24
sep
Seneste opdatering: 25/9-08 kl. 0359
38 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Angst eller fobi ? En lignende  undersøgelse fra Stockholm, Gøteborg eller Malmø ville kaste lys over sagen:

Hver femte kvinne er redd for å bevege seg i Oslo på kveldstid. – Det er helt uakseptabelt, men jeg forstår at folk er redde, sier Kristin Rønnestad (21), som nesten ble drept av en raner i Oslo . Når høstmørket senker seg over Oslo, velger mange å holde seg innendørs. Kun halvparten av Oslos kvinner føler at det er trygt å ferdes i Oslo om kvelden. Det viser en fersk meningsmåling.

Mens syv prosent av menn føler utrygghet i Oslo på kveldstid, svarer mer enn hver femte kvinne at de føler forskjellig grad av utrygghet. Kristin Rønnestad ble utsatt for det alle frykter, men som få heldigvis opplever. For snart to år siden ble hun brutalt overfalt av en voldelig raner. I dag har hun bearbeidet opplevelsen og redselen. Hun mener selv hun hadde uflaks og var et tilfeldig offer, men at det er dumdristig å ikke være forsiktig.  Det er forskjell på å være livredd og det å være realistisk. Det er dumt å føle seg trygg. Da er det bedre med frykt. For ting går i feil retning her. Oslo bør ta lærdom av New York.Hver femte kvinne utrygg

Malmø: “Dialogpolisen” ser passivt til mens AFA’er mishandler mand

Dialog Polis

Dette kaldes brud på den sociale kontrakt. I et samfund hvor borgernes frygt for udskamning som uanstændige overtrumfer overlevelsesinstinktet, fører episoder som denne ikke til selvtægt og dannelse af borgermilitser. Vi har i utallige debatter bl. a. her og på Uriasposten diskuteret det acceptables grænser. Jeg har mange gange anført, at opstilling af paralleller med modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig er anakronistisk romantik, og at forsøg på at genoplive denne ville blive slået ned med hård hånd før det greb om sig. Nutidens samfund har helt andre muligheder for kontrol og efterforskning end man havde i 1940’erne. Så selv om man skulle finde selvtægt moralsk forsvarligt, vil det næppe blive en faktor som vil vokse frem via en glidebane som den ikke blot svenske, men også danske myndigheder (“empatiet”) er inde på. Det demokratiske samfund vil ikke bruge magtmidler for at forsvare sig. Denne afskrivelse af vold er selektivt begunstigende for grupper som AFA og voldsparate muslimer. Hvad siger dette om fremtiden?

Polisens nya linje när det gäller våldsamma demonstranter heter dialog och respekt. Borta är sköldar och formeringar på linje……Under fredagskvällen uppträdde polisn mycket avvaktande men stoppade demonstranterna från att komma fram till Hilton hotell, något som var målet för Reclaim the streets. På vägen dit utsattes poliserna för stenkastning och flaskor, en bil stacks i brand och nio större fönsterrutor på bankens SEB:s kontor krossades. En man misshandlades. Ingen person hade vid 23-tiden gripits. […]

Vi har inga gripna för det och inga som är misstänkta för det, säger Eva-Gun Westford.Polisen satsar på samtal. Polisens nya linje när det gäller våldsamma demonstranter heter dialog och respekt. Borta är sköldar och formeringar på linje.

The Good Activists in Malmö smashed shop windows and the big panes of a (capitalist) bank with paving stones. A passing civilian who got fragments of glass all over himself became so angry that he threw back one of the paving stones. Immediately he was attacked by a black-masked crowd and was knocked to the ground, where he was beaten while all those Good People standing around were cheering. Twenty feet further away stood the Swedish Dialogue Police. No one intervened. Did not move a finger, but were videotaping the incident. The Dialogue Police

Hvad mener de menige betjente om denne strategi? Lækager og underhåndsberetninger ville være særdeles ønskværdige (LFPC).

Boys will be boys

På onsdagsförmiddagen exploderade en sprängladdning på Hobyskolan i Bräkne-Hoby och en elev ska ha uttalat dödshot mot två av lärarna på skolan.  Det var vid halv elva på onsdagen som ett antal elever mellan 14 och 16 år gamla ska ha sprängt en laddning utanför en av skolbyggnaderna och enligt uppgifter till rektorn Peter Norlin rör det sig om en kraftig laddning som har exploderat. SR: Explosion och dödshot på Hobyskolan

Bryssel

Burglaries plague Brussels.Brussels is not only the hub of European Union business – it is also the burglary capital of the EU, according to a new survey.The Urban Audit report puts Brussels just ahead of London, with 11.2 domestic burglaries per 1,000 residents, among the 27 EU capitals. Brussels is ‘EU burglary capital’

Carsten Ringsmose: Islamisk retspleje i Odense

Det var forfærdeligt i Stiften søndag at læse, at de muslimske imamer i Vollsmose nu – ifølge oplysninger fra politiet – har overtaget 90 % af “retsplejen” i bydelen. Stiftens overskrift var:  “Politiet: Imamerne udmåler straf i Vollsmose“.

Jeg har flere gange tidligere skrevet om “islamisk retspleje” i Stiften, idet jeg har omtalt steningen af en kvinde i et fængsel i Iran (med sten af en så passende størrelse, at smerten bliver maksimal, fordi døden først indtræffer efter rigtig mange sten, så de hujende tilskuere ikke går forgæves), og jeg har også omtalt et tilfælde fra Pakistan, hvor en islamisk “domstol” lod en uskyldig kvinde udsætte for massevoldtægt som “straf” for hendes kærlige forhold til en dreng.

Da nogle danske naivister mener, at vi kan lære af – og ligefrem overtage noget af – islamisk “retspleje”, skal jeg minde om, at Stiften netop har berettet, at imamerne i Vollsmose også foretager “vielser” af piger helt ned til 14 år (måske mindre – Muhammed blev selv gift med et endnu yngre barn). Helt bortset fra, at imamernes praksis opfordrer til en straffelovsovertrædelse, så er spørgsmålet: Hvad nu, hvis pigerne ikke vil?

Det har man også netop kunnet læse i aviserne, idet Ritzau og AP i slutningen af august udsendte et telegram, der fortalte om fem unge kvinder i Pakistan – heraf tre teenagere – der selv ville arrangere deres ægteskaber: “Men kvinderne blev bortført af seks mænd, der kørte dem ud på en mark. De blev tævet og skudt. Men de var stadig i live, da de blev begravet” som det hedder i telegrammet.

I en velordnet, europæisk retsstat er statsmagten sædvanligvis tre-delt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det betyder blandt andet, at retsafgørelser foretages af erfarne, faguddannede jurister i overensstemmelse med lovgivningen og under iagttagelse af en række beskyttende retsregler.

I Vollsmose har statsmagten længe været tilsidesat: Man følger sine egne regler, politiet kan ikke arbejde i bydelen, som nu også har fået sige egne “domstole” under ledelse af “imamer” – altså folk uden nogen som helst juridisk uddannelse – event. analfabeter uden uddannelse overhovedet.

Læsere af Stiften husker måske stadig indledningen af den store terror-sag i Vollsmose, hvor alle mulige – også imamer – straks stod frem og påstod, at der slet ikke var nogen sag, for der var blot tale om flinke og uskyldige mennesker. Efter en lang retssag, hvor de anklagede i overensstemmelse med dansk retstradition fik et langt større og bedre forsvar, end de fortjente, blev de to hovedskyldige idømt hver 11 års fængsel, medens den fra Stiften velkendte Abdallah Andersen (også kendt under flere andre navne og som anonym), med forsvarerens energiske henvisning til, at ”ingen er ansvarlig udover evne”, kun fik fem års fængsel.

Hvis de var blevet stillet for den “islamiske domstol” var de straks blevet frikendt – medens småpiger, der ikke vil giftes bort, straks vil blive dømt.

Den barbariske, middelalderlige lovløshed, som ifølge politiets oplysninger har bredt sig til en dominerende position i Vollsmose, bør omgående bringes til ophør.

Fyens Stiftstidende – m. tilladelse  fra forf.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Elefanten

    Når en muslimsk kvinde bliver skilt, har hun ret til et pengebeløb, en slags engangsunderholdsbidrag, der er aftalt i ægteskabskontrakten.
    Hun kan dog miste denne ret, hvis hun er en dårlig muslim.
    Da Pia Kjær blev skilt, foranstaltede den kendte Vollsmose-imam Abu Bashar, at hun ikke fik de aftalte penge. Baggrunden for denne imam-afgørelse kendes ikke. Måske spiller det ind, at Pia Kjær er dansker, medens den fhv. ægtemand tilhører en magtfuld kurdisk klan i Vollsmose.
    Man kan læse bogen ”Elskerinde i Allahs verden”.

  • Janne

    Det er ekstremt ubehageligt at det er nået dertil at der åbenbart praktiseres religiøs selvtægt flere steder i Danmark. Også derfor skal vi ikke have dommere eller jurister i tørklæde eller i andre religiøse (eller politiske) symboler og så må politiet og politikere i byer med ghettoer og lignende områder, hvor der evt. er imam vælde, altså se at få fingeren ud, og til bunds få undersøgt hvad imamer går og laver og hvad der sker med piger og kvinders retssikkerhed i omtalte områder. Hvis imamer vitterligt har været med til at udføre religiøs selvtægt her i Danmark, så bør de stilles for en domstol, have deres straf og udvises så snart som muligt. Religiøs selvtægt og anden form for selvtægt en skændsel for vores retsbevidsthed og retsfølelse.

  • Robin_Shadowes

    Tycker också det är extremt obehagligt. Sånt här skall inte praktiseras i europa överhuvudtaget.

  • JensH

    @Steen

    Jeg ved det er lidt off topic, men burde Snaphanen ikke give Paul McCartney en stille hyldest for hans standhaftighed:

    http://svt.se/svttext/web/pages/151.html

    Til trods for megen kritik i Storbritanien har Macca alså valgt at gennemføre sin koncert i Tel Aviv, og har dermed udvist mere mod end hele det Britiske establishment tilsammen.

  • whodares

    Det er såmænd muligt at en modstandsbevægelse ville have besværligere kår end under ww2, men ærligt talt kan islamiske terrorceller operere i de europæiske lande (selv om de selvfølig nu er så mange at de dårligt stikker ud fra mængden mere)ja så kan Danskere/europæere det sgu også.

    Men det er klart langt lettere at bare sige det kan vi ikke, vi er alligevel fucked-up nu så lad os bare brokke os den sidste tid !

    Hvad fanden er der sket med det danske folk, jo jeg mistænker at velfærd og skattelettelser har kastreret de danske mænd endegyldigt.

  • Macca:

    Jeg var lige ved at lægge hans liveoptræden med sangen Freedom fra The Concert for NYC på, men så så jeg på Google News:

    “You know, in my own small way I can bring that message from here to highlight the situation and to say that I think what we need is peace in the region – the two state solution.”

    McCartney, in Bethlehem, calls for two-state solution in Mideast

    Nej, det er faneme ikke godt nok. Dette er at kalde på Israels udslettelse på sigt, samtidig med at man fremstår med rene hænder og kønne intentioner her og nu. Jeg tager hatten af for at han tør risikere dette som må være ekstremt risikabelt for en celebrity, men jeg gider bare ikke være med til at klappe af endnu en omgang berøringsangst og feelgood-pacifisme som får fatale følger ad åre.

    All he is saying is give genocide a chance.

  • JensH

    @LFPC

    Okay, den udtalelse om ‘a two state solution’ havde jeg ikke læst. Jeg blev bare så imponeret over, at han turde stå imod de ekstremt højt-råbende anti-Israelske grupper der vitterlig findes i UK. Jeg kan ikke forestille mi at det er specielt ‘hot’ i Britiske kunstnerkredse at optræde i Israel.

  • polinos

    -> LFPC
    Jeg er enig i, at romantiske drømmerier om en fremvoksende modstandsbevægelse á lá “Flammen & Citronen”, såfremt den multikulturelt begrundede undertrykkelse øges, er urealistiske – og selvfølgelig heller ikke ønskelige.
    Vi, der skriver og kommenterer på denne og lignende blogs er jo “pæne mennesker”, der trods vore politisk ukorrekte synspunkter er fredelige durch und durch.
    Men set i lyset af, at statsmagten i vore nabolande – og i stigende grad også her i landet – ser ud til at godtage og endda sanktionere venstreorienteret vold mod “afvigere”, og med udsigt til at EU nu vil gribe ind mod blogossfæren for at kontrollere dissidenter, er det spørgsmålet, hvornår vi overskrider den streg, hvor “almindelige mennesker” får nok – og især, hvad de så vil gøre.
    Forfaldstegnene i vort eget land såvel som det øvrige Vesten vokser jo nærmest med raketfart lige nu. Politiet opgiver at forsvare almindelige borgeres sikkerhed; mainstream medierne tapetserer i vid omfang problemerne over, og spreder fordummelse, ikke oplysning; vore folkevalgte har tilsyneladende opgivet vor selvstændighed til EU; udviklingen af muhamedanske parallelsamfund øges; “velfærdsstaten” slides tynd, og de slidte pletter skjules af intetsigende nysprog… man kunne blive ved, og ende med at lyde som én af de gnavne gamle mænd i “Muppet Show”.
    Men hvornår får folk nok?
    Jeg tror, at vi ser et fingerpeg i den store interesse for tilslutningen til Hells Angels støttegruppe, AK81. HA’erne er dybest set en gemen kriminel organisation. Men læser man folks indlæg på AK81-hjemmesiden, er det tydeligt, at folk motiveres af noget andet: Raseri over tingenes tilstand. Kunne man tænke sig, at en voldelig reaktion mod følgerne af det multikulturelle samfund kunne komme fra den side? Altså, at HA så at sige “overtages” af folk, der har en anden dagsorden, en mere politisk dagsorden; at de her finder et sted, en eksisterende organisation med en hjemmestrikket “moral” og “æreskodeks”, og først og fremmest en vilje til at HANDLE, som pæne bloggere og blogkommentatorer som os ikke har?
    I så fald tror jeg, vi ser en meget ubehagelig fremtid i møde. Så risikerer vi den udvikling, Eriksen og Stjernfeldt skriver om i “Hadets anatomi”: At en hastigt fremadskridende konfrontation så at sige tvinger de forskellige grupper i samfundet til at “bekendte kulør”, tvinger dem over i bestemte “etniske” eller politiske grupper, selv om de egentlig ikke vil. Det kan gå hurtigt, rigtig hurtigt – se bare på det tidligere Jugoslavien.
    Kigge jeg mig selv i spejlet, og har jeg pistolen stukket i nakken, og spørger: Black Cobras eller HA, pest eller kolera, foretrækker jeg trods alt den kolera, jeg kender og – til en vis grad, i alt fald – forstår.
    At vore politikere ikke forstår, at det er sådan, det kan ende, såfremt de ikke griber ind, og gør den verdslige statsmagts konsekvent gennemførte voldsmonopol gældende, vil forfaldet blot brede sig, selvtægten vil gribe om sig, og på et tidspunkt vil selv ikke “elitens” udskamning være nok til at hindre folk i at tage sig selv til rette – eller betale andre for det.
    Så bliver det ikke “Flammen & Citronen”, frihedskæmpere med en etik og en moral (på trods af fremstillingen i den latterlige, postmodernistisk relativiserende film), der repræsenterer os. Så frygter jeg, at det bliver AK81 eller noget lignende.
    For en ting er sikkert: Når folk eller især deres børn trues direkte, så må der komme en reaktion. Selv om man somme tider kan have sine tvivl om, hvorvidt den nogensinde kommer i Sverige, hvor den almindelige “Svensson” åbenbart resigneret betragter voldtægten af sine døtre og overfaldene på sine sønner som noget, man ikke kan gøre noget ved. Det første eksempel i verdenshistorien på et folk uden selvopholdelsesdrift?
    Så hvor går grænsen? Somme tider frygter jeg, at vi ført finder den, når et totalt sammenbrud i samfundsordenen tvinger os tilbage til en tidligere og mere barbarisk tid, og det er den rene kamp for overlevelsen, der står tilbage. Og hvem kunne dog ønske sig et sådan et samfund – noget, der mest af alt ligner det fremtidsbillede, Cormack McCarthy udmaler i “Vejen”?
    Jeg frygter mere og mere at multikulturalismen og kulturrelativismen er endnu farligere ideologier end nazismen og kommunismen. Hverken nazismen eller kommunismen fik has på de vestlige demokratier. Multikulturalismen og globalserings-utopien ser ud til at gøre det.

  • Jens-

    Nej, det tør siges. Vi kan måske brokke os over dumme udtalelser fra celebrities hvis de overhovedet nævner fredens religion, men det er klart at deres liv bliver helt ufatteligt kompliceret, hvis de ud over deres sædvanlige personal security skal tage religiøse galninge med i planlægningen. I denne situation synes jeg de skulle holde mund offentligt, frem for at bidrage til idiotien, og måske støtte diverse antijihadister hvis de virkelig mener det. Og det er der sikkert også nogle der gør meget diskret.

  • Polinos –

    “Det første eksempel i verdenshistorien på et folk uden selvopholdelsesdrift?”

    Ja, jeg som ikke er historisk kyndig ville gerne høre om der findes nogenlunde parallelle fortilfælde. I en anden debat var der vist engang nogen der omtalte nogle paralleller til Romerrigets opløsning i takt med at fremmede folkeslag sivede ind.

    Men den selvpålagte blindhed og det hvidglødende kulturelle selvhad?

    Jeg tænker på Lars Hedegaards ord om at “store konsekvenser har store årsager” og prøver at forstå hvordan den situation du beskriver er mulig. Hedegaard ser skyldfølelse over Auschwitz som primus motor, men jeg har svært ved at forstå hvordan det kan gå til at situationen i USA så kan være lige så grel, i hvert fald i vide dele af befolkningen. De har jo ikke på samme måde Auschwitz og jødernes skæbne som en del af den kollektive erindring.

    Hvis jeg skal prøve at se en mere dybtgående primus motor vil jeg nok pege på afkristningen af den vestlige verden, der har efterladt en iboende syndsbevidsthed i folk, også de kulturkristne, men uden en forløsende frelserfigur til at vaske synden væk. Så fortæres man i den fælles bevidsthed af skyldfølelse som bliver til kulturelt selvhad.

    Problemet bliver så at forklare hvorfor denne syndsbevidsthed ikke slår igennem på det individuelle plan (så vidt jeg kan se), og hvorfor der i det hinduistiske Indien foregår nøjagtigt den samme eftergivenhed over for en religion der har påført landet måske 60-80 millioner døde over nogle hundrede år.

    Kan katastrofekursen vendes, vil overlevelsesinstinktet slå igennem i den ellevte time? Dette er så hypotetisk at jeg ikke tør gætte, fordi jeg ikke har set nogle tendenser i denne retning overhovedet – andet end disse marginale kriminelle grupper du nævner, og det handler jo også om narkomarkeder. Men før den ellevte time, eller ragnarok, sker der i hvert fald intet.

  • Janne

    Polinos

    “Altså, at HA så at sige “overtages” af folk, der har en anden dagsorden, en mere politisk dagsorden; at de her finder et sted, en eksisterende organisation med en hjemmestrikket “moral” og “æreskodeks”, og først og fremmest en vilje til at HANDLE, som pæne bloggere og blogkommentatorer som os ikke har?”

    Jeg har gjort mig noget af de samme tanker. Det tror jeg at mange har.

    HA må gennemgå en stor forandring lige nu. På et eller andet plan. Danmark har ændret sig kolosalt i løbet af 30 år – det kan vel ikke undgås at påvirke også HA’erne.

    Hvis HA kunne tjene penge på at bevare Danmark frit, gad så vide om de slog over i det spor i stedet for narkokriminalitet? Nej, jeg pjatter bare … men dog med et gram alvor.

  • Peter Buch

    Jeg havde da lektor dr. phil. Peter Ørsted der dengang og vel også idag er ekspert på området Romerriget på Københavns Universitet i området oldtiden, og selv om det er tilbage omkring 1984, kom vi også lidt ind på sammenbruddet af det romerske imperie, det er svært at udpege en eneste årsag til imperiets fald, men at der var flere årsager til sammenbruddet, var det jeg fik ud af det.

    Vigtigst som jeg husker det, men her skal nævnes jeg fik 10 i eksamensopgaven med temaet magt, at udenlandske soldater blev en stor del af forsvaret (også af ledelsen i diverse funktioner men det berørte vi ike så meget dengang), at borgerskabs-slaveri problematikken og stadige krige var en belastning for samfunds opretholdelse, at kultursamfund kræver kultur for opretholdelse, at tilstedeværelsen af parallelsamfund der ikke er geografisk i hver deres område er en kilde til friktion og nedbrud for samfund kom vi ikke ind på med de ord dengang, terminologien var mest dels politisk patricer-plebejer og dynastiske ambitioner udlevet, at parallelsamfunds eksistens givet havde betydning for sammenbruddet er nok klart hvor stor og om det lige var den årsag der udløser eller bevirkede sammenbruddet kan man vist altid diskutere, og flere forklaringer på faktorer nævntes og nævnes i vore dage- jeg ikke lige har klar…

  • “På et eller andet plan. Danmark har ændret sig kolosalt i løbet af 30 år – det kan vel ikke undgås at påvirke også HA’erne.

    Hvis HA kunne tjene penge på at bevare Danmark frit, gad så vide om de slog over i det spor i stedet for narkokriminalitet?”

    Her må man huske, at HA er en topstyret amerikansk organisation som næppe ville kaste sig ud i den slags. Jeg tror heller ikke man skal gøre sig nogen forhåbninger om at kunne kanalisere ‘bikernes’ energi over i mere konstruktive aktiviteter. Hvis du ser på deres straffeattester er det folk med store, store vanskeligheder med affektregulation og indpasning efter andres normer. Mig bekendt er de stærkt overrepræsenteret mht. personfarlig kriminalitet, ligesom uhyggeligt mange har personlighedsforstyrrelser.

    Måske kan vi bare tage det fra oven og ned, og lukke øjnene når de gør det beskidte arbejde som retsvæsenet og empatiet ikke kan gøre i forhold til de langt værre 2. g-bander.

  • Poul Pot

    “At en hastigt fremadskridende konfrontation så at sige tvinger de forskellige grupper i samfundet til at “bekendte kulør”, tvinger dem over i bestemte “etniske” eller politiske grupper, selv om de egentlig ikke vil.”

    Der er ingen tvivl om, at dette desværre på sigt kan blive resultatet. Hvornår udviklingen tilskriver noget sådant er derimod svært at svare på. Israel er ikke nået dertil endnu på trods af en stor gruppe muligvis statsfjendtlige borgere i landet. Men måske holdes denne gruppe så at sige i skak af Israels ekstreme militarisering.

  • Poul Pot

    @polinos

    God pointe om multikulturalismen, der vel er at ligne med en dogmatisk religion(?).

    En anden ting, der understreger, hvor handlingslammede vi er, er frygten for at krænke islamisterne. Kunne man forestille sig, at vi under den kolde krig havde udvist samme frygt for at krænke kommunisterne? Så havde vi ikke vundet den først og fremmest ideologiske kamp mod de kommunistiske diktaturer.

  • Poul Pot

    @LFPC

    Måske er der en parallel til 2. verdenskrig i forbindelse med den manglende modstand mod islamismen. Under 2. verdenskrig håbede alle, at Hitler ville få nok, og at det hele kunne løses i mindelghed med et par sonofre (Østrig med mere) til tyskerne.

    Det gik som bekendt ikke, og først derefter slog de demokratiske lande (og Sovjet) til og gjorde det nødvendige. USA bombede Japan, og tyskerne blev banket helt på plads (Sovjet (der godt nok ikke var demokratisk) har først forladt landet for nylig, og USA har stadig massive troppeforekomster i landet).

    Der synes altså at være en (iboende(?)) vilje til at gøre det nødvendige, når situationen er ekstrem nok. Problemet med islamismen er imidlertid demografien, der synes at svække modstandskraften, da islamisterne (på skrømt) er statsborgere i de lande, der skal føre kampen.

    Derfor synes det nødvendigt at skille islamister fra muslimer. Hvordan det skal foregå i praksis, er det imidlertid svært at komme med brugbare forslag til. Men det bliver helt afgørende i fremtiden. Vi er simpelthen nødt til at vide, hvor stort overlappet mellem islamister og muslimer er. Hvis det er stort, og det er der muligvis (angiveligt?) grund til at frygte, står vi med et meget stort problem.

  • Poul Pot

    Vi bør ikke sætte vores lid til kriminelle. Det er under alle omstændigheder et krisetegn, hvis vi alligevel gør det.

    Det, der er brug for, synes at være en folkeligt funderet (ikke-kriminel) modstandsbevægelse.

    På sigt bliver det muligvis svært at fastholde en sådan gruppering som ikke-kriminel, da religionskritik (læs: islamkritik) med en vis sandsynlighed bliver krimnaliseret indenfor de nærmeste år.

  • “Måske er der en parallel til 2. verdenskrig i forbindelse med den manglende modstand mod islamismen”.

    Ja, og Churchill som længe talte for døve øren, osv. Jeg er ikke klar over i hvor høj grad dette beroede på en form for politisk korrekthed, anstændighed, ikke at dæmonisere tyskere. Kulturelt selvhad eksisterede vel ikke endnu, selv om 1. verdenskrigs brutalitet medførte en tsunami af disillusion i intellektuelle kredse mht. den vestlige kulturs ophøjethed og styrke – dette var måske et trin på vejen mod i dag?

    “Der synes altså at være en (iboende(?)) vilje til at gøre det nødvendige, når situationen er ekstrem nok”.

    Her kommer der så nogle nye boller på suppen – er “det nødvendige” i dag det samme for frie borgere i Europa, som for USA? Hvad med USAs støtte til muslimerne på Balkan, hvor står Rusland som trues internt af demografien (muslimsk flertal i 2050), og som også plejer stærke forbindelser til Iran, og er i færd med at opsætte missilforsvar der vil umuliggøre bombning af iranske atomanlæg?

    USA er det eneste håb vi har i det store spil, men jeg tror man skal være varsom med at tage for givet at vesteuropæisk sekularitet og monokultur bliver opfattet som i Washingtons interesse. De presser f. eks. stærkt på for at få Tyrkistan optaget i EU, hvilket måske ses som en håndsrækning til de muslimske lande – på vores bekostning.

    “Derfor synes det nødvendigt at skille islamister fra muslimer”.

    Jeg hører til dem der ikke bruger ordet islamister, netop fordi du ikke kan opstille noget operativt skel mellem angiveligt almindelige muslimer, og så islamister. Kristne og andre mindretal forfølges i alle muslimske lande – er det muslimers eller islamisters skyld? Tyrkistan har 99% muslimer i dag, men for mindre end 100 år siden havde de store kristne mindretal. Er det muslimers eller islamisters skyld at antallet af kristne er styrtdykket? Ahmadisekten forfølges i Pakistan – muslimers eller islamisters skyld?

    Skellet mellem muslimer og islamister er farligt, mener jeg, fordi en almindelig, fredelig muslimsk minoritet er det hav som ‘islamister’ svømmer og virker i. Yderligere kan ‘almindelige muslimer’ rekrutteres (‘radikaliseres’) til ‘islamisme’, og vi kan ikke udskille de potentielt farlige – og selv om man kunne, ville der ikke være nogen som helst vilje til at udvise dem. Ordet islamisme er vestligt, og findes ikke i den muslimske verden. Statsledere som Erdogan og Afghanistans præsident Karzai har også udtalt at “islam er islam”. De moderate individer er moderate fordi de ikke er rettroende, ikke fordi de har en særlig moderat tolkning at bygge deres moderation på (jfr. Ibn Warraq).

  • JensH

    @LFPC

    “tsunami af disillusion i intellektuelle kredse mht. den vestlige kulturs ophøjethed og styrke”

    Meget muligt, men ikke i form af det kulturelle selvhad vi har oplevet i vesten siden afslutningen på WWII, og specielt de rædsler den indebar i.f.m. Holocaust. Disse rædsler afledte jo også en massiv skyldfølelese over koloni-tiden. De relativt få intellektuelle som begyndte at foragte vesten efter WWI havde vel heller ikke den samme betydning for opionsdannelsen -og dermed for den førte politik- som de har haft siden WWII. Det er jo meget betegnende, at Frankfurter-skolen bliver etableret allerede i 1923, først får sit virkelig store gennembrud i 1960’erne. Og gennem de sidste 20-25 år er det altså 1960’er-generationen der har domineret den politiske elite i Europa.

    1930’erne og Churchills hårde kamp for at få demokratierne til at åbne øjnene for Nazismens sande natur, kan heller ikke bruges her. Tilhængerne af 1930’ernes ‘appeasement’-politik gjorde ikke disse konstante knæfald for et stadig mere aggressivt Nazi-Tyskland fordi de led af kulturelt selvhad. Nej, motivet var, at den blodige skyttegravskrig i WWI havde skabt en massiv pacifisme i vesten, og man ville gøre alt for at undgå en gentagelse af denne krig. Så Chamberlins appeasement-politik havde faktisk stor opbakning i den britiske befolkning. Dertil kom, at de politiske elite i UK selvfølgelig også vidste, at landet dårligt havde råd til en ny storkrig med Tyskland, og at en sådan krig kunne betyde man mistede imperiet og UK’s førerstilling i verden, (hvilket kom til at holde stik).

    Nej, der er efter min mening store forskelle på den appeasemnet man oplevede i 1930’erne, og så den appeasement man idag udviser overfor tilvandrede muslimer i vore dages vestlige samfund. Da det først stod klart hvad Nazismen virkelig stod for, så kæmpede de vestlige magter (USA & UK) også med alle de ressourcer de havde til rådighed, og førte faktisk (og gudskelov) en brutal nedkæmpelseskrig mod Nazi-Tyskland. Og det med fuld opbakning fra de intellektuelle eliter. Er der nogen der idag kunne forestille sig, at de (vest)-Europæiske eliter for alvor ville begynde at stille nogen som helst krav til de tilvandrede muslimer??? Bare om noget så banalt som selvforsørgelse?? Nej, vel.

  • Poul Pot

    Der findes imidlertid sekulære (ateistiske(?)) muslimer i flere muslimske lande.

    Måske kan der bygges en alliance med dem i kampen mod islamisterne.

    Tyrkiet oplever jo nogle af de samme spændinger mellem sekulære og islamister, som vi oplever.

  • Poul Pot

    Uden at lyde som Jørgen Bæk Simonsen, der synes at undlade empiriske erfaringer i sin tilgang til islam, er et udsagn som “islam er islam” forsimplet.

    Et udsagn som “kristendom er kristendom” ville ingen acceptere, da kristendom er mange ting.

    Jeg mener, at der har været positive tolkninger af islam, hvor man har fokuseret på koranversene, som stammer fra tiden, inden Muhammed blev magthaver. Desværre har disse tolkere angiveligt fået hugget hovedet af, og det siger selvfølgelig alt om projektets skrøbelighed, og fundamentalisternes styrke indenfor islam.

  • Poul Pot

    @LFPC

    Jeg tror, at skillelinjen mellem islamister og muslimer i høj grad afhænger af demografien. Fredsommelige muslimer kan, som du skriver, naturligvis radialiseres, hvis en konfrontation mellem vesten og islam opstår (her tænkes på en reel militær konfrontation (konfrontationen har vi allerede nu på alle planer undtagen det militære)). Men muslimer bliver vel ikke partout islamister, hvis demografien ikke er i islams favør? Derfor kan en kvote være en løsning. Men hvordan man gennemfører en sådan uden at komme i strid med menneskerettighederne er vanskeligt at se.

  • Poul Pot

    PS: Om 20 år er vi meget klogere!

  • Der er så vidt jeg kan se to måder at læse udsagnet ‘islam er islam’ på: Der er den ortodokse teologiske, som er den som Erdogan og andre refererer til, og der er ‘den levede praksis’, som er den JBS-underhyleren altid pludrer om.

    Problemet med ‘den levede praksis’, eller ‘mangfoldigheden’ er så, at den almindeligvis (for den afslappede, moderate religionspraksis’ vedkommende) ikke har dogmatisk belæg i historien, traditionen og lovskolerne.

    Eks. der er givetvis mange muslimer der tager afslappet på homoseksualitet eller frafald, men de kan ikke stå imod med noget belæg herfor når de rettroende rykker ind i gaden. Vi havde et eksempel ved mødet i Forfatterforeningen i februar, hvor den pludrende Kate Østergaard fortalte om en ø i Indonesien hvor man fejrede Muhammed med svinekød og risbrændevin. Ergo har islam ingen substans – islam er hvad muslimer gør den til, iflg. Østergaard. Torben Hansen svarede hende så at dette ville de ikke blive ved med, også de ville blive fortrængt af ortodoksien.

    Eller med andre ord, der er ikke nogen moderat skole noget steds som kan imødegå hardlinerne med deres forbud mod frafald osv. med samme midler – hvornår har man hørt om strenge imamer og andre lærde der er blevet slået ihjel fordi de gik imod apostasi og homoseksualitet? Der findes næppe nogle eksempler på at volden går denne vej.

  • Vivi Andersen

    Peter Buch

    Jeg kan godt misunder dig lidt at have haft Peter Ørsted som underviser !

    Hans bøger om Romerriget og Romerne og deres dagligdag osv. vil står øverst på min ønskeliste indtil jeg har dem alle.

    Romerrigets endeligt blev, som du også beskriver det, forårsaget af mange faktorer, men een af de væsentligste var at man gjorde alt for mange kulturfremmede til Romerske (stats)borgere og tillod disse at slå sig ned i bl.a. selveste Rom.

    Samtidig med begyndte Romerne at udvise en arbejdsmæssig adfærd, som den vi i nutiden kan opleve SaudiAraberne, og Emiraterne, lægge for dagen nemlig, at man overlod stort set alt arbejde til de mennesker man hentede ind ude fra de Romerske provinser, de lande og områder med andre kulturer som Romerne havde underlagt sig.

    Jeg mener det var hos Edward Gibbon´s i hans ” Det Romerske riges forfald og undergang” jeg læste om årsagerne til Rigets undergang.

    Hans fortællinger om Romerriget er eet af de værker om Romerriget jeg med mellemrum tager ned fra reolen og genlæser

  • polinos

    Det mest interessante er, hvad vi vil gøre, når kridtstregen overskrides.
    Jeg har spekuleret meget på, hvordan vi vil reagere, den dag da en håndfuld terrorister sprænger et IC4-tog i luften i tunnelen mellem Sjælland og Jylland – eller noget tilsvarende rædselsvækkende, der ganske givet vil ske på et tidspunkt.
    Hvordan vil danskerne kapere en sådan forbrydelse? Som spanierne i 2005 – med total underkastelse. Eller med eksplosiv vrede, med voldelige tilbageslag, der lynsnart vil tilvejebringe den samme situation som på Balkan i 1990’erne.
    Den nuværende situation med eskalerende “hverdagsvold” og autoritets-sammenbrud er at ligne med frøen, der koges i gradvist varmere vand. Svenskerne har åbenbart nået kogepunktet, og de er ikke hoppet af gryden endnu. Et kollektivt, nationalt selvmord kan altså ikke udelukkes, bare udviklingen går gradvis nok, og “eliten” bruger umådelige kræfter på at at fortie den.
    Men hvad, hvis der sker spektakulære begivenheder? Hvad skal der til for at ruske folk ud af letargien? Terror, eller en økonomisk-social nedsmeltning, i alt fald noget, der afslører virkeligheden under mediernes, forbrugerismens og underholdningsindustriens døllende overflade?
    Det er ganske enkelt ikke til at vide. Hitler var også fuld af foragt for de svage vestlige demokratier, som han løb over ende i sommeren 1940. England var – indtil Churchill tog over – svag, svækket og uden retningssans.
    Men man skal ikke undervurdere demokratiernes vilje til at slå brutalt igen, hvis de bliver provokeret nok. Bomber Command bekymrede sig ikke om “collateral damage”, da de smadrede de tyske byer, og den engelske menige befolkning hilste den brutale udslettelse velkommen.
    De foragtelige amerikanere (ja, de var også foragtet for deres tyggegummityggende kommercialiserede tåbelighed i 30’erne) demonstrerede også for både japanere og tyskere, at trådte man nok på dem, var gengældelsen uhæmmet brutal.
    I nyere tid lærte tjetjenerne på den hårde måde, at der også var en grænse for, hvor meget man kunne ydmyge russerne; der er ikke meget tilbage af det gamle Grosnij.
    Spørgsmålet er bare, om vi i en tid præget af uhæmmet hedonisme og en “efter os syndfloden”-demografisk holdning længere har viljen til at forsvare os – og forsvare os med alle til rådighed stående midler og uden moralske kvababbelser.
    Det får vi måske at se, hvis de pakistanske a-bomber ender et forkert sted. Eller hvis et par 20-årige bombemænd slipper gennem PET’s net.

  • polinos

    Damn! Tunnellen mellem Sjælland og JYLLAND!!! Dumpet til indfødsprøve!Bær over med mig. Jeg er jyde, og vi betragter os jo som hovedlandet og Fyn som en maritim forlængelse af Region Syd.

  • Vivi Andersen

    Glemte at tilføje, at jeg for lang tid siden fandt der var sammenfald mellem den måde Romerne agerede på overfor de kulturfremmede og den EU har anlagt – og som de vil tvinge samtlige medlemslande til at antage.

    Tage udsagnet om det vise ved at kende historien, vores egen som Europas, alvorligt for ikke at gentage fortidens fejl, burde vi og vores politikere være tvuget til at studere bl.a. Romerrigets historie.

  • “Men muslimer bliver vel ikke partout islamister, hvis demografien ikke er i islams favør? Derfor kan en kvote være en løsning. Men hvordan man gennemfører en sådan uden at komme i strid med menneskerettighederne er vanskeligt at se”.

    Nej, som sagerne står nu er der intet vi kan gøre – se bare hvordan noget så rutinemæssigt som administrativ udvisning af de to tunesere bliver obstrueret, trukket i langdrag, og mistænkeliggjort.

    Vi kan kun følge med strømmen og håbe det bedste. Desværre er der intet belæg i historien for at det kan gå godt.

    Der er formentlig en nedre grænse for en muslimsk befolkningsgruppes farlighed for det omgivende samfund. Dette ville kræve nøje overvågning af demografien og kontrol af fordelingen i bydele osv. for at opretholde.

    Som jeg skrev forleden i forbindelse med Mogens Camres tendens til at kræve diverse drakoniske tiltag tror jeg det er bedre at tale om konsekvenser og historiske erfaringer. Der er ikke så meget idé i at Camre eller jeg (sagde hunden) melder ud om hvad vi skal iværksætte af tiltag som alligevel ingen opbakning har overhovedet. Det er måske en bedre og mere overbevisende strategi at henvise til de nøgne kendsgerninger:

    Al erfaring siger, at muslimske befolkningsgrupper vokser sig store, og begynder at belaste det omgivende samfund med intolerance og supremacistisk opførsel over for vantro. På et tidspunkt er der en kritisk masse som er overskredet, og herefter forværres forholdene i samfundet.

    Der er ingen metoder der kan skelne moderate individer fra farlige. I sidste ende handler det om hvem tvivlen skal komme til gode: Er opholdstilladelser noget vi er forpligtiget til at kaste i grams (se bare den aktuelle debat om indfødsretprøverne), eller skal hensynet til dem der har opbygget Danmarks rigdom få forrang?

    Den nuværende samfunds- og verdensorden har en indbygget ustabilitet. Godheden er for vidtgående, det kan bare ikke lade sig gøre i længden at give vores fjender (eks. tuneserne) så vide beføjelser til at belemre os; beklager, det er sådan det er, don’t shoot the messenger.

  • Vivi Andersen

    LFPC.

    Hvad er, efter din mening, årsagen/årsagerne til denne appeasement som så mange af den Vestlige verdens- og specielt de Europæiske, politikere, meningsdannere og almindelige borgere lægger for dagen i forhold til Islam/muslimer i Vesten og i forholdene til de arabisk/islamiske lande i Mellemøsten ?

  • Stort spørgsmål som vist ingen har et enkelt svar på. Jeg er i hvert fald ikke stærkt nok funderet til at vove et svar. Fjordman er som altid god at få inspiration af, og jeg kan huske at han har beskæftiget sig med emnet i flere essays på GoV. Gramsci, Frankfurterskolen … men dertil kommer jo også Eurabia-projektet som iflg. Bat Ye’or målrettet har opdyrket pro-arabisme og importen af deres fødselsoverskud, som prisen for stabile olieforsyninger.

  • Peter Buch

    Vivi Andersen
    Ja, Gibbions bog var og er en klassiker der dog er blevet revideret noget med hensyn til hans konklusioner, jeg husker ikke lige hvor.
    Fra side 408-423 i hr. Ørsteds bog om Nero fra 2006 gennemgår han mange af bogens kilder og beskriver dele af samfundet på Neros tid dvs det første århundrede. Magtfaktorer som senatorer, riddere og hæren gennemgås med mere. Der var ikke meget om tildeling af statsborgerskaber jeg så der ved hurtigt gennemsyn. Den problematik tror jeg først bliver af virkelig betydning senere. Der er omkring 1.000.000 mennesker i Rom i det første århundrede, jeg formoder uden ringeste belæg langt de fleste dengang er italienere eller indfødte romere og alt efter stand, status og andet og mere af individuel og gruppevis betydning for samfundets liv og potentielle undergang.
    Romerne havde grænser ydre som indre for mange ting og begreber vi næppe ganske kan fatte i vore dage, men vi kan givet lære noget også ved at studere dem. Alene i anlægget af veje, broer, havne og byer der i lange perioder knyttede lande og egne og kontinenter sammen var jo en enorm indsats, investeringer og omkostninger forbundet med dette var af dimensioner for datiden.

  • Poul Pot

    @LFPC

    “Der findes næppe nogle eksempler på at volden går denne vej (mod radikale imamer, red.).”

    Vold fra statsapparatet i muslimske lande har i få tilfælde (?) været vendt mod radikale imamer/islamister. Militærets angreb på Den Røde Moske i Pakistan er muligvis et eksempel på dette? Jeg må indrømme, at vi bevæger os ind på et område, hvor min viden er ganske ufuldstændig.

  • Poul Pot

    @polinos

    Der er næppe tvivl om, at staten vil slå ekstremt hårdt ned på eventuel gengældelse. Men samtidig vil staten, hvis den ikke garanterer borgernes sikkerhed og opretholder voldsmonopolet, gradvis miste betydning, og mange almindelige borgere er næppe helt så trygge ved staten som tidligere.

  • Poul Pot

    @LFPC

    Jeg er enig i, at det er en tragedie, at vi ikke kan foretage os noget så simpelt og indlysende som at smide disse to tunesere ud (og også gerne marokkaneren, der allerede har opnået dansk statsborgerskab).

  • Janne

    LFPC

    Der fik jeg vist gavaldigt udstillet min uvidenhed hvad HA’ere angår. :o) Det er jeg ikke flov over.

  • Mette

    Peter Buch

    Peter Ørsteds bog om romerne og dagligdagen i det romerske rige havde succes i slutningen af 1980’erne, han populariserede stoffet ved at blande fiktion ind sin fremtilling, og det faldt i god jord hos mange. Men langtfra alle, og nogle af de kritiske var også eksperter og havde doktorgrad i emnet.

    Vi må altid være opmærksomme på, at der er meget som vi ikke ved, og at vores kilder mest vedrører overklassen. Jeg mener ikke at have læst seriøse fremstillinger, hvor det med parallelsamfundene er blevet fremhævet som problemer for romerrigets sammenhængskraft, og umiddelbart vil jeg tro, at det forholdt sig lige omvendt.

    En romersk soldat var typisk udstationeret langt hjemmefra og fik typisk ingen eller yderst få informationer fra sit hjemland. Der var ingen aviser, radio, tv, internet, telefon, telegraf, let tilgængelig infrastruktur, store pengeoverførsler eller andet, der holdt hans oprindelige kultur ved lige i hans hverdag, kun eventuelle landsmænd, som var i samme situation. Alene deri bestod der en væsentlig forskel fra vore dages forhold med det ultraaktive fødekæder mellem muslimske hjemlande og muslimsk indvandrerkultur i den vestlige verden. Teknikken og de nemme rejser og bl.a. oliepenge fra Mellemøsten er vel kultursammenstødets mest effektive samfundsundergraver – altså set med vore øjne.

    Som du ved, var det ypisk og naturligt, at de romerske soldater fandt sig koner blandt lokale kvinder og stiftede familier i det nye land, og når de var færdige med deres soldatertjeneste fik de overladt et stykke jord på stedet som en slags efterløn.

    Det kan diskuteres, hvor meget latin, der fx taltes i det romerske Britannien, men vi kan være ret sikker på, at de romerske soldaters børn talte et lokalt anvendt sprog og følte sig som lokale og aldrig fik nogen form for forbindelse med deres fars oprindelige land, medmindre de selv blev romerske soldater og udstationeret der. Dette kunne imidlertid let undgås, hvis man ønskede det fra romersk side.

    Jeg kan ikke se andet, end at der mest sandsynligt fandt en ægte assimilation sted, alene af den grund at alt andet i praksis ville være enten umuligt eller for besværligt og tabsgivende. Man måtte passe på det, som man havde erhvervet sig af goodwill og ejendom.

    I mit sind er der ikke tvivl om, at storriger eksisterer på begrænst tid, og at de før eller senere kommer til at lide af “metaltræthed”, bl.a. fordi entusiasmen og disciplinen forsvinder i de statsbærende lag og derfra forplanter sig nedad. Mange mener, at de muslismke storriger fik et af sine dødsstød pga. brug af rusmidler, og hvem ved, om vort Europa ikke dør på samme måde af forkælelse, mangel på selvdisciplin og trang til overforbrug.

    Tager man fx en garnisonsby i det romerske Britannien havde den en militærkerne udformet efter gængs mønster, og omkring denne kerne opstod en bydel, hvor håndværkere og soldaternes familie slog sig ned. Man kunne bygge de templer og helligdomme for sit hjemlands guder, som man ønskede, og arkæologerne har fundet spor efter religioner, der har deres rod i fjerne kulturer i andre verdensdele. Men ingen af disse religioner overlevede kristendommen. Måske kan de spores i mytologien, men derom ved jeg intet. Det er jo især den store keltiske mytologi, der har haft eftertidens interesse, og som er blevet romantiseret både på de britiske øer og i USA, fx af Kennedyerne.

    Gå endelig ikke glip af den svenske jurist og forfatter Stig Strömholms triologi “Dalen”, “Markerne” og “Skoven” (oversat af dronning Margrethe)

    Værket handler om en 16-årig romersk patricier, der lever en beskyttet tilværelse på et landsted i nutidends Alsace tæt på Strasbourg i året 451 e.Kr., da hunnerkongen Attila pludselig dukker op med sine horder og marcherer forbi. Læs hvordan alting falder fra hinanden, fordi det i forvejen var svækket af mangel på rettidig omhu, og hvordan den unge mand pludselig befinder sig i et nedbrændt landskab, hvor alle må overleve og klare sig, som de bedst kan.

    Noget af det, som jeg husker bedst, er da hovedpersonen forelsker sig i en fremmed dronning, skøn og rig, og hvordan idel lykke bliver til tomhed, fordi deres forskellige kulturer forhindrer dem i at kommunikere. Det er meget godt set og beskrevet, hvordan den medbragte “værkstøjskasse” fra egen kultur kan vise sig at være en forhindring for at forstå andres handle- og tænkemåde. Meget, meget spændende.

    Kort efter, at jeg havde læst bøgerne, tog vi til Alsace, og midt mellem frodige vinmarker og meget god mad kom jeg ustandselig til at tænke på Attila. Da vi krydsede grænsen til Danmark igen, opdagede jeg, at der foregik noget mystisk, og jeg blev selv forvekslet med en anden person, måske fordi jeg var klædt i sort fra top til tå. Den nat fangede politiet ualmindeligt mange illegale flygtninge, som menneskesmuglere forsøgte at få over grænsen. En af smuglerne var måske den mand, som mange gange forsøgte at kontakte mig, da jeg gik rundt i en af grænsekioskerne, og som min mand til sidst skældte ud, da han kom til. Jeg skrev et langt brev om det til politiet og fik et venligt takkebrev med ros for min iagttagelsesevne og opfordring til at skrive igen, hvis jeg atter fandt ud af noget. Man oplyste, at de fleste oplysninger får man fra private, der fatter mistanke om, at noget er galt. På et tidspunkt havde vi nær fået en araberdreng ind i bilen. 🙂

  • Peter Buch

    Mette

    Jeg havde ham som lærer og læste ikke bøgerne heller ikke de han havde skrevet dengang. Har købt den om Nero, jeg vil læse en dag.

    Parallelsamfund-problematikken i forbindelse med Romerriget vil jeg mene mere går på det magt-nære dets specifikke forhold hvorfra centrale beslutninger træffes med påvirkning ude i imperiet. Kulturen spredes fra centeret i vid udstrækning og dermed mener jeg vist kun udviklingen i selve Rom er af egentlig betydning med hensyn til disse paralleller. At udsendte soldater blev assimileret i de lokaliteter de blev sendt til kan vist være et klogt træk i forhold til alternativet – dragende hære på togt.