24
sep
Seneste opdatering: 25/9-08 kl. 1918
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

   i Trykkefrihedsselskabet. Video med Uhrskovs oplæg vil foreligge i løbet af torsdagen. Læs om bogen her. foto © Snaphanen

Intet nyt fra Storbritannien

It’s another case of political correctness gone mad. […] Family barred from burying their dead stepfather on a Saturday… because he isn’t a Muslim

Danmark får rånare och ovett från Sverige

Till följd av de många bank- och värdetransportrånen i Sverige har man varit tvungen att höja säkerheten rejält. Det gör att det är lättare att råna i Danmark, som ju har låg brottslighet jämfört med Sverige och därför inte behövt vidta lika rigorösa säkerhetsåtgärder. Sverige exporterar alltså rånare till Danmark. Trots detta, som ju får ärliga människor att skämmas, har den svenska eliten mage att vräka det mest imbecilla ovett över Danmark och danskarna. Falkblick blog , Svenska värderån på export till Danmark og Nye interessante tip om Loomis-kup

Allahu Akhbar

En dansker er indlagt på universitetshospitalet i Sarajevo efter at være blevet angrebet under en festival for homoseksuelle. Danskeren skulle være blandt de hårdest sårede, efter at unge mænd trak nogle af homofestivalens deltagere ud af biler og bankede dem. Kun et massivt politiopbud forhindrede mere vold, og betjentene måtte beskytte festivalsdeltagerne fra grupper af mennesker som råbte “Dræb bøsserne” og “Allahu akbar”, et muslimsk udtryk, som på arabisk betyder Gud er stor.Især Bosniens muslimske flertal var rasende over, at åbningen af festivalen faldt sammen med den hellige fastemåned ramadanen. Mange bosniere betragter den dag i dag homoseksualitet som en sygdom. Det gælder også medlemmer af forskellige politiske partier i landet.
Dansker såret efter angreb på homoparade og TV 2

For at dø

4750 anmeldte – 30-40.000 i alt mørketal inkluderet. Dette finder svenskerne sig i år efter år:

Den 17-åriga flickan blev gruppvåldtagen. Då bestämde hon sig för att ta livet av sig – tillsammans med sin kompis. – De svalde tabletter, säger en uppgiftslämnare. Sedan la sig flickorna vid en kyrka för att dö. Expressen

Dansk fjerkrægigant stolt over at være 100% halal – i Sverige

Borgerlig bums om Metro Stockholms Ramadan-tillæg med overskriften “Ett mångkulturellt samhälle”

Integrationspligt

Integrationsministeriet har barslet med et forslag til en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.

Når forslaget foreslås implementeret på “de unge”, mangler der nogle år, nemlig barndomsårene. Valg eller fravalg af radikale grupper sker ud fra barndommens “bagage”, men dette er slet ikke medtaget. Skal det gøres vanskeligt for ekstremistiske grupper at påvirke andre, er det nødvendigt, at de unge har fået den nødvendige ballast med fra barnsben. Derfor skal der i langt større grad fokuseres på mødrenes rolle og position samt styrkelse af denne.

 

Derfor undrer det, at kvinder som mødre eller kommende mødre er helt fraværende. Ganske vist nævnes de indirekte som “familie” eller “forældre”, men som primære omsorgsgivere og opdragere er kvindernes indsats essentiel for, om børnene under opvæksten tager afstand fra det samfund, de er en del af, og dermed lettere kan radikaliseres.

Det nødvendige link

Handlingsplanen bør derfor medtage de unge menneskers opvækst og deres mødres indflydelse herpå, da der ellers mangler et link til, hvorledes unges radikalisering måske bedst kan forhindres.

Hvis moderen er uden kendskab til det omgivende samfund, aldrig selv er blevet integreret og ikke taler et ord dansk, kan det bevirke, at børn allerede lider nederlag fra første skoledag, da uintegrerede, ikke-dansktalende mødre ikke kan hjælpe deres børn hverken med sproget eller integrationen.

Afvisning af inklusion betyder afvisning af deltagelse i demokratiprocesser og dermed afvisning af vestlige værdier såsom kvinders og mænds lige rettigheder.

Derfor må en handlingsplan til forebyggelse af radikalisering af unge mænd og kvinder også have til formål at integrere de ægtefællesammenførte kvinder af hensyn til deres børn og samfundet som helhed.

Ifølge Danmarks Statistik (2006) er der 60.000 af disse kvinder, der ikke er en del af det danske fællesskab, men det er disse kvinder, der uden at tale dansk og uden kendskab til det omgivende samfund har ansvaret for opvæksten af næste generation. Hvis kvinderne ikke selv føler sig som en del af samfundet, vil de naturligvis ikke være i stand til at støtte deres børn.

Det er derfor nødvendigt, at der indføres integrationspligt og ikke blot integrationstilbud. Mange kvinder fratages muligheden af deres ægtefælle. Kvinder for Frihed mener derfor, at alle socialcentre skal etablere en opsøgende ekspertgruppe, som skolerne refererer til, hvis en elev ikke møder op eller forsømmer uden lægeattest. Derved vil det straks kunne konstateres, hvad årsagen er til, at kvinden ikke møder til undervisning, og manden må foreholdes de konsekvenser, som han – og ikke hans ægtefælle – kommer til at bære, hvis hun ikke deltager i undervisningen, der tillige kontinuerligt skal omfatte information om egne rettigheder og ikke mindst ligeværd.

En absurditet

Forslaget foreslår involvering af imamer til forebyggelse af radikalisering. Dette er en absurditet. Præster ses (naturligvis) ikke foreslået som medvirkende ved forebyggelse af radikalisering af grupper af højreekstremister og venstreekstremister. De foranstaltninger, der træffes for at forhindre radikalisering, skal ikke for den ene gruppes vedkommende belastes med religiøs påvirkning, mens der på den anden gruppe tænkes anvendt pædagogiske metoder fra det 21. århundrede. Forslaget er en “dem” og “os”-tænkning.

Mødrene spiller en livsvigtig rolle, Vibeke Manniche, forkvinde, og Britta Mogensen, bestyrelsesmedlem, Kvinder for Frihed – med forf. tilladelse

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Vivi Andersen

    Det irriterer mig voldsomt, at bl.a. integrationsministeriet ikke kan finde ud af selv det mest åbenlyse nemlig, at det er mødrene og deres rolle, der skal tages fat på.

    Og i den forbindelse skal man også se at få kigget nærmere på den islamiske opdragelse af børn.

    Pigerne opdrages til placeringen som 2.klassesvæsener, at tjene fædrene, bedstefædrene, onklerne, brødrerne og gøre som DE siger.

    Drengene derimod bliver fra starten af livet opfattet som Allahs gave til menneskeheden og opdraget ud fra holdningen, at de er denne verdens herskere, som kvinder og vantro har at udvise respekt og underdagninghed.

    Disse drengebørns marcho-adfærd starter tidligt.

    Og både mødrene og de mandlige familiemedlemmer, samt miljøets øvrige muslimer, opmuntrer drengene til denne adfærd og ser samtidig med beundring på dem.

    Integrationsministerens forslag er ikke nok .

    Og det er “Kvinder for Frihed ” ellers udemærkede forslag heller ikke.

    Der vil ikke ske nogen mærkbar ændring før vi taget fat på at gennem-analysere denne specielle, islamiske børneopdragelse – og dernæst ud fra resultaterne af denne analyse frembringer brugbare foranstaltning der kan være med til at ændre på denne opdragelsesform.

  • Gerd

    Et delt folk. Nok en god aften i Trykkefrihedsselskabet.
    Måske det her er OT. Men er selve anerkendelsen af islam ikke med til at dele eller splitte befolkningen?
    En af de ting, jeg slet ikke forstår, er hvordan ”man” har båret sig ad med at give statsanerkendelse til diverse islamudgaver. Og jeg har ikke hverken set eller hørt nogen tale om det og er derfor desværre kun omgivet af egne spørgsmål og tanker. Og de er bl.a.:
    De islamiske trossamfund nyder ikke blot godt af loven om religionsfrihed (fra Kirkeministeriets side: ”Der er religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at borgerne har adgang til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning. Det er dog en betingelse, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, jf. grundlovens § 67. – Der er intet krav om, at den pågældende religion eller det pågældende samfund skal godkendes af staten. Trossamfund kan eksistere under den almindelige religions- og foreningsfrihed uden nogen form for offentlig registrering”). Flere af dem, måske alle, har også opnået statsanerkendelse. Ansøgning om anerkendelse behandles af justitsministeriet, før 2007 af kirkeministeriet.
    Hvad mon disse ministerier kiggede på, inden de gav disse anerkendelser? Så de på, hvilken adfærd islams grundskrifter kræver af sine tilhængere over for alle ikke-tilhængere? Var det inde i overvejelserne, at islam er et politisk, økonomisk, juridisk system med en lille religionsdel (ifølge bl.a. CSPI og Gert Wilders:”religionsdelen af koranen er ca på et Anders And blads tykkelse”)? Opfattede muslimerne anerkendelsen, som en accept af dhimmistatus for befolkningen? Blev det præciseret, at det udelukkende var religionsdelen, der fik anerkendelse?
    Anerkendelser kan genovervejes. Blev der begået fejl, må fejlen rettes og anerkendelsen præciseres eller inddrages.