8
okt
Seneste opdatering: 15/9-09 kl. 1518
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Inden Bruce Bawers besøg i København om et par uger, kan man ikke forestille sig nogen bedre introduktion end dette vellykkede, stedvist bevægende interview fra 2007, hvor flygtningen Bawer krydser sit spor i New York.  Veritas Universalis fandt det, vi uploadede det. Se det!  (klik her hvis du vil se i helskærm, 24 minutter.)

Eid fest – for de få

Jeg er i dag blevet ringet op af Københavns Kommune, fordi jeg via Borgerservice har udbedt mig om oplysninger om fejringen af den islamiske Eid fest, altså afslutningen på Ramadan, der var planlagt til at foregå på Rådhuspladsen med offentlig økonomisk støtte. Dette arrangement er nu aflyst.Kommunen oplyste imidlertid, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i stedet havde indbudt et antal gæster (lukket selskab) til Eid fest i dag “i anerkendelse af en minoritet”, men det skulle ikke forstås som en religiøs fest. Ja så!  Hvad har min kommune gang i?

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog, Information 4 oktober 2008

“I feel very guilty, therefore I must be very important”

There is a fashion these days for apologies: not apologies for the things that one has actually done oneself (that kind of apology is as difficult to make and as unfashionable as ever), but for public apologies by politicians for the crimes and misdemeanours of their ancestors, or at least of their predecessors. I think it is reasonable to call this pattern of political breast-beating the False Apology Syndrome.  Mr. Blair, the then British prime minister, apologized to the Irish for the famine; one of the first public acts of Mr. Rudd, the Australian prime minister, was to apologize to the Aborigines for the dispossession of their continent; Pope John Paul II apologized to the Muslims for the Crusades […]      –   False Apology Syndrome — which is not yet found in the Diagnostic and Statistical Manual of the American Psychiatric Association or the World Health Organization’s International Classification of Diseases, tenth edition — is a therefore rich but poisonous mixture of self-importance, libertinism, condescension, bad faith, loose thinking, and indifference to the effects it has on those who are apologized to. I am, of course, sorry if you disagree. False Apology Syndrome – I’m sorry for your sins.By Theodore Dalrymple

Det andet skyldkompleks: Det oikofobiske pluralis majestatis

Overskriften lyder måske lidt kryptisk, men fænomenet er særdeles velkendt: Man leverer en bredside mod hvordan “vi”, danskerne, behandler “de fremmede” eller “udlændinge”, men man sidder altid tilbage med en fornemmelse af at den skosende ikke rigtig inkluderer sig selv eller sine åndsfæller i dette “vi”. “Vi” er vistnok de ca. 15% der stemmer Dansk Folkeparti, og den onde VK-regering – De ved, Venstre der tæller xenofober som Uffe Ellemann, og de Konservative med hele slænget af Peter Norsk-stokroseisolationister … ikke sandt, den postulerede ondskab er lidt vanskelig at indkredse og udstrække til “vi” under ét. Men det er jo nok heller ikke så væsentligt; venstrefløjen og de kulturradikale har malet sig op i et hjørne, hovedet solidt plantet i bagerste kropsåbning, og magter ikke at frigøre sig fra moraliseringen og begynde at kigge på virkeligheden.

Forfatteren Hans Kragh-Jacobsen mener, at han er offer for selvcensur i Danmarks Radio.
DR vil ikke spille hans sang “Det land der rummer alle jordens farver”, selv om den vandt en konkurrence, Koda havde udskrevet med henblik på det landsdækkende arrangement Spil Dansk Dagen den 30. oktober. Hans Kragh-Jacobsen lægger ikke skjul på, at han har skrevet “en højskolesang, der skal være en bredside mod den måde, som vi behandler udlændinge på i Danmark”.
– Men jeg tror, at det politiske pres, som DR lever med, har gjort medarbejderne så forsigtige, at de går rundt med en lille angst for at sende noget, der kan virke stødende.[…] Forfatter: Min sang for politisk til DR

To vers fra sangen (LFPC):

Det land med knuste spejle under gulvet,
Der vogter på hvert fremmed element
Med tapre brøl fra musehullet
Får mørke tunger vores mistro tændt
Her bor der folk der tror, de er så ens
O, Danmark

Det land med blikket rettet stift mod checken
Og plomben sat i hjertets fri ventil
Med visumtvang for vintergækken
Der kræves brugsanvisning for et smil
Her bor der folk der tror de er så ens
O, Danmark

“Det land, der rummer alle jordens farver – Er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt”

Rollemodeller: Som faderen, således sønnen

Den strengeste straf tilfaldt sagens såkaldte hovedmand, Shuaib Khan (21), der er søn af den omstridte politiker, Wallait Khan, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation. […]

[Hans advokat, Gitte Juul Jensen] ønsker ikke at udtale sig om Shuaibs Khans opsigtsvækkende familieforhold:

“Det er sagen uvedkommende. Det er sønnen, ikke faren, der er dømt i denne sag,” bemærker hun. […] Politikers søn dømt for dødsvold

Tja, tja, bum, bum, uvedkommende og uvedkommende (LFPC).

[…] Blandt pakistanere i København er der i årevis gået rygter om den københavnske lokalpolitiker Wallait Khans voldelige adfærd. I går blev han sigtet for vold, og nu træder 57-årige A.D. Butt, der ejer ‘Kbh. Buen Rens og Vask’ i København frem og fortæller, hvordan Wallait Khan og seks andre mænd overfaldt ham onsdag i sidste uge under en begravelse i en pakistansk moske på Amerikavej på Vesterbro.

– Det værste var, at han trak mig i skægget og slog mig med knyttet næve. Og så i en moske. Det gør man ikke.[…] Politiker i spidsen for tæskehold (Ekstra Bladet 20.4.2006)

Døden under palmen
Af Uwe Max Jensen

Maleren John Kørner bidrager til kunstudstillingen U-turn i København med et maleriprojekt, der omhandler de 16 danske soldater, der er døde under det danske engagement i Afghanistan. På udstillingen viser John Kørner 16 malerier, der alle bærer et af de 16 faldne soldaters fornavne.Flere kunstanmeldere har argumenteret for, at John Kørners projekt, der har den overordnede titel “16 Dead Danish Problems in Afghanistan”, er uigennemtænkt. Det er jeg enig i.

Men John Kørners projekt er ikke alene uigennemtænkt. Det baserer sig også på en slap research fra kunstnerens side. En skændsel emnets alvor taget i betragtning.
I forlængelse af sit maleriprojekt blev John Kørner interviewet af Politiken under overskriften “John Kørner: Vi bekymrer os for lidt om krigen i Irak” (Politiken.dk 06.09.2008). Om det er John Kørner eller Politiken, der ikke kan finde ud af, om Kørners projekt handler om Irak, Afghanistan eller noget helt tredje, er ikke godt at vide. Men den eklatante fejl i interviewets overskrift, som er udtryk for intet andet end blasert sjusk, løber ikke alene som en rød tråd gennem hele interviewet; den afspejler også ganske præcist John Kørners projekt.

Kørners plat
I interviewet siger John Kørner blandt andet følgende om baggrunden for sine malerier:

“Min agenda er at skitsere det menneskelige tab og den menneskelige tragedie i den her krig – også i forhold til de mange døde afghanere. Og så er soldaternes navne sat på de enkelte billeder for at ære soldaterne og sætte fokus på, at der faktisk er danskere med i den her krig.”

Ifølge interviewet har John Kørner imidlertid ikke fundet det umagen værd at tale med én eneste dansk soldat eller én eneste pårørende til de danske soldater, han angiveligt ønsker at “ære”, og når John Kørner samtidig kalder krigen for “fuldstændig idiotisk”, mærker man hensigten.

John Kørner ønsker ikke at ære de 16 faldne danske soldater. Han ønsker at vække opmærksomhed ved at indskrive sig i en politisk dagsorden og problematisere den danske tilstedeværelse i Afghanistan. John Kørners egentlige ærinde er nemlig, at han mener, at “det er ærgerligt”, at der ikke er flere danskere, der siger fra overfor indsatsen i Afghanistan.

Det er John Kørner velkommen til at mene, men når det nu tydeligvis er John Kørners egentlige hensigt, bør han siger det lige ud og ikke slå plat på de 16 faldne soldater.

“Noget om Polen”
Om sin baggrund for at kaste sig over de danske tab i Afghanistan fortæller John Kørner, at han egentlig havde tænkt sig at male noget om Polen, fordi han var helt oppe at køre over Polens eksplosive udvikling og nylige EU-medlemskab. Men så kom der pludselig meget krig i fjernsynet, og John Kørner valgte at lave noget om Afghanistan.

Det virker unægteligt lidt tilfældigt, og når John Kørner samtidig ikke formår at uddybe, hvorfor han mener, at indsatsen i Afghanistan er “fuldstændig idiotisk”, efterlades man ikke voldsomt imponeret af hans projekt.

Det tætteste, John Kørner kommer på en begrundelse af sine motiver, lyder som følger:

“Vi (Danmark, red.) skal genoptage den politik og agenda, vi havde op igennem 1980’erne, hvor vi stod som et formidlende demokrati over for resten af verden”.

Om en sådan position er mulig eller ønskværdig i 2008 er ikke nemt at svare på. Men det står fast, at NATO’s engagement i Afghanistan langt fra er nogen tilfældighed. Taleban-styret i Afghanistan lod terrororganisationen Al-Qaeda operere i landet, og fra Afghanistan udgik blandt andet terrorangrebene mod USA 11. september 2001 og tidligere bombeangrebene mod amerikanske ambassader i Afrika.

Det var NATO’s medlemsstater nødt til at forholde sig aktivt til, og i en sådan situation var det selvsagt ikke nok med snak og diplomati. En militær indsats var påkrævet.

En national forpligtelse
Desuden bør opmærksomheden henledes på, at John Kørner har modtaget 100.000 skattekroner i støtte fra Kunststyrelsen til produktion af de 16 malerier på udstillingen. Disse penge havde været anvendt langt bedre i forbindelse med projektering af et værdigt mindesmærke over vore faldne soldater.

John Kørners ønske om at male “et billede af en dansk soldat, der forbløder under en palme”, og Kørners samtidige banalisering af de danske tab som “problemer” bør naturligvis ikke stå som den eneste kunstneriske kommentar til Danmarks indsats i Afghanistan. Andre mere polyfone stemmer, der har andet at byde på end John Kørners ensidighed i forhold til den danske Afghanistan-indsats, bør forholde sig til tabet af unge danske mænd udsendt af et bredt flertal i Folketinget.

Det er simpelthen en national forpligtelse at tage initiativ til et værdigt monument over vore faldne i Afghanistan og Irak.

Dagens klumme, 180 Grader

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    Det er forkasteligt at Københavns Kommune bruger skatteborgernes penge til at fejre Eid fest. Og det er jo desværre ikke et enestående tiltag. Religiøse dogmer fylder mere og mere i Københavns Kommune. Tørklæder på folkeskolelærer, halal mad i folkeskoler, kønsadskilt svømmeundervisning og idræt, religiøse særregler etc.

    Ved at holde religiøse fester i forvaltningsregi blandes politik og religion sammen.

    Hvilken politisk observans har de ansatte på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen?

    Vi kan som samfund nemt anerkende minoriteter uden at blande politik/forvaltninger sammen med religion. Så gør det dog! Fjern religiøse fester – både åbne og lukkede – fra offentlige forvaltninger i Danmark, tak! Hold politik og offentlige forvaltninger neutrale.

    Fint at Kirsten Damgaard har taget kontakt til kommunen.

  • Janne

    Hold politik og offentlige forvaltninger religionsneutrale. – skulle der stå.

  • Johansen

    Københavns kommune er sikkert blevet inspireret af Odense kommune, som øjensynlig var den første by til at misbruge skatteborgernes penge til en propagandafest for islam.
    Sådan dhimmiadfærd har det med at sprede sig som ringe i vandet:

    http://www.fyens.dk/article/1086990:Odense–Ramadanfest-skifter-navn-ig en

  • Mette

    Også tak for de seneste to videoer, som jeg har set med interesse og stor sympati. Det er første gang, at jeg ser Bruce Bawer på andet end fotografier, og han virkede lidt anderledes, end jeg havde troet omend sej og sårbar på samme tid. Det er svært at være uenig med Bawer i noget, blot kunne jeg ønske, at han havde fremhævet den voksende ekstremisme på venstrefløjen i samme åndedrag, som han nævnede højrefløjen.

    Men måske er Bawer i så henseende påvirket af at leve i Norge. Skønt nynazisterne ikke har stor succes deroppe, har de været meget i søgelyset, og det er vel især dem, han tænker på.

    Noget lignende er ved at gælde her, selv om nynazisterne udgør et mikroproblem i vores efterhånden stærkt belastende og komplicerede problemkompleks, og jo i bund og grund er socialister. Men det skulle jo nødigt hedde sig …. 🙂

  • Hårde straffe, siger BT for det gennempsykopatiske mord på en harmløs ung mand.

    8 år er altså minimumstraffen i en strafferamme der løber op til 12 år så vidt jeg husker.

    Og det er eddermanme ikke meget for sådan et mord, specielt ikke når han oven i slipper for udvisning.

    Hvis det er en hård straf må det halve vel være tilpas, 4 år, giv ham da 2 år så vi kan kalde os selv milde, humanistiske. Ja så giv ham 200000 kroner når han kommer ud af fængslet, så han komme videre med sit liv. Ja så næste gang han myrder et menneske eller lemlæster det, må vi jo bare prøve det samme en gang til.

    Angående Kørner:

    Der findes efterhånden mange der har en meget kort hukommelse, Nemlig at 3200 tilfældige Amerikanere blev slagtet i en massakre, begået af Osama Bin Laden, som Aghanistan fik tilbuddet om at udlevere med toppen Al Qaida og dermed undgå krig.

    Og masser af lignende massemord er heldigvis blevet forhindret, så som plottet om at flyve ind Canary Wharf, Tower, Det Engelske parlament, af efterretningstjenesterne, eller slået fejl som forsøget på at sprænge 4 passagerfly i rute mellem England og USA.

    Han glemmer at i Aghanistan kæmper vi mod modstandere som dræber kvinder på stribe, for at være ulydige, gå i skole, læse bøger osv.

    Han glemmer der er noget der hedder NATO, og når et NATOland bliver angrebet, har andre en forpligtigelse til at hjælpe, derfor hjælper lande i Aghanistan som ikke ville hjælpe i Irak.

    Men lad være med at forveksle Irak med Aghanistan.

  • Janne

    Jeg sender en uvenlig tanke til grumme multikultur tilhængere for at have lukket disse her ind i vores land:

    “Der er formentlig tale om et rent indvandreropgør, da der i eftermiddag blev affyret skud tre steder i og omkring Lundtoftegade på Nørrebro.”

    http://www.berlingske.dk/article/20081009/danmark/810090429/

    Jeg skal love for at vi har fået multikultur at føle i Danmark.

    For os der har venner, familie og bekendte i København er det ikke sjovt længere.

  • Pingback: Snaphanen » Regnbuedyr: Dyr er også homoer()

  • Pingback: Strategisk, statistisk forsinkelse « Snaphanen()

  • Pingback: Robert Spencer interviewer Geert Wilders, III « Snaphanen()

  • Pingback: OIC vil tyrannisere “Tavshedens Tyranni” « Snaphanen()