10
okt
Seneste opdatering: 12/10-08 kl. 0025
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Lukket for trafik. Spøgelsesagtig, omtrent så livlig som Virum Hovedgade i siestaen. Der mangler kun lidt nogle blomsterkummer midt på gaden, så er vi i forstaden og de Radikales  mentale landskab, parcellen, om  de så er  metro-homoseksuelle og bor i storbyen eller ej. Det er  provinsen, der er  idealet. – Som man ved, ligner  svenske  og tyske bykerner hinanden, post WW II ørkener. De tyske  blev jo udbombet, men svenskerne havde tjent på krigen og kunne  opføre deres indre landskaber i rigtige “byrum”, som man skal sige, hvis man vil lyde af noget. Det blev til millionprogrammerne, indvandrerne nu bebor og torve, igen vil opholde sig på. Kun narkomanerne  udholder Sergels Torg. Vi havde  hverken penge  eller  Bondammer dengang, tak og lov. Plant er  person her, der brækker sig af angst, og vi er midt i en Palle Nielsen grafik med asfalt-jordbær.. (foto Snaphanen, klik)

Et par meter fremme til højre lå Varehuset Buldog (foto) indtil folkestrejken 1944. Lidt underlig association at få, men der var liv i gaden og en anden slags død. Det er måske det. Alle husene er de samme som dengang:

Folkestrejkerne kulminerede i juni-juli 1944. Der herskede en intens og spændt stemning under folkestrejken og tyskerne lukkede for el, gas og vand til København. Vreden mod besættelsesmagten brød ud i lys lue på Nørrebro. På hjørnet af Ravnsborggade og Nørrebrogade, blev varehuset Buldog, der solgte varer til tyskerne plyndret og stukket i brand. Brandvæsenet blev forhindret i at komme til brandstedet og tyske soldater skød vildt omkring på Nørrebrogade. Mange mennesker blev fanget i skudlinien og dræbt. Folkestrejken

Nobelpris til den svenske model

 “The Academy can be relied upon to be narrow-minded. True to form, Engdahl and the other Swedish jury members awarded the Nobel Prize to a well-travelled Frenchman, a diligent scribe who is remarkable for being completely unremarkable outside Paris, despite having spent the last 35 years writing nice, conscientious literature which practises tough criticism of the capitalist west, while presenting exotic civilisations as naive and happy. A model Swede.”

Literatur-Nobelpreis für Le Clézio: Parfümierter Sozialkitsch

U-Turn: Kunst, reklame eller politik?

Her er deres (U-Turn) ”vision”:

»SOM KURATORISK TEAM TILBYDER VI ET INTERNATIONALT UDSYN. VI BRINGER INNOVATIVE KUNSTNERE IND I EN ORIGINAL KONSTELLATION, SOM GENERERER NYE DIALOGER OG PLACERER DANMARK PÅ DET INTERNATIONALE KUNSTKORT, FOR DERIGGENNEM AT LANDETS GLOBALE BÅND SAMT STYRKE FORBINDELSERNE TIL DET NY EUROPA.«   Ja, sådan skriver de faktisk.   Hans Hauge

Det endelige Allahbevis? Bliver civilisationernes sammenstød afgjort af en mangofrugt?

Nå, Steen, hvad skal vi nu stille op? Har vi taget fejl hele tiden, er Allah alligevel større? Bliver en mango Snaphanens endeligt? Der foregår tydeligvis en forholdsvis ubeskrevet religionskrig i frugter, grønsager, æg, malingpletter og skyformationer, hvor katolske undere kappes med måneguden Allahs kalligrafiske frembringelser. Vi her i det prunkløse protestantiske Norden kan kun gnække fra sidelinjen, omend vi tydeligvis går glip af en særdeles kontant religiøs dimension i hverdagslivet, det må man da lade dem (LFPC).

HELSINGBORG. Rubina Sheihk tror sig ha fått en uppenbarelse i en mango. Inristat i fruktköttet fanns både Allahs och Muhammeds namn i svarta bokstäver. – Jag blev alldeles svettig och darrade i en timme, säger hon. …Väl hemma skar hon upp en mango på längden. Framför sig såg hon Allahs och Muhammeds namn skrivet inuti mangon. – Det var ett mirakel. Gud har visat sig för mig, säger Rubina. […] Miraklet i mangon, Troende vallfärdar till Rubinas mango

Tænk, hvis de holdt en demonstration og ingen kom

Alene fordi man ikke skal gøre skarn uret skal denne træden i karakter tages ad notam. Vi skoser dagligt apologien og de lukkede øjne for venstreekstremismen, men når radikale og socialdemokratiske Gutmenschen som her får øjnene op, ville det være dårlig stil (intet får mig til at sige ‘uanstændigt’ – ordet er dødt, dødt, dødt) ikke at anerkende det. I heldigste fald kunne omstændighederne her være gavnlige på længere sigt, fordi der er tale om en allerede arrangeret demonstration. Jeg kan godt lide når virkeligheden selv på pædagogisk vis illustrerer problematikken, hvilket ikke ville have været tilfældet hvis demonstrationen havde været kvalt i vuggen (LFPC).

De radikale og socialdemokraterne vil ikke være med til morgendagens omstridte antiracisme-demonstration, når de militante fra Antifascistisk Aktion deltager.Demonstrationen er ikke længere den brede, folkelige manifestation, der var lagt op til.Det Radikale Venstre har trukket sig fra arrangementet, både som anbefaler og med en taler. Også det socialdemokratiske byrådsmedlem Ango Winther meddele, at han ikke vil tale til arrangementet.

“Jeg er kommet frem til, at jeg ikke vil deltage under de rammer, der er lagt op til,” siger han.

Årsagen er JP Århus’ afsløring af, at personer fra Antifascistisk Aktions (AFA) vil deltage i demonstrationen. AFA går ind for vold og sabotage i sin politiske kamp.[…] Hovedtalere trækker sig fra demonstration

For Allah, mufti og umma

Partiet der optog holocaustbenægteren Safia Aoude er ikke blevet klogere. Apropos, mon Boye benyttede lejligheden til at anmode om at få Koranvers og hadith der omtaler jøder som “aber og svin” slettet? Eller lukkede han bare klæge banaliteter om dialog og respekt ud, mens han tænkte på  potentialet i denne gruppe af vælgeremner til det skrantende pispotteparti? Tja-eh, der er nok kun ét svar på dette spørgsmål (LFPC).

Jeg har aldrig overværet en fredagsbøn før, og det glæder jeg mig til, sagde Jan Boye under fredagsbønnen. […] Boye varmt modtaget af muslimer

[…] Because Muslims view the mosque through Mohammed’s life, the role of the mosque can only be understood as it was used by Mohammed. It would be a fatal error for us to assume that the mosque functions like a church. We must see the mosque in the context of Mohammed’s life. […]

But worship for Mohammed was not limited to religious ritual. Worship is an entire way of life. For Mohammed, worship is about implementing Allah’s law. This is called Shariah law, and it encompasses every area of life. Shariah means “path.” In the desert context from which it comes, it means “a path leading to water.” While for the Christian, the words of Christ are “living water,” for the Muslim, it is this law which is a life-preserving force, and water in the desert.  Since worship is not merely religious ritual, Mohammed acted in his role as the supreme leader of the community and the mosque was his base of operation. Here are some examples of how Mohammed used the mosque to implement his all-encompassing Shariah law:

He made legislative decrees from the mosque. It is the seat of legislative government.
He taught his followers his ideology in the mosque. It is the educational seminary.
He sent and received official delegations at the mosque.
He conducted the affairs of the Islamic state, entertained heads of state, and appointed judges there. It is the seat of executive power.
He issued legal decrees and developed Sharia law there. It is the supreme court.
He issued social decrees. It is the social center of the community.
He proclaimed the superiority of Muslims over non-Muslims, issued death sentences against those who opposed him, and dispatched the executioners to carry out their duties. It is the place and symbol of Islamic rule.
He proclaimed the superiority of men over women at the mosque. It is place of inequality.
It is where he issued marching orders, proclaimed jihad, and recognized his warriors. It is a military base.
In short:
THE MOSQUE IS THE COMMAND AND CONTROL CENTER OF ISLAM. […] The Role of the Mosque in Society

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pølsen

    Boykot bede-manden Boye

  • Fritz

    Man kan vist godt sige, at de konservastive har overhalet de radigale indenom.

  • Emeritus

    ‘…THE MOSQUE IS THE COMMAND AND CONTROL CENTER OF ISLAM…’

    Præcis. Bederum, islamiske kulturcentre, moskeer. Det hele er vældig godt organiseret, og styrken af konstruktionen ender helt sikkert med at tage magten fra dem, der med djævelens vold og magt vil have multikulturen til Europa i form af Islam. Parabolerne er mange, og de vender stadig mod al Jazeera, Mekka og al Arabiya. Mange ser ikke dansk TV, og så hører de i hvert fald slet ikke dansk radio.

    Selv Islam som patroniserende rummer en fascinationskraft, som er bekymrende. Ikke så få selvstændigt opdragne vesterlandske kvinder foretrækker på ubegribelig vis den altomfattende mafiøse beskyttelse, der bliver dem til del i muslimske miljøer, og det foretrækker de åbenbart i en forkastelse af den ufarlige, vesterlandske mands usikre klovnerolle og vankelmodige kønsidentitet. Det må man lade kvinderne. De mangler ikke mod. Eller også er de stenalderkvinder i langt højere grad, end vi troede og med stenalderhjerner, der kræver stenaldersex med potente oldtidsfund.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på et andet fænomén, som kan være det samme: ‘findes den kvinde, som kan tæmme fængsels-Lundin overøse ham med lidenskabelig kærlighed og elskov og gøre ham til en kærlig familiefar, eller vil hun blive parteret, når hun vender ryggen til?’
    Nogen synes besynderligt nok, at forsøget bør prøves. At øve sig på ham i fængslet skulle være rimeligt omkostningsfrit – men eksotisk vil det være, ophidsende – et afrodisiakum. Men man ved aldrig.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

  • Peter Buch

    Flest genier flest tumper-
    det er os mande-rumper.

    På det jævne…på det jævne…skal jeg ikke nogen- nævne.

    Her er nok af ene-mødre-
    nok af søstre og af brødre.
    Hvor kan jeg dog få en kone-
    der kan klar´at ha mig boende.
    Hvor er hende uden børn-
    der med mig vil ta en tørn-
    selv at lade livet gnistre-
    ganske enkelt sammen-klistre.

    Nok om det – gamle oder.

    Hr. Lundins nye kone synes jeg jeg hørte havde valgt skilsmisse efter 11 dage. Men det blev kun hørt halvt, så det er måske helt forkert.

  • Janne

    Vedr. ”Bondams Boulevard”

    Fotoet viser en del af Danmark – den multikulturelle del af Danmark.

    Et Danmark der er konfliktsky og utryg ved og fremmedgjort over for hvide/ensfarvede mure og asfaltfarvede veje og almindelige butiksmure.

    Graffiti på butiksmure.

    Graffiti på vejskilte.

    Cykel symbol på vejen – så de infantile (i bil og på cykel) kan se hvor man må cykle.

    Røde pletter på asfalten – vej graffiti. Gaden ligner Bonbon Land. Talen ned til borgerne en gang til. Der må ikke være ensfarvede flader uden mønster. Tænk hvis øjet skulle finde på at slappe af.

    Kvinde i religiøse sexistisk hovedbeklædning. (Foran BR butikken) Køns segregering og religiøs sexisme i Danmark 2008. Kvindediskriminationens renæssance. Den religiøse sexismens genkomst. Vi må forstå at de ikke er undertrykte (siger tilhængere af tvangsindpakning), de tæt og klonende indpakkede kvinder og piger, selvom de får at vide at de kun bliver frelst hvis de konstant dækker sig til når de forlader hjemmet og selvom hun hæmmes i sin fysiske udfoldelse og ikke får frisk luft og lys nok. Modsat mænd der selv kan bestemme hvad de vil have på hovedet og i øvrigt foretage sig.

    Vejchikaner. En vej der er delt op så den baby gjorte befolkning lige akkurat kan finde ud af hvor den må køre og hvordan.

    Grimhedens æstetik hersker – multikulturens æstetik ditto.

    Så grimt som muligt. Så pakket ind, dækket til og mønstret som muligt.

    Jeg vil have mit gamle Danmark tilbage – et Danmark der ikke var nervøs for bare og ensfarvede flader og som ikke dikterede religiøs diskrimination og indpakning af kvinder. Et Danmark der ikke behandlede befolkningen – og især en del kvinder – som pattebørn.