11
sep
Seneste opdatering: 11/9-08 kl. 2247
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Jeg vil godt skildre den der uro, den der usikkerhed der faktisk er gennemgĂĄende i det hele. Det vil jeg godt vise i den der basalt. Der er nogen, der ser den og beslutter, at der stĂĄr noget, og sĂĄ kan de se, at der stĂĄr noget. Hvis man ikke har besluttet sig for det, sĂĄ ser man bare nogle sprækker. Det er et godt eksempel pĂĄ det og en advarsel om, hvor forsigtig man egentlig skal være” forklarer Kirkeby med sit særlige ordvalg og sine korte sætninger.

“Der er faktisk meget højt der oppe i kuplen”, henĂĄnder Kirkeby, som har arbejdet deroppe pĂĄ et stillads i tre mĂĄneder. ”Den der himmel, den er godt nok blĂĄ, som himle er, men den er jo lavet om til en form for bjergart. Herinde er himlen simpelthen granit for at gøre den virkelig truende”.

“Jeg har aldrig fortrudt geologistudiet” forklarer kunstneren, som aldrig har arbejdet som geolog. ”Jeg synes, alle mine malerier pĂĄ en eller anden mærkelig mĂĄde trækker pĂĄ den der fornemmelse for struktur og tektonik. Det er den bedste gave, det er det bedste, jeg har gjort. Man fĂĄr en klar fornemmelse for orden og systematik, som er meget nødvendig, nĂĄr man laver kunst. Kunst er jo ikke bare at smide en masse følelser ind og sĂĄ pjatte rundt med farven. Det er det jo for nogen, men for min bedømmelse er det ret dĂĄrlig kunst”.

Geologisk Nyt  (fotos © Snaphanen, klik)

Den tidligere ærkebiskop af Canterbury advarer igen

Man skal åbenbart være  forhenværende, for ikke at fremstå som et fuldstændigt  fjols:

A leading Anglican archbishop has warned uncontrolled immigration may lead to more violence on the country’s streets. In a startling attack on the UK’s current immigration policy, Lord Carey said there was great concern among the British public about the number of people moving to the country. He said mass immigration could change what it means to be British and warned resentment and violence could follow.  Unlimited immigration may lead to violence on Britain’s streets, warns former Archbishop of Canterbury

A Day That Will Live In………
Diana West:  Accomodating Islam

»Myndighedspersoner bør fremstå neutrale«

Hvis valget af tørklædet for en muslimsk kvinde er frivilligt, følger deraf, at hun som praktiserende muslim kan vælge det fra

Af Kirsten Sarauw

DA DOMSTOLSSTYRELSEN i forĂĄret 2008 pludselig kundgjorde, at der intet skulle være til hinder for, at dommere bar religiøst tørklæde, rejste der sig et ramaskrig. Regeringens lynhurtige beslutning om at skride ind med en lovgivning mod religiøs og politisk manifestation i dommeres pĂĄklædning – som nu snart mĂĄ være pĂĄ trapperne – vakte imidlertid ikke mindre postyr.

“Hysterisk” blev regeringens reaktion blandt andet kaldt med henvisning til, at ingen muslimer med tørklæde stĂĄr pĂĄ spring til dommerembeder inden for en overskuelig ĂĄrrække. Et lovindgreb af den art opleves ogsĂĄ af mange – her- iblandt integrationsministeren – som værende i modstrid med vore frihedstraditioner, mĂĄske endda i modstrid med religionsfriheden.

Dertil er for det første at sige, at rettidig omhu er bedre end forfjamskede hovsaløsninger, når toget for længst er kørt. Flere og flere muslimer med danske uddannelser søger allerede nu ansættelse i vore offentlige institutioner.

Nogle af disse muslimer forlanger at bære religiøs beklædning under varetagelsen af deres arbejde. Om det krav kan forenes med et offentligt embedes nødvendige neutralitet, bør naturligvis nøje overvejes, ikke alene for dommeres, men for alle offentlige stillingers vedkommende.

Det drejer sig immervæk om betroede stillinger på mange niveauer, som bærer det danske samfunds officielle stempel. Bare at lade som ingenting er hensynsløst ikke kun over for den danske befolkning, men også over for de unge muslimer selv, som har krav på at vide, hvad de kan regne med, allerede inden de vælger uddannelse.

For det andet må man angående vore frihedstraditioner spørge, hvis frihedsrettighed der skal veje tungest: offentligt ansattes ret til at gå klædt, som det passer dem, eller borgernes ret til at være fri for grænseoverskridende og uvedkommende religiøs og politisk manifestation fra autoritetspersoners side?

I den danske dannelsestradition har det altid været anset for grundlæggende for tilliden til de offentlige institutioner, at den svage part i magtforholdet sĂĄ vidt muligt skal beskyttes mod overgreb og manipulation, derunder politiske og religiøse tilkendegivelser. Over for en offentlig autoritetsperson – det være sig en dommer, domsmand, politibetjent, læge, socialrĂĄdgiver, skolelærer eller pædagog – er det den tiltalte, patienten, klienten, eleven eller barnet, der er den svage part, hvis ve og vel, sommetider endda liv og helbred, ligger i den andens hĂĄnd.

OG NU TIL SAGENS måske varmeste kartoffel, som er påstanden om, at retten til at bære islamisk tørklæde er en del af den grundlovssikrede religionsfrihed og derfor angiveligt skulle trumfe alle andre hensyn.

Skal påstanden holde vand, indebærer det, at en muslimsk kvinde ikke kan dyrke sin religion uden at bære slør. Men den påstand strider helt åbenbart imod en anden påstand, som har været central i muslimers forsvar for det islamiske tørklæde, nemlig at valget af sløret er ganske frivilligt.

Hvis valget af sløret for en muslimsk kvinde er frivilligt, følger deraf, at hun som praktiserende muslim kan vælge det fra. Hvilket også svarer til den kendsgerning, at masser af muslimske kvinder ikke bærer slør. Påstanden om frivilligheden i valget af islamisk tørklæde taler altså for, at religionsfriheden ikke generelt bliver knægtet ved et adfærdsregulativ for offentlige stillinger, der udelukker sløret.

Nu er der nogle muslimer – blandt andre medlem af Enhedslisten Asmaa Abdol-Hamid – som hævder, at sløret ikke kun er et frivilligt personligt valg, men ogsĂĄ en obligatorisk del af islamisk sharia. Det lyder som en selvmodsigelse, men kan forstĂĄs sĂĄdan, at der inden for islam er forskellige fortolkningsskoler af koran og hadith (autoritative traditioner om profetens sædvane), som muslimer vælger imellem (og er uenige om).

Vælger man nu den strenge fortolkning af sløret som “obligatorisk”, er man nok ikke ligefrem nogen frontløber inden for den islamiske moderniseringsproces, som foregĂĄr i disse ĂĄr blandt mere liberale muslimer, der ønsker at integreres i de vestlige demokratier.

Tværtimod er just det “obligatoriske” tørklæde flagskibet for de radikale islamiske bevægelser, som for tiden breder sig over hele Europa. “Radikal” islam indebærer blandt andet tilslutning til det traditionelle, guddommeligt begrundede islamiske shariasystem, som omfatter hellig vejledning og lovgivning ikke kun for troen, men ogsĂĄ for samfundsforhold. Det sidste er det springende punkt, hvor religion og politik sammenblandes og sĂĄledes – uanset alle humane fortolkningsøvelser – strider mod demokratiet og Danmarks grundlov, der alene bygger pĂĄ den menneskelige fornuft.

Religions- og ytringsfriheden tillader borgerne som privatpersoner at tro, tænke og sige offentligt stort set, hvad de lyster, om det sĂĄ er aldrig sĂĄ grundlovsstridigt (sĂĄ længe der ikke handles pĂĄ det). Men i en offentlig stilling mĂĄ – ifølge dansk skik – privatpersonen sammen med sine religiøse og politiske tilkendegivelser træde til side af hensyn til den professionelle situation og embedets neutralitet. Desuden bør bare muligheden for, at tørklædet pĂĄ hovedet af nogle muslimer kan betyde en grundlovsstridig tilslutning til sharia-lovgivningen, naturligvis betyde, at sløret skal være bandlyst fra vore retssale, domsmandsinstitutionen inklusive, hvor rigets lov stĂĄr i centrum.

HVIS MAN GERNE SER muslimer repræsenteret som domsmænd, så findes der velintegrerede muslimer, som ikke kunne drømme om at iklæde sig religiøse attributter. Men siden hvornår er folks religion blevet et udvælgelseskriterium for et borgerligt ombud? Det hænger ikke sammen med et af religionsfrihedens fundamenter, nemlig at menneskers religiøse tro regnes for et så personligt forhold, at det endda er forbudt at anføre i de offentlige personregistre.

Men kunne en forudgående samtale inden embedsbesættelsen ikke afsløre ansøgerens holdninger? Eller kunne man ikke bare lade ansøgere, specielt til stillinger i retsvæsenet, underskrive en erklæring om at ville overholde Grundloven?

Her dukker desværre et alvorligt problem op. Nemlig den berygtede islamiske praksis, der kaldes “taqiya”, altsĂĄ den islamiske doktrin, der gør det lovligt at lyve og føre bag lyset, nĂĄr det tjener muslimers eller islams sag. Denne tvetungede praksis har vi set i funktion flere gange her i landet, nĂĄr imamer har sagt Ă©t til den danske offentlighed og noget helt modsat internt i den islamiske menighed. Eller nĂĄr Asmaa Abdol-Hamid det ene øjeblik udtaler sin tilslutning til sharialoven om stening af kvinder og dødsstraf, for det næste øjeblik at sige, at hun er blevet helt misforstĂĄet.

Med den praksis i baghovedet vil der ulykkeligvis altid være tvivl om stærkt religiøse muslimers oprigtighed. En underskrift på Grundloven er således ikke det papir værd, den er skrevet på. Og samtaler, der kunne afdække visse muslimers sindelag, vil kræve så stor specialviden hos ansættelsesmyndighederne, at det må regnes for helt urealistisk. En sådan sindelagskontrol af et religiøst mindretal vil desuden være endnu mere uspiselig end en klar officiel lovgivning, der udstikker retningslinjer for en neutral adfærd, som gælder for alle uanset tro og politisk tilhørsforhold.

Sikrer en lovgivning mod at iklæde sig tørklæde, kalot, religiøst skæg, turban, pludderbukser, politiske emblemer eller store kors pĂĄ maven under udøvelsen af offentlige hverv sĂĄ ogsĂĄ mod autoritetspersoners uacceptable politiske eller religiøse holdninger eller mulige embedsmisbrug? Nej, det kan man aldrig være sikker pĂĄ, al den stund tanker er toldfrie – og skal være det – og myndighedspersoner er fejlbarlige mennesker. Magtmisbrug og manipulationer er altid en mulighed, som mĂĄ overvĂĄges.

Men et adfærdsreglement vil signalere, at myndighederne er sig deres etiske forpligtelse bevidst til at tage vare pĂĄ den svagere part i magtforholdet og ønsker at vise sig neutrale. Det kan vi vist alle – ikke mindst religiøse og politiske mindretal – være bedst tjent med.

Kirsten Sarauw er teolog og psykoterapeut  (Kristeligt Dagblad 9 september,m. forf  tilladelse)

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

11 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Janne
Janne
15 years ago

Jeg fik vist ikke rigtig gjort min pointe klar trods de mange ord i det seneste indlæg. Jeg prøver igen: Min pointe er at nĂĄr tørklædekursister fĂĄr særtilskud og særlige betingelser, sĂĄ er et center som ovennævnte med til at øge den intolerante religiøse sexisme i Danmark til skade for især kvinder, men ogsĂĄ til skade for sekularisme og sammenhængskraften i vores samfund. Dem der giver tilskuddet ligesĂĄ og det er vel kommunen eller staten? Golfklubben der kun inviterer en bestemt slags mennesker fra et bestemt sted og kun det ene køn er ligesĂĄ med til at øge den religiøse… Read more »

Janne
Janne
15 years ago

M.h.t. Kirsten Sarauw’s artikel om religiøse tørklæder (hijab f.eks.) sĂĄ gĂĄr den øgede intolerante tørklædepraksis ind og pĂĄvirker vores samfund i meget negativ retning. Tørklædet øger uligheden og sexismen i vores samfund. Til skade for kvinder og piger især. Jeg har hørt at Center for yoga og meditation har et pilotprojekt hvor hold for indvandrerkvinder fĂĄr særtilskud. Centret kalder simpelthen holdet for “Yoga for kvinder med tørklæde – og uden.” Der er altsĂĄ særlige betingelser for kvinder i sexistisk tørklæde – igen. Igen giver det ekstra point at være kvinde i sexistisk tørklæde. Centret fĂĄr simpelthen særlige tilskud til hold… Read more »

Janne
Janne
15 years ago

Kluge laver netop ikke fotografier. Det er faktisk derfor jeg er sĂĄ fascineret af det han laver.

Jeg synes ikke at Kirkeby udsmykker bygningen, men overbebyrder, og overtager den.

Janne
Janne
15 years ago

Jeg forstĂĄr ganske enkelt ikke hvordan det er lykkes smagsdommere og kunstverdenen i Danmark at gøre dĂĄrlig og ligegyldig ‘kunst’ til den kunst stort set alle dyrker som nærmest en religion. SĂĄledes Kirkebys tapet- og sengetøjslignende farvelader. Han har ikke kunstnerisk talent. Men hvad har han sĂĄ? Har han fĂĄet den rolle han har simpelthen fordi hans generation rakte tunge af figurativ og klassisk kunst? Han var fornyelse. Dog har han ikke fornyet sig i de mange ĂĄr han har malet. Han har stort set gentaget sig selv og sit udtryk i ja hvor mange ĂĄr efterhĂĄnden? Han er blevet… Read more »

morten olesen
morten olesen
14 years ago
Reply to  Janne

Kluge vs. Kirkeby..? Ja, sidstnævnte svært tilgængelig, indrømmet – og ikke altid on the ball. Men hvis han er en Porsche, sĂĄ er Kluge nok nærmere en punkteret trehjuler. Indsigt i kunst er noget man tilegner sig gradvist hen ad vejen, men selvfølgelig har alle sande kunstnerer produceret malerier, der henvender sig instinktivt til alle – lige fra smĂĄbørn til oldinge. Kluge er blot en kopist, der sidder og glor pĂĄ et foto som han kopierer, dĂĄrligt, over pĂĄ et lærred. Og det er sĂĄ langt fra kunst, som noget kan være – desværre. SĂĄ du mĂĄ op pĂĄ hesten… Read more »

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
15 years ago

Ja, halshuggningar brukar dom ju vara bra på men den arma statyn lär väl vara van vid det här laget. Att dom bara orkar vara pk om en så pass liten bagatell. Fan vad jag är trött på dessa mohamedaner.

Gerd
Gerd
15 years ago

Godt forslag Robin. Pyhh – det havde jeg slet ikke tænkt pĂĄ – at hun sikkert skal flyve hen over en masse muslimlande – og mĂĄske de sĂĄ halshugger hende – og vi vil altsĂĄ have hende hjem, hel og med hoved pĂĄ! SĂĄ hvad kan være bedre end en burka-uniformering under rejse.

Robin_Shadowes
Robin_Shadowes
15 years ago

Sydsvenskan cementerar härmed sin roll som dhimmitabloid. IgĂĄr var det ett inslag om den lille havefrue och den tillfälliga flytten till Kina. Det fanns ocksĂĄ en kommentatorfunktion. Jag föreslog att dom satte pĂĄ henne en burka nu när hon skulle utomlands. Tyckte själv det var ett oskyldigt förslag men det tyckte tydligen inte pk-iterna. Jag tog mig friheten att kommentera denna censur som säkert ocksĂĄ snart kommer vara borta. Därför passar jag pĂĄ att delge den här: Censur Jävla skitblaska! Censurerar bort ett inlägg där jag föreslog dom satte en burka pĂĄ henne. Ă„r ni sĂĄ jävla rädda för att… Read more »

Gerd
Gerd
15 years ago

Og sĂĄ er der alle de tørklædebærende hjælpere, pĂĄ plejehjemmene og i hjemmene. Hvordan reagerer de, hvis beboeren møder dem med et: “Vær sød at tage klædet af, mens du er i mit hjem.” Og kan beboeren anklages og dømmes, hvis hun stiller det som et krav til hjælperen? Er der nogen der kender til eksempler fra det virkelige liv?? Om alle tørklæder blev bĂĄret, som Amina Wadud gør, ville vi næppe have nogen tørklæde-problemer. Hun siger, hun tilpasser sin brug efter situationen (og dermed udvikles sikkert bĂĄde situationsfornemmelse og empati): nogen gange har hun intet pĂĄ og ellers binder… Read more »

Mette
Mette
15 years ago

En meget gennemarbejdet og værdifuld kommentar, der argumenterer i et enkelt sprog, som er klart og let fatteligt for enhver. Logikken springer adræt fra punktum til punktum. Fornemt. De dygtige teologer kan meget mere end deres Fadervor, de er trænede i argumentation og logik. Første gang jeg stødte pĂĄ et læserbrev, hvor en dame betakkede sig for nogensinde at blive behandlet af en tørklædeklædt læge, fandt jeg det en anelse pinligt. Men den holdning har jeg ændret for flere ĂĄr siden, og i dag ville jeg selv frabede mig muslimsk indblanding i mange forhold. Tørklæde eller ej. Egentlig tror jeg,… Read more »

11
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x