12
nov
Seneste opdatering: 7/8-11 kl. 1844
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

DR 2 Deadline, 11 november 2008. Det er værd at bemærke, at Bonnichsen siger dette kun to døgn efter mere end almindelig ildevarslende nyheder fra England. Den skjulte MI 5 rapport:  Thousands of extremists active in UK. Jeg har aldrig kunnet forstå argumentet: “Giver vi køb på vores frihedsrettigheder, gør vi præcis hvad  islamisterne ønsker, vi skal gøre”. Jeg kan ikke se, deres ønsker betyder det fjerneste. VI derimod, ønsker  kun at staten gør det imod sine fjender, som situationen kræver. Sværere er det ikke. Bonnichsens politiske teorier, er som hentet fra et aftenskolekursus i samfundsfag, eller hvad det lige hedder for tiden.  Bonnichsen var sikkert en dygtig, jordbunden politimand, men det er nærliggende at forestille sig at hans universitetsstudier i litteraturvidenskab, kunsthistorie, moderne kultur og kulturformidling har sat ham griller i hovedet, han ikke helt kan håndtere. Og nu vil han som bekendt være politiker………..Den Bonnichsenske logik ser  vi igen idag i en anden sag: Hvis vi forbyder det politisk-religiøse symbol tørklædet i danske retssale, “kan vi komme til at ophidse ekstremisterne“, siger en socialdemokrat. Og hvad så ? Hvis det generer ekstremister, at vi forsvarer domstolenes neutralitet og os selv, så må de blive generede.

Keine Hexerei, nur Dänemark
I dag har vi kunnet høre, at en morder, der for 2 år siden skød en tilfældig person på en café på Nørrebrogade, er vendt tilbage til Danmark og har meldt sig selv. Det blev oplyst i morges (men ikke senere på dagen), at han har pakistanske rødder, men politiet vidste ikke rigtigt, hvor han var- udover at han var smuttet til “udlandet”.

Hvorfor er han kommet tilbage for at blive dømt for mord? Det kan vi jo prøve at analysere.

Han er måske vendt tilbage til landsbyen i Pakistan. Intet arbejde udover dårligt betalt kartoffelhypning. Rejst videre til den nordvestlige grænse. Uha, dér kan man sandelig risikere at blive slået ihjel. Så prøver man et andet land (ikke Afghanistan, forstås, det er s’gu for farligt), men muslimske lande har ikke meget lyst til at tage sig af deres “brødre”, og job kan de godt glemme alt om. Så opstår den tanke hos ham: I Danmark er fængsler de rene hoteller, man får weekendfri, halalmad, ens menneskerettigheder (som er væsentligt større for kriminelle end for ofre) sættes højt, og man får sin egen fængselsimam, som kan bekræfte en i, at man faktisk intet har gjort forkert. Og – det vigtigste af alt – han har fået besked fra Danmark om, at narkoforbrydere, voldstægtsforbrydere, røvere, mordere m.v. ikke mere udvises. De får blot en “betinget udvisning”. Dvs. et par år i spjældet med fuld hotelforplejning, dernæst forsørgelse indtil døden uden at røre en finger.  Keine Hexerei, nur Dänemark.  Mistænkt for Café Louise-drab bag tremmer efter to års flugt

Ih, tak: “Muslimer ligeglade med “Groft sagt” “

Bemærk bundlinjen: Denne afvæbnende artikel afspejler udbredt frygt for hysteriske og letantændelige temperamenter. Den udtrykker et underforstået lettelsens suk: Det uintegrerbare mindretal i Danmark har vistnok ikke vendt tommelfingeren nedad – denne gang. Det uintegrerbare mindretal er blevet en faktor hvis følelser er genstand for avishistorier hver eneste dag, året rundt. Sådan var det ikke for bare 10 år siden. Ingen nulevende vil opleve at dette mindretal bliver som mindretal er flest – mindre synlige (LFPC).

Det Islamiske Trossamfund i Danmark finder den nye islamkristiske bog “Groft sagt” ligegyldig og ønsker ikke at piske nogen stemning op.[…] Muslimer ligeglade med “Groft sagt”

 

Anstændighedens revanche

Der er grøde i Danmark. Lars Hedegaard fyres for sin skarphed fra Berlingske Tidende, Kastholm overvejer at følge trop. Avisen er i en “omstillingsproces” og chefredaktricen savner åbenlyst sit hedengangne Aktuelt. I en en noget mindre del af bladmarkedet udspiller nøjagtig den samme kamp sig. Det  buddhistiske miljø har sin Ole Nydahl, men også sine Gadegaard og  Seidenfadener. Redaktør af Buddhistisk Forum, historiker Torben S. Hansen kan ikke skrive  nedenstående i bladet, og  derfor hverken redaktør eller medlem mere *. Sådan kløver  spørsmålet islam det ene miljø efter det andet: arbejdspladser, ægteskaber, venskaber. Lurmærket dansk FITNA, signeret Nyrup, Jelved og kumpaner:

Hvem fører religionskrig?

Torben S. Hansen

Psykologen Nicolai Sennels var frem til april 2008 ansat på Københavns kommunes døgninstitution Sønderbro, hvor han arbejdede med varetægtsfængslede unge. Da integrationsborgmester Jakob Hougaard i februar arrangerede en konference om “tryghed i byen”, mødte 300 deltagere op. Blandt dem var Sennels, som troede, at ordet var frit, og at det kunne lade sig gøre at føre en åben debat om Københavns kommunes evindelige og stadig tungere “integrationsproblemer” – herunder grov vold og hærværk. Med baggrund i sit arbejde med de kriminelle på Sønderbro gjorde han opmærksom på, at de fleste har muslimsk baggrund.

Efterfølgende udtalte Sennels til Henrik Dørge fra Weekendavisen (04.07.2008): “For det første nytter det ikke blot at omtale den problematiske gruppe af unge som etniske i stedet for muslimske. Københavns Politi har tidligere lagt tal frem om unge under 18 år, der er blevet fremstillet i dommervagten. 84 ud af 117 var af udenlandsk herkomst, og blandt dem havde langt de fleste rødder i lande, der er altovervejende muslimske. Sådan forholder det sig også med de fleste unge på Sønderbro. Her reagerer de unge muslimer anderledes på anger management end andre, fordi deres syn på vrede, vold og hævn skiller sig ud fra de øvrige indsattes. Hvis den pædagogiske og behandlingsmæssige indsats over for de unge med muslimsk baggrund skal lykkes – til gavn for integrationen – må man diskutere, hvorledes og hvorfor gruppen af muslimer skiller sig ud fra øvrige indvandrerpopulationer som for eksempel den vietnamesiske, som sjældent begår kriminalitet
(http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080704/SAMFU ND/707040053/-1/samfund).På bloggen “Snaphanen” skrev Sennels endvidere:

“Muslimerne ser vrede som en styrke, og vrede er helt klart mere socialt acceptabelt i muslimske kredse end blandt danskere. Vrede er således et socialt redskab, som man kan bruge til at opnå respekt (ikke kun frygt) og status med. Når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig. (…) I Vesten ser vi evnen til at forstå vores egne følelser og tage ansvar for dem som et tegn på menneskelig modenhed. Vi prøver at lære vores børn det, man lærer det i skolen, læser om det i dameblade, og hvis man virkelig vil gå i dybden med det, kan man gå til psykolog. I den muslimske kultur ser man derimod selvrefleksion som selvkritik og et tegn på, at man ikke tager sin egen ære alvorligt. Set med vestlig psykologis øjne er den muslimske kultur generelt umoden på dette område. Set fra muslimsk synsvinkel er det derimod et tegn på svaghed, når vi i Vesten fokuserer så meget på, hvordan vi selv har del i skylden, når vores humør svinger.” (Muslimer: en psykologisk profil)

En integrationsindsats over for kriminelle og radikaliserede muslimer må derfor nødvendigvis tage højde for de pågældendes religion og kultur, og efter konferencen blev Sennels citeret for, at islams hellige tekster opfordrer til drab på ikke-muslimer, og for at “de muslimske unge ikke er blevet ordentligt opdraget”. Ifølge Weekendavisen anbefalede han endvidere, at indvandrerforældre skal “have tilbud om opdragelseskurser. Mange har svært ved at se, hvad der skal til, for at deres børn får succes i Danmark. De støtter ikke børnenes skolegang og sørger ikke for, at de får læst lektier. Resultatet kan blandt andet aflæses i en undersøgelse fra Rockwool Fonden, der blev lagt frem maj sidste år: 64 procent af eleverne med arabisk baggrund forlader folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer”.

Tjenstlig samtale

Dette frembragte en del utilfredshed, og nogle kommunale integrationsmedarbejdere blev forargede. Sønderbroinstitutionens forstander indkaldte derfor Sennels til en tjenstlig samtale. I indkaldelsen hed det, at “du klart overskrider rammerne for dit virke som psykolog på Sønderbro ved generaliserende betragtninger om forhold, der ingen relevans har for dit behandlingsmæssige og terapeutiske arbejde.” Sennels modtog derefter en påtale for ytringer, der er “klart stridende mod både Sønderbros og Københavns Kommunes værdigrundlag, ligesom flere af deltagerne følte sig meget krænket af disse udtalelser.”

Sennels havde ønsket “en saglig debat. Den har jeg opfordret til som psykolog, der arbejder med kriminelle indvandrere til daglig. Det er jeg så blevet straffet for, siger Nicolai Sennels.” (Skældt ud for at sige sin mening om muslimer). Han forlod derfor sin stilling på Sønderbro.

En borgmesterkommentar

Ifølge Weekendavisen vurderede borgmester Jakob Hougaard, at der ikke var noget stødende i psykologens bemærkninger, og at religion og kultur bør kunne debatteres åbent: “Hvis det bliver sådan, at man på et debatmøde ikke kan diskutere forhold om religion og kultur, fordi det betragtes som for følsomt, står vi tilbage med et principielt problem. Derfor har vi brug for, at medarbejdere, som arbejder med udsatte unge, kan fortælle os, hvad der faktisk foregår…. Hvis konklusionen bliver, at der er en given ramme, man kun kan udtale sig indenfor – og at man ellers skal holde sin mund – får vi en politisk korrekthed og en tabuisering, der vil hæmme integrationen. Vi politikere, der sidder inde på rådhuset, ved jo ikke selv et klap om, hvad der foregår ude i byen.”

Når et ord bliver “ytringsfrihedsramt”

En sidste – og bizar, omend ikke enestående – akt i postyret om Nicolai Sennels kom i Weekendavisen fra den 11. juli. Her bragtes en kommentar af Benny Lihme, redaktør af tidsskriftet “Social kritik”. Henvendt til journalist Henrik Dørge skrev Lihme bl.a.:

“Henrik Dørges artikel »Forbudte ord« i Weekendavisen i sidste uge om en psykolog ansat ved Københavns Kommunes institution Sønderbro, som er kommet til at sige ytringsfrihedsramte ord – at de fleste unge kriminelle ikke kun er af »udenlandsk herkomst«, men at de er »altovervejende muslimske« – har nogle fejl og undladelsessynder” (http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080711/SAMFU ND02/707110050/-1/samfund).

Derefter beklagede Lihme, at Sennels har betegnet Sønderbro-institutionen som et ungdomsfængsel. Umiddelbart efter skriver Lihme dog: “At Sønderbros sikrede afdelinger kan minde om et fængsel, skal jeg være den første til at indrømme.”

Pointen er ikke ligefrem krystalklar!

Dominans og vrede

Lihme går videre med en anke over at det er “uhørt, at en behandlingsleder misinformerer, underløber og devaluerer de pædagoger, der med liv og lemmer som indsats forsøger at udfylde de rammer for den socialpædagogiske behandlingsindsats, som politikerne har sat for dem.” Øjensynligt er det en nedrakning af behandlerne, at Sennels sidestiller dem med fangevogtere!

Af andre meningstilkendegivelser fra Lihmes side fremgår, at en relevant indsats mod grov vold ikke bør være straf og isolering og dermed hensyn til ofrene, men kun behandling af forbryderne. Da Sennels tillader sig at være uenig og endda psykoanalysere de voldelige unge, retter Lihme sit skyts mod hans person – men uden skygge af argumentation.

I stedet kan følgende læses i Lihmes kommentar: “Psykologen vil benytte ytringsfriheden til at slå et slag for det sjældent hørte (?), at de unge kriminelle er muslimer. Artiklen benytter her nogle upræcise, glidende overgange mellem »muslimsk baggrund«, »muslimsk« samt ikke mindst det mest uvederhæftige postulat, hvor der sættes lighedstegn mellem kriminelle og »radikaliserede« unge…”

Hvor er Lihmes saglige indvendinger mod Sennels’ analyse af den positive betydning, vreden tillægges i visse muslimske miljøer?

Er Sennels “religionskriger”?

Det handler om at kvæle saglig beskrivelse og diskussion ved hjælp af – med borgmester Jakob Hougaards ord – “politisk korrekthed og en tabuisering, der vil hæmme integrationen.” Lihme beskylder Sennels for at “terrorisere” de kriminelle unge, der er hans patienter. Sennels siger på sin side, at der er en sammenhæng mellem de kulturelt betingede psykiske problemer og den kendsgerning, at “den retfærdige vrede bliver mere ideologisk: terror. Islamisk terror dræber mellem 500-1000 mennesker om måneden og sårer omkring det dobbelte… (indlæg på Snaphanen). Men i Lihmes optik er den blotte omtale af aggression og terror det samme som at “føre religionskrig”.

Afsluttede rettede Lihme denne anklage mod Sennels: “Dørges store artikel har overskriften »Forbudte ord«, hvorfor det må være på sin plads at spørge, hvorfor artiklen fortier, at psykolog Nicolai Sennels er aktiv buddhist og fører religionskrig ikke kun på sit arbejde, men også i bl.a. Trykkefrihedsselskabets tidsskrift, Sappho. Det er han selvfølgelig velkommen til som privatperson, som også socialborgmester Mikkel Warming udtaler. Det professions-etiske problem er, at Sennels også i de religionskrigeriske sammenhænge underskriver sig som psykolog i et ungdomsfængsel i København. Problemet for artiklens troværdighed er, at den fortier buddhist-psykologens stempling af islam som en mere kriminel og voldelig religion end andre religioner. Og i samme åndedrag stigmatiserer og terroriserer en stor gruppe unge, som Københavns kommune har ansat ham til at hjælpe.”

Jihad-krigere myrder

I den virkelige verden er en god del af den islamiske terrors ofre buddhister. Islamkenderen Robert Spencer skriver således (FrontPageMagazine.com | Friday, May 30, 2008) om den terror, der rammer det sydlige Thailand, hvor mere end 3.000 mennesker er blevet dræbt siden 2004. Malayiske jihad-krigere sprænger biler i luften og dræber med forkærlighed ubevæbnede civile – herunder buddhistiske munke. “Jihadisterne er enestående brutale – selv i sammenligning med deres jihadbrødre. De kæmper for at rette op på det, de anser som dybt forargeligt – nemlig at ikke-muslimer regerer over muslimer i det sydlige Thailand”. Whitewashing the Thai Jihad
Læs mere om jihad i Thailand på: SOUTHERN VIOLENCE School driver dies in ambush og Fitzgerald: Why a jihad in Thailand?

Aldrig krig på grund af trosforskelle

I fortiden var de buddhistiske thailændere mere krigeriske. Det samme gælder tibetanerne og Myangmar (Burma). Men i buddhismens 2500-årige historie er det aldrig sket, at en regering, der har orienteret sig efter Buddha-dharma, har ført krig for at påtvinge andre en bestemt anskuelse eller religion. I Nikaya-teksterne, der er buddhismens allerældste, fremhæves faren ved tre negative elementer i sindet: grådighed, trang til at skade andre samt indbildskhed.

(Benny Lihme er blevet opfordret til at uddybe sin påstand om buddhistisk religionskrig, men har ikke reageret på henvendelsen)

*  Kære Torben

Bestyrelsen i BF har bestemt at din artikel på side 15, “Hvem fører
religionskrig?”, ikke kan medtages i bladet. Vi kan ikke se, at den på
nogen måde er relevant for bladet.

Har du noget andet? -Ellers vil bestyrelsen søge at få en artikel.

Din indføring, som jeg synes bør blive til leder, skal jo så nok skrives om.

Be well Be safe
John Denko.

P4 Bornholm : Zenmesteren, samtale med John Denko

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    Om mongolers forhold til Budda-dharma er jeg ganske uvidende men se i link om – mongoler og deres påvirkning af Kina og Tibet.
    h ttp://uk.answers.yahoo.com/question/index?qid=20080915061838AAzipbj
    fjern mellemrum efter linkets første h

  • JensH

    @LFPC

    Jeg tror ikke salafisterne fra Islamisk Trossamfund over en dørkam. De gør snarre en dyd ud af nødvendigheden når de giver udtryk for, at de er ligeglade med Westergårds/Hedegårds nye bog. Denne gang har de simpelthen ikke magtfulde støtter som den Egyptiske regering i ryggen, og derfor kan en -set i en større sammenhæng- relativ ubetydelig forening som Islamisk Trossamfund slet ikke skabe den samme opstandelse, som de kunne tilbage i 2005/2006.

    Imamer som Abu Laban og Akkari rangerer i virkeligheden meget lavt i det muslimske gejstlige hierarki, og de kunne kun få møder i stand med disse langt højere rangerende og magtfulde imamer i mellemøsten fordi den Egyptiske regering skaffede dem fortræde for disse religiøse ‘Top dogs’. Under normale omstændigheder ville Abu Laban og Akkari aldrig have kommet i nærheden af disse langt højere rangerende gejstlige.

    Men til alt held for Islamisk Trossamfund så videreformidler de Danske medier ukritisk deres taqiua.

  • Dette er oplagte grunde, men der kunne også være gode taktiske grunde til at undgå åbne konflikter der vil kunne vende folkestemningen i de vestlige lande til deres ugunst. De mere kloge af dem vil måske foretrække stealth/stille jihad, fordi tiden på denne måde kan arbejde for dem indtil intet backlash kan stoppe dem længere. Demografisk forskydning og dermed følgende nye islamiske partier der kan blive tungen på vægtskålen, flere parallelsamfund, Tyrkiet i EU, EU-indført hate speech-lovgivning, økonomisk subversion (se Melanie Phillips: Beware this Saudi deal to help bail out Britain. It comes with a devastating IOU – skræmmende læsning, så bliver forræderiet ikke værre), salamiskiver af særhensyn der filer vores samfund ned, osv. – alle sådanne faktorer vil måske være en bedre garant for magtovertagelse lidt længere ude i fremtiden, end terrorangreb og Motoon-optøjer der i (for dem) værste fald kunne vække de sovende kuffar op.

  • HelgeD-H

    >Bonnicsen! -Din måde at føre terrorbekæmpelse på er amatøragtig.
    Vil du virkelig have Vesten skal tabe ?
    Man tror det næsten er meningen, med ordre fra højeste sted.
    -EUrabia, Politisk Korrekthed, Euro-Med., Eurogendfor, Tilsagn om
    Tyrkiet som fuldgyldigt medlem af EU, mulig ny S-R-SF-regering,
    naivister, og andre ulykker.
    Skal fejl efter fejl i terrorbekæmpelsen give muslimerne fat i den lange ende ?
    Terrorbekæmpelse skal føres efter israelsk forbillede,dette tapre folk, som ved de må holde stand i deres historiske land, hvor
    havet bag dem synes mest venligt.

  • Ja, det er trist, at vi overhovedet skal interessere os for hvad islamisk trossamfund mener om en ny bog, men den gode nyhed er, at de helt klart har fornemmet lugten i bageriet. Havde det været i England, ville de have skabt sig som åndssvage, og politikerne ville have stået i kø for at støtte deres krænkede følelser.
    Danske muslimer har virkelig fattet, at ytringsfriheden ikke er til debat

  • Janne

    Mon ikke d’herrer har indset at hvis der laves ballade over at en bog udgives i Danmark så vil det sikkert resultere i at den danske befolkning ønsker indvandrerlovgivningen strammet yderligere. Ønske en endnu strammere og mere fair indvandrerpolitik.

    Hvad kom der ud af at en syrlig integrations talsmand (alpehuen) for nyligt anbefalede at mellemøstlige lande boykotter Danmark? Der kom bl.a. det ud af det at nogle danskere begyndte eller overvejede at boykotte butikker i Danmark. Ris til egen rumpet så at sige.

    Det rammer tilbage som en boomerang hvis der er nogen der anbefaler boykot af Danmark eller der igen laves ballade fordi der tegnes, tales, skrives artikler eller udgives en bog i Danmark.

  • Janne

    “Indvandrerkvinder tvinges i skole i Odense” skrives der på DR’s hjemmeside.

    h t t p://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/11/13/024251.htm

    Hvor er det synd for indpakkede kvinder at de skal bevæge sig væk fra hjemmet og lære at skrive og regne. Hvor kvindeundertrykkende og frihedsberøvede for indpakkede kvinder at de skal lære at hjælpe deres børn med lektier. Hvor intolerant af Odense Kommune at give kvinder kundskaber.

  • li

    Fortæl lige til Uffer Ellermandslingen, at det nytter noget, at stå fast og ikke krybe. For se nu kan vi igen skrive og tegne uden iSLAMISK trossamfunds-nedbryderne igen skal ud på en mellemøstlig rundrejse 😀

  • :(

    “Jeg tror ikke salafisterne fra Islamisk Trossamfund over en dørkam. De gør snarre en dyd ud af nødvendigheden når de giver udtryk for, at de er ligeglade med Westergårds/Hedegårds nye bog.”

    Der er heller ingen grund til at tage Asmaa Abdol-Hamids udtalelser for pålydende.

    Asmaa Abdol-Hamid er naturligvis ikke ligeglad. Men hun ved, at denne sag ikke (endnu!) kan rejses med et for ekstremister fornuftigt udfald til følge. Asmaa Abdol-Hamid stod jo i spidsen for de fanatikere, der søgte at få Jyllands-Posten dømt ved forskellige retsinstanser. De sager tabte hun, og Asmaa Abdol-Hamid er givetvis klar over, at hun også vil tabe en sag mpd Hedegaard/Westergaard for nuværende.

    Kun derfor spiller hun overbærende.

  • :(

    @li

    Rejsen kan jo komme på et senere tidspunkt. Det er nok for optimistisk at tro, at Islamisk Trossamfund har opgivet sin landsskadelige virksomhed.

  • Vivi Andersen

    Ulla Lauridsen

    Desværre tror jeg du tager grumme fejl!

    Det Islamisk Trossamfund har gang i er såmænd at rette ind efter de direktiver som The Muslim Brotherhood kom med, til alle islamiske oraganisationer her i Europa som i USA ,for ca. 1 år tilbage.

    Disse gik bl.a. ud på at man skulle stoppe med at råbe op osv., og i stedet samarbejde og udsende signaler til indvandrelandene om, at man fra islamisk side vil samarbejde med indvandrelandene.

    Dette er een faktor af den omtalte Stealth Jihad.

    T.M.B. forlangte ro i rækkerne – så Jihad´en kan foregå uden der lægges for megen mærke til projekt Jihad, til de islamiske organisationer og andre islamiske foretagender.

    Jo, jo, de ved nok hvordan de skal bære sig ad.

    Og lydighed overfor islam er ikke noget problem for rettroende muslimer, der fra Allah har fået pålagt at udføre Jihad, på hans vegne indtil den hele klode er underlagt islam.

    Desværre er Vestens befolkninger ikke vågne nok – og vores ledere er enten heller ikke eller de er med på Projekt Eurabia.

    Det Gordon Braun har haft gang i er forfærdeligt – og jeg nægter at tro han er så bundnaiv at han ikke er klar over hvad det indbærer at låne hos Whabbisterne!

  • Morten – – –

    @ Vivi og Ulla

    Vivi – du har ret.

    Ulla – læg mærke til, hvad Vivi skriver.

    Du mener, Ulla, at vi er ved et vendepunkt. Dette er ikke tilfældet.

    Vi viger fortsat. Og folk som os “forsvinder bare” fortsat, og “islam bliver bare stærkere og stærkere” fortsat. Som en muslimsk mand udtrykte det, foran moskéen på Dortheavej.

    Vi har intet bæredygtigt, som vokser sig stærkere og stærkere – overfor et yderst bæredygtigt islam.

    – – –