Det kunne godt være, Janne, at vi skulle have sådan et brevhoved. Det ville ligne Informations, det må vi leve med. Uden daglig diskretion, kunne dette ikke lade sig gøre. Jeg husker kun en gang, jeg har jokket meget lidt i spinaten. “Troværdighed” er vigtig, den virker også begge veje. Hvis vi f.eks. bringer en anonym kronik eller et interview, et indlæg under pseudonym, er det også vigtigt for os, at læsere kan fæstne lid til det skrevne. Det er også sket, vi har gengivet anonnyme svensk artikler, af nolge vi ikke kender. Det hviler så på vores skøn : er det vigtigt nok, og er det troværdigt.

“Det hypotetisk. Vi afhænder ikke bloggen, og de mailadresser og IP numre, vi ser, er ganske vel forvarede. Og hvis der er én ting jeg har lært gennem de sidste fire år, er det at holde på de hemmeligheder, de forskellige vil. Nogle vil optræde på foto uden navn, nogle omvendt, og f.eks Fjordman og El Inglés – ingen af delene. Det hele er fuldstændigt sikkert bevaret her. Der er ingen grund til at frygte noget. Hverken vi eller vores viden er til salg for noget overhovedet. Og vi er ganske uafhængige af såvel penge, foreninger og partier. To borgere. Hverken mere eller mindre.”

Måske disse ord skal fremgå mere tydeligt af jeres blog. Hvis det ikke allerede putter sig et eller andet sted. Måske det kan få flere til at vove at deltage i den vigtige og nødvendige debat.

Rigtigt. Det ville være helt forkert. Lad os holde fast i, at uden moral og mod til at sige fra mister vi alt inklusive os selv.

Der er pokker til forskel på en sådan holdning og alle de fiksfakserier man støder ind i på nettet, hvor Bonnie & Clyde optræder forklædte, misbruger dårligt beskyttede netværk, og hvad de ellers finder på og føler sig som verdensmestre i.

En høj grad af gensidig tillid er både en uvuderlig force og en svaghed i den danske befolkning. Man bliver hårdere i filten, når man har boet der, hvor jeg har boet. Beklager, hvis jeg har trådt på jer, det var ikke meningen, jeres blog er et fint eksempel på dansk åbenhed og mod.

Hypotetisk i dit tilfælde men ikke i andres. Siden jeg skrev i aftes, har jeg fået at vide, at den anden af de store norske blogge længe har været til salg. Hvem der ejer den, vidste min kilde ikke. Den blev drevet under et navn, der skulle være velkendt fra litteraturen, hvor det betegner en drukfældig og holdningsløs forfatter, clearingmord og sex. Den oprindelige ejer har fralagt sig alt ansvar, og nu ligger det hele derude på nettet, herreløst men alligevel til fals, mange tusinde indlæg fra engagerede islamkritikere. Flere har budt ind men ikke nok.

Bonnie & Clyde har længe haft for kronede dage, og hvor juraen befinder sig i det computerspil for beregnende voksne eller voksne børn er ikke godt at vide. Godt at du tager dit ansvar anderledes alvorligt. Jeg havde nu heller ikke ventet mig andet.

Ikke “udelukkende”. Så har jeg udtrykt mig dårligt. Det er forkert hvad der foregår. Det vil være forkert ikke at tage til genmæle mod aggressionen mod os og forræderiet fra egne rækker.

Men som jeg tit skriver så kommer dette ikke til at blive afgjort ved stigende modstand fra de europæiske befolkninger, hvor vi forhåbentlig har medvirket lidt til at sætte lys på det fortiede og tabuiserede. Forløbet afgøres af den dynamik der bl. a. ligger i demografien og i EUs planer hen over hovedet på os. Det kulturelle selvhad er så gennemtrængende, helt ned i ordvalget i nyhederne, at det vil være naivt at tro at vi kan oplyse os til værdsættelse af de vestlige værdier.

Dette betyder selvfølgelig ikke at det er ligegyldigt om vi står fast i konkrete situationer og modsætter os at nye salamiskiver bliver skåret af vores samfund. Det ville være forkert ikke at reagere.

Der er en skribent der ihvertfald ikke kan huske den kolde krig. Selvom om Sovjet-imperiet var udstyret med nok atom-våben til at udslette hele kloden 10 gange, så var gav det ikke anledning til, at det Europæiske centrum-venstre så dette ‘ondskabens imperium’ som nogen trussel mod vest-Europa. Nej, skurkene for alle disse Sovjet-apologeter var naturligvis USA, som ved at stå fast overfor Sovjet, blev anset som værende meget farlig for ‘verdensfreden’. Ja faktisk, jo mere skræmmende og intimiderende Sovjet optrådte, jo mere var det Europæiske centrum-venstre parat til at appease gammel-stalinisterne i Kreml. Hvis Iran får atom-raketter, der kan nå Europa, (og det er højst sandsynligt), så vil Europæerne på stedet søge i retning af at appease præste-styret, og USA vil sammen med Israel blive udråbt til at være de store skurke.

Ja, højskolen er mange ting. Vallekilde har i selv forandret sig meget igennem tiden. Mit projekt har været at give et højskolebud på konflikten med islamismen. Det er så i diamentral modsætning til Krogerups, hvilket som vi er enige i er helt langt ude. Jeg synes simpelthen at det er uanstændigt overfor Hal Koch det de har gang i på Krogerup, men det understreger vel bare den krise socialdemokraterne er i. Man kan være politisk uenige, men jeg synes det er lidt trist at se socialdemokraterne rode sig ud i hele det islamistiske projekt. Jeg håber snart at de vågner op.

Og så Kierkegaard, åh ja. Det var nu et eller andet ved ham. Jeg går sådan med planer om, at min næste bog skal handle om kærlighed. Det skal være et symposium, hvor de forskellige filosoffer giver deres bud på hvad kærlighed er; Sokrates, Platon, Aristoteles, Kirkegaard og Løgstrup. Historien imellem Regine Olsen og Kirkegaard er efter min mening et af de smukkeste dramaer i dansk historie, det vil være fedt at få den frem igen

Hvis du afhændede bloggen, ville du så ikke føle et ansvar overfor dem, der har brugt den som kommentatorer og dermed vist dig tillid, og ville du ikke forsikre dem om din ansvarlighed?

Det hypotetisk. Vi afhænder ikke bloggen, og de mailadresser og IP numre, vi ser, er ganske vel forvarede. Og hvis der er én ting jeg har lært gennem de sidste fire år, er det at holde på de hemmeligheder, de forskellige vil. Nogle vil optræde på foto uden navn, nogle omvendt, og f.eks Fjordman og El Inglés – ingen af delene. Det hele er fuldstændigt sikkert bevaret her. Der er ingen grund til at frygte noget. Hverken vi eller vores viden er til salg for noget overhovedet. Og vi er ganske uafhængige af såvel penge, foreninger og partier. To borgere. Hverken mere eller mindre.

Som sømand ved du, at du skal passe på logbogen. Hvis du afhændede bloggen, ville du så ikke føle et ansvar overfor dem, der har brugt den som kommentatorer og dermed vist dig tillid, og ville du ikke forsikre dem om din ansvarlighed? Det ville jeg gøre. Det er jo ikke alle bloggere, man har lyst til at besøge og lægge en masse dokumentation hos, og hvis I begynder at handle med jeres logbøger, er det min mening, at I ødelægger blogningen for andre, fordi folk mister tilliden til mediet som helhed.

For mit vedkommende skelner jeg ikke mellem mere eller mindre professionelt redigerede weblogge. Skellet går efter min mening mellem dem, der på den ene side er tilknyttet en virksomhed, et politisk parti eller en anden interesseorganisation med økonomiske, ideologiske og religiøse interesser involveret og på den anden side de private nonprofit blogge, der alle under en eller anden form kan læses som udtryk for private holdninger og højst modtager lidt frivillige bidrag fra sympatisører uden indflydelse på indholdet.
En blog kan ikke i sig selv være noget værd i handel og vandel med undtagelse af, hvis der skulle være lidt hardware med i spillet.

Det ville undre mig meget, hvis man i den sammenhæng kan tale om handel med goodwill, for der er sandsynligvis kun røde tale på bundlinien, når man tager jeres store ulønnede arbejdsindsats i betragtning, og ingen blog har et mere enestående koncept, end at det kvit, frit og hurtigt kan kopieres af andre, bortset fra det personlige touch mange af jer formår at lægge i arbejdet, og som ikke behøver at have noget med professionalisme at gøre. Sommetider er det lige modsat og det, der gør bloggen vedkommende for andre, journalister er normalt ikke i høj kurs i den islamkritiske blogverden. Men ingen sætter vel sig selv til salg, og derfor undrer jeg mig.

LFPC
Det er nemmere at diske op med en passende lovhjemmel, hvis du kan gå den lige vej og har fået folks hoveder serveret på et sølvfad.

Indtil videre er det nu ikke de nationale myndigheder, der bekymrer mig. Jeg ved ikke, om du har prøvet at opholde dig i længere tid i et land, hvor du er under overvågning, lad os sige et af de yderligtgående muslimske lande. Hvis svaret er ja, vil du vide, at der ikke findes fortrydelsesret og tilgivelse for selv bagateller eller mindre lovbrud begået i forståelig affekt, og hvis du læser de islamiske forslag til konventions- og lovændringer, har du måske lagt mærke til, at man ofte opererer med “synder”, der har ubegrænset tilbagevirkende kraft. Det virker, som om du er klar over det, og at du har det i tankerne, når du skriver, at man tager et valg fra første færd, når man går ud i de elektroniske medier med sin kritik.

Steen mener øjensynligt, at det gør en forskel, om en blog opfattes som professionelt drevet eller ej. Det er en vestlig tankegang, som vi ikke kan løbe an på. De modstandere, jeg har i tankerne, er ligeglade med den slags og vil slå det hele i samme hartkorn. For dem er det ”effekten” af eventuelle hævntog, der er det væsentlige, og der kan selv ubetydelige små menneskers skæbne sprede stor rædsel. Vi behøver end ikke at gå så langt. På de fleste mennesker virker det stærkt truende, hvis nogen lader dem vide, at de har noget på dem. Derfor er der trods alt så relativt få islamkritikere.

”Men vi har altså de facto besluttet at gøre os til tankeforbrydere med den risiko og usikkerhed dette medfører. Så vi kan lige så godt fortsætte nu.”

Derom kommer diskussionen til at stå i de næste dage i dette hjem, så meget er jeg klar over.

CS-453
”Men hvad er alternativet? At lukke helt ned og lade Politiken og det, der er værre, styre debatten og informationsstrømmen. Det er faktisk bedre, at så mange som muligt lufte deres bekymring i forhold til den stigende islamisering af Europa. Og hvis sporene endelig skulle blive anvendt, som du beskriver, ved vi, hvor vi står. Så står vi med en stat, vi ikke længere kan have tillid til.”

Min tillid til den danske stat er på forhånd stærkt undergravet af min store mangel på tillid til EU. Forhåbentlig har du ret i, at I gør en forskel. Der foreligger også den mulighed, at EU-lokomotivet tromler videre hen over jer, og at lynafledningen udelukkende fungerer som personlig kriseterapi for resultaterne af de forhold, Danmark hovedløst har kastet sig ud i. LFPC synes at mene det sidste.