2
okt
Seneste opdatering: 3/10-08 kl. 0026
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

– altså nøgen, sort  og homoseksuel. For som Malmø Kommunes Kulturbibliotek så rigtig skriver om den kommende  Ohlsson Wallin udstilling:

Photography …. is a media that in today’s society has a strong potential as a means of conveying values and creating role models……….Therefore it’s important to create an arena where we can observe the problems and intricacies with the photographic expression and analyze it’s uses from several different perspectives, such as gender, class and ethnicity.

…og ditten og datten som kuratorers kunstlyrik nu engang er. Fotografiet i klassekampens og pædagogikkens tjeneste, ikke en genre  jeg nogensinde  har dyrket. Kuratorer er  blevet kunstens karburatorer,   “for-fordøjere” – den  har på sin vis fået  flere  maver, ligesom en ko, så vi ikke  får for mange  fibre i hjernen. Det risikerer man nu ikke med Wallins PK- propaganda.  Når man ser hendes “kunst” opdager  man hurtigt, at den er nogenlunde  lige  så stimulerende og politisk udfordrende som SVT 1 og 2 i prime time,  børnetimen inklusive.. Man skal forestille sig Gudrun Schyman og Tiina Rosenberg som ultrakonforme, lesbiske fotografer på udkig efter motiver til Vänsterpartiets næste plakat. Min nærmeste  allusion er til statskunstnere  i det forne DDR, men det er der jo også de, der kalder det kunst. – Lars Vilks  har et tabt slaget på forhånd, hvis han vil nå  Wallin i kampen om etablissementets  gunst. Kunstens   verden er mangelunde, og  mæcener  udkommer i alle formater. Flest i small, de har nemlig fået  embede, som Kierkegaard sammenfatter det, og så skal der ikke løbes unødige  risici. Vil kunsthistorien huske epoken om 100 år, kunne det være  som “sen-socialdemokratisme -play it  safe skolen”.

Og apropos homoseksualitet – men fra en anden vinkel.  Københavns  Kommunes Integrationsnyt sep. 2008, beskæftiger sig med eksplosionen i terrorisering af homoseksuelle. (side 4). Der står en del om ofrene, men ikke  ét ord om gerningsmændene, hvorfor man må konkludere at kommunen ikke  vil vide  hvem de er. De skyklapper har  kommunen tilfælles  med Olsson Wallin. Sandheden er ikke konkret. Den er det, vi helst vil forestille os.

En intellektuel barmhjertighedsgerning,  II

AF UWE MAX JENSEN OG MORTEN PERREGAARD

“Vi har i dag den værste elite siden 1500-tallet. Den udviser godhed per stedfortræder og lader den laveste del af den danske befolkning betale prisen for sine beslutninger” …..“Jeg kan naturligvis ikke sige om, vi går mod en fuldtonet borgerkrig eller en lavintensitetskrig, og det kan da også være, at vi pludselig kommer overens, selvom der ikke er meget, der tyder på det. Men jeg spår, at fremtiden bliver dyster. Vi går ikke imod et fredeligere Europa, og vi bør i fremtiden sige nej til en skjult politisk dagsorden grundet på naivitet.” (Morten Uhrskov Jensen)   (foto:forfatterne)

Siden 1897 har Borgerforeningen i Nyborg huseret i et nærmest majestætisk medborgerhus på Nørre Voldgade i det historiske Nyborg, og de seneste år har medborgerhuset desuden lagt lokaler til foreningen Nomos’ årlige høstmøder. Lørdag 27. september 2008 var datoen for årets møde, hvor den imposante festsal med malerier af det arbejdende folk udgjorde den fysiske ramme omkring fire foredrag og en enkelt prisuddeling.

Høstmødets foredragsholdere var – i rækkefølge – Ole Birk Olesen – forfatter, journalist og ansvarshavende redaktør for den borgerlige netavis 180 grader, der talte over emnet: Om liberalisme vs. konservatisme.
Filosof og lærer ved Vallekilde Højskole, Asger Trier Engberg, der var indbudt til at tale om emnet: Om økonomisk eller demokratisk frihed.
Historiker og ph.d. Dan H. Andersen: Om den politiske brug af konspirationsteorier fra nazisterne til vore dages islamister.
Og historiker, cand. mag. og redaktør af tidsskriftet NOMOS, Morten Uhrskov Jensen, der talte om den danske udlændingedebat i tidsrummet 1983 til 2007 med udgangspunkt i hans ny bog “Et delt folk – Dansk udlændingepolitik 1983-2008” (forlaget Lysias).
Første taler på høstmødet var Ole Birk Olesen, og i sin powerpoint præsentation tog han tilhørerne med helt tilbage til sit barndomshjem “Olufsminde” i Sønderjylland og udpegede sit gamle drengeværelse ved hjælp af Google Maps. På luftfotoet fremgik det tydeligt, at Birk Olesens værelse lå modsat af gårdens rummelige gylletank.
Foredraget skulle ifølge Ole Birk Olesen at slå fast, at han er politisk liberal, men kulturelt konservativ. Øjensynligt for at aflive en myte om liberalister som en slags kulturelle hedonister.
Ole Birk Olesen slog til lyd for en række værdier, som han selv var blevet indpodet under sin opvækst i det sønderjyske, og foredragets pointe var, at velfærdsstaten i vid udstrækning har undermineret disse værdier. Således dokumenterede han ved hjælp af kurver, at indkomstudviklingen for den gennemsnitlige dansker på overførselsindkomst er eksploderet siden 1970’erne, og ifølge Birk Olesen var denne udvikling en stærkt medvirkende årsag til nogle borgeres ringe tilknytning til det danske arbejdsmarked – det kan simpelthen ikke betale sig at arbejde for de lavestlønnede danskere.
Desuden påpegede Ole Birk Olesen, at antallet af voldsanmeldelser er seks gange højere i dag end i 1960, mens antallet af tyverianmeldelser er firedoblet. Han konstaterede derfor, at en af de værdier, han var vokset op med – respekt for andres liv og ejendom – er ved at gå i opløsning.
Det stærkt øgede antal skilsmisser, som blev præsenteret under overskriften “Ødelagte familier”, så Ole Birk Olesen som en direkte konsekvens af, at det for mange par økonomisk kan betale sig at blive skilt.
Ole Birk Olesen opsummerede sit foredrag i en klar konklusion: “Velfærdsstaten spiller sin rolle i samfundets opløsning.”
Efter foredraget takkede flere af de aktive tilhørere for et godt oplæg, men de fleste mødedeltagere gav i mere eller mindre skarpe vendinger udtryk for, at indvandringen og i knap så stor udstrækning velfærdsstaten har sin væsentlige andel i afviklingen af de værdier, som Ole Birk Olesen fremhævede som efterstræbelsesværdige. Ole Birk Olesen fastholdt, at han ikke så indvandring i sig selv som problematisk, hvis den ikke blev understøttet økonomisk af offentlig støtte.
Mest kontant i deres kritik af Birk Olesen var folketingsmedlem Søren Krarup (DF), der mente, at Olesen var overfladisk i sin (liberale) argumentation, mens Thomas Kierstein, formand for Århus mod Moskeen, der opponerer mod en moské i Århus Vest, fremførte, at Ole Birk Olesen lagde for stor vægt på grupperettigheder og dermed svigtede de individer, der ønskede at bryde med deres (lov)religiøse bagland. Den kommentar afstedkom et betragteligt bifald fra salen, mens Birk Olesen nøjedes med at konstatere, at den kamp måtte de enkelte individer tage, selvom det var hårdt.
 
Vi kan lukke grænserne
 
Næste taler var filosof Asger Trier Engberg, der i sit foredrag kom så vidt omkring, at det indimellem fremstod en anelse ufokuseret. Han slog blandt andet til lyd for, at vigtige våben i kampen mod islamisering er samtale og reel oplysning. Samtalen skulle imidlertid ikke omfatte alle, da Asger Trier Engberg fandt det formålsløst at gå i dialog med blandt andet voldelige islamister.
Filosoffen mente i modsætning til Ole Birk Olesen, at indvandringen og herunder arbejdskraftens fri bevægelighed er væsentlige årsager til tingenes tilstand, og han eksemplificerede ved at henvise til en nylig voldtægt i Århus, hvor gerningsmanden var en bulgarer. Asger Trier Engberg så denne voldtægt som en direkte udløber af EU’s krav om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Filosoffen udtrykte dog et vist håb for den fremtidige udvikling.
“Det er ikke uafvendeligt. Det er os selv, der har åbnet grænserne, og vi kan lukke dem igen,” sagde han.
 
Prismodtager i djelleba
 
Efter Asger Trier Engbergs foredrag var det tid til at uddele Nomos’ årlige pris, som tildeles en person, der har gjort en aktiv indsats for at øge indvandringen og EU-integration, og det er i Nomos-regi ikke at betegne som hæderfulde gerninger. Med prisen følger for kvinders vedkommende en hijab og for mænds vedkommende en djelleba. Begge indkøbt i “Islamic Wear” i Griffenfeldsgade på Nørrebro.
Tre medlemmer af Nomos – Adam Wagner, Morten Uhrskov Jensen og Michael Pihl – havde nomineret tre personer til årets pris.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var indstillet af Adam Wagner med baggrund i, at statsministeren har gjort Lissabon-traktaten til gældende lov i Danmark. Morten Uhrskov Jensen indstillede Grundfos’ bestyrelsesformand og tidligere koncernchef Niels Due Jensen med baggrund i Niels Due Jensens manglende opbakning til ytringsfriheden til fordel for pumpesalg i Mellemøsten. Mens Michael Pihl indstillede apologet og ateist Anders Bøtter, der er initiativtager til projektet “Undskyld Muhammed”, der indbragte Bøtter en islamisk kulturpris i Abu Dhadi.
Anders Bøtter fik imidlertid ikke endnu en pris. Han måtte nøjes med tre stemmer. Derimod var der tæt løb mellem bestyrelsesformand Niels Due Jensen og statsministeren. Due Jensen fik 17 stemmer, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen med 21 stemmer løb af med sejren og den muslimske djelleba.
Repræsentanter fra Nomos vil i den nærmeste fremtid overrække Anders Fogh Rasmussen præmien.
 
“Beskidte mus”
 
Efter frokost gjaldt det dagens to sidste foredrag. Første mand var historiker Dan H. Andersen. Han gav en interessant indføring i konspirationsteoriers udbredelse og slog fast, at konspirationsteorier først og fremmest er anti-demokratiske redskaber, det er svært at få has på.
“Da jeg sad på mit kontor og så flyene ramme World Trade Center, kunne jeg ikke tro, at mellem en fjerdedel og en sjettedel af alle amerikanere få år senere ville tro, at præsident Bush stod bag angrebet. Konspirationsteorier er et politisk våben. En virus, som muterer efter behov, hvor den stærkeste teori efter borgernes behov overlever,” forklarede Dan H. Andersen.
Efter indledningen viste Dan H. Andersen et filmklip, hvor en iransk professor i filmvidenskab og islamisk filosofi fremlagde sin tolkning af “Tom og Jerry”. Ifølge den iranske professor blev jøder omkring 1940 associeret med mus i en europæisk sammenhæng, og “Tom og Jerry” skulle derfor være lavet for at ændre europæernes opfattelse af mus subsidiært jøder. Europæerne skulle bringes væk fra en opfattelse af mus som beskidte henimod en opfattelse af musen som et sødt og charmerende væsen. Altså var tegnefilmen “Tom og Jerry” ifølge den iranske professor et fuldtonet stykke propaganda fra den zionistiske Walt Disneys hånd.
Dan H. Andersen kunne imidlertid oplyse, at “Tom og Jerry” ikke er fra 1940, men er skabt langt tidligere, og at Walt Disney ikke er skaberen af “Tom og Jerry”. Men ifølge Dan H. Andersen ville fremførelsen af sådanne argumenter sandsynligvis være spildte på den iranske professor.
“Et af kendetegnene ved tilhængere af konspirationsteorier er, at de er argumentationsresistente, og et konspiratinoidt verdensbillede giver sig udslag i totalt irrationelle og absurde beslutninger, og som et politisk mål udgør det derfor en trussel i et moderne demokratisk samfund,” sagde Dan H. Andersen.
 
Godhed per stedfortræder
 
Sidste mand på talerstolen var Nomos’ egen Morten Uhrskov Jensen. Han talte med udgangspunkt i sin bog “Et delt folk”. Foredraget indeholdt en stærk kritik af den herskende klasse og konsekvenserne af masseindvandringen.
“Vi har i dag den værste elite siden 1500-tallet. Den udviser godhed per stedfortræder og lader den laveste del af den danske befolkning betale prisen for sine beslutninger,” sagde Morten Uhrskov Jensen.
Han mente, at en lang række politiske partier havde svigtet i forbindelse med udformningen af den danske indvandringspolitik. Men det største svigt lå efter Uhrskov Jensens mening hos Socialdemokaterne, da de ifølge Uhrskov Jensen i særlig grad havde svigtet partiets egne kernevælgere.
I en diagnose af Vestens aktuelle tilstand nåede Uhrskov Jensen frem til følgende konklusion:
“Vesten lider af en alvorlig kulturel svækkelse påført af os selv.”
Som afslutning på foredraget opridsede Morten Uhskov Jensen med forbehold en række scenarier for fremtiden:
“Jeg kan naturligvis ikke sige om, vi går mod en fuldtonet borgerkrig eller en lavintensitetskrig, og det kan da også være, at vi pludselig kommer overens, selvom der ikke er meget, der tyder på det. Men jeg spår, at fremtiden bliver dyster. Vi går ikke imod et fredeligere Europa, og vi bør i fremtiden sige nej til en skjult politisk dagsorden grundet på naivitet.”
Efter foredraget rettede Søren Krarup fra salen en stor tak til Morten Uhrskov Jensen.
“Vi har levet i en koncentreret løgnagtighed. Den gør din bog op med. Din bog er en intellektuel barmhjertighedsgerning,” sagde Søren Krarup.
 
Datoen for næste års høstmøde er lørdag 26. september 2009.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Johansen

    Én af medlemmerne af den svigefulde elite er som følger:

    http://jp.dk/indland/indland_politik/article1474896.ece

    En sand multi kulti aktivist lønnet af skatteyderne. Og så skal det hele selvfølgelig lige retfærdiggøres ved at lave paralleliseringen til jøderne.
    Hvor er han styg denne islams nyttige idiot.

  • Skål
  • @ Johansen: Efter hvad Karen Jespersen sagde forleden, er de to vist ikke enige. Og det er jo de børn, der trænger allermest til at gå i skole. HUn har iøvrigt en ret skarp kronik i avisen idag: Nej til islamiske særregler

    Og så en ny Khader forening – man bliver helt nervøs, men han skal jo tænke på at der er en tid efter næste folketingsvalg. Hvis man kunne leve af ant-islamisme, så ville denne blog være betydeligt mere fyldig.

    Khader stifter forening mod islamisme

    Folketingspolitikeren Naser Khader (LA) er medstifter af en forening af internationalt berømte islamisme-kritikere, som vil gøre København til epicentrum for kampen mod muslimsk fanatisme.

    Det skriver Weekendavisen i morgen.

    Foreningen blev stiftet på et fransk vinslot for halvanden måned siden, men navn og medlemsliste holdes foreløbig tæt til kroppen.

    Lederen af Liberal Alliance har en ambition om at gøre Danmark til “ytringsfrihedens land” og arbejder derfor på at arrangere en “ytringsfrihedskonference” i København hvert andet år.

    http://borsen.dk/politik/nyhed/141817/newsfeeds_rss/

  • .

    Politiken indrømmer også religiøs diskrepans. Her Læsernes Redaktør Henrik Kaufholz:

    “For Politiken er langt hårdere ved Gud og Jesus Kristus end ved Muhammed.”

    Desuden skriver Henrik Kaufholz:

    “På det punkt (hvordan man forholder sig til kritik af sin religion, red.) er der stor forskel på stærkt troende muslimer og stærkt troende kristne. Inderligt troende danske kristne leger ikke med tanken om at brænde Politiken af.”

    http://blog.politiken.dk/laesernesredaktoer/2008/09/29/jesus-mere-i-sk udlinjen-end-muhammed/

  • Janne

    Johansen

    Det viser bare at det bl.a. er universietsverdenen der baner vejen for øget islamisering af vort samfund og i det hele taget arbejder på at sprøjte mere religion og religiøse dogmer ud i det offentige rum.

    Men universiteter har tidligt kridtet skoene ved at være nogen af de første til at indføre bederum i Danmark.

  • Janne

    PS

    Det glæder mig at blogs som bl.a. Uriasposten og Snaphanen hen ad vejen får dokumenteret hvor mange forskere der faktisk ikke kan nøjes med at forske i religion eller i religiøse praksisser og skrive om det, men også mener at de er ansat til at fortælle os alle i diverse aviser og programmer, at vi skal indføre diverse religiøse dogmer og praksisser i vores ellers sekulære samfund.

    Jeg kalder dem for missionerende forskere. De missionerer for øget religiøs regulering af vort samfund. Det er noget af en paradoks at det netop er fra universiteter den meget anmassende mission kommer fra.

  • nimu

    Det, som Morten Uhrskov åbentbart ikke sagde er, at “godheden” betales af de andres penge, ikke mine!
    Dette er for det første, en barsk kendsgerning, for det andet, en fatal vildfarelse.
    Når vi giver andre mennesker ret til at råde over vore optjente midler, viser al erfaring at det går rivende galt.

    Sagsbehandler, socialrådgiver, praktiserende læger, personale i sunmdhedsvæsenet, socialvæset, kriminalforsorgen, styrende og overordnede organer tilvender sig skamløst dét som burde være mit!

    Hvor er min fri vilje til at afgøre hvad og hvilket jeg vil støtte med mine egne penge?
    Hvor er min mulighed for, at sige fra overfor de størrelser, som har bemægtiget sig mine penge?

    Hvordan får jeg frihed til at sikre min familie og de formål jeg finder værd at støtte?

    Fortæl mig nu, hvilket parti jeg bør stemme på ved næste valg!

  • Janne har fuldstændig ret. Lad os få endnu mere afsløring af de ‘forførerens’ trick som mange forskere benytter for at os til at smide alt tøjet og overgive os til deres lyster og manipulationer.
    I øvrigt er indlægget En nøgen Jesus… dog utrolig godt skrevet, med humor og en skarphed som gør det brugbart i hverdagens undren over dårskaben! Den lille Kierkegaard sammenfatning ‘de har fået embede,’ Tak for den.

  • Matti från Finland

    Steen , det enda “speciella” med Elisabeth Olsson-Wallin och hennes fotografikonst är att hon är lesbisk. Det är allt.

  • Peter Buch

    På Selskabet til ytringsfriheds indførsel i Danmark og resten af verdens vegne er det en tilfredsstillelse at også hr. Khader støtter formålet om ytringsfriheds indførsel, endda også Selskabets idé-projektet om en konference om ytringsfrihed tidligere fremsat på foreningens vegne på Uffe Ellemanns blog på Berlingske Tidende.
    Peter Buch

  • Vivi Andersen

    Janne 2.okt. 9:58

    Det underlige ved denne hjælpende hånd til islamiseringen visse af universiteternes folk yder er, at de med dette saver i den gren de selv sidder på!

    For hvis nogen skulle være hinandens modsætninger er det videnskab og religion.

    Det er virkelig uhyrligt at tænke på de knæfald der gøres for Islam.

    Alt, simpelthen alt bliver stille og roligt inficeret af denne grønne elendighed.

  • Janne

    Kommentarer til artikel af Uwe Max Jensen og Morten Perregaard om Nomos høstmøde.

    Først vil jeg sige vedr. fotoet, at der trænger gevaldigt til tiltag der kan tiltrække yngre deltagere til sådanne møder. Siger deltagersammensætningen noget om mødets karakter eller om en ungdom der i stigende grad er historieløs og derfor ikke ved noget om engang for 40 år siden da vi ikke var blevet belemret med profetspøgelset og derfor ikke kan se hvor vigtige frihedsrettigheder og netop møder som Nomos’ høstmøde er?

    Bortset fra det så er det et pragtfuldt lokale. Dekoreret i en tid da danskere ikke var flove over eller fremmedgjort over for egen kultur og historie. Der burde fokus på sådanne lokaler/huse i Danmark. Mange flere skulle have glæde og lærdom af at se dem, for det er fin illustrativ Danmarkshistorie. Helt unge danskere burde en tur rundt og stifte bekendtskab med egen kultur via vægmalerier, gobeliner og tapeter i lokaler som det her viste.

    M.h.t. Ole Birk Olesen, så er hans holdninger ærlig talt ikke min kop the og jeg mener at der kunne have været inviteret en anden end ham til mødet. Evt. en kvinde. For det er jo et rigtig drenge spejdermøde der er blevet holdt. Jeg bryder mig ikke om den holdning som Birk repræsenterer; at de svage i samfundet selv må kæmpe sig ud af armod og undertrykkelse. På det punkt lyder han som en typisk selvcentreret, udannet storbonde. Hvis man har boet i nærheden af den holdning, så kan den lugtes med 2 km’s afstand. I starten troede jeg at han var et frisk borgerligt pust fra den liberale klub, men jeg mener mig noget snydt. I hans holdningers kølvand forsvinder børn, kvinder og svage individer i et voldsomt motorbrøl. Beklager, men sådan har jeg det med Birk. Jeg er heller ikke enig i at det er velfærden der opløser vores samfund. Det er det i hvert fald ikke udelukkende. Det er bl.a. Birks holdninger og religiøs og liberalistisk intolerance og kynisme, der gør det. Sammenhængskraften splittes ad både kulturelt, religiøst og økonomisk samt socialt i disse her år.

    Vedr. Engberg, så er jeg enig i at vi skal have mere oplysning vedr. islamisering, men vi skal i lige så høj grad have sat grænser for islamisme og grænser for islamisering af vort land og samfund. Slut med særregler og religiøs intolerance i vores samfund. Han har også ret i at arbejdskraftens fri bevægelighed fører mere vold til Danmark. Desuden mener jeg at vi nu tvinges til mere religiøs intolerance og undertrykkelse og apartheid kultur til Danmark via arbejdskraftens fri bevægelighed.

    Loven om arbejdskraftens fri bevægelighed og det at vore grænser står pivåbne trækker simpelthen unødvendig og helt urimelig vold og religiøs intolerance til Danmark. Vi har set det senest da en ældre mand blev slået ihjel. Stakkels hans efterladte hustru. Og vi har set stigende problemer med familielikvideringer, tvangsægteskaber og hustruvold.

    Pragtfuldt med en burka pris til personer der har gjort i nælderne. Burka’en bliver på den måde vist som en slags straf, hvilket burka’en allerede er for mange kvinder. Rigtig mange kvinder i mellemøstlige lande straffes korporligt hvis de ikke tager det telt på der gør kvinden til tabu i det offentlige rum.

    M.h.t. Uhrskov, så er jeg ham dybt taknemmelig for at have skrevet ”Et delt folk”. Jeg vil sige ham tak fordi han har valgt, at tale Hr og fru Jensens sag (de Jensen’er og andre som ikke selv kan sætte skrevne og talte ord på de frustrationer de har på grund af den monstrøse multikultur tvang) og ikke storbondens eller den kulturradikales sag – det er der så mange andre der gør og de omtalte kan også glimrende tale for sig selv. Det er det jeg opfatter som ægte solidaritet – at han kerer sig om den almindelige danskers vilkår i et Danmark der mishandles af multikultur og sharia. Det er den form for solidaritet der har manglet i socialdemokratiet i mange år. Socialdemokratiet har mest været solidarisk med den skrækkelige og destruktive multikultur idé og har derved glemt netop Hr og fru Jensen og dansk kultur – før og nu. Glemt at se hvor meget godt der er i dansk kultur.

    Hvis man ikke ser tilbage og indad (også), så er alt ligegyldigt. LIGE GYLDIGT. Eller lige ugyldigt faktisk. Vi skal være solidariske med vores fortid – med Danmarks fortid kulturelt set. Solidarisk med det vore forfædre og –mødre har været med til at give os her i landet. Det er slet ikke så lidt, hvis vi lægger mærke til det. Der mangler lidt ydmyghed over for vores egen kultur og historie – overfor dem der har været her før os – hos mange. Synes jeg.

    Når jeg er så begejstret for Uhrskov så er det fordi han tænker i helhed – i hele Danmark – i hele Danmarks ve og vel – før, nu og på sigt – og ikke kun i hvad den enkelte kan skrabe til sig. Uhrskov viser med sin bog solidaritet med dansk kultur og historie og viser et skønt overblik og udsyn. Det er på sådan en slags overblik og udsyn og naturligvis også indblik vi skal klare os i en globaliseret verden. Vi skal huske vores særpræg og det der er karakteristisk ved Danmark og den danske samfundsmodel.

  • Tag lige og tjek denne

    http://jesus.1rex.dk/

    på forhånd tak