Kim Møllers fotografier taler for sig selv. Der er flere her. De skal alligevel have et par ord med på vejen. Der er ifølge Velfærdsministeriet nu små 100 ghettoer i Danmark, hvor staten giver nedsat husleje, til at “velfungerende” flytter ind til de “utilpassede”, der keder sig og har for mange ubenyttede tændstikker og præ-moderne ideer. De er spredt grundigt over hele landet. De er der, og de forsvinder ikke, selvom man river de fysiske bygninger ned. Tværtimod vokser de. De er Jelveds, Holger K. Nielsens og Nyrups umistelige arv til Danmark i uoverskuelig fremtid. Er der nogle der stadig vil stemme på dem? Orke jo, masser. Ingen har for alvor stillet dem til rengskab for deres gerninger endnu. Vi har bare skiftet regering midlertidigt. De er stadig valgbare. Anders Fogh, vores børn og børnebørn sidder med deres abe, og nu vil de satans gerne regere Danmark igen, som om intet var hændt, jvf. Vestagers politiske yoga-øvelser. (Hvem mon hun “peger på” idag, Dalai Lama, Gadaffi junior ? Hvor skønt er det ikke, at det er ligegyldigt ?) Konsekvens er en by i Nord Korea. Men der er sket en hel del. Danskerne har erfaringer, grundet på virkeligheden og de har stemt derefter. Endnu kan de godt huske hvem det var, der ødelagde deres boligkvarter og forpestede deres arbejdsliv.
Jeg så Flammen og Citronen forleden. De ligger ude i Mindelunden begge to. Der er sagt meget om den film, pro et contra, men de kæmpede ikke mod Værnemagten, så meget står fast. De krigede imod og likviderede landsforræddere (det var et udtryk der fandtes dengang mine forældre var unge, under besættelsen, enhver vidste hvad det betød.) Lad mig sige det sådan: Jeg skriver ikke imod indvandrerne eller islam, selvom jeg er “antifascist” og jeg mener at islam er en fascistoid pest. Jeg er ikke “fremmedfjendtlig”. Tværtimod, jeg kender det fremmede – intimt. Jeg er opvokset som kosmopolit i over 40 lande og lider ikke af nogen fobier, tør jeg godt sige. Jeg var to gange i Beirut, før og under borgerkrigen og jeg var på på Balkan længe inden 92, jeg var i USA i – 64. Jeg ved godt hvad krig, vold og had er. Jeg anklager de skyldige, for en fadæse der vil plage Danmark i generationer, jeg anklager S, SF, Enhl. og R , fordi de har påført os krigens mulighed, fordi de i deres amatørisme ikke har haft, som Sørlander kalder det, den tragiske bevidsthed. Man kan forstå Sverige mangler den, men i Danmark er det ikke tilgiveligt. Slet ikke. Mens den danske venstrefløj sidder med store blå øjne, kommer vi til at sidde på første parket til et England, et Holland og et Sverige, der synker ned i anarki, det samme de havde planlagt for os. Tidshorisont – 20-40 år. Har jeg ret, er venstrefløjen, Europas socialdemokratier, historisk kompromitteret, hvis der altså findes nogen hukommelse til den tid. Den er ikke voldsomt påtrængende idag. Forbrydelse eller dumhed ? Dumhed, vil jeg mene. Jeg mener den danske venstrefløj bør nedlægge sig selv, og opstå påny, hvis den har nogen skam i livet. -det er selvfølgelig en ønskedrøm ,lig den frihedskæmperne havde efter befrielsen: ikke at se samarbejdspartierne i Folketinget igen. De vil komme igen, som renskurede, forvandlede baby-numser. “All the world’s a stage…..They are merely players ” Det er ikke alvor endnu, ikke endnu, det er heller ikke deres blod der flyder, ikke endnu, ikke endnu. Men det flyder, hvis de læser svenske og engelske aviser. Eller er det kun os andre der læser dem ?
Jeg skriver imod en provinsialisme, der burde være intellektuelt kriminaliseret. Desvære synes den at være pensum på universiteterne. De burde have diskvalificeret sig, hvis der skulle være op og ned på noget, og befolkningen burde have indset det på dette tidspunkt, men de er stadig stuerene. Disse fire partier ville påføre os krig. Lad os tale rent ud af posen. Og så kan de bortsnakke det i stride strømme. Akademikere lider af et mange-ords-syndrom. Jo værre samvittighed de har, desto flere ord vælter der ud af dem. Rune Lykkeberg er et af de bedre eksempler. Som de snakker. De er på en røvtur, der larmer. De har haft delvis succes, den daglige virkelighed vidner om det, og det er den der plager dem. Mit standpunkt er erfaringsbaseret, det er deres ikke. Derfor er de ankommet med 15-20 års forsinkelse. Da Lykkeberg fik sut, fik jeg søfartsbog. Erfaringer ? Alligevel mener jeg heller ikke man skal dyrke, som Robert Spencer sagde i Brysssel sidste år – The Narcissism of small differences, video . Man skal hilse enhver realist velkommen og undlade at håne dem, hvor meget det end klør i fingrene. De behøver ikke gå til Canossa, de behøver ikke snakke og skrive så vi får ondt i ørerne, men vi behøver heller ikke at stemme på deres forhenværende partier. Disse bør gå al kødets gang, i al anstændighed. S, SF, R – ud på historiens mødding med dem, ind med noget andet. En lur på 30 år, er en ret gedigen lur. Det er 20 år siden S-borgmestrene prøvede at vække socialdemokraterne. Det er en tre-fire år siden de vågnede. De får 52.000 pr. snude om måneden for at sidde i Folketinget og holde sig vågne. Venstrefløjen har gjort sin pligt, venstrefløjen kan gå.
Over 40% vil stadig stemme på S,SF, R og Enhl. Hvad det drejer sig om nu er, for hver kriminel handling, at smide så mange ud af landet som overhovedet muligt, som et diminutivt plaster på det sår, de nævnte partier har tilføjet os. Helt kan deres hærværk aldrig repareres, måske får de endda den krig de af dumhed har sået, hvem ved. Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Lone Dybkjær, Elsebeth Gerner Nielsen, Elisabeth Arnold, Elisabeth Geday…. og jeg kan ikke huske alle kællingedrengene og madammernes navne, åh jo, madam Nyrup, “træd ikke på vores følelser” ( jublen i København efter 9/11) – hvad siger I så? En statsmands sarte følelser. De fik sandelig Mellemøsten og Nørebros folkemasser til at skælve af ærefrygt. I vil så gerne ofre jeres børn og børnebørn på jeres “visioners” alter? Godt ! Lær jer ordet KRIG, I får brug for det. Enhver historiker ved, at fred er en undtagelsen, striden er det normale. Pax Romana blev opretholdt ved vilje, styrke, klogskab, og taktisk snilde, ikke ved pludder-dialog. Freden har altid en pris. Vil man ikke betale den, får man ufreden – ganske kvit og frit.
Blogging
Man skriver anderledes på en blog end i en avis. Den eneste bagstopper man har, er én selv. Man forsker ikke i en måned før hvert indlæg. Det er Tju og Bang og det er hver dag. Og der er nogle uartigheder, man ikke kan få i en avis, en puls der følger dagens kurver. Under evighedens synsvinkel kan man altid finde noget sludder at pille i på bloggen. Jeg fik denne blog udefra af vanvare, og viste ikke hvad jeg skulle stille op med den, men så tog det ene ord det andet og det tredie. Bloggen er en Torarulle, en logbog, en døgnrapport, en upoleret ræben. Vi er først ved at opdage hvad den egentlig er. Den er det modsatte af et gennemtygget ekspertudsagn eller en kronik. Den er labil, flygtig og spontan. Der er måske ti ting på et år, som har principiel, blivende værdi. Det vi ikke har forstand på, eller det der er trivielt og kedsommeligt – 20 måneders amerikansk valgkamp med to kandidater vi ikke er begejstrede for – det går vi udenom. Livet er ikke langt nok. Man skal fatte sig i korthed, På Sporet af den Tabte Tid hører til et andet sted. Kontemplation er ikke online. Moderne mennesker har travlt, hvad jeg skal være den første til at beklage, jeg vil hellere sætte tiden i stå i Tibirke Kirke (video juleaften 2007). Du har din tur i manegen, og så er det yt. Bagefter er det kun dine ex-koner, der elsker og husker dig – i bedste fald.
På den anden side, hvor meget vælger man selv ? Det ved enhver der er gift. Hvem valgte i virkeligheden hvem? Som regel var det kvinden, og kvinderne valgte også mig, forstå det hvem der kan, men de er jo kræsne, det er jeg ikke. Jeg er et skvat der spiser alt, som byder sig: slanger, frøer, heste, blæksprutter og kaniner. Jeg valgte for eksempel aldrig Sverige, intet lå mig fjernere. Sverige var Sibirien, som Strindberg sagde. Sverige valgte mig. Det skulle Sverige måske ikke have gjort. Mit valgslægtsskab var Sydøstasien og Japan, ganske langt fra Nordskåne og Småland. Min mor var født i Japan, i Nagasaki i 1919, og jeg søgte derud så snart jeg kunne. Jeg skrev i avisen første gang da jeg var 16 og fortsatte i mange år med det. Stort set uden at møde afvisning eller korrektion, og for det skal alle store aviser i Danmark have tak. Tak for at ordet er frit i Danmark, dog ikke friere end at selvcensuren æder af det dagligt. Jeg ville aldrig skrive i avisen at “Sverige er et åndeligt matriarkat”, selvom det kan belægges med mangt og meget, og jeg mener at det er, hvad det er. Jeg skrev i et indlæg til Jyllands Posten at “der er censur i svenske aviser”. Det er så triviel en sandhed som noget. Jeg selv og velskrivende indfødte har oplevet det til hudløshed, men der gik alligevel debatredaktørens grænse for hvad han mente at kunne få folk til at tro på. Fint nok. Less is more, man skal ikke anstrenge danskeres forestillingsevne udover det rimelige. Men jeg fastholder min påstand: Der råder ikke ytringsfrihed i Sverige, og det burde vel interessere én og anden. Lige her på dette sted kan man skrive hvad man vil og med mere punch, uden at det skal overdrives.
Nu er man altså strandet med at være sin egen redaktør. Det er sjovt når man har noget særligt at formidle, og mindre sjovt, når man føler man gentager sig selv, eller hvis det hele ligner propaganda. Verden er så fuld af tekst og billeder, at man nok bør holde sin kæft, hvis man ikke har noget væsentligt at tilføje. Men det er også lysten der driver det. Hvis det var en daglig pligt, på grund f. eks. af indtægter, ville det hurtigt blive umorsomt. Det er godt at kunne give folk udefra en røst, for princippet her er, at det er ligegyldigt hvem der skriver det, bare det er interessant, men det er selvfølgelig også godt at have plads til egne strøtanker og strø-fotos der kommer, mens man er i gang med noget andet. At komme hjem og komme af med det. Blogging er et mentalt laksativ. Er nettet nede i fire dage hober tingene sig op. Man “mår illa”. Jeg så jo Kim Møller på off-line ferie i sommer, han var moden til Risskov, staklen. Og det hober sig navnlig op, når man går eller cykler. Tak og lov har jeg ikke bil pt. Man kan ikke tænke, når man kører bil. Det har biler til fælles med tv.
Da vi nu er gået hen og blevet meget læst, mere end visse andre (ingen nævnt), og da vi ydermere er så heldige at mange skriver til os og tipper os, vil vi gerne opfordre endnu flere til at skrive indlæg til os. Eksponeringen er efterhånden så god som i en mindre avis. Vi kunne sikkert tjene penge på det, men så ville det blive usjovt med det samme, og vi ville holde op. Vågner vi op en dag, uden at have noget på hjerte, så lukker butikken bare, ganz einfach. Så svæver det hele bare videre posthumt i cyberspace, som Timothy Leary gør. Vi eksisterer dog ikke kun for at tilfredsstille vores egen skrivekløe. Overhovedet ikke. Vi formidler hellere end gerne gode indlæg, fotos og videos. Vi gengiver særlig gerne ting en omnibusavis ikke ville acceptere, eller navnlig, ikke får øje på. Hvis det ikke er subversivt er det jo ikke helt rigtigt sjovt, det må gadedrengen i mig medgive. Men vi er ikke så kloge, at vi ikke kan blive klogere. Så langt fra. Hold jer ikke tilbage og på forhånd tak. Ud med kamera, diktafon, mobilvideo og alle de muligheder vi har idag, de fleste indbygget i mobiltelefonen og fantasien. Mailen er som altid snappost (snabel a) yahoo (punktum ) dk.
Terror-pyromanerne er atter i gang med at brænde danske samfundsinstitutioner af. Det er en måde at vise afsky og vende det danske samfund ryggen.
Hvis disse pyromaner bliver taget på fersk gerning, og de ikke er danske statsborgere, burde vi som straf forære dem en enkeltbillet ud af Danmark.
OT
Nu skal vi se, om den ene tuneser alligevel kan udvises til Tunesien. Måske strider konvensionerne mod dette, siger en såkaldt “ekspert” i nyhederne. Hvornår kigger vi på, om konvensionerne er tidssvarende med alle de terrorister, som vi efterhånden brænder inde med? Konvensionerne må tilrettes de nye Eurabia-tilstande!
Så brænder det igen i Gjellerup. En ny børneinsitution.
ER der snart mere, de kan futte af derude, bortset fra kirken og sig selv og lejlighederne?
http://jp.dk/indland/aar/kriminalitet/article1492702.ece
TB sagde:
““Godt. Lær jer ordet KRIG”
Det er såmænd gjort. Jeg venter blot på den udløsende faktor. Og som i mange andre sammenhænge er ventetiden formentlig den værste.”
Bedre kan det ikke siges.
Ovenstående var til HelgeD-H
Ang.loyalitetsproblemer. I mine debatår har jeg ofte tænkt på et fænomen, som man oplevede i de engelske kolonier i Amerika, da de i 1776 og gik fra at være loyale undersåtter under den engelske krone til at være revolutionære i krig med moderlandet. Mange mennesker kunne ikke bære denne konflikt, brød op fra deres tilværelse og udvandrede, selv om deres forfædre måske havde boet i Amerika i generationer. Det var typisk den ældre generation, der drog, mens børnene valgte kampen for selvstændighed, et projekt der langt ind i 1800-tallet blev spået ringe udsigter. Forældre og børn skiltes på den måde… Read more »
En lille historie fra det virkelige liv.
Pga. socialministeriets plan for bekæmpelse af ghettoerne får nogle af de mest hardcore kriminelle indvandre fortrinsret til de gode lejligheder/penthouse. Jeg bor i en mellemstor jydsk by, hvor en andelsboligforening har nogle eksklusive lejligheder helt ned til vandet. Kommunen har derfor valgt at tage 3 af de værste kriminelle fra den lokale ghetto og sætte dem foran køen til disse lejligheder.
Positive-dikrimination så det batter!
Også kan de hærge videre i det nye område.
@Mette -Jeg synes også Fogh har forrådt. Det var en sorgens dag (for mig), at Lissabon-Traktaten, dss. Forfatnings-Traktaten, blev underskrevet på forhånd af statsministeren og udenrigsministeren, og derefter ratificeret med et Folketingsflertal d.24.april 2008. Jeg havde mailet et læserbrev til jp.dk om dette, som ikke blev trykt. Enig med dig i, at vi i øjeblikket ikke har nogen statsminister. Statsministeren virker nærmest fraværende. Han har et velbetalt toppost i EU i tankerne, og har nærmest ført statsministerpolitik med venstre hånd. -Det er iøvrigt uretfærdigt at nævne venstrehåndsarbejde -for jeg skriver med venstre hånd. Jeg husker Jyllands-Posten bragte en tegning i… Read more »
Jeg er meget enig med Crass Børsting. Snaphanernes blog er guld værd.
Som jeg ser det, er Anders Fogh Rasmussen også en forræder. Hvordan han kunne få sig selv til at underskrive Lissabon-traktaten ligger uden for min fatteevne, og jeg har ellers været med til at stemme ham til magten og i det hele taget stemt på Venstre i det meste af mit liv. I øjeblikket har vi ikke nogen statsminister, han er helt i lommen på dem, han ønsker at tækkes for at avancere udenfor landets grænser. Det mønster vil sandsynligvis fortsætte. Folketinget er blevet et sogneråd med få beføjelser, og ambitiøse mænd vi stile mod internationale stillinger og blot bruge… Read more »
“Jeg så Flammen og Citronen forleden. Der er sagt meget om den, pro et contra, men de kæmpede ikke mod Værnemagten, så meget står fast, de krigede imod og likviderede landsforrædderne (det var et udtryk der fandtes dengang).” Udtrykket (landsforræddere) bør bruges oftere. Det er relevant og tidssvarende. Og er de værste ikke netop dem som de to danske frihedshelte tog sig så “kærligt” af? Jeg synes det! Derfor bør de to herrer huskes og æres hver eneste dag sammen med de utallige andre der gav livet for Danmark mod den totale overmagt. Mindelunden er åben for enhver der gider.… Read more »
AFVÆRGE katastrofen, ville jeg have sagt.
Meget fine tanker, og som altid fint udtrykt, om det at blogge. Du gør det med bravour, hr. snaphane. Hvis det hele (Sverige, Danmark, den vestlige verden) går ad helvede til, er du en af de ikke særligt mange, der kan sige, at de dog gjorde et forsøg på at katastrofen.
Links- der var andet i livet for Flammen og Citronen end likvideringerne, men de gør sig på film.
http://www.bt.dk/article/20080414/underholdning/704140004/
http://www.berlingske.dk/article/20080327/kultur/703270039/
http://www.natmus.dk/sw54415.asp
Der var dog også områder lommer af større eller mindre omfang i Jugoslavien og Rusland der kæmpede i længere perioder mod nazisterne, dette nævnes sjældent for det er vist farligt at nævne at mindre styrker kan stoppe store.
http://imittsverige.blogspot.com/2008/10/bananlandet-rekommenderar-ls-bloggarna.html
Jeg kender ikke alle nævnte og garanterer ikke for noget andet end der nok præsenteres andet end hvad de store svenske medier gør.
Visse områder i Danmark bør egentlig mærkes med advarsels mærkater, så som: “Området er livsfarligt” eller “Man kan komme til skade (mindst) af at bo i området”. Samme princip som mærkningen af cigaretpakker.
Gellerup er et sådan område.
Den århusianske leder af børnehaverne mener at ildspåsætterne skal have al den hjælp de har behov for.
Hvad med børnene i børnehaverne, hvad med børnenes forældre, personalet og hvad med skattekronerne til genopbygning etc.? Hvem skal betale for alle ødelæggelserne?
Hvad koster Gellerup skatteborgerne i Århus?
Der er mindre at smile af i Århus efterhånden.
Adde : Tack !
Själv så läser jag Snaphanen varenda dag (nästan), mestadels för att suga till mig allt som rör den svensk-danska hat-kärleks-relationen. Jag tycker så oerhört synd om svenskarna, mest pga. hur majoriteten har blivit så stenhårt och skoningslöst präglade genom den miljö som genomsyrar allt från dagis, utbildningssystem, sociala umgängen, föreningsliv, arbetsliv och inte minst medielandskapet. Men jag är också nyfiken på hur allting kommer att utveckla sig framöver.
….
Rolig, Anonymous: din identitet kommer ikke videre til nogen. Jeg kan se at nogle kommenterer HELT anonymt, dvs. uden at mail er synlig for os. Jeg finder lige ud af hvordan det gøres. (Indtil videre kan man jo bare oprette en helt anonym Yahoo eller Google mail, de kan altid være nyttige). Jeg ser du allerede er usynlig, så der skulle ikke være noget problem.
Der går næsten ikke en dag uden at jeg lige tjekker Snaphanen, tak for en rigtig god og oplysende blog. Det er første gang jeg skriver “a comment”, men jeg blev lidt overrasket over, at jeg skulle opgive navn og e-mail, bliver det så offentliggjort? Det har jeg nemlig ikke særlig lyst til. Jeg ser en vis fare ved disse blogs, jeg bliver bekræftet i mine opfattelser og mine tanker og måske fordomme, og måske ikke tilpas udfordret af andres meninger og gode argumenter. Ydermere har jeg det sådan, at jeg øjeblikkelig lukker for radioen eller tv’et, når der bliver… Read more »