3
okt
Seneste opdatering: 6/6-12 kl. 0831
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Anden del af den farverige Pamelas interview fra New York – 17 minutter. På trapperne er også et videointerview  med Wilders af Robert Spencer, Jihad Watch.

se også GoV idag: Dutch court considers prosecuting Wilders

Nysvensk
Hermed mener jeg ikke en tilvandret person, men den svenske presses afart af newspeak, der er til for at skjule det ubestridelige faktum, som ingen mangeårig kender af Sverige, kan undgå at se: at selv mindre svenske byer er ved at synke langsomt men sikkert ned i en kronisk tilstand  af “urban warfare” – småterror, formålsløs, uhæmmet vold og ødelæggelse. “Mennesket benytter sproget til at skjule sine tanker”, sagde  Talleyrand. Her forudsættes selvfølgelig, at svenske journalister  er mennesker, hvad jeg kun kan gisne om. Et land krakellerer  for mine øjne, og det er foregået  i flere årtier, med søvngængeragtig sikkerhed, og svenske aviser handler om at sløre, fordreje, fortie og lyve om årsagssammenhængen:

Hændelserne  nedenfor beskriver  Sveriges  Radio således: En mindre grupp av ungdomar på Kronogården som har hamnat i kriminalitet. Hvem der er “havnet” i hvad, kan enhver selv dømme af følgende:

TROLLHÄTTAN: Beväpnade ungdomsgäng som skjuter in i äldres lägenheter, anlägger bränder och uppträder hotfullt mot dem som ska in på Klockaregården. Nu fruktar äldreomsorgens personal på Kronogården för både sina egna och åldringarnas liv.- Ska någon behöva dö innan problemen tas på allvar, undrar de. –   Arbetsmiljön för äldreomsorgen på Kronogården har blivit allt mer hotfull, såväl för hemtjänst och nattpatrull som utgår från Klockaregården som för personalen som arbetar inne på äldreboendet.
Under jul- och nyårshelgerna sköts raketer genom äldreboendets fönster, härom veckan sköts fönstret hos en 90-årig boende sönder med ett softairgun-gevär, äldreboendets cykelförråd sattes i brand. Ungdomsgäng hindrar personalen när de ska fram, och uppträder hotfullt.
Också på äldreboendet Blåvingen på Lextorp känner personalen oro. För några veckor sedan tog sig några ungdomar in på äldreboendet, sprang runt i korridorerna och bankade på dörrarna till åldringarnas lägenheter.Beväpnade ungdomsgäng sprider skräck-  Personal på Klockaregården fruktar för sina och åldringarnas liv

Af og til må man løfte blikket og se de større linjer. Der er mange steder efterhånden, hvor man kan læse den overordnede histore om, hvordan det kunne  gå så frygtelig galt i Sverige, at landet går mod fuldstændige forvandling og demografiske omkalfatring. Oprindelige  svenskere kan være under 50 % af befolkningen om kun 45 år.  De store medier svigter fuldstændigt. De ræsonnerer vel som jeg, at en større, manifest social/økonomisk katastrofe, kan forhales endnu et årti eller to. Man må ty til nogle håndfulde bøger, tidsskrifter og netartikler på blogs og hjemmesider. Her kan man f.eks i kroniklængde læse en sammenfatning af årene  1945 til  1998:  Skribenten: Mångfald och integrationspolitik  (læs især punkt 7 “Sammanfatning”.)

Hvis jeg var blandt dem, der havde  haft ansvaret for Sverige de sidste 30 år, ville jeg begynde at kigge mig over skulderen. Jeg ville simpelthen være bange for min sikkerhed. Ikke fordi svenskerne er særlig morderiske, ikke fordi de er spor hidsige eller handlekraftige, ikke fordi de kan genkende en landsforrædder, når de ser én – Wennerströms forrædderi var abstrakt – men af én eneste grund : multikulturen har nu kostet så mange deres liv, førlighed, pårørende, lykke – at hadet og sorgen nu må være meget udbredt, og det er sådan et personligt had, der afføder politiske mord. Direkte og indirekte berørte må nærme sig millionen eller mere. Hvis  jeg skal prøve et langt  skud – hvad angår politikermord, har vi antagelig kun set ouverturen i Sverige endnu. – Imens sidder eliten med årgangsrødvinen og sommerhus i Båstad, her fhv. chefredaktør Arne Ruth og siger: “Samtidigt är han lika kritisk mot de danska kultursidornas oförsonliga gräl om islam och dansk kultur. Bäst i Danmark, tipsar han, är Weekendavisen”. Husk nu, Arne Ruth – i Danmark ordner vi endnu vores  politiske  mellemværender verbalt, ofte endda  uden trusler. Og det er en absolut fordel, uanset det æstetiske karakter, det måtte indbringe  fra svensk etablissement. Danmark ligner overfladisk betragtet en trykkoger – men Sverige er det.

Jeg henviser også til en af de nævnte  bøger,  Exit Folkhemssverige- En samhällsmodells sönderfall, som jeg fik lov at lægge på nettet af Ingrid Björkman og nu afdøde Åke Wedin sidste forår.  Der mangler et par diagrammer, men hele teksten er der. Det er en saglig og moderat beskrivelse af et ud fra enhver betragtning oprørende  hændelsesforløb. Man kan også nøjes  med at læse den eneste svenske anmeldelse, den fik: Ulf Nilson: Det raserade folkhemmet-  Sverige är kört.  Det er ikke en bog, man lige går ind i en boghandel og køber. Derfor er jeg glad for at 16.000 har læst den på det år. Originalmanuskriptet er netop nu ved at blive lagt  i en PDF fil, og skulle  være tilgængelig for download herfra snarest.

Den anstændige besættelse af hudfarve

(Foto: © Snaphanen) – Jeg hører bestemt ikke til dem der klappede i hænderne over Villy Søvndals nu legendariske “skrid”-stunt. En lille, nøje kalkuleret og velovervejet markering, men endnu mere sigende uden dækning i SFs hønsestrikkede bagland. Den slags giver jeg ikke, undskyld mig, fem potter pis for. I den daglige lange march imod, sådan, at få denne hersens ‘virkeligheden’ sat i centrum før vi ligesom kan begynde at gøre noget ved problemerne, er ondsindede og løgnagtige stråmænd som denne det morads vi kæmper os igennem. Det kan næsten ikke blive mere usselt og ubehjælpsomt end dette læserbrev. Spørgsmålet er nu: Hvor går SFs nedre grænse egentlig? (LFPC)

Vi har længe vidst, at Dansk Folkeparti vil gå med til hvad som helst, blot man til gengæld kan få lov til at chikanere “de fremmede”. […]

Udgangspunktet for DF ser ud til at være, at hvis bare man gør prøverne svære nok, så får man udelukket alle “fejlfarverne”. Men jeg må desværre skuffe dig, fru Kjærsgaard. Folk fra “mindre udviklede lande” er altså ikke dårligere begavede end os fra “de højt udviklede lande” – selv om mange selvfølgelig er dårligere uddannede. Så du og dit parti – og jeres to skødehunde V og K – udelukker altså også blonde, blåøjede Heinz Schmidt og rødhårede, grønøjede Paddy McAbbot. Og det var slet ikke meningen, vel? Jette Møller, folketingskandidat (SF): Ingen nedre grænse

Islamist på »SVT- Halal-tv«

Som vi skrev  tidligere, det skal programmet altså hedde. Og det bliver  mere  halal, end lige  ventet. Læserbrevsskribenten er  os bekendt:

“Provocerande profil i SVT:s “Halal-tv”
TV-ETIK. För några år sedan hade tv-programmet “Existens” i Sveriges Television ett inslag från Nigeria om fallet med Amina Laval som dömdes till att stenas till döds enligt islamiska sharialagar för att hon hade fött ett barn utan att vara gift. Hon blev senare frikänd.

Efter inslaget uttalade den muslimska juristen Cherin Awad på klingande svenska sitt stöd för dödsdomen och att Guds lagar står över människors lagar. Med tanke på detta islamistiska uttalande ser jag det som väldigt provocerande att hon ska vara programledare för “Halal-tv”, som börjar sändas i det licensfinansierade Sveriges Television.
PAUL NILSSON”-  Källa, insändare på sidan 38 i Metro Skåne fredag 3 oktober 2008 via Muslimske Friskolan Blog, der  har mere

»Red demokratiet – red indvandrerbørn og kvinder først«

Kronik af Sara Azmeh Rasmussen. Norsk-syrisk islamkritiker, frafalden, homoseksuel og nu “islamofob” for norske medier. Kort  sagt, enhver  “anstændig” har en grund til tage afstand  fra  hende. Bedre anbefaling kan man ikke få:

En ung norsk-somalisk kvinne som av frykt for egen sikkerhet skriver under et pseudonym, Amal Aden, skildrer forholdene i sitt eget miljø i den nyutgitte boken «Se oss». En beretning om en brutal virkelighet i dagens demokratiske, likestilte Norge og et rop om hjelp fra innsiden – på vegne av norsk-somaliske kvinner og barn – blir av bedrevitende akademikere redusert til enkeltfortellinger som hører til unntakene.

I en artikkel i Aftenposten (10.09.) betegner den profilerte samfunnsforskeren Thomas Hylland Eriksen den sunne rettferdighetssansen som populisme, og den samtidige samfunnsforskningen blir, etter en intetsigende manøvrering, hevet over påståtte farlige generaliseringer. (foto © Snaphanen)

For somaliere i Norge må sees på sine egne premisser, ifølge Hylland Eriksen. Det må tas utgangspunkt i deres «livsverdener» og ikke i det norske samfunnets verdier og krav om integrering. Så kommer følgende om kvinnelig omskjæring: «De få som slipper unna i Somalia, tilhører forresten gjerne dypt religiøse familier. De har fedre som vet at islam ikke sier noe om kvinnelig omskjæring. En sterkere islamisering av den somaliske befolkningen kunne med andre ord være et effektivt virkemiddel for å få slutt på uvesenet».

Slikt vrøvl kommer sjelden fra et annet hold enn «smarte» hoder i CULCOM-imperiet (forskningsprogrammet Kulturell kompleksitet i det nye Norge, red. mrk.). Det er direkte pinlig når en forsker demonstrerer grov mangel på kunnskap og baserer bastante uttalelser på apologetisk litteratur om islam. Men enda mer alvorlig er manglende innsikt i hva en sterkere islamisering, enten den finner sted i Somalia, blant muslimer i Norge eller andre steder, egentlig innebærer for individer, særlig kvinner og barn og for samfunnsutviklingen.

Hylland Eriksen bagatelliserer problemene og nekter å se det sosiale mønsteret og de bærende vurderinger hos en kulturell gruppe, her norsk-somalierne. Når tolkningen av virkeligheten blir en konkurranse mellom ulike «sannhetsvitner» med hver sin like troverdige versjon, har vi kastet det moralske kompasset over bord. Når forskere som burde basere sine faglige og etiske vurderinger på normative objektive kriterier, faller i en uendelig relativisering, da er det på tide å slå full alarm. For fornuftens kapitulasjon er samtidig moralens undergang.

Avstanden mellom den hypertolerante kulturelitens analyser og konklusjoner og den vanlige borgerens forståelse av tingenes tilstand er voksende. Det burde vekke uro og selvransakelse. I stedet vifter de med lisens til å tolke og presentere undrende og protesterende stemmer vekk. Når det gis uttrykk for skepsis, fra både innfødte og nye nordmenn, mot at patriarkalske og antidemokratiske kulturelle praksiser får innpass i vårt land, er svaret det røde rasismekortet og en uforbeholden oppfordring om mer toleranse.

Hvordan skal man forstå dette sviket mot de dyrekjøpte likhetsverdiene som har skapt det gode samfunnet vi har i dag? Den hypnotiserende dialogen med talspersoner for minoriteter, som regel menn og religiøse ledere, har tydeligvis preget det offentlige ordskiftet og politikken i spørsmål som omhandler integrering. Men denne kombinasjonen av vestlig selvpisking og idyllisering av fjerne kulturer, som helst må forbli uforandrede, tradisjonelle, autentiske, altså arkaiske, har vist seg å være ekstremt skadelig for kvinner og barn i mange innvandrermiljøer.

Så enkelt er det: Freder man tradisjonelle kulturelle forestillinger og praksiser og slår et gjerde rundt dem, fanges også patriarkenes ofre inn i en lukket tilværelse og en håpløs situasjon. Skreller vi bort pyntelagene av disse tankesystemene, er kjernen kontroll og makt, ikke frihet og individuell selvstendighet. Kvinnens seksualitet og reproduksjon skal kontrolleres. Barn har et svakt vern og blir ofte brukt som midler for å oppnå sosial status og økonomiske gevinster.

Dette sosiale mønsteret er ikke et særskilt østlig eller muslimsk fenomen. Menneskeheten har gått gjennom en lang og mørk natt mot opplysning, emansipasjon av kvinner og større respekt for barn. Først med denne frigjøringen fra de eldres regime, ble det demokratiske systemet etablert.

Er det andre enn meg som hører at det skurrer når diskrimineringsvernet, paradoksalt nok, underbygger en politisk gruppeidentitet blant kulturelle og etniske minoriteter, og slik svekker integreringen og vernet om enkeltindividers rettigheter innad i disse gruppene? De med ansvar og myndighet, de beste blant oss altså, roper varsku hver gang et symbol på undertrykkelse blir utfordret, hver gang noen gjør forsøk på å ta opp kvinnespørsmålet i innvandrermiljøene, hver gang barnas tanke- og religionsfrihet blir løftet opp. Man må jo beskytte minoriteten mot hets og diskriminering!

I denne absurde konteksten har de av oss som fremdeles har fungerende demokratiske reflekser, logisk sans, og – ikke minst – empati og medmenneskelighet, en svært viktig oppgave.

Vi må slutte å fortrenge ubehagelige sider ved virkeligheten. Vi må stikke hull i det rådende paradigmet som i realiteten dømmer demokratiet til en sakte, men sikker død. Vi må satse på individer, ikke grupper. I fellesskapets og solidaritetens navn må vi myndiggjøre og ansvarliggjøre våre nye landsmenn og -kvinner.

Ved å kreve at deltar i det demokratiske spillet på like vilkår, viser vi dem genuin respekt og inkludering. Ved å kjempe konsekvent mot at barbariske, antidemokratiske idésett og skikker slår rot i vårt samfunn, sikrer vi alles barn et liv i et demokratisk og harmonisk Norge.

Skal vi redde demokratiet, må vi redde innvandrerbarna og – kvinnene – først.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Emeritus

    ‘…Thomas Hylland Eriksen den sunne rettferdighetssansen som populisme…’

    Politikeres evindelige snak om, hvad man tager afstand fra, hvad der er populisme, hvem der er populist, og hvilke partier, der er populistiske er negativ omgang med sandheden. Ser man på Dansk Folkeparti, skiller det sig udelukkende ud fra andre partier i den forstand, at det er et parti for den del af folket, som eliten foragter, et erklæret parti for en svigtet befolkningsgruppe, der nok er mindre godt skåret for tungebåndet end elitens arrogante meningsdannere.

    Men Dansk Folkeparti er kun populistisk i afvigende forstand, fordi partiet i højere grad end de andre partier tager vidtgående hensyn til de grupper, magtens arrogance går ud over. Den fremprovokerede indvandring af 1983 går netop ud over de grupper, som Dansk Folkeparti forsvarer. Det er samtidig disse hårdtarbejdende, udsatte grupper, som nægter at opgive følelsen af deres identitet, at være danske, som mener, at Danmark er en nation og ved, at de tilhører et folk med en national sangskat, som giver udtryk for denne følelse, en glæde, som de stadig dyrker, og som bekræfter dem i at de er ét folk. Den oplevelse er der absolut intet mindreværdigt i. Det har dybe rødder, i sandhed meget værdifuldt og forhåbentligt umisteligt. I overvældende grad og i den betydning er Dansk Folkeparti naturligvis populistisk – ægte folkeligt, som intet andet parti, men det er bestemt en kvalitet, at partiet har sat sig for at efterlyse folkelige markører, det er rettidig omhu, noget man bør respektere og noget, som kultureliten ganske savner forståelse for, ja, på det bestemteste frabeder sig at være en del af. Der er virkelig forskel på folk. Man er som elite naturligvis også hævet over borgerdyrene. Eliten er nemlig endnu finere og mere sofistikeret end alle andre. Kultureliten er altså pr. definition og i egen selvforståelse dybt ufolkelig og selvtilstrækkelig. Den poserer som Erasmus Montanus kun for sig selv og nedgør alle andre. Derfor har den kun foragt for lavindkomstgrupper med begrænsede uddannelser og nationalt sindede borgerdyr uden visioner og ‘globalt udsyn’.

    Selv om muslimerne har frataget berberne alt, fastholder dette kulturelt forarmede folk stædigt, at de er berbere. Arabere vil de under ingen om stændigheder være. De er stolte af deres nedstamning, en afgørende kvalitet, selv om de har meget lidt tilbage, at være stolte af.

    Hvis den indtil videre kulturelt magtfuldkomne danske kulturelite ønsker at sende Danerne samme vej som berberne – ud på historiens losseplads, får den kamp til stregen. Kampen er allerede i fuld gang. Eliten er i færd med at blive afløst og deres meningstyrranni på vej til at blive skrottet. Inden længe ender eliten selv på lossepladsen i vanære – først ud på sidesporet, pensionen, siden på plejehjem og endelig under en sten. Fred være med det. Men den forkætrede danskhed er meget sejere end eliten. Selveste EU kan vise sig at være en parentes.

    Jeg giver ikke en døjt for Kulturelitens multi-kulti-fundamentalisme. Kultureliten har altid fejlet, fordi dens virkelighed aldrig er afstemt efter realiteterne i verden, men efter upraktiske, ideale tankekonstruktioner. Disse konstruktioner kan ikke holde til, at tiden går, og med den følger måske ikke så meget nyt, men immervæk uafbrudt forandring væk fra idealerne, som aldrig var i nærheden af realiteterne. Derfor står vi gang på gang i et kæmpeoprydningsarbejde efter elitens fatale fejltagelser, som folket ikke selv kunne drømme om at begå.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

  • Emeritus

    Afbigt.
    Det kan godt være, at jeg tog fat i den yderste spids af denne post, men da jeg ramte ordet populisme, var der altså noget – opsparet gennem mange år. som jeg trængte til at komme af med. Det er vel dybest se, hvad disse blogs basalt er til for. At vi, forviste til kælderetagen, kan få luft. Jeg tog mig den frihed. Ikke helt ‘OT’.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

  • Robin_Shadowes

    Det jäser i folkleden i Sverige. Det finns internetforum där ilskan mot dessa s.k. “nysvenskar” som ständigt rånar, skjuter, våldtar, som i fallet med äldreboendet, där det helt enkelt föreslås att man skall samla ihop dessa odjur och helt enkelt ställa dom mot en vägg och… resten kan ni säkert räkna ut själv.

  • @Robin – ja, det er jo blandt andet det jeg ser – og jeg ser hvordan der bliver værre for hvert år.

  • Janne

    Emeritus

    “…at Danmark er en nation og ved, at de tilhører et folk med en national sangskat, som giver udtryk for denne følelse, en glæde, som de stadig dyrker, og som bekræfter dem i at de er ét folk.”

    For mig at se er det ikke noget der bliver dyrket. Det er ganske enkelt vejrtrækning. Det er en mental og fysisk tilstand. Det er livet. Det er netop ikke noget kunstigt. Det er genkendelse, det er gensyn, det er tryghed, det er gentagelse, det er vedkendelse og det er forankring.

    M.h.t. kulturelite, så opfatter jeg ikke mange af multikultur tilhængere som kultureliten. Kultureliten er for mig at se dem der ved noget om dansk kultur, sprog, historie, tradition, skikke, takt og tone og som blander sig i debatten med viden og spørgsmål og som kerer sig om Danmarks vel og vel.

  • @ Janne: Sagen er at der er tale om en pseudo-elite. De universitetsansatte forskere, som rent faktisk har indsigt i relevante fagområder, tier. Samfundsvidenskaberne tæller mange discipliner. Der sidder topfolk på mange institutter, handelshøjskoler med videre, som har viden, de ikke går i pressen med. Ingen kronikker, ingen læserbreve, ingenting.

    Den sande elite tier. Og det gør de fordi deres viden og forsknings-resultater ikke er politisk korrekte…

  • HelgeD-H

    Vel talt Emeritus @12:09&12@25 am

    Populisme som skældsord mod dem som værner om Dansk kultur, vor egenart,vore traditioner, og vore historiske rødder, virker trættende på mig.
    Den moraliseren mod populisme, og stempling af “folk-med-de-forkerte-holdninger” som “De Gode” politisk korrekser almenheden med, og som har stået på i årevis, trænger til modspil.
    Tak for din kommentar – det burde være indsendt som læserbrev til de landsdækkende dagblade også, for man har alt at vinde og intet at tabe, såfremt man får det trykt.
    Klø på uopholdeligt med at sende læserbreve ind sideløbende med blog comments. Såfremt flere presser på med læserbreve med samme mening, må pressen ikke længere kunne ignorere det.
    Jeg ved ikke om afviste læserbreve internt bruges til at lodde folkestemningen med, og rapporteres højere oppe i systemet til opinionsrapporter.
    Det du har skrevet i nævnte kommentar, er ting jeg også har tænkt på gennem længere tid, men ikke har formået at få skrevet ned.

    Begrebet populisme, og etiketten populister, er beslægtet med begrebet Politisk Korrekthed.
    I gårsdagens indlæg d. 2. oct. , fra avisen The Guardian, vedkender
    Europas anti-terrorchef Gilles de Kerchove, at Politisk Korrekthed
    hindrer terror bekæmpelse.
    Politisk Korrekthed hæmmer efter min mening Den Vestlige Verden, og
    fremmer islam.
    Jeg har prøvet, at se efter begrebet Politisk Korrektked på Wikipedia, uden at blive klogere på dette, andet end, at begrebet
    opstod omkring første verdenskrig, og at det var en metode til at
    angribe og uskadeliggøre en politisk modstander på.
    Jeg opfatter Politisk Korrekthed som det der hindrer politiske ledere i at sige fra overfor islam.
    Muslimer er ikke bundet af Politisk Korrekthed – de bruger Politisk
    Korrekthed mod os.
    “Det Muslimske Broderskab” må kende til psykologi til at forudsige
    vestlige politikeres rygmarvsreaktioner for hvad der er Politisk Korrekt at gøre.
    Politisk Korrekthed ændrer sig løbende med tiden for hvad man skal
    mene er rigtigt eller forkert, tilladt eller forbudt.
    Politisk Korrekthed har påført Vesten et selvhad baseret på
    baggrund af Vestens historie : Kolonitiden, national selvbevidsthed, og nazismens svøbe, til at påføre Vesten et skyldkompleks.
    Hver eneste dag bander jeg over den Politiske Korrekthed,og dens følger.
    Bekæmpelse af Politisk Korrekthed, eller opgør med Politisk korrekthed, eller brug af ironi mod Politisk Korrekthed er på høje tid. Det drejer sig om vestens overlevelse at gøre op med den
    Politiske Korrekthed, for ikke at Den Vestlige Kulturkreds skal blive historisk taberdømt.
    Uskadliggørelse af Politisk Korrekthed er en mærkesag for mig,
    for det er noget som truer os indefra i Vesten.
    Jeg vil blive glad hvis nogen følger emnet op.

    MVH. HelgeD-H

  • Janne

    Universalgeni

    Ok, jeg forstår.

    Det kunne være interessant at få navne på dem der har viden som ikke videregives.

    Det at de ikke skriver/meddeler noget er jo også en meddelelse.

    Nogen der kender til forskere, der ved noget, men som ikke skriver/taler om det – af hensyn til den politiske korrekthed?

    Der er mange forskere der godt vil i diverse medier for at islamisere dvs. putte mere halal dogmer og sharia ind i vores samfundsmaskineri og sprøjte mere religion ind i det offentlige rum i det hele taget. Men hvad med de andre – dem der fortier kritisk viden f.eks. ang. islamisering? Hvem er de?

  • Janne

    ad HelgeD-H

    “Politisk Korrekthed ændrer sig løbende med tiden for hvad man skal
    mene er rigtigt eller forkert, tilladt eller forbudt.”

    Ja, det kan der være noget om. Jeg er virkelig forbløffet over at f.eks. en dansk politiker kan få sig selv til at sige at man ikke må kalde en mand (her en profet) der har haft sex med en pige på ni år for pædofil.

    Det viser at synet på pædofili har rykket sig i vores verdensdel. Der er nogen der vil frede pædofili hvis det forekommer i religiøse bøger eller i religiøse kredse. Ækelt og forfærdende. Men af særligt hensyn til eksotiske kulturer og religion. Det tegner ikke godt for småpigers ret til at være i fred fremover med mindre vi siger klart fra overfor også religiøs pædofili. Pædofili skal ikke ophøjes eller retfærdiggøres med religiøse personers adfærd. Pædofili er pædofili hvad enten det forekommer i en religiøs bog eller blandt nulevende personer.

    Vi kan også se i posten på Snaphanen i dag, at selvom en afrikansk indvandrer helt konkret beskriver misrøgt og overgreb i somaliske kredse i Norge, så er der velmenende mennesker, der mener at det ikke er så stort et problem. Det er grotesk. Godhed er i nogle ’humane’ kredse perverteret til ukendelighed. Faktisk til det modsatte. Godhed er i visse sammenhænge blevet lig med at lade stå til – ”…for det er jo deres kultur”. Eller værre: Godhed (og multikultur) er at rumme det grumme.

    Flere af de mennesker/organisationer som jeg engang opfattede som humane, viser sig i dag at være grumme. Mærkeligt nok betragter de stadigvæk sig selv som humane. For mig at se er det en form for grum dekadence man bliver grebet af når man opholder sig så meget i ideologiernes og teoriernes verden. Den ideologiske retfærdighed bliver ophøjet på bekostning af den levende fysiske retfærdighed – den vi mennesker er en del af og som omtalte indvandrer er en del af. Den ideologiske retfærdighed er rigtig grum. Den ideologiske retfærdighed opererer ikke med levende mennesker eller med konsekvenser.

    Nogle velmenende mennesker har mistet anstændigheden. Og samtidig er det de reelt anstændige der i dag kaldes for islamofober etc. Verden er vendt på hovedet.

    Karen Jespersen er et anstændigt menneske, for hun har skrevet en kronik i Berlingske Tidende, hvor hun kritiserer islamiske særregler i Danmark og i danske institutioner. Det glæder mig, for vi skal selvfølgelig ikke have religiøse særregler (særlige rettigheder for religion og religiøse praksisser i det offentlige rum og generelt) i Danmark. Slut med snobberiet omkring religion og hjem i privaten og i hellige huse med religion. Slut med at så mange religiøse børn og unge sulter i danske folkeskoler i en hel måned hvert år bare fordi deres forældre kræver det. Slut med religiøs segregering og sexisme etc.

    Det er snobberi omkring religion og fremmede kulturer (uanset hvad de består af, af uhyrligheder), der har gjort at vi nu befinder os i en tid hvor der ikke mere er konsensus om hvad der er forkert og rigtigt i Danmark og i Europa.

    Snobberi omkring religion og fremmede kulturer har simpelthen tilladt barbari i vores samfund og gør det stadigvæk – f.eks. ved at råb om hjælp f.eks. fra den norske somalier – overhøres eller slås hen som noget ofrene selv må finde ud af. (Lige som ultra liberalister i øvrigt siger). De svage og små må klare sig selv, siger de. Lad falde hvad ikke selv kan stå. Bum bum. Eller med andre ord: ”For somaliere i Norge må sees på sine egne præmisser, ifølge Hylland Eriksen.

    Hvis præmisser – den lille piges præmisser? Hende der bliver skåret i? Hende der tvinges i religiøs usund og begrænsende uniform fra hun er 6 år? Hende der bliver tvangsbortgift så faderen kan sikres sig en stor medgift? Moderens præmisser? Hende der kun er det halve værd af manden? Eller mandens præmisser? Ham der har den religiøse ret og magt på sin side, for det siger hans gud at han har. Bare kig i koranen.

    Det er grumt.

    Hylland er en studentikos barbar i smarte briller, slips og jakkesæt.

    Hylland og andre af samme ideologiske kaliber er med til at lave vores gode, moderne samfund om til ulande.

    Med mindre vi vedvarende siger ham og andre med samme holdning midt imod. Igen og igen.

    Det Hylland siger, ville svare til at vi nu stopper med at sende flere milliarder kroner i nødhjælp hvert år til bl.a. Afrika, for afrikanere må ses på, på egne præmisser.

    Ergo kan vi godt stoppe med at hjælpe Afrika, for det er deres kultur at sulte og det er deres kultur at kvinder er rene fødemaskiner som slides op af mange fødsler og af at knokle med at hente vand og passe geder og markarbejde samtidig med at de ser efter de mange børn??

  • Vivi Andersen

    EMERITUS.

    Fuldstændig enig med dig i det du skrev i indledning af denne tråd!

    Udover Tøger Sedidenfaden et al, altså de Radikale og selvudnævnte KREATIVE, Florida´s lærlinge, og nogle skuespillere med hang til politisk korrekthed, så består ” ELITEN” vel af folk med lange og videregående uddannelser, ikke ?

    Stort set hele min familie, incl. mig selv, er folk, der har lange, akademiske uddannelser bag sig – samt nogle enkelte skolefolk og andre med mellemlange uddannelser.

    Min omgangskreds består også af akademikere og folk med mellemlange uddannelser.

    Og det pudsige er, at på nær nogle få undtagelse, een cand.psyk. som stemmer SF og en dyrlæge der stemmer konservativ – så stemmer folk DF !

    Enten på partiet eller på enkeltpersoner hos partiet.

    Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med om den Kreative Klasse´s foragt – og det samme ved jeg familien og vennerne også er.

    Når man læser og hører hvad de Kreative skriver og siger – er det nærmest et hæderstegn at blive foragtet af slige folk!

    Desuden er det i den store sammenhæng fuldstændig ligegyldigt hvilke betegnelser de hæfter på folk.

    Vi protestere imod Islamiseringen, som er et så alvorlige indgreb, at det på sigt VIL ødelægge det samfund vi lever i.

    Et islamiseret samfund er ikke hvad vi ønsker vores egne børn, børnebørn og deres efterkommere skal leve i!

  • @ Janne

    Ja, det bliver jo straks værre, når vi skal til at sætte navne på. Men der er statistikfolkene. Danmarks Statistik ved mere end de vil ud med. Eksempelvis: hvormange muslimer er der egentlig i Danmark?

    Så var det Velfærdskommisionens rapport. Den afslørede, at hver sjette skattekrone går til omkostninger forbundet med indvandring = muslimer. Den rapport var en øjenåbner – økonomer tier som regel også.

    Skolefolkene: de ved, at en uanstændig del af børnene har indlæringsvanskeligheder. De ved også hvorfor: far og mor er fætter og kusine. Eller onkel og niece. Men de tier. Det gælder også dem, der forsker i den slags.

    Et paradoks: i Norge vil mange gerne afskaffe modersmålsundervisningen, fordi børnene kun lærer ½ af hvert sprog. I Danmark vil mange gerne genindføre modersmålsundervisningen, fordi børnene kun lærer ½ af hvert sprog. Forklaringen på problemet har jeg allerede nævnt: indavl.

    Listen er lang. Men navne har jeg nu ingen af…

  • PS: det starter jo nok allerede der, hvor kontroversiel forskning aldrig bliver påbegyndt.