2
dec
Seneste opdatering: 25/3-13 kl. 1611
38 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Turn, turn, turn, Prædikerens Bog, kapitel tre:

A time to be born, a time to die
A time to plant, a time to reap
A time to kill, a time to heal
A time to laugh, a time to weep

Inden “nykomlinge”, der har været igennem den danske folkeskoles…..nå ja, kaster sig over Koranen – en bog der ville have  været inderligt ligegyldig, havde det ikke været for tingenes tilstand og det Radikale Venstre & co. Så læs Højsangen, Job´s Bog og Prædikerens bog, bare for at få en fornemmelse af det litterære og menneskelige niveau, som sjældent modsvares af det man kan høre  i radioen, når den forvoksede kordreng domprovsten,  messer fra Københavns Domkirke. (hør også deres Dylan – My Back Pages og  Mr. Tambourine Man.)

Don’t mention the jihad: En sitcom uden ende

Ikke blot vi har bemærket modviljen mod at beskæftige sig med Mumbai-terroristernes bevæggrunde. Her blot nogle pluk fra indlæg der fokuserer på den forkrampede virkelighedsfornægtelse, hvor det mest absurde eksempel måske er CNN-intervieren der troskyldigt spørger “Now why would an extremist group target a Jewish house of worship?”. Jeg kaldte for nylig den tid vi lever i for et ‘interregnum’. Måske det eneste man med sikkerhed kan fastslå er at virkeligheden ikke kan fortrænges på ubegrænset tid, men også vil komme og banke på hos de journalister der lige nu finder det mest bekvemt at svigte de professionelle idealer (LFPC).

[…] The Western mainstream media refuse to take the barbarians at their word lest they be accused of “racism” or “Islamophobia.” For example, in a recent issue of the New York Times‘ front page coverage of the Mumbai massacre, the reporters do not describe the terrorists as “Islamic terrorists.” Instead, they refer to them as “Pakistani-based militants,” “militants,” “gunmen, (five or six times)” “attackers,” and “suspects.” They quote President Bush who referred to them as “killers.” They quote the head of India’s National Security Guards who called them “terrorists.” Once or twice they mention India’s “vulnerability to terrorism” but they do not join Islam, Islamism, or fundamentalist Islam to terrorism. […] Phyllis Chesler: Mumbai Massacre: Everyone’s Fault?

Watching and reading the last 5 days of reports of the Mumbai attacks was an Alice in Wonderland experience. Even after an Islamic terrorist group took credit, TV anchors and reporters assiduously avoided the term Islamic terrorist. They must have consulted with the Thesaurus for the Politically Correct to determine that the word “gunmen” would not offend any jihadist. The real truth is that there is war against the West and the Jews by Islamic jihadists.

On Wednesday, even though everyone knew by then that the perpetrators were jihadists, CNN constantly referred to the terrorists as “extremists”-with no modifier. Hell, they could have been the Basque ETA or the ultra right wing U.S. militia. Then a CNN anchor asked his guest with totally innocence, “Now why would an extremist group target a Jewish house of worship?” Because, my dear politically correct anchor, it was an Islamist terrorist group. […] Steve Emerson: They’re winning

There was a photograph that appeared in many of the British papers, taken by a Reuters man and captioned by the news agency as follows: “A suspected gunman walks outside the premises of the Chhatrapati Shivaji Terminus or Victoria Terminus railway station.” The photo of the “suspected gunman” showed a man holding a gun. We don’t know much about him – he might be Muslim or Episcopalian, he might be an impoverished uneducated victim of Western colonialist economic oppression or a former vice-president of Lehman Brothers embarking on an exciting midlife career change – but one thing we ought to be able to say for certain is that a man pointing a gun is not a “suspected gunman” but a gunman. “This kind of silly political correctness infects reporters and news services worldwide,” wrote John Hinderaker of Powerline. “They think they’re being scrupulous – the man hasn’t been convicted of being a gunman yet! – when, in fact, they’re just being foolish. But the irrational conviction that nothing can be known unless it has been determined by a court and jury isn’t just silly, it’s dangerous.” Mark Steyn: Whodunit!?

Offend a Radical – Urinate in a Footbath

Nu er disse rituelle fodbade på offentlige toiletter vist ikke kommet til Danmark endnu, så at gengive denne historie er næppe opfordring til hate crimes. Højst interessant er det at se hvor denne ’strålende’ opfordring kommer fra. Via Gates of Vienna (LFPC):

As a staunch supporter of the Constitution, which expressly states, “Congress shall make no law respecting an establishment of religion…,” I am embarrassed by many of my countrymen who are bending over backwards to accommodate radical Muslims by installing religious ritualistic devices in public places. As a Muslim, I am embarrassed, as well, by many of my co-religionists who attempt to impose their radical religious agenda on American society by installing the same ritualistic devices in these same public places.  As an American Muslim, I am personally offended when I read about footbaths on public property, i.e., municipal airports, state colleges, etc. I think that the best way to combat these blatant Constitutional violations is by turning the aforementioned footbaths into urinals. […]

I am asking every American patriot to place this (see image) or similar note above every footbath located on public property, then take a picture and email it to us at INFO at REFORMISLAM.ORG.

Khalim Massoud, President Muslims Against Sharia,   Offend a Radical – Urinate in a Footbath

Mumbai 2008, Europa ….. ?

I de snart tre år jeg har skrevet diverse kommentarer og indlæg bl. a. her og på Uriasposten, har der været en markant tendens som jeg vist endnu ikke har set nogle undtagelser fra: Jeg opstiller gerne nogle stærkt pessimistiske fremtidsscenarier med udgangspunkt i nogle oplysninger jeg henviser til. Nu er pessimisme selv sagt ikke en ønskelig tilstand, så når jeg bruger denne form er det lige så meget for at udfordre mere vidende skribenter – samt vores opponenter i debatten – til at falsificere scenariet eller opstille lige så plausible, men optimistiske scenarier.

Her er det jeg mener at huske at tendensen er helt entydig: Ingen har taget udfordringen op, og hvad angår de venstreorienterede, kulturradikale, Gutmenschen, selvgode moralister eller regulære trolls m/u personlighedsforstyrrelser, har deres respons været en ren falliterklæring – de glider af, de sniksnakker, de skælder ud, eller de stikker af fra diskussionen. Det er uendeligt let for vores side at præsentere dokumentation for vores tilgang. Hvis de andre er ikke blot så sikre på selv at have ret, men endog mener sig berettigede til at svine os til med alskens beskyldninger, hvorfor kommer de så ikke med noget moddokumentation der forholder sig til de samme fænomener? Svaret blæser i vinden.

Her er nogle veldokumenterede strategier og hensigter fra ledende jihadister som giver anledning til et nyt scenarie: Vi har netop set dette udspille sig i Mumbai. Hvilke gode grunde er der til at det samme næppe kommer til at udspille sig her ad åre, og hvorfor skal vi svines til for at give udtryk for bekymring og for ønsker om assertive stramninger for vores alles sikkerheds skyld? Svaret på dette vil også blæse i vinden (LFPC).

[…] 9/11 did not lead to an “infidel” retreat. On the contrary, the “Great Satan” hit back, destroying the structures created in Afghanistan to sustain global terror. That persuaded some al Qaeda leaders that a new strategy was needed. […] Three years later, another theoretician of Jihad, Sheikh Abu-Bakr Naji, proposed his new strategy. This suggests that low intensity war be extended to anywhere in the world with a significant Muslim presence. India, where Muslims account for more than 15 per cent of the population, and Bombay, where 25 per cent of the population is Muslim, are prime candidates for testing that theory.

Naji’s theories are spelled out in his book ‘Edarat al-Wahsh’ (Governance in the Wilderness). The idea is to render places not under “proper Islamic rule” into wildernesses in which no one is safe. The “infidel” and the “impious Muslim”, leaving their homes every morning, should be unsure whether they would return in the evening.

Naji recommends kidnappings, the holding of hostages, the use of women and children as human shields, exhibition beheadings, suicide bombings and countless gestures that make normal life impossible for the “infidel” and “impious Muslims”.

Whoever organised the “Invasion of Bombay” must have read Naji with care. For the operation amounted to smorgasbord of terror tactics served at the same banquet. Seizure of territory, holding of hostages, suicide attacks, regular military assaults, and exhibition killing were on show for more than 48 hours. […]

This was a bad week for opponents of Islamic terror. India, Pakistan and other governments concerned should do nothing to make it worse. [mine fremhævelser, LFPC] Amir Taheri: Mumbai attacks: Jihadists see “invasion” as a triumph

[Sheikh Abu-Bakr Naji er en hyggelig fætter. Man kan få syn for sagn i hans bog The Management of Savagery, der kan downloades som PDF fra Harvard University. Desværre kan de nok ikke læse den hos PET, da den er fuld af de ord som de ikke vil tage i deres mund. En rendyrket krigsmanual, som dog ikke vil ændre på det herskende paradigme: Det er debattonen der gør dem mopsede og stridslystne]

Political party founded to defend Christian Europe

A newly converted Christian, Magdi Cristiano Allam, 56, has set up a political party to defend Christianity against secularism and moral relativism. An Egyptian-born writer who was baptised by Pope Benedict XVI last Easter after converting to Christianity from Islam has announced that he has founded a political party to “defend Christian Europe” which would field candidates in next June’s European elections. Times online

Adskillelsens politik

af Morten Uhrskov Jensen

I næste nummer af Nomos er der en længere anmeldelse af Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksens bog “Adskillelsens politik“, forfattet af undertegnede. Bogen kan med væsentlige forbehold anbefales. Forfatterne forsøger en tredje position midt imellem Tøger Seidenfaden og Nomos, og det er altså ikke nogen helt nem opgave. Nedenstående er afslutningen på min anmeldelse.

Kristendom

Når islam ikke kan skelnes fra kristendom (eller fra noget som helst andet religiøst fænomen for den sags skyld), kan kristendom selvsagt ikke skelnes fra islam. Stjernfelt skriver på s.230, at »hvis den grasserende religiøse genortodoksificering i både islam og kristendom har baggrund i en reaktion mod den liberale rettighedskultur…ja, så er multikulturalismen jo som aktør en del af problemet«. Det er bestemt en overvejelse værd, hvor meget kristendommen på det symbolske plan skal spille i menneskers daglige gøren og laden, men igen er det unuanceret ud i det groteske at sammenstille de to fænomener, som var de ens. Måtte jeg sagtmodigt anbefale forfatterne f.eks. at opsøge hjemmesiden www.thereligionofpeace.com, og de vil dér finde en opgørelse over, hvor mange terrorangreb der er blevet udført i islams navn siden den 11. september 2001. Forfatterne vil modsvarende få vanskeligheder med at finde oplysninger om tilsvarende forbrydelser begået i kristendommens navn. Der var for en del år siden i USA en abortmodstander, der skød og dræbte en abortlæge. Forbryderen blev behørigt og retmæssigt straffet. Derudover tvivler jeg på, at Stjernfelt og Eriksen kan finde eksempler, der på nogen måde kan retfærdiggøre deres hævdelse af paritet imellem islam og kristendom, når det kommer til viljen til at bruge vold. At der så på nogle områder finder en eller anden grad af »genkristning« sted, vil jeg ikke bestride, men det er blot nærliggende at se en sådan »vækkelse« som først og fremmest affødt af truslen fra islam og ikke som en »grasserende genortodoksificering i både islam og kristendom«.

På s.373f citerer forfatterne fra Gamle Testamente for at vise, at også andre skrifter end Koranen indeholder barbariske bud om den rette handlemåde. Da forfatterne (på s.374) når frem til Det nye Testamente, må de imidlertid lade sig nøje med en lignelse, »der kan tolkes som en legitimation for inkvisition mod de, der forsager Jesus Kristus«. Problemet er blot, at der skal opbydes mere end almindelig god vilje for at lade lignelsen om Vintræet fra Johannesevangeliet blive til en blodtørstig fordring om mord på anderledes tænkende. Med risiko for at blive kaldt perfid vil jeg hævde, at Stjernfelt og Eriksen har været rigtig kede af ikke at kunne finde noget mere hårdtslående materiale i Nye Testamente. Forfatternes aversion mod alt, der hedder religion, illustreres allertydeligst her, hvor man som læser forbløffes over, at Stjernfelt og Eriksen åbenbart selv mener, at de har sat alle ikke-rationalisterne på plads.

Et par mellemspil under bæltestedet

Sagligt set springer kæden helt af for forfatterne, når de på s.281 sammenstiller Asmaa Abdol-Hamid og Søren Krarup. Det hedder her, at »Man sidder indimellem tilbage med det indtryk, at ingen af dem synes at spille rent ud med, hvad de dybest set går ind for som deres respektive politiske mål – hvor omfattende en politisk rolle deres to »kulturer« skal ende med at spille«. Kan forfatterne godtgøre med ét eneste eksempel, at Søren Krarup har sat spørgsmålstegn ved den demokratiske styreform i Danmark? Kan forfatterne omvendt være et sekund i tvivl om, at Asmaa Abdol-Hamid ved ikke længere at ville give mænd hånden utvetydigt har inddelt menneskene i de rene og de urene, i de rigtige og de forkerte mennesker?

Helt tilsvarende kalder forfatterne forfatter og journalist Helle Merete Brix og islamisten Omar Bakri Muhammad for »homologe« (af samme slags) partnere. Den første har i skrift og tale advokeret for en sekulær og demokratisk samfundsorden, mens den anden for nogle år siden udtalte, at islams sorte fane ville komme til at veje over Downing Street. Den første er fortaler for retsstaten, den anden for teokratiet. Jeg fristes til at opfordre Stjernfelt og Eriksen til at læse på lektien.

Om hvem det er, der tror på skæbnen

I mit sidste punkt vil jeg vende tilbage til det med aktørerne contra strukturerne. Der er ingen tvivl om, at jeg hælder en hel del til det strukturelle, når vi taler om kulturens betydning. Modsat mener Stjernfelt og Eriksen, at kulturer er i høj grad plastiske, og at menneskers handlinger bestemmes af snart sagt alt muligt andet end kulturen. Når det kommer til at forstå den udvikling, som den vestlige verden gennemløber i disse år, er det imidlertid Stjernfelt og Eriksen, der bliver fatalister, så det forslår. Intetsteds på de mange sider gør forfatterne sig nogen tanker om de konsekvenser, som især en række europæiske lande har måttet erfare som følge af ikke mindst den muslimske indvandring gennem de seneste årtier. Konsekvenser som grov og hastigt stigende kriminalitet, religiøs fanatisme helt overvejende udøvet af muslimer samt en tiltagende fremmedgørelse af de dårligst stillede europæere i kraft af segregeringen af deres lokalsamfund lades aldeles ufortalt af Stjernfelt og Eriksen. Det er, som om det ikke vedrører dem, som om der blot er tale om krusninger på en overflade, forfatterne derfor ikke finder det værd at bruge deres tid på.

Hvis man som jeg mener, at de europæiske lande er på en potentiel katastrofekurs, og at udstikkelsen af denne kurs har bund i forkerte politiske beslutninger, så frigøres et potentiale for politisk handling og for en erkendelse af, at der kan føres en anderledes politik. Så bliver det pludselig muligt helt eller næsten at standse indvandringen fra tredjeverdenslande/muslimske lande til Europa, og så begynder de ansvarlige politikere (med et garanteret meget stort vælgerflertal bag sig) at formulere en assimilationspolitik i forhold til de indvandrere, der allerede er kommet til Europa, og den opsplitning af kontinentet mellem indbyrdes stridende kulturer på de samme territorier, som vil være en stensikker følge af at lade stå til, vil blive bragt til standsning.

Det er således ikke uden munterhed, at jeg kan slutte af med at fastslå (Adskillelsens politiks ubetvivlelige kvaliteter til trods), at Stjernfelt og Eriksen på et helt afgørende område – i høj grad også i forhold til deres egen oplysningsposition – bliver lige præcis så deterministiske, som de ellers har gjort sig så store anstrengelser for at vise, at alle de andre er.

AF MORTEN UHRSKOV JENSEN Se eller gense Morten Urhskov om bogen “Et delt Folk” fra september 2008, (video © Snaphanen)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Steen

    forfatteren Bent Vinn Nielsen havde forlden en artikel i Information, hvori han spåede at DF havde toppet og hvordan det nu ville gå dem fremover. Den hed “Vind og skæv” – et meget rammende navn. Men man skal være meget forsigtig med at spå, der er jeg fuldstændig enig i det, som Morten Uhrskov siger sidst i videoen. Altså, vi der ikke er fiktionsforfattere og har en klumme i Information.

    Af tusindvis kremnologer, kunne mindre end en håndfuld forudse Sovjets opløsning. Der er tusindvis af fremtidsscenarier, man kan tænke sig. PET mener jo at vi vil opleve terror. En helt tænkelig mulighed : der sidder 20 vrede jihadister i Sydsverige, og tænker at Danmark kunne have fortjent nogle attentater på sine vartegn eller mord vantro. Våben af enhver slags er lette at skaffe, de skal bare medbringe viljen og talentet, så har vi en helt ny situation i Danmark, som ingen i virkeligheden kan forudse, selvom der givetvis ligger scenarier parat et eller andet sted. Men man vil – som i alle krige -kun kunne tænke 2-3 træk frem, så får det sit eget liv. Det eneste vi kan sige er: mulighedere er rigeligt tilstede.

    Det ved de hovedansvarlige politikere selvfølgelig udmærket – flertallet må formodes ikke at være helt blottet for fantasi og endda knapt så dumme, som de tit giver det udseende af. Men det er nok for meget forlangt af dig, at de ligefrem skal deltage i en diskussion om mulige katastofale følger af deres ageren. Det er også derfor vi hører lamme eufemismer og stærke undervurderinger som “integrationen er ikke vellykket”. Det er et psykologisk og poltisk selforsvar, og hvad de finder på ude i fremtiden, har jeg ikke evner til at forudse. Det, der sker nu, ligner tyskernes “taktiske tilbagetog” fra Sovjet. Det kan nå at antage mange former endnu.

    Jeg er måske for jordbunden, men hvis man ikke skriver fabler, skal man nøjes med at analysere det man kender. Ikke én eller anden fremtid. – Iøvrigt havde Jes Stein Petersen en rigtig interessant forfattersamtale med en tysker i aftes, til forskel fra den sidste med pakistaneren. Mest om fortiden, men også om fremtiden. En tur i Mauthausen og om læsere af gode romaner, som er en modgift imod totalitarisme. Og med en enkelt smutter : Hvis tyrkerne havde intaget Wien i 1683, så havde oplysningsfilosofferne været muslimer. De havde nok været muslimer, men næppe filosoffer.

  • HelgeD-H

    Jihadister havde også planer om at forgifte vores drikkevand.
    Dette blev diskuteret blandt bogstavtro muslimer på internetsider.
    Planerne blev forkastet, fordi det ville også gå ud over herboende
    muslimer.
    De “sovende agenter” i Danmark aktiveres til en senere schalburgtageaktion, når lejlighed byder sig.

    Hvordan kan Jihad-terrorist gruppen under angrebet i Mumbay holde den gående i 60 timer ?
    -Har de taget ferietabletter ?
    Under stillehavskrigen kæmpede japanske soldater på hver stillehavsø også indædt, de havde fået amfetamin.

    Det er utroligt, at bogstavtro muslimer kan sætte årstal på
    hvornår de vil slå til.
    – »Bare vent, om 20 år« i 1995, sagt af en vis Apashlan Mola,
    i samtale under fire øjne. Han viste, at man kan sprede pegefinger
    og langfinger til at prikke øjne på modstanderen, og demonstrerede
    flyverspark, og bruge karate/judo o.lign. til angrebsformål.
    20 år til 1995 må være engang i 2015.
    -Næsten på hundredeåret for folkedrabet på Armenerne i 1915.
    Det rystede hele den kristne verden omkring århundredeskiftet
    (-1900, ved tidligere massedrab på Armenere).

  • Janne

    “Det er debattonen der gør dem mopsede og stridslystne]…”

    Gad vide hvornår debattonen i religiøse tekster bliver kigget grundigt efter i sømmene?

  • Janne

    “Det er, som om det ikke vedrører dem, som om der blot er tale om krusninger på en overflade, forfatterne derfor ikke finder det værd at bruge deres tid på.”

    Det glæder mig meget at Uhrskov finder det værd at se nærmere på de stigende problemer der er med religiøs intolerance i vores samfund.

  • Magga

    For et par år siden udtalte udenrigsminister Per Stig Møller, at vi er i forreste frontlinie, og at det ikke er et spørgsmål om, hvornår vi kommer til at opleve terror, men om hvornår det sker.

    Den spådom tilslutter jeg mig, for det ville gå mod alle erfaringer og alle tendenser omkring os, hvis udenrigsministeren ikke får ret.

    Jeg har såmænd flere gange skrevet med en vis uro, at det var bedre før end siden, fordi tiden er frygtelig kostbar og ødsles bort.

    Der foregår i disse år i titusindvis af “dialoger”. Kan nogen oplyse om en situation, hvor “dialogen” ikke har udformet sig som enten en samtale uden bevægelse eller en samtale, hvor ikke-muslimer er blev afkrævet “territorium” i bred forstand?

    Hvad med de af vores teologer, der har satset på “dialogen”, f.eks. biskoppen for Københavns stift Erik Norman Svendsen, hvorfor er han og de andre så tavse om dialogresultaterne, de var ellers hurtige til at melde sig som forhandlere om fred og fordragelighed?

    Biskoppens domprovst Anders Gadegaard har hele tiden travlt med at krybe for muslimer, men har han nogensinde oplevet andet end personlig gevinst i form af feel-good?

    Denne Gadegaard burde ses efter i sømmene, for journalisten Kurt Strange engang udtalte i et tv-interview med domprovsten, er han primus motor i et en halvkriminel virksomhed, der skjuler personer, som ikke har ret til at opholde sig i landet.

    Jeg troede, at det var helkriminelt, er det ikke det?

    Derefter brød domprovstens fanatisme ud i lys lue på tv, og det var et uhyggeligt syn at betragte hans øjne. Gad vide om han også i år vil holde juleprædiken om, at “der er stadig ikke plads i herberget”?

    Hvornår begynder domprovsten mon at prædike om, at der ikke er plads i “herberget” i de muslimske lande, og at man endda kan blive pint, plaget og dræbt, fordi man er kristen? Dette indgår ikke i Anders Gadegaards hykleri.

    Der er nogen, der mener, at Anders Gadegaard skal være den nye biskop i København.

  • Victor

    Give me a frigging break….den der med at ingen har turdet sige, at det var muslimer, der er tale om, er sådan en påstand, som er svær at modbevise; men som – i dette tilfælde – ikke har noget på sig.

    Jeg så rigtigt meget TV i de timer og CNN var meget hurtige til at rette søgelyset den rigtige vej. BBC tog længere om det – men det hænger sammen med denne stations absolutte særstilling på subkontinentet. (Hvem har lyst til at udløse en riot i Indien på et forkert grundlag).

    Men der gik altså ikke mange minutter før Frank Gardener – der selv har overlevet et al-q attentat og er BBCs specialist i jihadi-bevægelserne – var på. Han var den første, som nævnte Laskar-e-Toiba, som mulige bagmænd.

    Hvis man f.eks. søger på CNN – mumbai og terrorist – så er der altså ikke noget at komme efter:

    http://news.google.com/news?hl=en&tab=wn&ned=us&q=mumbai+terrorist+sou rce:cnn&ie=UTF-8&nolr=1&sa=N&start=20

    Jeg spørger mig selv, hvad den slags beskyldninger egentlig skal til for???

    Ang. brugen af ordet “militante”: Den slags hæmorridebefængte overlærer-typer forstår ganske enkelt ikke, at sådan et ord bliver brugt, fordi journalisten er på jagt efter synonymer – så det samme ord ikke bliver skamredet i en artikel.

  • Det er rigtigt at påstande om konsekvens er vanskelige at bevise eller modbevise når det drejer sig om trends i tv-dækning, men jeg har set så mange eksempler på gåen-uden-om-den-varme-grød at jeg godt tør påstå at der er en massiv berøringsangst når talen er om jihad. “Thailand’s restive south”, “insurgents”, “militants” er nogle af eufemismerne der går igen og igen.

    Jeg har næsten droppet tv-kigning 100%, så hæmorridebefængtheden kommer af at sidde ved pc’en. Mine egne vurderinger går derfor tilbage til dengang jeg kiggede især BBC World, og til hvad jeg har læst om sproglige guide lines hos dem.

    Når du henviser til den eksplosive situation mellem specielt Indien og Pakistan, skal dette ses i sammenhæng med deres ordvalg i andre lignende konflikter, og her er det altså ubestrideligt at de har strikte retningslinjer der udelukker henvisning til islamisk dogmatik. Ordet ‘terrorist’ er, som du helt sikkert ved, bandlyst. De har for nylig selv meldt ud at islam bliver mere sensitivt behandlet end andre religioner. Skal gerne grave dokumentationen frem, men du kender den sikkert.

    Men da jeg altså ikke har set den aktuelle dækning, så prøv at fortælle mig: Har den dækning du henviser til på noget tidspunkt taget fat på Laskar-e-Toiba eller andre gruppers referencer til global jihad og islams historie, eller har de fokuseret på dem som separatistbevægelser og lokale konflikter? Det er jo netop hvad BBC og andre gør – taler om ’seperatists’, og nedtoner eller fortier disse gruppers selvbillede som jihadister med forbillede i Muhammed og islams historie.

    Kan du give eksempler på at de reportager du omtaler har taget dette skridt?

  • “Frank Gardener – der selv har overlevet et al-q attentat og er BBCs specialist i jihadi-bevægelserne”.

    Jeg får det helt dårligt ved at blive mindet om Frank Gardener. Han er billedet på alt der er galt med BBC – en mand der godt ved hvad det drejer sig om, og som har betalt prisen med sin førlighed, men som (sidst jeg så ham) stadig pludrede udenomssnak. Jeg husker Hard Talk (dvs. Soft Talk) med ham da han vendte tilbage til jobbet efter skudattentatet i Riyadhs omegn, som fandt sted udelukkende fordi han var kuffar i halal område. Han bedyrede at han havde “enormous respect” for islam – samtidig berettede han, at da han lå blødende af skuddene havde han i desperation bønfaldt de lokale saudier “please help me, I’m Muslim”. Han gjorde sig ikke klart hvor sigende dette var: At han godt ved at muslimers liv har værdi, i modsætning til kuffars. Et lille øjeblik forsvandt bedraget. Jeg formoder han er faldet tilbage i don’t-mention-the-jihad BBC mode igen nu.

  • Magga

    LFPC

    Du skriver om den manglende seriøse respons fra venstresiden, og som en af dem, der trofast har taget imod talrige useriøse og ærekrænkende møgfald fra den kant er jeg helt enig i dine betragtninger. Det er et ynkeligt modspil, vi har fået.

    Men ingen regler uden undtagelser, og da dette er en honnet blog med honnette mennesker, iler jeg med at henvise til en lillebitte undtagelse, hvis indhold om britisk sprogrensning vi endda kan glæde os over. Så tak til cand. scient. Carsten Agger, for en gangs skyld. Selv om jeg synes, at han i dagens læserbrev til Jyllands-Posten drager omfattende konklusioner på et spinkelt grundlag. 🙂

    Jeg har tjekket Aggers dokumentation, der er et link i indlægget, og jeg fandt ganske rigtigt ordet Christmas nævnt flere gange på Oxford bys hjemmeside. Men en svale gør som bekendt ikke sommer, og måske er sprogrensningen endnu ikke slået igennem i Oxford, der er jo trods alt andet end universitetsfolk i den by. Har ofte været der, det er hyggeligt langt ude på landet.

    Carsten Agger skrev:

    “…Niels Rydung skriver f.eks. i JP 30/11, at myndighederne i England er i gang med en »sprogrensning«, hvor alle ytringer, der kan støde muslimer, systematisk fjernes.

    Som eksempel nævner han, at byrådet i Oxford skulle have »forbudt anvendelsen af ordet “Christmas” i alle officielle skrivelser, idet det som betegnelse for en kristen højtid vil kunne fornærme muslimer.

    Hvis jeg i dag går ind på Oxford byråds officielle hjemmeside ( http://www.oxford.gov.uk), handler den allerførste artikel på siden om “Christmas lights” (…). Skal vi antage, at resten af Rydungs indlæg er lige så forvrøvlet, og at den omtalte “sprogrensning” kun eksisterer i Rydungs og eventuelt hans kildes frie fantasi?”

    http://jp.dk/meninger/breve/article1530863.ece

  • Victor

    Lige et par ting til: Kun folk, der ikke kender Mumbais nyere historie kan hidse sig op, over at man ikke råber jihadier med det samme.

    Byen har en, meget, levende underverden – stikord havnen, prostitution, narkosmugling, bollywood og hvidvaskning,

    En af de lokale ledere, Dawood Ibrahim, stod i 1993 bag en serie bombe-eksplosioner i byen, som kostede flere hundrede livet.

    Interpol har ledt efter han siden:

    http://www.interpol.int/public/Data/Wanted/Notices/Data/1993/93/1993_1 4193.asp

    En yderligere vinkel: Ganske få uger tidligere havde Hemant Karkarae, Bombays anti-terror-chef (der omkom i de første timer) oprullet eksistensen af en højre-hinduistisk terrorcelle, som, angiveligt, havde stået bag en serie nylige bombeattentater.

    http://www.indianexpress.com/news/malegaon-probe-trail-now-leads-to-aj mer-…/390669/

    I dén situation er det sgutte ikke fejhed, som får journalister til at træde vande, når der er breaking news…det var deres forbandede pligt ikke at være for hurtigt ude.

    Og ang spørgsmålet med havd der ville få nogen til at angribe et jødisk center: Man kan selvfølgelig se det som naivt. Det kan også være en soft ball til den, man interviewer. OG det kan være et forsøg på at få seerne til at forstå, hvad der sker. (Husk at besættelsen af Chabad House var under radaren i forhold til skyderierne på Victoria Terminus, Oberoi og Taj).

  • Victor

    Nu manipulerer du vist. I hard talk interviewet sagde han, i samme åndedræt, at han skammede sig over, at han havde sagt til sine mordere, at han var muslim.

  • Victor

    I øvrigt var det ikke den eksplosive situation mellem Indien og Pakistan, jeg tænkte på. Det var Delhi Riots i 1984, hvor nogle tusinde sikher blev myrdet i kølvandet af mordet på Indira Gandhi. Her var BBC de første, som meldte, at morderne var sikher.

  • Min egen helt udokumenterede fornemmelse er at Carsten Agger er en meget bevidst manipulator. Meget af det jeg har set fra hans hånd er dummere end hans intelligens berettiger til, så jeg må konkludere helt personligt at han manipulerer (og ikke gider beskæftige mig med ham, når nu jeg ikke har tillid til at han spiller med rene kort mht. hans egentlige ståsted). F. eks. her. Der kan fremdrages utallige eksempler fra UK på sproglig udrensning som er alt andet end “fri fantasi”. Så påstanden er ikke at der er gennemført en omfattende udrensning. At tendenserne er der er det der er det bekymrende. Agger får med den påtagede ’sobre, afdæmpede, fornuftige’ stil han bruger i MSM det til at lyde som om han har falsificeret den oprindelige pointe. Not so.

  • “Nu manipulerer du vist. I hard talk interviewet sagde han, i samme åndedræt, at han skammede sig over, at han havde sagt til sine mordere, at han var muslim”.

    Dette ændrer vel ikke ved min pointe, at han i et svagt øjeblik havde røbet at han godt vidste at muslimers liv var mere værd end de vantros?

  • Jeg har kigget hurtigt på de links på CNN du henviser til. Er ikke umiddelbart imponeret. Det nærmeste jeg kan se på noget der går tæt på jihadismen er en kommentar, som det udtrykkeligt bliver gjort opmærksom på netop er en kommentar, og ikke er CNNs synspunkter:

    “It is pertinent to point out that al Qaeda does not have a written constitution in how to kill, but the end goal is always the same: inflict mass-casualty atrocities with economic, political and social consequences.

    In any case, Abu Musab al-Zarqawi, the Jordanian terrorist who officially aligned his group to al Qaeda, graphically introduced the tactic of hostage-taking in Iraq. U.S. journalist Daniel Pearl was taken hostage in Karachi, Pakistan, and eventually murdered under the order of Khalid Sheikh Mohammed, al Qaeda’s master planner of 9/11.

    The March 11, 2004, train bombings in Madrid, Spain, which killed 190 people, were not suicide attacks nor orchestrated by al Qaeda central, but its doctrine certainly motivated the plotters. Likewise, although al Qaeda may not have directly planned and coordinated the Mumbai attacks, the gunmen were clearly inspired by the goals and ideology that Osama bin Laden and his deputy Ayman al-Zawahiri preach”.

    http://edition.cnn.com/2008/POLITICS/11/30/gohel.mumbai/

    Selv denne kommentar går rundt om den varme grød: “the goals and ideology that Osama bin Laden and his deputy Ayman al-Zawahiri preach” – som om det er en ideologi bin Laden et al. har strikket sammen, uden sammenhæng med islamisk dogmatik og historie.

    Men jeg spurgte om du kunne give eksempler på at dækningen forleden havde sat begivenhederne i Mumbai i sammenhæng med global jihad og islams dogmatik og historie, eller blot gerningsmændenes referencer til dette?

  • JensH

    “Jeg husker Hard Talk (dvs. Soft Talk)”

    Det var ihvertfald ikke “Soft Talk” de par gange Geert Wilders har haft den tvivlsomme fornøjelse at lade sig svine til, undskyld interviewe, i det program. BBC gider jo dårligt at lægge skjul på hvilken side af det politiske spektrum de sympatiserer med, og de får vel nærmest (D)DR til i sammenligning at tage sig ud som en frådende højreorienteret udgave af FOX News.

  • Magga

    “Agger får med den påtagede ’sobre, afdæmpede, fornuftige’ stil han bruger i MSM det til at lyde som om han har falsificeret den oprindelige pointe. Not so”, skrev LFPC

    Ja, det var egentlig også min pointe. 🙂

    Men jeg husker jo Agger for slet ikke så lang tid siden, ca. to-tre år, da jeg første gang lagde mærke til ham. Det var også i et læserbrev i JP, og jeg havde aldrig set noget så hysterisk og spurgte mig selv, om den mand da er rigtig klog.

    Der kom flere af samme slags, og folk tog kraftigt til genmæle, så på den måde blev Carsten Agger for en kort stund befordrende for debatten. Derefter blev der meget stille om hans person i lang tid, men ikke på nettet. Og vips har vi i dag en jomfruelig ny ager, NyAgger.

    Måske skulle jeg prøve det samme, for hvor jeg førhen fik optaget så at sige alle læserbreve er det bare et spark ud ad døren, når jeg kritiserer EU og Euromed – tre gange på rad. Har prøvet at sno mig lidt og får se, om det hjælper.

  • Victor

    Du ved lige så godt så jeg, at det er svært at dokumentere ret meget mht de elektroniske medier.

    Men jeg har da lige hørt World serices evening report fra den 26. Det er den første efter angrebet – og den eneste jeg har downloadet.

    Her bliver ordet terrorist brugt mindst fem gange – bare mellem 6.00 og 7.00.

    18.50 diskuterer de, hvem der står bag. Her bruger Rob Watson, security correspondent ved BBC, ordet jihadists som det første – der spekuleres så på om de er eksterne eller homegrown – hvad der jo er et legitimt spørgsmål.

    Jeg skal med glæde sende audiofilen til dig, så du selv kan tjekke.

    Læg så også mærke til, at samme Watson taler om Indiens manglende beredskab overfor jihadier og terrorister – det er jo sådan set det samme som de indiske aviser nu skriver.

    Min pointe med det her er, at der er meget monday morning quarterbacking i det her – og der bliver slynget mange påstande ud, som kan være svære at kontrollere. Nu havde jeg tilfældigvis hentet den fil og kunne derfor tjekke.

  • Janne

    “This kind of silly political correctness infects reporters and news services worldwide,”

    Det kommer i hvert fald til at fremstå som at mange medier – globalt set – behandler sine journalister som pattebørn.

    Journalister bliver betalt for at opføre sig som uvidende og ikke-undersøgende småbørn. De bliver betalt for ikke at se, for ikke at høre og for slet ikke at tale.

  • Røde Steen

    Ang. modspil: Mig ville det være til stor hjælp med yderligere opdeling af emnerne på denne blog. Jeg læser eet indlæg, men der er (oftest) 3-8 forskellige under-overskrifter – hvis man skal kommentere det, skal man så kommentere alle underpunkterne, eller rækker det med et enkelt?

    Et tydeligt standpunkt er (for mig) ikke altid helt nok!

    Med venlig hilsen /RS

  • Victor

    Stod lige og lavede æblegrød til pigen og hørte BBC samtidig.

    På programmet var “world have your say”, hvor man talte med bl.a. Robert Spencer, en fyr fra Quilam Foundation i London og en skribent fra Communal Combat i Mumbai….

    http://www.bbc.co.uk/blogs/worldhaveyoursay/todays_programme/

    Igen – det jeg hørte der, passer ikke sammen med “Dont mention the jihad”, som BBC angiveligt skulle lide under.

  • Det lyder godt hvis der er tale om en begyndende glasnost på BBC. Men husk nu at meget af kritikken har rod i forhold som er indiskutable – bandlysningen af ordet terror er noget de åbent har stået ved i medierne; for et par år siden holdt ledelsen en hemmeligholdt konference, men referatet blev lækket til pressen, og det fremgik her at de vedgik sig at være multikulturalistiske og ikke objektive; en tidligere journalist skrev i en klumme noget med at man ikke kunne reformere institutionen med den nuværende stab, og at journalisterne ikke selv var sig bevidste at de lavede propaganda, det lå dem på rygmarven; Israel formente dem fra landet i en periode (stadig?) p.g.a. åbenlys pro-pali-propaganda og anti-Israel ditto; Barbara Plett blev forflyttet til Pakistan da hun gik for langt og sagde at hun havde “wept for Arafat” – rekordantal klager. Jeg husker udmærket berøringsangsten ift. fredens religion, selv om det først var i de senere år jeg så stationen at jeg begyndte at blive bevidst om det (i takt med at jeg gled over i den borgerlige lejr).

    Det lyder godt hvis de eksempler du angiver er tegn på et tøbrud, men det er ubestrideligt at denne mastodont har været massiv udspreder af multikultipropaganda, så jeg venter lidt med at åbne champagnen.

  • Jeg skal have kigget på bloggen Biased BBC igen. Her er masser af snavs at perspektivere dine (ubestrideligt positive) eksempler med. Prøv også at søge på Hugh Fitzgerald og BBC på Jihad Watch. Han har et godt øje til dem.

    Det var denne kommentar jeg hentydede til før:

    “It’s not a conspiracy. It’s visceral. They think they are on the middle ground”, Jeff Randall, former BBC Business Editor, in The Observer, Jan 15th, 2006.

  • Vivi Andersen

    Magga 4:54 pm

    Jeg er stensikker på at fortsætter du med, selv med “snoninger”, at kritisere EU og specielt Euromed får du alligevel sparket.

    Euromed-projektet skal udvikle sig i fred og ro uden indblanding fra de europæiske befolkninger- hvilket heller ikke har været så vanskeligt at gennemføre, da projektet har være undladt formidlet til europas folk.

    Og det er hvad projektet har fået siden det første møde i Paris, d. 31. juli 1974, mellem topdogs fra EF og de arabisk/islamiske lande.

    Eurmed-projektet kan stå som bekræftigelsen på at EF-EU er et foretagende der bevidst anvender fortielser og forførelser for at gennemføre dets forehavender.

  • HelgeD-H

    Som supplement til Vivi Andersen’s kommentar vil jeg sige, at det er EUs mening at Euro-Med. og Eurogendfor skal gennemføres i stilhed og uden befolkningens kundskab om at blive prisgivet til
    arabernes nåde/unåde. Det har vi skrevet om til hudløshed.
    Lykkelig er den som ikke ved hvilket komplot som venter os,
    og ikke kender omfanget af det vi er oppe imod.
    Første gang jeg fik kendskab til Euro-Med. var ved at læse
    TV2 TTV side 450 -seerlæserbreve, en gang i juni eller juli 2007.
    Det fik nok lov til at komme igennem fordi der er få læsere dertil.
    Om et år, til januar 2010, må projekterne offentliggøres, når det
    er for sent, og tingene ikke står at ændre, andet end borgerkrig,
    blodbad, sved og tårer i forbitrelse.
    Det vil være som åbningen af Pandoras æske ifølge sagnet, at alle ulykker vælter ned over en, men at kun håbet bliver tilbage.
    Komplottet vil vise sig som et fait accompli.
    Fait accompli efter fait accompli er noget af det vanskeligste
    at gøre noget ved.
    Det er en skændsel, at EU selv hjælper til med islamiseringen
    af Europa. -Sådan er det blevet til.
    Jeg havde gerne set mødereferatet ved mødet i Paris d.31.juli 1974,
    hvad der ordret blev sagt, men det er geheim.

    Husk også med jævne mellemrum at læse flg. link:
    http://www.zawya.com
    Den arabiske verdens svar på Dagbladet Børsen.

    Magga, du skriver lange og gode kommentarer, med megen viden.
    Jeg er vildt imponeret, gid jeg også kunne den kunst.
    Det er et stort arbejde at skrive nationalkonservative blogs.

  • Pegi

    @HelgeD-H

    De havde taget kokain og spiste nødder.

  • Pegi

    @Victor

    Du har travlt ved håndvasken.

    Sandheden er, at terroristernes muslimske baggrund har været særdeles nedtonet. Det kommer du ikke uden om, med mindre du vil fortsætte med at lyve for dig selv og os andre.

  • Pegi

    “please help me, I’m Muslim”

    Den historie er da for ekstrem.

    Men den viser, at (selv)bedraget forsvinder, når omstændighederne er tvingende nok, og det gælder den rå overlevelse.
    Måske kan man faktisk uddrage lidt lys i mørket af denne histories essens.

  • Og han var da ærlig nok til selv at fortælle det i Hard Talk, men måske havde han ikke gjort sig det klart hvor meget han derved røbede. Frank Gardners karriere ville være i ‘tatters’ hvis han gav udtryk for denne viden i hans reportager. Så var han blevet verfet ud af BBC med øjeblikkelig virkning.

    Den pågældende Hard Talk kan ses her.

  • Victor

    Pegi – det er sgu da imponerende. Jeg giver nogle links, som klart modbeviser påstanden om, at BBC ikke nævner ordene jihadi, muslim eller terror. Det er BBC-udsendelser, som bruger netop de ord.

    Hvad er det man siger “folk har ret til deres meninger, de har ikke ret til deres egne facts”.

  • Pegi

    Jeg forholder mig ikke til noget, du har set på BBC. Jeg forholder mig til det generelle billede i de danske medier, og her har man været meget forbeholden med at nævne ondet ved dets rette navn. Nemlig muslimsk terror rettet mod civile.

    Men det er da godt, hvis BBC ikke fortier fakta. Tillykke med det. Men det har næppe den store relevans for den almindelige danske mediebruger.

  • “As ever, the BBC replies that it is merely trying to be objective. Its editorial guidelines ooze caution and responsibility and appear to ask for nothing other than straight reporting. ‘Our credibility is undermined by the careless use of words which carry emotional or value judgments. The word “terrorist” itself can be a barrier rather than an aid to understanding … we should let other people characterise while we report the facts as we know them.’ […]

    Terrorist’ appears to be a term of abuse rather than a useful description. The BBC avoids it because: ‘We should use the words which specifically describe the perpetrators.’ And so it should.[…]

    But the BBC guidelines do not authorise staff to say that ‘the enemies of all mankind’ have massacred commuters in London or children in Baghdad. Instead, the censors instruct: ‘We should use words which specifically describe the perpetrator, such as “bomber”, “attacker”, “gunman”, “kidnapper”, “insurgent” and “militant”. Our responsibility is to remain objective and report in ways that enable our audience to make their own assessment about who is doing what to whom.'[…]

    Nick Cohen: Stop castrating the language

  • “When is a terrorist not a terrorist? When he is on the BBC, of course. Where – according to the corporation’s editorial guidelines – “the word ‘terrorist’ itself can be a barrier rather than aid to understanding”.

    Bomber, attacker, insurgent, militant – all are fine by the Beeb because they carry no “emotional or value judgments”. And heaven forbid anyone get emotional about the deaths of at least 52 people in the London bombings last week.

    Within hours of the explosions, a memo was sent to senior editors on the main BBC news programmes from Helen Boaden, head of news. While she was aware “we are dancing on the head of a pin”, the BBC was very worried about offending its World Service audience, she said.

    When is a terrorist not a terrorist? When he is on the BBC, of course. Where – according to the corporation’s editorial guidelines – “the word ‘terrorist’ itself can be a barrier rather than aid to understanding”.

    Bomber, attacker, insurgent, militant – all are fine by the Beeb because they carry no “emotional or value judgments”. And heaven forbid anyone get emotional about the deaths of at least 52 people in the London bombings last week.

    Within hours of the explosions, a memo was sent to senior editors on the main BBC news programmes from Helen Boaden, head of news. While she was aware “we are dancing on the head of a pin”, the BBC was very worried about offending its World Service audience, she said. […]

    A few months earlier, in its annual statement of programme policy, the BBC for the first time included a section entitled “the purpose of the BBC”. Its five aims include ones to “support the UK’s role in the world” and “help make the UK a more inclusive society”. […]

    BBC language that Labour loves to hear

  • “[…] That is the least of it. Frank Gardner, the BBC’s Security Correspondent, has been lauded for his return to work after being shot by terrorists – oh, excuse me, militants – in Saudi Arabia. His undoubted bravery ought, however, not to prevent his analysis of Thursday’s events from being exposed for what it is.
    Speaking on Radio 4 on Monday, Mr Gardner declared that Western policies in Muslim countries, and ‘harassment’ of suspected Islamists in Britain and Europe, was ‘offensive’ to Wahabis. But what Wahabis find offensive is the very existence of the West, which they are committed to destroying.

    He then remarked that that it was extraordinary that they planted a bomb in Edgware Road, since this was a Muslim area. Yet not only did they not plant a bomb there (it went off in a moving train), they have as long a track record of murdering Muslims as they do of killing apostates.

    Mr Gardner concluded that it was “doubly tough for Britain’s Muslims…it’s more of a blow for them than for everyone else”. Really? The relatives and friends of the victims might disagree with that. […]”

    So whose side is the BBC on? (Daily Mail)

  • Victor, dette var bare nogle hurtige eksempler jeg fandt. Det er fint hvad du fortæller om at de nu bruger ‘J’-ordet, så måske er der ved at ske nogle ændringer – jeg har ikke så meget check på hvad der foregår her. Men dine eksempler skal ses på baggrund af en lammende bias og folkeopdragende attitude med adskillige år på bagen, og som jeg skrev i går er dette noget de selv har erkendt jfr. det lækkede referat fra topledelsens konference.

    Igen, check Biased BBC-bloggen, og søg på Jihad Watch og se hvad Hugh Fitzgerald har skrevet om dem. Jeg håber dine eksempler afspejler en tendens, eller glasnost som jeg også skrev i går.

  • PeterK

    @Magga

    Velkommen i klubben. Tidligere fik jeg også optaget næsten alt og det lysner lidt, men efter 2 – 3 indlæg om euromed var det ud af klappen i alle medier.
    Det førte til, at jeg udsatte en ramme øl, til den der fik optaget noget om euromed, ikke engang kritisk, i MSM. Den har jeg tabt 3 gange for nylig. Måske er der tøbrud, men eftersom det træder i kraft om et år, og der allerede er mange ting der i praksis er trådt i kraft, så er det jo lidt svært at vedblive med at skjule det.

  • HelgeD-H

    @Magga
    -Prøv at læse kommentarer fra 26. september i snaphanen om
    Euro-Med.
    Det er som at bryde gennem en armeret fæstningsdør, eller damp
    som skal ud af en trykkoger. Er der tilstrækkeligt pres på
    må modstanden mod hemmeligholdelsen af dette komplot med den
    planlagte udlevering af europas oprindelige nationers befolkninger
    til islamerne kunne brydes.
    Man kunne jo maile til flemming.rose(at)jp.dk, for at se om han er
    ærlig og siger han har tavshedspligt, eller om han giver et
    forblommet svar.
    Man må jo kunne råbe folk op ved rundsending gennem internttet,
    eller SMS. Det er uudholdeligt at det kun er et fåtal som ved,
    ligesom Elisabeth Fritzl også uopholdeligt råbte sig hæs, og bankede på vandrør i håb om at hidkalde hjælp.

  • Janne

    Hvem vælger journalister at interviewe i Indien? Hinduister, muslimer, kristne, buddhister eller ateister, når medier vil give et billede af Indien efter terrorangrebet i Mumbai?