24
Nov
Seneste opdatering: 24/11-08 kl. 2111
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Jyllands Postens kronik af Morten Uhrskov Jensen, cand. mag, forfatter, Frederiksberg

(brevet der henvises til i fotokopi her)

Vi må standse indvandring fra de lande, hvor vi i dag ved, hvad konsekvenserne af en sådan fortsat indvandring vil være. Hvis ikke det sker, så kommer Trollhättan også til Danmark, skriver Morten Uhrskov Jensen

Raunkjærs Konversations Leksikon fra 1953 fortæller om Sverige, at landet pr. 31. december 1949 havde 6.986.200 indbyggere. Fremmede statsborgere udgjorde i 1950 96.900. Det slås fast, at »Der er få lande, der har en så homogen befolkning som Sverige«. Om byen Trollhättan hedder det i samme leksikon, at den ligger ca. 68 km. nord-nord-øst for Göteborg, og at Trollhättan i 1951 havde 24.264 indbyggere. Det er rimeligt at antage, at Trollhättan dengang havde en i hvert fald lige så homogen svensk befolkning som Sverige som helhed.

I dag bor der ca. 54.000 personer i Trollhättan, men det homogene gælder ikke længere. Ifølge ”Kommunfakta” om Trollhättan har byen i dag 15 pct. »Utrikes födda«, altså personer født uden for Sveriges grænser. Officiel svensk statistik opererer ikke med begrebet efterkommere (hvor personen er født i landet, men hvor ingen af forældrene har statsborgerskab sammesteds), så reelt udgør mennesker med rødder uden for Sverige formentlig mellem 20 og 25 pct. i Trollhättan.

Er Trollhättan så et godt sted at leve i dag? Er byen driftig og indbyggerne trygge ved hverandre? Skulle læseren på dette tidspunkt være i tvivl om hensigten med at skrive disse linjer, så lad det blive klart, hvad Trollhättan er i dag: Et helvede på jord, et mareridt i vågen tilstand, et vidnesbyrd om et svensk folk på hastig vej ud i intetheden og et vidnesbyrd om en elite, der har sveget sit ansvar i en grad, så det må tjene til advarsel for alt og alle i Europa.

På og omkring plejehjemmet Klockaregården i den del af Trollhättan, der er særligt beriget med borgere, der har rødder i tredjeverdenslande, er forholdene i 2008 som beskrevet nedenunder. I et desperat brev (brevet kan findes på www.snaphanen.dk) skrev personalet på plejehjemmet den 29. september 2008 til kommunen bl.a. følgende (min oversættelse):

1) »Bander færdes på torvet – nogen gange truende – og er respektløse«. 2) »Cykelskuret nedbrændt efter påsat brand, kostede 40.000 kr., som skulle tages ud af budgettet«. 3) »Knust glas overalt på cykelstierne«.

Er man lidt hård i filten, er ovenstående måske ikke noget at tale om. Vi har nok at gøre med nogle »utilpassede unge« (eller »ungdomar«, som de benævner dem hinsidan), og hvis blot de bagvedliggende socio-økonomiske problemer løses, så bliver det sikkert bedre. Der er nok også tale om både institutionel og strukturel racisme på én og samme gang, og svenskerne (de oprindelige af slagsen, altså) er egentlig selv ude om det.

Vi fortsætter med indholdet af personalets fortvivlede brev:

4) »Aftenpersonalet tør ikke længere cykle til og fra arbejde, de kører i bil og kun to ad gangen«. 5) »Hvis man skal alene hjem fra arbejde, afhentes man af familiemedlemmer«. 6) »Forekomsten af skydevåben gør personalet angste, og det frygtes, at der sker drab«. 7) »Der bliver affyret raketter og kanonslag«.

Vi er derhenne, hvor der skal en ganske stor portion vestligt, kulturelt selvhad til, før ovenstående kan bagatelliseres. Lad os alligevel forsøge at forklare fænomenerne:

Det er urimeligt, grænsende til det xenofobiske, at forlange, at alting skal være, som det var, da Astrid Lindgren skrev sine børnebøger. Sverige er i dag en del af globaliseringen og nyder umådelig gavn heraf. Det er naturligvis ikke så godt, at personalet på plejehjemmet i Trollhättan skal gå og være bange for at blive skudt og dræbt, men det er en beskeden pris at betale for alle de fordele, der følger af kulturberigelsen. Der er tale om krusninger på en overflade, der i øvrigt er smuk og blank.

Således lyder det mod slutningen af brevet:

»Der er uroligheder, og så bliver der roligt. Hvad kommer der til at ske næste gang, spørger vi os selv? Der er en stor utryghed efter de seneste begivenheder.« 9) »Tidligere var det vores erfaring, at de unge udviste respekt over for de ældre i vores område, men IKKE længere. Hvordan skal vi kunne fortsætte med at have ældre i dette område?« 10) »Om aftenen den 18. september var der erfarent personale på arbejde, der har lært at håndtere mange forskellige situationer. Men de følte sig rædselsslagne og fortvivlede, da de uden for plejehjemmet så en bande med skydevåben. Senere opdagede de, at der var blevet skudt igennem et vindue ind til en lejlighed på fjerde sal, hvor en 90-årig dame boede. Følelsen var ubeskrivelig. Sådanne hændelser er aldrig forekommet tidligere. Tankerne fløj, skal jeg blive dræbt på min arbejdsplads? Hvad sker der med mine børn? Hvem skal tage sig af dem?«

Det lader sig ikke gøre at beskrive ovenstående med ironi. Det ville være en hån mod det stakkels personale, der må se deres tilværelse ødelagt som følge af den masseindvandring, der har fundet sted i Sverige og således også i Trollhättan.

Hvad der førhen har været en formentlig lidt søvnig provinsby et stykke vej fra Göteborg, har nu forandret sig til en sydende ghetto, hvor unge, der har fået det privilegium at vokse op i et vestligt land, bruger denne gave til at terrorisere de oprindelige beboere, nemlig svenskerne. Dét er virkeligheden i Trollhättan, og i næsten alle bare lidt større svenske byer anno 2008.

Vi tager dem i rask rækkefølge: For nylig udtalte en ledende politimand i Göteborg, at borgerne ikke skulle påregne at være sikre, blot de undlod at gå ud om aftenen og om natten.

Også om dagen var sandsynligheden for røveriske overfald absolut til stede. I en forstad til Stockholm uddeles nu gratis skudsikre veste til borgere, der måtte ønske sådanne. I Malmø er det rutine, at der finder eksplosioner sted i forbindelse med røverier. Svenske kvinder voldtages i et omfang, så man skal til Sydafrika for at finde noget værre. Svenske mænd og kvinder overfaldes og gennemtæskes, så man skal til de allerværste ghettoer i USA for at finde noget tilsvarende. Sverige anno 2008 er et samfund i fuld opløsning, et samfund, hvor den oprindelige befolkning må underkaste sig den lovløshed, der er fulgt i kølvandet på en uhæmmet indvandring fra tredjeverdenslande.

Og for lige at nævne et sidste eksempel: Jeg troede indtil for nylig, at der var en snæver sammenhæng imellem antallet af muslimer og graden af kriminalitet. Det er ikke nødvendigvis kun tilfældet.

I Södertälje lidt nord for Stockholm har de kristne assyrere skabt et terrorregimente, hvor der for nylig blev skudt med maskinpistol mod den lokale politistation, fordi politiet tidligere havde arresteret nogle unge, der havde kastet sten efter to svenske piger. Der er med andre ord noget, der tyder på, at masseindvandring fra den tredje verden – i særdeleshed fra den arabiske verden – i sig selv er garant for et ekstremt højt kriminalitetsniveau.

Hvordan har det kunnet komme så vidt? Hvordan har såkaldt ansvarlige politikere kunnet tillade, at deres land blev ødelagt i en grad, så Sverige i dag er forvandlet fra et velstående og rigt samfund til et land, hvor svenskerne i stigende grad må kæmpe for deres eksistens? Sverige er et ekstremt eksempel, men ikke mere ekstremt, end at samme billede aftegner sig i en lang række europæiske lande. Lande som Sverige, Belgien, Holland, Frankrig og Storbritannien fungerer i dag som eksperimentarier for den udvikling, som også Danmark vil komme til at erfare, hvis ikke der stoppes for nærmest enhver indvandring fra tredjeverdenslande, det være sig i form af flygtninge eller familiesammenførte.

Det gælder uden tvivl i første række for personer fra muslimsk dominerede lande, men som eksemplet fra Södertälje viser, gælder det i det hele taget for personer med rødder i en klankultur, der nægter at indordne sig under en vestlig tanke, hvorefter individet og nationen er de centrale størrelser.

Det byder mig imod at trygle. Alligevel beder jeg inderligt vore hjemlige politikere om at aflæse virkeligheden og at handle derefter. Partierne til venstre for Socialdemokraterne samt Det Radikale Venstre er uden for pædagogisk rækkevidde og må for min skyld gerne fortsætte deres fantasterier. Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, derimod, bør hurtigst muligt kunne enes om at standse stort set enhver indvandring fra de lande, hvor vi i dag ved, hvad konsekvenserne af en sådan fortsat indvandring vil være.

Hvis ikke det sker, så kommer Trollhättan også til Danmark.

Jyllands Postens kronik, gengivet med forf. tilladelse

se også DN : Ungdomsgäng terroriserar äldreboende i Trollhättan  ,  Kronogården en stadsdel i kris, Etnisk vold mellem kristne og muslimer i Södertälje og den maffiøse vold i Malmø: Gängkriget i Malmö – Vilka ligger bakom?

Kronogårds gänget, 2008 – bemærk de paramilitære billeder

Den svenske krone på vej i kulkælderen

Back in 1980 Scanians in Helsingborg went to buy butter, sugar, meat and so on in Helsingör. For 0.69 swedish crown you got one danish crown. Last week 2008, you have to pay 1.42 swedish crowns for a danish crown…

This means a loss for the crown in value for the people in Helsingborg compared to the people in Helsingör 4 kilometers away with more than half of its value… Skånelands Bloggen


Christianity

Posted: 24 November 2008 - 18:41 -

Morten Uhrskov kunne jo sende en kopi af sin kronik til Bjørn Elmquist, Sverige var jo Hr. Elmquists pragteksempel på en vellyket integration.