– altså nøgen, sort  og homoseksuel. For som Malmø Kommunes Kulturbibliotek så rigtig skriver om den kommende  Ohlsson Wallin udstilling:

Photography …. is a media that in today’s society has a strong potential as a means of conveying values and creating role models……….Therefore it’s important to create an arena where we can observe the problems and intricacies with the photographic expression and analyze it’s uses from several different perspectives, such as gender, class and ethnicity.

…og ditten og datten som kuratorers kunstlyrik nu engang er. Fotografiet i klassekampens og pædagogikkens tjeneste, ikke en genre  jeg nogensinde  har dyrket. Kuratorer er  blevet kunstens karburatorer,   “for-fordøjere” – den  har på sin vis fået  flere  maver, ligesom en ko, så vi ikke  får for mange  fibre i hjernen. Det risikerer man nu ikke med Wallins PK- propaganda.  Når man ser hendes “kunst” opdager  man hurtigt, at den er nogenlunde  lige  så stimulerende og politisk udfordrende som SVT 1 og 2 i prime time,  børnetimen inklusive.. Man skal forestille sig Gudrun Schyman og Tiina Rosenberg som ultrakonforme, lesbiske fotografer på udkig efter motiver til Vänsterpartiets næste plakat. Min nærmeste  allusion er til statskunstnere  i det forne DDR, men det er der jo også de, der kalder det kunst. – Lars Vilks  har et tabt slaget på forhånd, hvis han vil nå  Wallin i kampen om etablissementets  gunst. Kunstens   verden er mangelunde, og  mæcener  udkommer i alle formater. Flest i small, de har nemlig fået  embede, som Kierkegaard sammenfatter det, og så skal der ikke løbes unødige  risici. Vil kunsthistorien huske epoken om 100 år, kunne det være  som “sen-socialdemokratisme -play it  safe skolen”.

Og apropos homoseksualitet – men fra en anden vinkel.  Københavns  Kommunes Integrationsnyt sep. 2008, beskæftiger sig med eksplosionen i terrorisering af homoseksuelle. (side 4). Der står en del om ofrene, men ikke  ét ord om gerningsmændene, hvorfor man må konkludere at kommunen ikke  vil vide  hvem de er. De skyklapper har  kommunen tilfælles  med Olsson Wallin. Sandheden er ikke konkret. Den er det, vi helst vil forestille os.

En intellektuel barmhjertighedsgerning,  II

AF UWE MAX JENSEN OG MORTEN PERREGAARD

“Vi har i dag den værste elite siden 1500-tallet. Den udviser godhed per stedfortræder og lader den laveste del af den danske befolkning betale prisen for sine beslutninger” …..“Jeg kan naturligvis ikke sige om, vi går mod en fuldtonet borgerkrig eller en lavintensitetskrig, og det kan da også være, at vi pludselig kommer overens, selvom der ikke er meget, der tyder på det. Men jeg spår, at fremtiden bliver dyster. Vi går ikke imod et fredeligere Europa, og vi bør i fremtiden sige nej til en skjult politisk dagsorden grundet på naivitet.” (Morten Uhrskov Jensen)   (foto:forfatterne)

Siden 1897 har Borgerforeningen i Nyborg huseret i et nærmest majestætisk medborgerhus på Nørre Voldgade i det historiske Nyborg, og de seneste år har medborgerhuset desuden lagt lokaler til foreningen Nomos’ årlige høstmøder. Lørdag 27. september 2008 var datoen for årets møde, hvor den imposante festsal med malerier af det arbejdende folk udgjorde den fysiske ramme omkring fire foredrag og en enkelt prisuddeling.

Høstmødets foredragsholdere var – i rækkefølge – Ole Birk Olesen – forfatter, journalist og ansvarshavende redaktør for den borgerlige netavis 180 grader, der talte over emnet: Om liberalisme vs. konservatisme.
Filosof og lærer ved Vallekilde Højskole, Asger Trier Engberg, der var indbudt til at tale om emnet: Om økonomisk eller demokratisk frihed.
Historiker og ph.d. Dan H. Andersen: Om den politiske brug af konspirationsteorier fra nazisterne til vore dages islamister.
Og historiker, cand. mag. og redaktør af tidsskriftet NOMOS, Morten Uhrskov Jensen, der talte om den danske udlændingedebat i tidsrummet 1983 til 2007 med udgangspunkt i hans ny bog “Et delt folk – Dansk udlændingepolitik 1983-2008” (forlaget Lysias).
Første taler på høstmødet var Ole Birk Olesen, og i sin powerpoint præsentation tog han tilhørerne med helt tilbage til sit barndomshjem “Olufsminde” i Sønderjylland og udpegede sit gamle drengeværelse ved hjælp af Google Maps. På luftfotoet fremgik det tydeligt, at Birk Olesens værelse lå modsat af gårdens rummelige gylletank.
Foredraget skulle ifølge Ole Birk Olesen at slå fast, at han er politisk liberal, men kulturelt konservativ. Øjensynligt for at aflive en myte om liberalister som en slags kulturelle hedonister.
Ole Birk Olesen slog til lyd for en række værdier, som han selv var blevet indpodet under sin opvækst i det sønderjyske, og foredragets pointe var, at velfærdsstaten i vid udstrækning har undermineret disse værdier. Således dokumenterede han ved hjælp af kurver, at indkomstudviklingen for den gennemsnitlige dansker på overførselsindkomst er eksploderet siden 1970’erne, og ifølge Birk Olesen var denne udvikling en stærkt medvirkende årsag til nogle borgeres ringe tilknytning til det danske arbejdsmarked – det kan simpelthen ikke betale sig at arbejde for de lavestlønnede danskere.
Desuden påpegede Ole Birk Olesen, at antallet af voldsanmeldelser er seks gange højere i dag end i 1960, mens antallet af tyverianmeldelser er firedoblet. Han konstaterede derfor, at en af de værdier, han var vokset op med – respekt for andres liv og ejendom – er ved at gå i opløsning.
Det stærkt øgede antal skilsmisser, som blev præsenteret under overskriften “Ødelagte familier”, så Ole Birk Olesen som en direkte konsekvens af, at det for mange par økonomisk kan betale sig at blive skilt.
Ole Birk Olesen opsummerede sit foredrag i en klar konklusion: “Velfærdsstaten spiller sin rolle i samfundets opløsning.”
Efter foredraget takkede flere af de aktive tilhørere for et godt oplæg, men de fleste mødedeltagere gav i mere eller mindre skarpe vendinger udtryk for, at indvandringen og i knap så stor udstrækning velfærdsstaten har sin væsentlige andel i afviklingen af de værdier, som Ole Birk Olesen fremhævede som efterstræbelsesværdige. Ole Birk Olesen fastholdt, at han ikke så indvandring i sig selv som problematisk, hvis den ikke blev understøttet økonomisk af offentlig støtte.
Mest kontant i deres kritik af Birk Olesen var folketingsmedlem Søren Krarup (DF), der mente, at Olesen var overfladisk i sin (liberale) argumentation, mens Thomas Kierstein, formand for Århus mod Moskeen, der opponerer mod en moské i Århus Vest, fremførte, at Ole Birk Olesen lagde for stor vægt på grupperettigheder og dermed svigtede de individer, der ønskede at bryde med deres (lov)religiøse bagland. Den kommentar afstedkom et betragteligt bifald fra salen, mens Birk Olesen nøjedes med at konstatere, at den kamp måtte de enkelte individer tage, selvom det var hårdt.
 
Vi kan lukke grænserne
 
Næste taler var filosof Asger Trier Engberg, der i sit foredrag kom så vidt omkring, at det indimellem fremstod en anelse ufokuseret. Han slog blandt andet til lyd for, at vigtige våben i kampen mod islamisering er samtale og reel oplysning. Samtalen skulle imidlertid ikke omfatte alle, da Asger Trier Engberg fandt det formålsløst at gå i dialog med blandt andet voldelige islamister.
Filosoffen mente i modsætning til Ole Birk Olesen, at indvandringen og herunder arbejdskraftens fri bevægelighed er væsentlige årsager til tingenes tilstand, og han eksemplificerede ved at henvise til en nylig voldtægt i Århus, hvor gerningsmanden var en bulgarer. Asger Trier Engberg så denne voldtægt som en direkte udløber af EU’s krav om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Filosoffen udtrykte dog et vist håb for den fremtidige udvikling.
“Det er ikke uafvendeligt. Det er os selv, der har åbnet grænserne, og vi kan lukke dem igen,” sagde han.
 
Prismodtager i djelleba
 
Efter Asger Trier Engbergs foredrag var det tid til at uddele Nomos’ årlige pris, som tildeles en person, der har gjort en aktiv indsats for at øge indvandringen og EU-integration, og det er i Nomos-regi ikke at betegne som hæderfulde gerninger. Med prisen følger for kvinders vedkommende en hijab og for mænds vedkommende en djelleba. Begge indkøbt i “Islamic Wear” i Griffenfeldsgade på Nørrebro.
Tre medlemmer af Nomos – Adam Wagner, Morten Uhrskov Jensen og Michael Pihl – havde nomineret tre personer til årets pris.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var indstillet af Adam Wagner med baggrund i, at statsministeren har gjort Lissabon-traktaten til gældende lov i Danmark. Morten Uhrskov Jensen indstillede Grundfos’ bestyrelsesformand og tidligere koncernchef Niels Due Jensen med baggrund i Niels Due Jensens manglende opbakning til ytringsfriheden til fordel for pumpesalg i Mellemøsten. Mens Michael Pihl indstillede apologet og ateist Anders Bøtter, der er initiativtager til projektet “Undskyld Muhammed”, der indbragte Bøtter en islamisk kulturpris i Abu Dhadi.
Anders Bøtter fik imidlertid ikke endnu en pris. Han måtte nøjes med tre stemmer. Derimod var der tæt løb mellem bestyrelsesformand Niels Due Jensen og statsministeren. Due Jensen fik 17 stemmer, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen med 21 stemmer løb af med sejren og den muslimske djelleba.
Repræsentanter fra Nomos vil i den nærmeste fremtid overrække Anders Fogh Rasmussen præmien.
 
“Beskidte mus”
 
Efter frokost gjaldt det dagens to sidste foredrag. Første mand var historiker Dan H. Andersen. Han gav en interessant indføring i konspirationsteoriers udbredelse og slog fast, at konspirationsteorier først og fremmest er anti-demokratiske redskaber, det er svært at få has på.
“Da jeg sad på mit kontor og så flyene ramme World Trade Center, kunne jeg ikke tro, at mellem en fjerdedel og en sjettedel af alle amerikanere få år senere ville tro, at præsident Bush stod bag angrebet. Konspirationsteorier er et politisk våben. En virus, som muterer efter behov, hvor den stærkeste teori efter borgernes behov overlever,” forklarede Dan H. Andersen.
Efter indledningen viste Dan H. Andersen et filmklip, hvor en iransk professor i filmvidenskab og islamisk filosofi fremlagde sin tolkning af “Tom og Jerry”. Ifølge den iranske professor blev jøder omkring 1940 associeret med mus i en europæisk sammenhæng, og “Tom og Jerry” skulle derfor være lavet for at ændre europæernes opfattelse af mus subsidiært jøder. Europæerne skulle bringes væk fra en opfattelse af mus som beskidte henimod en opfattelse af musen som et sødt og charmerende væsen. Altså var tegnefilmen “Tom og Jerry” ifølge den iranske professor et fuldtonet stykke propaganda fra den zionistiske Walt Disneys hånd.
Dan H. Andersen kunne imidlertid oplyse, at “Tom og Jerry” ikke er fra 1940, men er skabt langt tidligere, og at Walt Disney ikke er skaberen af “Tom og Jerry”. Men ifølge Dan H. Andersen ville fremførelsen af sådanne argumenter sandsynligvis være spildte på den iranske professor.
“Et af kendetegnene ved tilhængere af konspirationsteorier er, at de er argumentationsresistente, og et konspiratinoidt verdensbillede giver sig udslag i totalt irrationelle og absurde beslutninger, og som et politisk mål udgør det derfor en trussel i et moderne demokratisk samfund,” sagde Dan H. Andersen.
 
Godhed per stedfortræder
 
Sidste mand på talerstolen var Nomos’ egen Morten Uhrskov Jensen. Han talte med udgangspunkt i sin bog “Et delt folk”. Foredraget indeholdt en stærk kritik af den herskende klasse og konsekvenserne af masseindvandringen.
“Vi har i dag den værste elite siden 1500-tallet. Den udviser godhed per stedfortræder og lader den laveste del af den danske befolkning betale prisen for sine beslutninger,” sagde Morten Uhrskov Jensen.
Han mente, at en lang række politiske partier havde svigtet i forbindelse med udformningen af den danske indvandringspolitik. Men det største svigt lå efter Uhrskov Jensens mening hos Socialdemokaterne, da de ifølge Uhrskov Jensen i særlig grad havde svigtet partiets egne kernevælgere.
I en diagnose af Vestens aktuelle tilstand nåede Uhrskov Jensen frem til følgende konklusion:
“Vesten lider af en alvorlig kulturel svækkelse påført af os selv.”
Som afslutning på foredraget opridsede Morten Uhskov Jensen med forbehold en række scenarier for fremtiden:
“Jeg kan naturligvis ikke sige om, vi går mod en fuldtonet borgerkrig eller en lavintensitetskrig, og det kan da også være, at vi pludselig kommer overens, selvom der ikke er meget, der tyder på det. Men jeg spår, at fremtiden bliver dyster. Vi går ikke imod et fredeligere Europa, og vi bør i fremtiden sige nej til en skjult politisk dagsorden grundet på naivitet.”
Efter foredraget rettede Søren Krarup fra salen en stor tak til Morten Uhrskov Jensen.
“Vi har levet i en koncentreret løgnagtighed. Den gør din bog op med. Din bog er en intellektuel barmhjertighedsgerning,” sagde Søren Krarup.
 
Datoen for næste års høstmøde er lørdag 26. september 2009.