Roberto Saviano: »Camorraen er et Europæisk problem«. Den italienske mafia omsætter for 100 mia euros om året, landets største virksomhed.
Börssalen på Svenska Akademien var fullsatt när författarna Roberto Saviano och Salman Rushdie var på besök på tisdagkvällen. De upplever båda två att det mest drabbande som dödshotad kan vara allmänhetens åsikt att de får skylla sig själva. Hotade författare drog fullt hus
El Inglés: Surrender, Genocide… or What? – An Update
Europas fremtid: Krig eller fred? Velstand eller kollaps? Sammenhæng eller fragmentering? Umiddelbart skulle man jo forvente at disse spørgsmål var genstand for en vis interesse rundt omkring, men svaret er tydeligvis nej. Jeg er næsten sikker på at ingen mainstreammedier har fremlagt så dybtgående debat og analyse som man finder hos netskribenter som Paul Weston og El Inglés. MSM tuller stadig clueless rundt i sandkassen med enfoldige problemstillinger som ‘at forebygge radikalisering’ eller ‘terrorbekæmpelse’. Spørgsmålene om hvad den postulerede mainstream-islam repræsenterer i modsætning til den ‘radikaliserede’, og om ‘terrorisme’ blot er ét middel henimod samme mål som de ‘ikke-radikaliseredes’, er uendeligt oplagte, men bliver end ikke stillet; endnu mindre bliver de detaljerede, helt konkrete – og ikke spor behagelige – scenarier som dem El Inglés og Weston opstiller og drøfter, taget op. Igen må man sige, at hvis De vil vide mere må De gå til blogosfæren. El Inglés’ seneste essay er meget langt og bør læses i sin helhed på Gates of Vienna. Her har jeg blot taget en lille passage omhandlende Holland, og hvordan essayisten placerer dette land i det større billede (LFPC).
6) Whither the Netherlands?
As I implied in the three scenarios I wrote, in which I laid down three possible futures for Britain with respect to Islamization, my personal belief is that the Netherlands is the country most likely to hit a discontinuity first. This belief, largely impressionistic in nature but also supplemented by a consideration of the country’s size and population density (see above), is further heightened by the existence of all the key elements necessary for the drama to proceed: a rapidly-growing Muslim population both criminal and seditious; a charismatic politician identifying the threat without bending a knee to multicultural platitudes; growing public alarm and anger; and a witless government capable of convincing itself that sending squads of policemen to kick in the doors of cartoonists constitutes the optimal response to the problems it faces. It would be foolish to expect all countries afflicted by Islam to read from a single script, but there is no better country than the Netherlands to observe if we wish to glean an insight what lies in our futures. El Inglés: Surrender, Genocide… or What? – An Update
VIOLENCE AGAINST WOMEN: JORDAN, 20% APPROVE TO BE BEATEN
Robert Spencer kalder det Stockholmsyndromet. Vold mod kvinder forekommer i alle kulturer. Hvad der gør problemet særligt betændt her er den koraniske legitimation (vers 4:34) for overgrebet, og det absolutte tabu mod at stille spørgsmål til det guddommelige ophav til verset. Derfor er dette mere end blot førmoderne kultur eller almindelig menneskelig usselhed (LFPC).
(ANSAmed) – AMMAN, NOVEMBER 25 – Around 20 percent of Jordanian women approve being beaten by husbands to discipline them, according to a survey conducted by the department of statistics that was published today. The study included nearly 15,000 families and 11,000 women who got married, said the report. Most of the respondents aged between 15 to 49 years old. […] Every year between 15 to 20 women are killed in the name of honour, with killers receiving sentences for just a few months behind bars. VIOLENCE AGAINST WOMEN: JORDAN, 20% APPROVE TO BE BEATEN
Den totalitære dagismamma *
Der er mindst tre interessante perspektiver her: 1) svensk og norsk jurisdisktion udvides uden videre til hele kloden – mindst. 2) Hvordan vil man håndhæve det omsorgsfulde forbud rent praktisk? Via satellit? 3) Hvilken ny lov skal frøknerne nu trumfe denne med næste gang? Og så et til mig selv – hvorfor ringer titlen “It´s Hard Being Loved By Jerks” i mit hovede? (*børnehavefrøken hed det i min barndom, selvom frøknerne kunne være vel over de 60. Deres kærlighed til børn var dog i det mindste uden bagtanker og magtfantasier.)
Moralsk ækvivalens: Én gang til for mainstreammedierne
Nej, tak os ikke. Vi er her for det samme. Intet glæder os mere end at aflire den samme remse om og om, for den selvpålagt uvidende og uforstående presse: Nu ved jeg ikke om journalisten med “man” der mener “at der ikke er særlig meget forskel” mener sig selv, men hun undlader desværre at gøre opmærksom på at “man” sandelig kan argumentere for det modsatte – ‘terroristerne’, dvs. jihadisterne, kan henvise til mainstreamtolkninger af deres ideologi/religion; de opererer inden for parallelsamfund der yder passiv og/eller aktiv beskyttelse eller logistisk support; selv deres familier vil have meget svært ved ikke at være medvidende; de kan trække på internationale netværk med henblik på det operationelle (sprængstoffer osv.), på økonomisk eller teologisk støtte, eller på evt. tilflugssteder efter udåden. Og ikke mindst: De har et langsigtet politisk mål med deres handling, så det er rent nonsens at reducere forskellen til “størrelsesorden”. De “syv socialt og psykisk ustabile personer” hun kontrasterer med – har ingen af disse dele. Banalt, så det virkeligt interessante er som altid: Hvorfor er journalisten ikke selv opmærksom på dette, hvorfor anlægger hun i det mindste ikke denne perspektivering? (LFPC)
[…] Når aftenens program [om dansk terrorist, LFPC] alligevel var interessant, er det fordi, det indirekte stiller spørgsmålet, hvem disse terrorister på dansk jord er. Bortset fra deres uforståelige fascination af død, ødelæggelse og rabiat religion kunne man mene, at der ikke er særlig meget forskel på disse nu dømte, men mislykkede »terrorister« og på en pæredansk voldsmand eller morder. Anskuet på den måde bliver de pludselig knap så skræmmende.
Forskellen er måske størrelsesordenen i den kriminalitet, de har til hensigt at udføre. Straffen er til gengæld også meget hårdere, hvis man tyr til terrorplaner som en kanal for sin vrede og frustration.
Forleden dækkede overtegnede en voldssag, hvor syv socialt og psykisk ustabile personer gennembankede og misbrugte en kvinde en hel nat, så hun i dag er hjerneskadet og frataget enhver evne til at bevæge sig, spise og tale. Den hårdest dømte fik otte års fængsel. De øvrige ned til to år.
Vollsmosesagen og de tiltaltes hensigter udløste to gange 12 års fængsel. René fik – hovedsagelig pga. sin besiddelse af diverse avisudklip, internetsøgninger og CDer med Osama bin Ladens taler – fem års fængsel. [mine fremhævelser, LFPC] Line Holm Nielsen, Berlingske: En dansk terrorist
Voldtægt i Sverige og Danmark – svar på en mail
Vi skrev for ti dage siden i anledning af en konference i Århus, hvor man hæftede sig ved ““Stora skillnader i vården av våldtäktsoffer”, men tilsyneladende ikke ved de enorme forskelle i anmeldelser mellem de to lande:
“Hvis tendensen for de første tre kvartaler 2008 holder (3.880 anmeldte), vil Sverige passere 5.000 anmeldte i år. Alene Skåne har med 515 omtrent lige så mange voldtægter som hele Danmark. Stockholm har med 1.306 i 2007 over dobbelt så mange som hele Danmark.”
Vi skrev til Center for Voldtægtsofre i Århus, for at høre om de havde et bud på forskellene. Her er en psykologs venlige svar, idet vi må konkludere: 1) vi kender ikke de respektive lovgivninger i detaljer, og 2) det er svært præcist at sammenligne de to lande selvom om forskellen er ikke så lidt mere end signifikant:
“Der er sådan umiddelbart flere mulige tolkninger af de meget højere tal i Sverige.
For det første opgøres statistikkerne forskelligt i de forskellige lande. I Sverige tæller hver enkelte voldtægt en kvinde har været udsat for i statistikken mens det der tælles med i Danmark, er hver enkelte kvinde, der anmelder voldtægt. Hvis en kvinde således har været udsat for gruppe voldtægt af tre mænd vil det i den svenske statistik således tælle som tre voldtægter mens det i den danske statistik kun tæller som en voldtægt. Hvis man kigger nærmere på de svenske statistikker vil man kunne se dette fænomen et bestemt år, hvor der er et stort udslag i den svenske statistik fordi en kvinde anmeldte sin mand for 100 tilfælde af voldtægt, hvilket gav anledning til en relativ stor stigning i den svenske statistik.