som Amina Wadud gør, ville vi næppe have nogen tørklæde-problemer. Hun siger, hun tilpasser sin brug efter situationen (og dermed udvikles sikkert både situationsfornemmelse og empati): nogen gange har hun intet på og ellers binder hun det på diverse måder. De par gange jeg har set hende i Danmark, havde hun et lille klæde og både ører og hår kunne ses. Da hun i Dead-line blev vist Asma, tog hun stærk afstand fra hendes klædebrug.
    Mon der findes kvinder i Danmark, der bruger klædet på samme måde?

  • Robin_Shadowes

    Sydsvenskan cementerar härmed sin roll som dhimmitabloid. Igår var det ett inslag om den lille havefrue och den tillfälliga flytten till Kina. Det fanns också en kommentatorfunktion. Jag föreslog att dom satte på henne en burka nu när hon skulle utomlands. Tyckte själv det var ett oskyldigt förslag men det tyckte tydligen inte pk-iterna. Jag tog mig friheten att kommentera denna censur som säkert också snart kommer vara borta. Därför passar jag på att delge den här:
    Censur

    Jävla skitblaska! Censurerar bort ett inlägg där jag föreslog dom satte en burka på henne. Är ni så jävla rädda för att stöta er med muslimer för en sån struntsak? Begriper ni inte att ni är dhimmis dvs lägre stående varelser för dom rättrogna?

    Robin_Shadowes 2008-09-11 22:44

  • Gerd

    Godt forslag Robin. Pyhh – det havde jeg slet ikke tænkt på – at hun sikkert skal flyve hen over en masse muslimlande – og måske de så halshugger hende – og vi vil altså have hende hjem, hel og med hoved på! Så hvad kan være bedre end en burka-uniformering under rejse.

  • Robin_Shadowes

    Ja, halshuggningar brukar dom ju vara bra på men den arma statyn lär väl vara van vid det här laget. Att dom bara orkar vara pk om en så pass liten bagatell. Fan vad jag är trött på dessa mohamedaner.

  • Janne

    Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan det er lykkes smagsdommere og kunstverdenen i Danmark at gøre dårlig og ligegyldig ‘kunst’ til den kunst stort set alle dyrker som nærmest en religion.

    Således Kirkebys tapet- og sengetøjslignende farvelader. Han har ikke kunstnerisk talent. Men hvad har han så? Har han fået den rolle han har simpelthen fordi hans generation rakte tunge af figurativ og klassisk kunst? Han var fornyelse. Dog har han ikke fornyet sig i de mange år han har malet. Han har stort set gentaget sig selv og sit udtryk i ja hvor mange år efterhånden? Han er blevet konservativ og reaktionær inden for sin genre.

    Hvad skal næste generation gøre? De har ikke kunst at gøre op med. De har udelukkede farvelade, tapet metervarer og sengetøjsmønstre fra bl.a. Kirkebys hånd at forsøge at sætte af fra. Han har efterladt intet til generationen efter ham. Intet. Kirkeby og andre som han har ramt Ground Zero inden for kunst. Der er kun tilbage at forsøge at rejse sig og skabe noget (andet). Kirkeby har skabt intethed og forhåbentlig kan der vokse noget frem af dette kaotiske intetsigende farvelade cirkus.

    Jeg mangler reference rammer til rigtige kunstnere i Kirkebys ‘kunst’.

    Hold da kæft hvor er han overvurderet. Og andre kunstnere, der har samme udtryk som ham, er overvurderede med ham.

    Kireby hyldes og den lille havfrue rejser ud af landet. Det er faktisk meget symbolsk. Mon hun nogen sinde vender tilbage til Danmark? Eller mon hun nogen sinde får lov til at sidde i vandkanten igen. Hun har jo ingen korrekt religiøs hijab eller burka på. Vil københavnske politikere at hensyn til religiøse kulturdestruktive følelser forhindre hende i et sidde i vandkanten med bare bryster?

    Hvor er det synd for Kirkeby at hverken han selv eller andre i Danmark ikke har haft større ambitioner hvad kunst angår i rigtig mange år. Uformåen dyrkes som noget storslået. Hvordan har kunstverdenen forstået at snyde så mange? For Kirkebys malerier har intet tøj på. Hans malerier har intet at byde på.

    Det er meget tidstypisk at Kirkeby bliver fejret på landsplan og vi hører stort set intet om den dynamiske, malermæssigt meget intelligente og intense Thomas Kluge, der kan male Dronningen så man kan se hvor kunstneren agter ælde, fejl og forfald hos dem han portrætterer.

    Kluge maler ansigter (et menneske), og så maler han ansigter (en helt bestemt person) og så maler han ansigter som fortæller om både Kluges talent og hans flid og stræben, der er dybt fascinerende. Kluge maler så intenst og grundigt og tro imod den/det han vil skildre, at han netop helt tavs og uden hensigt peger på sig selv og sit fantastiske talent der skvulper over af spirituel dybde som kun få andre kan præstere i Danmark.

    Nuvel, hvornår går parnasset i Danmark mon væk fra kvantitativ kunst til kvalitativ kunstopfattelse?

    • Kluge vs. Kirkeby..? Ja, sidstnævnte svært tilgængelig, indrømmet – og ikke altid on the ball. Men hvis han er en Porsche, så er Kluge nok nærmere en punkteret trehjuler. Indsigt i kunst er noget man tilegner sig gradvist hen ad vejen, men selvfølgelig har alle sande kunstnerer produceret malerier, der henvender sig instinktivt til alle – lige fra småbørn til oldinge. Kluge er blot en kopist, der sidder og glor på et foto som han kopierer, dårligt, over på et lærred. Og det er så langt fra kunst, som noget kan være – desværre. Så du må op på hesten igen ;.)

  • Kluge, hmmmm. Vi har jo fotografiet. Men smag og behag. Jeg skal ikke ha nogen speciel mening om Kirkeby, men jeg interesserer mig for udsmykning af store rum (bla fordi jeg selv har været med til det), og der synes jeg Kirkeby er fin meget fin samklang med museets indhold: geologien. Hvis man ikke ser det, kan det være min skyld.

  • Janne

    Kluge laver netop ikke fotografier. Det er faktisk derfor jeg er så fascineret af det han laver.

    Jeg synes ikke at Kirkeby udsmykker bygningen, men overbebyrder, og overtager den.

  • Janne

    M.h.t. Kirsten Sarauw’s artikel om religiøse tørklæder (hijab f.eks.) så går den øgede intolerante tørklædepraksis ind og påvirker vores samfund i meget negativ retning. Tørklædet øger uligheden og sexismen i vores samfund. Til skade for kvinder og piger især.

    Jeg har hørt at Center for yoga og meditation har et pilotprojekt hvor hold for indvandrerkvinder får særtilskud. Centret kalder simpelthen holdet for “Yoga for kvinder med tørklæde – og uden.” Der er altså særlige betingelser for kvinder i sexistisk tørklæde – igen. Igen giver det ekstra point at være kvinde i sexistisk tørklæde. Centret får simpelthen særlige tilskud til hold med bl.a. kvinder i sexistiske tørklæder.

    Den øgede urimelige sexisme ses også i det forhold at en flok drenge fra Vollsmose nu gives gratis medlemskab i en golfklub med støtte fra erhvervslivet. Piger fra Vollsmose gør ikke. Det er desuden kun drenge med en anden etnisk baggrund end dansk der har fået tilbudet. Det er ikke danske drenge fra Vollsmose der får samme tilbud.

    Jo flere intolerante sexistiske tørklæder i Danmark, jo mere kønsdiskrimination og diskrimination i det hele taget, som absolut ikke er til pigers, men heller ikke til danske drenges fordel.

  • Janne

    Jeg fik vist ikke rigtig gjort min pointe klar trods de mange ord i det seneste indlæg. Jeg prøver igen:

    Min pointe er at når tørklædekursister får særtilskud og særlige betingelser, så er et center som ovennævnte med til at øge den intolerante religiøse sexisme i Danmark til skade for især kvinder, men også til skade for sekularisme og sammenhængskraften i vores samfund. Dem der giver tilskuddet ligeså og det er vel kommunen eller staten? Golfklubben der kun inviterer en bestemt slags mennesker fra et bestemt sted og kun det ene køn er ligeså med til at øge den religiøse sexisme og apartheid. Det finder jeg ekstremt kritisabelt.

    Klubber og centre og kommuner/stat skal naturligvis ikke øge intolerant religiøs sexisme og apartheid. De skal tværtimod formindske religiøs sexisme og apartheid overalt hvor de kan. Religiøs sexisme er ekstremt udansk.