Jeg kunne ikke lade være med at tage disse fotos af min barndoms kulisser, da jeg var på Arbejdermuseet i anden anledning. Alt var ikke bedre i 50´ erne – noget var – men alt var sandelig anderledes. Det var før TV og køleskabe (man havde isskab), før folk havde biler, gader var brolagte og fulde af hestepærer, det var før plastikken og supermarkederne, før Københavns havn døde, før rockmusikken, før børnene kom på institution og mødrene blev udearbejdende  allesammen, før saneringen af brokvartererne. Derfor var Københavns gader fulde af børn, det var al den underholdning der var, og det var rigeligt. Man blev  socialiseret hjemme og på gaden, og det virkede så godt som noget. Drenge sloges som alle andre pattedyrs afkom, og lærte ikke at skade hinanden, ikke slå i hovedet. En regel der  er gået  sørgeligt af mode.

 Jeg blev født på Christianshavn, der ikke var mondænt dengang, min mor fik veer ved  eksplosionen på Holmen. Det tror pokker, den kunne  høres  helt til Malmø. Vi var ikke fattige, Danmark var forarmet af besættelsen. Min far kørte lægevagt på motorcykel for at supplere lønnen fra Kommunehospitalet og vi gik i vores fætre og kusiners aflagte tøj og hver brugt  fem-øre blev skrevet ned i kolonnehæfter. Rigdommen, den kunne  vi studere i Sverige. I skolen fik en på hovedet, hvis vi skejede ud og vi fik karaterbog fra 1. klasse,  vi sang morgensang hver morgen og  skolebestyreren bad en bøn og vi sagde alle “amen”. Ingen af os  blev  kristelige af det, pædagoger overdriver langt deres evne til at påvirke noget somhelst. Idag ville de Radikale sipper kalde det “forkyndelse”. Det var ikke en skole, hvor lærere “gik ned med stress”. Mærkelig nok gjorde eleverne det heller ikke, og godt det samme, for skolepsykologer fandtes ikke.Vi lærte en hel del, blandt andet noget alle for brug for senere: at gøre noget de ikke har lyst til, og at udholde smerte. Ingen får ikke brug for den evne. En usofistikeret og ukompliceret tid. Vi vidste hvad vi havde at rette os efter, så det gjorde vi næsten, og vi havde noget at revoltere imod.  Kan man være heldigere?  En fjern tid, men ganske nær og nu uhælpeligt på museum.  (fotos © Snaphanen)