13
sep
Seneste opdatering: 13/9-08 kl. 2311
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Philippe Petain ved Verdun – og andre:

Arieh Eldad: “Time to Stop Jihadist Islam in Europe”.   Knesset Member  Eldad held a press conference on Wednesday announcing a first-of-its-kind summit in Jerusalem for the establishment of a defensive coalition of European legislators. 

 »What´s happening in Britain is a tragedy«

— but it’s one that the rest of the free world, fighting to defend itself against the global jihad, can ill afford to ignore.”

Melanie Phillips  usædvanligt  skarpe 9-11 artikel skal ikke  forbigås her.  Læs i uddrag her eller den hele  her. Det er  første gang  jeg ser dette:

“So when MI5 say there are at least 2,000 known Islamic terrorism supporters in Britain — and maybe double that number — and that a dirty bomb in Britain is not a matter of “if” but “when,” a lot of people just suck their teeth.”

Det var hvad Londons borgmester i 2002 sagde om et almindelligt  terrorangreb. Og for at man ikke  skal tvivle  på den gode  vilje, lidt verbal terror i ventetiden …Next 9/11 will be in Britain, warn banned Muslim extremists at  meeting with exiled cleric . Der er  også en huskepille  til os, så vi ikke  sløver  helt  hen: Terror Plot: Poison Water Supply  of Denmark and Great Britain. Så er lørdagshumøret  reddet.

 

No Flowers for 9/11 Victims, Stones Thrown at Buses

Yesterday evening youths in Kuregem, an immigrant neighbourhood of Brussels, threw stones at buses of the Flemish public transport company De Lijn. No passengers got hurt though the buses, heading for Flanders, the Dutch-speaking area surrounding Brussels, were damaged and windows were shattered. The youths were said to be angry because earlier in the day Flemish politicians had tried to hold a vigil for the victims of the 2001 9/11 attacks in Manhattan.

By Paul Belien

 

Apologeternes verbale Tourette-syndrom

Jeg kommer nok aldrig til at forstå den tilsyneladende uimodståelige trang som islam-apologeter i den akademiske verden har til at rykke islams teltpæle lidt længere ind i danskernes verden og skære små salamiskiver af vores uovertruffent gode samfund. Selv i deres segment af det opsplittede Danmark må der være grænser og fri vilje. Man behøver ikke gå ud og plædere for mere erosion af vores samfunds sammenhængskraft. Om ikke andet kunne man da bare tie. Men nej, igen og igen skal de ud og skubbe til os, aldrig hører man dem tale for grænsemarkeringer, for slet ikke at tale om assertiv opposition til islam i Danmark. Hvornår bliver det for meget, selv for dem? Noget driver dem, det synes jeg er tydeligt.

Skal jeg prøve at besvare disse spørgsmål bliver det selv sagt kun gisninger og formodninger som måske kun giver et delbillede af årsagerne. Jeg har af og til talt om en lille teori jeg har om at man i anstændighedens cirkler spiller et spil der går ud på at sende uanstændighedens ‘abe’ videre: Dette kan man gøre ved i konkrete situationer at plædere for f. eks. nogle menneskers ret til at få ophold i Danmark, og derved puffe det mere ubehagelige spørgsmål om umuligheden af uendelig godhed væk her og nu. Eller man kan som her plædere for små, i sig selv beskedne salamiskiver, og puffe spørgsmålet om den kumulerede virkning på længere sigt fra sig. I begge tilfælde har man vundet spillet. Syndromet kørt ud i sin yderste konsekvens tegnes vel af Anita Bay Bundegaards idé om åbne grænser for alverdens fattige. Sandelig siger jeg eder, større godhed findes ikke i denne verden, thi hun har de reneste tanker (LFPC).

[…] En anden årsag er, at islams status som minoritetsreligion i Vesten fører til selvbestaltede religiøse politimænd. De findes mange steder i samfundet, blandt andet i fængslerne, fortæller Lene Kühle:

– Almindelige muslimer går rundt og pådutter folk en bestemt form for islam. Det hænger sammen med, at der ikke er andre til at gøre det i Danmark. Hvis man forestillede sig, at vi havde en mufti i landet, som sagde, hvordan man skulle forholde sig under ramadanen, så havde muslimerne nogle holdepunkter – men nu er det op til den enkelte, og det giver mange fortolkninger og sammenstød. [mine fremhævelser, LFPC] Muslimske børn agerer religiøst politi

Den seneste debat om, hvorvidt muslimske skolebørn skal have lov til at faste i skoletiden eller ej, får nu Torben Ruberg, der er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, til at foreslå en national helligdag i forbindelse med ramadanen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

– Det vil være en smuk anerkendelse af islam og en anerkendelse af, at der er nogle problemer i skolerne. Der er for få, der tænker i konkrete anerkendelser, og Danmark er altså et flerreligiøst samfund, siger han. […] Forsker: God ide med fridage under ramadanen

Bomber – demografiske og øvrige

Nu må det være på tide, at vi kalder en spade for en spade og ophører med at tale om det diffuse begreb udlændingepolitik, når vi stort set alle er klar over, at det i bund og grund drejer sig om politik vedr. muslimsk indvandring. [Læserbrev af Leif G. Sørensen, Berlingske Tidende 9.9.2008]

Og det er jo lige netop sagen i en nøddeskal. Som Baron Bodissey skrev på Gates of Vienna for et par dage siden, “We’ve Got Our Work Cut Out for Us“, altså med andre ord at opgaven nu er oplysning, oplysning, oplysning. Man kan debattere for og imod diverse drakoniske indgreb mod jihad og islamisering, men dette er bare ikke relevant som andet end perspektivering og prognosticering lige nu, så længe at (lad os bare være ærlige) vi her og andre blot er alarmistiske galninge der råber i ørkenen. Opgaven går ud på at gøre det alment accepteret at der er et problem med den muhammedanske ideologi, og at denne erkendelse skal få politiske konsekvenser i alle partier. Og – før noget overhovedet kan iværksættes, må dette tal som ingen tør røre med en ildtang, hvor mange muslimer er der i Danmark og i de øvrige europæiske lande, på bordet. Dette er det første tabu der må falde, og falder det, bliver det med krigslarm og rygter om krig, for tallet kan ikke nævnes uden at det implicerer et problem. Men der er ingen vej udenom.

At der i bedste fald er tale om kreativ bogføring hos Danmarks Statistik, i værste fald om vildledning, i deres tilbagevendende demografiske prognoser (der kolporteres ukritisk i mainstreammedierne) må efterhånden være umuligt at afvise (LFPC).

I JP 6/9 svarer kontorchef fra Danmarks Statistik, Anita Lange, på et spørgsmål fremsat af Ole Hasselbalch.

AL fortæller, at DS’ fremskrivninger viser, at der i år 2040 vil være i alt 520.200 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Desværre undlader AL at forklare, hvordan DS definerer begrebet efterkommer.

Fra DS’ egen hjemmeside haves følgende: »Efterkommer defineres som en person født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er indvandrere eller efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer«  (kilde: Varedeklaration: Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere ).

Uden rentes rente
Lidt mere uddybende formuleret findes på Finansministeriets hjemmeside følgende definition:

»Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer.« (kilde: Finansministeriet:  Definition af indvandrere og efterkommere).

Eller sagt på en anden måde: Hvis blot den ene part af et forældrepar med ikke-vestlig oprindelse er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, så vil alle deres fremtidige efterkommere optræde som danskere – og altså ikke som ikke-vestlige efterkommere. […] Kim Iversen: Uenighed om indvandrertal

Anstændighed og hensynstagen starter i skolealderen

Man tror ikke sine egne øjne (LFPC).

[…] På Klostevængets Heldagsskole i København blev skoleinspektøren overrasket, da hun en dag spurgte i en 8. klasse med stort set kun muslimske elever, om de fastede.

“Alle sagde, at de fastede. Selv en dreng med dansk baggrund sagde, at det gjorde han, men det troede jeg ærligt talt ikke på. Det var bare for svært for ham at sidde med sine leverpostejmadder blandt kammerater, som alle fastede. Jeg tror, at han er gået hjem og har spist sine madder bagefter, og det var taktisk klogt gjort af ham,” siger skoleinspektør Karen-Margrethe Grønlund. […] Muslimske børn agerer religiøst politi

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Johansen

    OT

    Når nu disse RUC aktivister vil arbejde for at få Sanholmlejren lukket, så synes jeg de skulle tage at invitere alle asylansøgerne hjem til sig selv:

    http://politiken.dk/indland/article566962.ece

  • Emeritus

    ‘…Opgaven går ud på at gøre det alment accepteret at der er et problem med den muhammedanske ideologi, og at denne erkendelse skal få politiske konsekvenser i alle partier. Og – før noget overhovedet kan iværksættes, må dette tal som ingen tør røre med en ildtang, hvor mange muslimer er der i Danmark og i de øvrige europæiske lande, på bordet…’

    Ja, det er en i allerhøjeste grad vigtig opgave. Ikke fordi antallet af muslimer i sig selv er frastødende. Mange af dem er jo beviseligt velfungerende samfundsborgere. Det er derimod den totale størrelses bagved liggende sideeffekter, som genererer de problemer for RIGETS sikkerhed (og ve og vel i det hele taget), som uundgåeligt følger med muslimsk tilstedeværelse – det er den absolutte størrelse, modtagerlandet er nødt til at kende eksakt for at forstå, hvor meget alvorligere situationen er, end den ser ud til på overfladen.

    Ingenting kommer af ingenting – undtagen lommeuld, siger man. Men det er groft sagt hvad Islam tilbyder alle vantro. Derivatet kan vi iagttage i Mellemøsten og fjenere – dysfunktionelle samfund, altså ingenting, og lommeulden som det bundfald, ghettoer består af.

    Derfor er det bydende nødvendigt at kende totaltallet, fordi der er to hensyn at tage. Hensynet til Islam – modstillet hensynet til civilsamfundet og Næsten som hertillands er en gensidig del af civilsamfundet. Jo større totaltaltal, desto farligere bliver antallet af muslimer i ghettoerne for slet ikke at glemme det antal, der frekventerer moskeerne. Ikke nødvendigvis de samme personer.

    Nødvendigheden af det totale antal kan ikke fejes af bordet som urimeligt, fordi vi jo ved om muslimer, at de er ekstremt uvillige til at lade sig assimilere. Derfor er man i den strategiske vurdering og planlægning nødt til at medregne alle muslimer uden smålig skelen til, hvor mange generationer bagud, vi finder dem.

    HVAD KOMMER NEMLIG FØRST når man diskuterer Islam? Bærer personen Muhamed ‘i sit hjerte’ eller banker hjertet for din Næste, og hvad hun og han har skabt i fællesskab, for at du kan have det godt?

    Det er og bliver som kriterium afgørende.

    Hvorfor overhovedet spørge, når vi lever i et land med religionsfrihed?

    Fordi vi også er nødt til at tvivle på, hvor mange velfungerende muslimer et demokritisk samfund i kritisk tilfælde de facto kan stole på? I hvilken side af kroppen sidder hjertet? På Muhamedsiden eller på vor side?

    De strategiske ghettoer eller no-go områder har altid sikret, at hjemlandets dysfunktionelle samfundsstrukturer overføres til modtagerlande og at det dysfunktionelle på et eller andet tidspunkt efter oprettelsen uundgåeligt vil eksplodere i ustyrlige forløb, som destabiliserer modtagerlandet og trækker ressourcer ud af omgivelserne, indtil de bryder sammen.

    Hvor kanaliseres et samfunds energi altså hen. Mod ALLAH og MUHAMED, eller mod VELSTAND? Svaret er enkelt.

    Velstandseksplosionen i Vesten trods Verdenskrig har vist sig at være en aldeles bemærkelsesværdig restitution og entydigt kulturbåret. Krigens ar er forsvundet på kun 65 år. Vesten har aldrig været rigere.
    Det fantastiske OVERSKUD er i høj grad skabt af kvindefrigørelsen og hendes efterfølgende indsats på arbejdsmarkedet.

    Islams fremgang i Europa bliver snigende skabt som en SNYLTEVIRKSOMHED på samme proces.

    Det helt afgørende problem for de europæiske samfund er, at Vestens kvinder ikke både kan føde mange børn og bidrage massivt på arbejdsmarkedet til velstanden. Det ville være et urimeligt krav at stille.

    Islam er i sit es her og fanger så at sige Vestens kvinder meget elegant, mens hun har mandens bukser på.

    Islam er allerede i fuld gang med på sin egen underfundige måde at opsuge al Europas frigjorte energi og trækker i de kommende halvtreds til hundrede år uden større besvær vore samfund ned i politisk og økonomisk kaos, for Islams kvinder har ikke til opgave at bidrage til velstanden. De skal tværtimod forsørges, og deres overskud går med at føde de børn, som kræver pleje, omsorg og ressourcer, børnefødsler, som Vestens kvinder ikke orker.

    Demokratier har det nok bedst i medvind. Men vinden har lagt sig. Lige nu befinder Europa sig i et limbo. Men ikke særligt længe.

    Demokratisk trivsel er længe undervejs og har efter min mening de bedste forhåndsbetingelser i etablerede, velhavende samfund med en lang tradition for, gennem en gedigen arbejdsindsats at nå frem til en solid, veluddannet, arbejdsom middelklasse udbygget med en række effektivt fungerende institutioner samt en mangesidet politisk kultur, hvor befolkningen har grund til at nære rimelig tiltro til, at politikere både kan repræsentere og varetage almenvellets interesser og derfra trække linjen helt ned til den enkeltes interesser. I sådanne samfund er den enkelte borger nødt til at anerkende, at også politiske modstandere forsvarer borgerinteresser, hvis tilstedeværelse og indsats, alle ved, ingen kan undvære. Sammenhængskraften i et demokratisk samfund hviler derfor i høj grad på den højt besungne TILLID og på, at den enkelte udmærket godt ved, at vi ikke kan undvære hinanden, heller ikke ham vi lige nu står og skændes med.

    Den slags kan man overhovedet ikke diskutere med Islam, som har en helt anden dagsorden. Vi må hjælpe os selv. Islam gør det ikke.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

  • Sovs

    Jeg vil æde som et svin alene for at protestere mod dette religiøse formynderi.

    Skoleinspektør Karen-Margrethe Grønlund er en skændsel for sit fag. Hun burde sættes fra bestillingen.

  • Emeritus

    Til Sovs.
    Hvor i alverden kom Karen-Margrethe fra?

  • Sovs

    @Emeritus

    Hun var nævnt i en tidligere udgave af denne postering.

    Hun nævnes her:

    “På Klostevængets Heldagsskole i København blev skoleinspektøren overrasket, da hun en dag spurgte i en 8. klasse med stort set kun muslimske elever, om de fastede.

    – Alle sagde, at de fastede. Selv en dreng med dansk baggrund sagde, at det gjorde han, men det troede jeg ærligt talt ikke på. Det var bare for svært for ham at sidde med sine leverpostejmadder blandt kammerater, som alle fastede. Jeg tror, at han er gået hjem og har spist sine madder bagefter, og det var taktisk klogt gjort af ham, siger skoleinspektør Karen-Margrethe Grønlund.”

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/297521:Danmark–Muslimske-boer n-agerer-religioest-politi?rss

  • Emeritus

    Til Sovs.
    Aha! – Jeg har senere fundet ud af, hvor Karen-Margrethe kunne være kommet fra, for Uriasposten har en hel tråd, der handler om skoler med stor andel af indvandrere. Der må håndteringen af Ramadanen og den religiøse mobning af vantro siges at være brudt helt sammen. Klostervænget nævnes som en af dem.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

  • Vivi Andersen

    Emeritus 2:31

    Kunne du ikke overføre dette dit indlæg til Uriasposten ?

    Det du skriver er ren undervisning i hvad vi har fået med at gøre, nemlig en inkompatibel kultur, som handler på vegne af Allah og med den åbenlyse hensigt, at tvangsunderkaste ikke-muslimer og ikke-islamiske områder og lande.

    Du beskriver dette på en så sober, og klar, måde så selv ikke islam-apologeterne fra vores egne rækker kan blive fornærmede eller stødte!

    Apologeterne arbejder sig frem også på de højere læreanstaler.

    Smut over på SPYDPIGEN og læse om den velkomst Københavns Universitet netop har givet professorerne Jørgen SchølerNielsen og Jakob Skovgaard-Petersen medsamt deres projekter.

  • Vivi Andersen

    LFPC

    Jeg er klar over jeg ikke er den eneste, der gennem snart mange år har skrevet om nødvendigheden af, at vi får de korrekte tal fremlagt på hvor mange muslimer vi har i Danmark, som det totale antal Europas lande kan opvise tilsammen.

    Hvor mange muslimer har opholds-og arbejdstilladelser og hvor mange besidder statsborgerskaber, opnået ved tildeling eller ved fødsel ?

    Og nu taler jeg altså om de reelle tal og ikke mingelerede tal, hvor der er taget højde for det ene, det andet og det tredie.

    Disse, reelle, tal burde myndighederne være forpligtigede til at giver deres egne befolkninger !

    Al den snakken og skriven udenom, som vi belemres med, er ren manipulation af os.

    Og spørgsmålet om HVORFOR man manipulerer os så groft, hvad angår antallet af muslimer i Danmark, melder sig hver gang jeg læser bl.a. DS tal eller når jeg læser EUs rapporter og beretninger, der lægges ud på nettet.

  • Vivi Andersen

    Jeg glemte hvorfor jeg i grunden skrev, men jeg glæder mig over du skrev om emnet som vi, befolkningen, bevidst bliver fraholdt sandheden om.