5
dec
Seneste opdatering: 7/12-08 kl. 0616
30 kommentarer - Tryk for at kommentere!


“Journalister fra ind og udland har spurgt mig : Er jeg ikke bange for, hvad konsekvenserne kan blive af at udgive en sådan bog for min person. Hvad nu hvis de kommer og slår dig ihjel ? I den forbindelse synes jeg at kunne spore en vis forventningens glæde hos mange af mine kolleger.”  (video 16 min. , Katrine Winkel- Holm og Lars Hedegaard – fra min. 10:50:)

Man kan genopfriske hvad Abul Wahid Petersen forleden sagde formanende til Jyllands Posten: “Alene det at udgive tegninger, der har potentiale til at nedkalde vrede over Danmark som nation, er tåbeligt. For vreden vil rettes mod Danmark som nation og ikke blot kunstnerne”. Tak for advarslen. Hvad vil han mon give af gode råd til Gregorius Neckshot, der kommer til Danmark næste år ? Petersen advarer videre her i vidoen om “De danske værdiers forfald” og andre  jeremiader.  (via Anna Lyttiger.) (foto og video © Snaphanen.) Torsdag var Hedegaard i DR 2 Deadline, video min. 7:15

Jeg ser at SR interviewet med Lars Hedegaard, nu foreligger  oversat til engelsk. Det kan være af interesse for enkelte svenskere, og andre der ikke så gerne læser dansk: Swedish Radio Interviews Lars Hedegaard, part one, part  two, part  three

The Saudis’ New Man in Congress

Følg oliepengene. Dette er ikke fra Danmark, men fra USA, men findes der et eneste argument for at fremtrædende danskere ikke har forrådt deres land for usle petrodollars ligesom Gerry Connolly og andre amerikanske politikere? Med de svimlende indtægter der er tilflydt de arabiske oliestater fra vestlige lande, og med den ideologisk/religiøse motivation til også at påvirke indflydelsesrige danskere, er det så ikke nærmest utænkeligt at lignende forræderi ikke også finder sted her, f. eks. i ‘dialogens’ navn? (LFPC)

When the Saudi Embassy earlier this year asked officials to renew the lease of a radical school it runs in Alexandria, Va., local residents strenuously objected. They argued the school teaches hatred toward Jews and Christians, and has become a breeding ground for terrorists.

Gerry Connolly, at the time the Democrat chairman of the Fairfax County Board of Supervisors, gave a full-throated defense of the Islamic Saudi Academy, even smearing protesters as anti-Islamic “bigots.”

All the while, Connolly was running for U.S. Congress and according to the latest FEC records, accepting thousands of dollars in donations from Saudi bagmen — including some whose homes and offices were raided after 9/11 on suspicion of terror financing (and whose donations to other Democrats have been quietly returned in shame).

Their investment appears to have paid off. The Saudi madrassa got its lease and is still in operation; and Connolly is in a more powerful position on the Hill. Last month, he easily beat GOP challenger Keith Fimian to take retiring Republican Rep. Tom Davis’ old seat representing Virginia’s 11th Congressional District.

Critics would be forgiven for questioning Connolly’s motives for defending the Saudi madrassa in light of what appears to be an orchestrated outpouring of donations from Islamists with Saudi connections.

FEC records show that on Jan. 12, 2008, Yaqub Mirza gave Connolly $1,000, followed 12 days later by Nihad Awad, who chipped in $500. That same day — Jan. 24 — Hisham al-Talib donated $1,000 to Connolly’s campaign, along with Omar Ashraf, who gave $500. […] The Saudis’ New Man in Congress

“Militants” and “Gunmen” – Mumbai og det svære, svære ord terrorisme

HonestReporting.com (her via Frontpagemag.com) har kigget på mediernes villighed eller uvillighed til at kalde terrorisme det det er – terrorisme (LFPC):

[…] The BBC, at least, was consistent in its refusal to break from its style guide. As per usual, the perpetrators were referred to as “militants” or “gunmen” who carried out an “attack”. However, some deviations managed to slip through. For example, an analysis by Sumantra Bose of the London School of Economics begins with the statement: “India’s cities are no strangers to indiscriminate terror attacks.” [emphasis added]

The BBC did try to correct its “errors” but perhaps the sheer scale of the events taking place may have strained even the BBC editors’ ability to downplay terror. In the example below, the same story featured on the BBC website started off headlined as “Terror tactic switch” and later changed to “Method amid madness”. This amendment, however, referred to “urban terrorism”, perhaps indicating a certain amount of confusion. […]

CNN and particularly Sky News freely employed the “T” word.

The LA Times and New York Times both used the term “terrorist attacks” while The Daily Telegraph and even The Independent referred to “terrorists”.

Others who used the term “terrorists” included the Associated Press, The Sunday Times, The Observer and The Scotsman. […]

In the Middle East, it has been used to describe attacks within Saudi Arabia, Egypt and Jordan. However, within Israel, the terms “terrorism” and “terrorists” are often left out of media reports and replaced with “militants”, “gunmen” or even “activists”. This implies that attacks by groups like Hamas and Islamic Jihad are somehow different and perhaps justifiable. […] “Militants” and “Gunmen”

“Hver eneste forbandede araberland”

Imam Petersen ønsker sig i videoen ovenfor et svensk pas (de kan heldigvis købes for en slik). Så har han ikke  hørt, hvordan udasede ansatte på Migrationsverket udtrykker sig “off the  record”:

I sitt anförande tog juristen upp att personer som talar arabiska ibland inte kan visa vilket land de kommer ifrån. Juristen sa då att handläggarna ändå är skyldiga att utreda ”varenda jäkla arabland” för att slå fast personens ursprung.  Under seminariet pratade juristen också om personer från före detta sovjetrepubliker i Asien, till exempel Uzbekistan och Tadzjikistan. Juristen menade att ryska myndigheter är extra misstänksamma mot ”snedögda” vilket även innefattade kineser.  Situationen i Iran togs också upp. Juristen sa att regimen ”nackar” politiska motståndare. “Oacceptabelt och beklagligt av jurist

Sökes: troende muslim

Svenska kyrkan – Umeå stadsförsamling – önskar anställa en muslim på upp till 25% arbetstid 1 jan-30 juni nästa åt med mölighet till förlängning. Den kyrkligt anställda muslimen, som alltså ska vara troende, ska tillsammans med en pedagog och en präst möta elever i årskurs 7 för att visa på möjligheter att leva tillsammans i fred och frid, oavsett religion, kultur och etnicitet. Ungdomar ska få fördjupa sig i vad respekt innebär i ord och handling. Projektet genomförs på skoltid.

En kommende  moské i Umeå gør Svenska Kyrkan forsonlig, bare du tror, er det ligegyldigt på hvad. Andre er  mere kræsne: Turkish couple let off by terrorists for being Muslims. Helsigvis mener The Economist stadig, at det hele nok skal ende godt: When town halls turn to Mecca. In urban Europe, there is nothing predestined about the clash of civilisations. Det må være en trøst for endnu en ung svensker, der måtte lade livet forleden. Han døde så ikke ikke helt forgæves. Hvorfra jeg kan vide……….? Øvet tydning af Pravda : Røveri, Hisingen – da også hurtigt bekræftet her.

You Tube  spamming

Enhver der har søgt kendte islamkritikere på You Tube, har sikkert opdaget at  indlæg ligger  druknet i historier om “europæere der konverterer til islam” og andre masseproducerede  anprisninger: Jihadist forum calls for ‘YouTube Invasion’

Samtale om et blodbad: “Jeg har allerede godkendelse fra min kone”

om et bombeattentat på Domkirken i Milano juleaften

De arresterede marokkanere Rachid (31) og Abdelkader Ghafir (42)  uddrag fra politiets frigivene overvågningsprotokoller:16. Oktober 2008 og Rachid Ghafir taler sammen i bilen:

Ghafir: “Du vil se i julen, der er alle helt forvirrede. Uanset hvor du går. Du sprænger alle dem i luften, som du kan se,  forstår du? ”
Rachid: “Nej, ikke i julen, der er for mange kontroller.”
Ghafir: “Juleaften tager  jeg til domkirken og sprænger en aller anden bombe af kinesisk fabrikat.”
Rachid: “Så vi køber vi 100 eller 200 af dem og lægger dem i en bil.”
Ghafir: “Vil du bruge benzin eller metangas?”
Rachid: “Til at antænde dem med ?”
Ghafir: “Du har brug for små gasflasker, når du knalder bilen mod mod muren bang, så ryger alt i luften.”
Rachid: “Så må der så være rigtig mange gasflasker.”
Ghafir: “Med fem, seks stykker udløse du en lavine.”
Rachid: “Hvad kan fem eller  seks gøre ?”
Ghafir: “Jeg sværger . Jeg husker en, der gjorde det på denne måde her i Italien. En virkelig massakre, han dræbte  30 eller 50 mennesker ”
Rachid: “Dette er præcis, hvad jeg ønsker at gøre.”

22. November 2008:

Ghafir: “Du ikke kan arbejde sammen med vantro,  husk  italienerne, der tager til Afghanistan for at dræbe uskyldige mennesker.”
Rachid: “Hvis jeg var i en Standa (italiensk supermarked) ville gå ind i det, jeg vil mase dem sammen, fordi de bekæmper muslimer, fordi de dræber vores børn , så vi er nødt til at dræbe deres børn. Du kan ikke dø i sin seng, der er  stor forskel på at dø i  jihad,  og simpelthen at dø i sin seng. ”

Herpå  følger den  mest bizarre udsagn: “Jeg har allerede godkendelse fra min kone.”

23. November 2008:

Rachid forsøger på telefonen, at hyre en mand ved navn Youssef som den tredje terrorist: “Kom, Youssef, jeg  giver dig en Kalasjnikov at skyde med, bang, bang, bang. Islam skal angribe med sværdet , ellers løser vi ingen problemer. ”  BILD. de Al-Qaida plante Blutbad im Mailänder Dom (Snaphanens  oversættelse)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Lars Hedegaards mindste fan

    Lars Hedegaard presser offerrollen til det yderste.
    Det begynder at blive kedeligt for alle andre end ham selv.

  • Du er ret hurtig på aftrækkeren.Du kan da ikke have nået at høre, hvad der bliver sagt, på de fem minutter der er gået siden denne postering. Nu var fyringen fra Berlingske en realitet for flere måneder siden, uden at Hedegaard gjorde et nummer ud af den. Så man skal huske at spørge sig, hvem det er, der “presser offerrollen”, er det mon danske, tyske, franske, tyrkiske og norske journalister + imam Petersen og nogle jihadister ?

  • Lars Hedegaards stil appellerer givetvis kun til dem der i forvejen er grundlæggende enige med ham. En vurdering af denne er udelukkende en smagssag. Man kan lide det eller ikke lide det. Ikke særlig interessant.

    Hvis man derimod begynder at anlægge moralske eller personlige vurderinger ud fra hans Groft Sagt-skriverier eller hans bøger og artikler (spørgsmålet om ‘tonen’, ‘hadefuldhed’ osv.), og ens kritik tager udgangspunkt udelukkende i denne, uden en faktuel gendrivelse af hans væsentligste pointe – at vi står over for en alvorlig totalitær trussel – så er dette ikke seriøs eller lødig kritik. Så er der tale om afledningsmanøvrer fra folk der ikke kan argumentere, eller som forveksler budskabet med budbringeren. Man bryder sig ikke om de nedslående konklusioner, og måske frygter man selv at blive stigmatiseret som uanstændig. Så kan dæmonisering af dem som der er almindelig konsensus om er uanstændige tjene til at bekræfte at man selv er på de anstændiges side.

    Sagt på en anden måde, hvis han virkelig har ret ang. den totalitære trussel, så er det uendeligt ligegyldigt hvordan han udtrykker det, eller hvilke personlige motiver han kunne tænkes at have.

    Jeg mener ikke at jeg er stødt på faktuelle gendrivelser af Hedegaards væsentligste pointer. For mig er dette højst sigende – al kritik går på manden og på tonen.

    Hvad med dig, Mindste Fan, kan du levere varen og argumentere for at Lars Hedegaards skriverier tager udgangspunkt i ukorrekte oplysninger og dårlig argumentation, og at det hele blot er et personligt stunt?

  • Morten Dreyer

    En skamfuld Ditte Gråbøl.

    I artiklen i EB den 5. dec. om den nye DR serie om livvagterne, udtalte Ditte Gråbøl, at hun skammede sig over danskerne i kølvandet efter Muhammedkrisen.
    Det var en forfærdelig tid med flagafbrændingerne.

    Danskerne burde skamme sig, var holdningen.

    Tænk at en person, som lever af at fremføre tekster, skammer sig over, at 12 tegnere – avistegnere ganske vist – brugte deres ytringsfrihed til at give deres vinkel på den nye virkelighed i Danmark.

    Jeg finder at fru Gråbøl derved optræder som et pænt og dannet menneske, som ikke ønsker at krænke andre mennesker.

    Det er flot.

    Men da jeg ved tidligere lejligheder har følt, at samme Ditte Gråbøl har udtalt sig på måder, som krænkede mine holdninger, ligger sagen vel fast.

    Jeg forventer nu, at for at leve op til fruens høje moralske stade, at få forelagt hendes tekster til forlods godkendelsen inden hun fremfører dem offentlig. Hun så nå at slette eventuelle finker.

    Derved sårer hun ikke mine følelser for fremtiden.

    Men hun er måske kun fintfølende overfor frådende menneskemasser med tændstikker ?

  • Janne

    “Man kan genopfriske hvad Abul Wahid Petersen forleden sagde formanende til Jyllands Posten: “Alene det at udgive tegninger, der har potentiale til at nedkalde vrede over Danmark som nation, er tåbeligt. For vreden vil rettes mod Danmark som nation og ikke blot kunstnerne”.”

    Fint at Kurt Westergaard og Lars Hedegaard får udstillet hvordan religiøse personer og grupper i dag forsøger at dominere den vestlige verden med rigide præmoderne og intolerante fordomme. De to modige guttermænd, Westergaard og Hedegaard, får på smukkeste måde udstillet nutidig magtsyge i religiøse kredse.

  • @Janne: ….underforstået, går det kun ud over bladtegnere, er det altså berettiget, hvorimod det åbenbart er værre, hvis Arla skulle miste nogle smågryn. Det kan vist næppe misforstås. Og “nedkalde” – fra en højere magt eller bare hidkaldt fra Mellemøsten ?

    Nu er det vist på tide, at Petersen indstiller sine forblommede trusler, hvis han vil forsætte som journalistyndling. Jvf den vej Abu Laban, Kasem Ahmad røg, de journalisterne langt om længe vågnede og opdagede hvad de var: politiske gangstere, afpressere og – og med et ret afslappet og fleksibelt forhold til sandheder.

    @ Morten : Det er stadig interessant, at kunstnere er blandt dem, der interesserer sig mindst for det frie ord. De har fået det foræret og skal åbenbart miste det, for rigtig at skønne på det. I østeuropa husker kunstnerne endnu, hvordan det var at få munden lukket. Måske derfor at de gennemgående har bedre kunstnere, jvf forresten apropos glemsel::

    “In Italy, for thirty years under the Borgias, they had warfare, terror, murder, bloodshed, but they produced Michelangelo, Leonardo da Vinci and the Renaissance. In Switzerland, they had brotherly love; they had 500 years of democracy and peace — and what did that produce? The cuckoo clock.” –as Harry Lime in THE THIRD MAN (1949).

    http://www.reelclassics.com/Actors/Welles/welles.htm

    man kunne opdatere Welles : Hvad producerede Sverige efter 250 års fred ? Skibsskruen, Volvo, papkartonen (Tetra Pak) , Folkhemmet og dets afskaffelse og….national glemsel.

  • Janne

    Steen

    Jeg opfatter det også som en trussel. Det hører jo nærmest sammen – tro og trusler. I hvert fald i nogen religiøse kredse. Vi kan se at der gives længere line i diverse medier hvis tåbelige ord kommer ud af en religiøs mund. Som om man ikke forventer andet fra den kant. Vi får derved mindre og mindre respekt for religiøse personer. Det forhold er forskellige medier faktisk med til at skabe. I og med der viderebringes så meget religiøst vrøvl.

  • Janne

    Steen

    Den mest krænkende (kun for dem selv) tegning der laves i disse her år, laves faktisk af de religiøse selv. De tegner et ekstremt latterligt og humorforladt billede af sig selv. Tegningen bliver mere og mere grotesk, jo mere religiøse personer og grupper går efter Westergaard og Hedegaard og vores frihedsrettigheder. Eneste trøst for imam Petersen & Co. er at de tilsyneladende ikke selv kan se, hvilket latterligt billede de er i gang med at tegne af sig selv og ligesindede i udlandet.

  • Morten Dreyer

    Hej Steen

    Kender du historien bag Welles monolog ?

    Graham Green havde skrvet monologen, men funkede ikke rigtig.

    De prøvede i flere versioner, men det duede ikke.

    Derpå kom Orson met et tilbud.

    Jeg har et forslag, der er helt anderledes – sæt kamera på.

    Og så kom han med sine egne ord med monologen.
    Uden rettelser og prøver.

    Den er god og en del diabolsk, men tegner Harry Lime figuren perfekt.

  • Tak, nej den kendte jeg ikke. Ved eftertanke kunne den også godt lyde mere Welles´sk end som Greene, der ikke var helt så Fanden i voldsk. Apropos Greene, jeg vil anbefale enhver at se den fremragende filmatisering af “The Quiet American” med Michael Caine (2002 – findes på DVD). Jeg læste den i skolen, men først da jeg så filmen, forstod jeg hvor mange lag der er i Greene´s bog. (Omvendt med Manns Døden i Venedig – først da jeg læste bogen (en dejlig tynd bog, rent fysisk), forstod jeg hvor meget filmen delvis forgæves prøver at få med.)

  • Pegi

    Godt gået af Hedegaard og Westergaard.

    Fortsæt kampen mod fundamentalister af alle slags.

  • HelgeD-H

    Ved at ytre sig, hæver man sig faktisk over “Det tavse flertal”,
    både mundtligt og skriftligt.
    -Også med islamkritiske ytringer, uden at bruge grimt sprog.
    Og også selv om ens meninger møder forargelse blandt folk.
    -Gør hvad du vil, folk snakker alligevel.
    Som redaktør Bent Falbert, i et TV-panel, blandt meningsfæller og
    oponenter, under Muhammedkrisen sagde:
    Ytringsfrihedens grænser skal stedse udfordres, ellers sygner den hen.
    Joh. 19,22. »Hvad jeg skrev, det skrev jeg«
    Hermed kan jeg fuldt tilslutte mig Lars Hedegaards motto :
    »At leve er at ytre sig«.

  • Victor

    En gang til…

    Jeg har fundet den første BBC global news, mens det endnu er kaotisk, hvad der sker. Jeg har downloadet den og sender den nu som mail, bare for at bevise at ordet terror, terrorist og jihadist bliver brugt flere gange – ordet militant én gang.

  • Jeg tvivler ikke på at du har ret, men som det også fremgår af citatet fra artiklen her der taler om “confusion” (jfr. dit “kaotisk”), var ugerningen af en størrelsesorden der vanskeliggjorde konsekvens. Men check igen de citater jeg postede for et par dage siden – bandlysningen af ordet “terrorism” har altså været helt officiel politik i BBC. Hvorvidt dette stadig er tilfældet ved jeg ikke, men som du ser illustreret i citatet fra HonestReporting.com er der en refleksagtig tilbøjelighed til at nedtone og eufemisere hos medarbejderne. Hvis du kigger på de BBC-kritiske netsteder kan du se flere eksempler på den slags tendentiøs redigering.

  • Robin_Shadowes

    Det är skrämmande hur kontrollerad och censurerad mainstream media är. Att man inte benämner terroristerna i Bombay för muslimer eller nämner islam, det är tydligen inte bara i mitt land, utan i hur många länder som helst. Bara verklig MAKT kan lägga locket på, bara sådär. Vilka ligger bakom? Saudierna? UN? EU? Bilderbergrana? Rothschilds? Alla tidigare nämnda?

  • superman

    Lars Hedegaard har været fortræffelig at læse i berlingeren, og jeg kommer til at savne hans skarpe og morsomme kommentarer.

    Men han gjorde det ikke specielt godt i deadline forleden. Tv er ikke hans medie, lad os bare sige det sådan. Men derudover blev det for dommedagsagtigt og for kontant – lidt ala når Glistrup udtalte sig om forskellige emner.
    Ikke fordi jeg er uening med, tværtimod, men det var ikke egnet til at overbevise folk der lever i uvidenhed eller blot står tvivlende i udlændingedebatten.
    Og det er synd, for manden kan jo sit stof, og der er jo så at sige så utroligt mange historier og så mange facts han kan bruge i argumentationen som er så rigeligt overbevisende.

  • Pegi

    @superman

    Det er selvfølgelig en afvejning mellem at fortælle den ilde hørte sandhed og et pædagogisk forbehold, hvor man holder igen for ikke at virke alarmistisk og dermed støde mainstream-segmentet endnu længere væk fra sig.

    Er selv i tvivl. Men mon nogen gange virker det så idiotisk, at man søger efter lyspunkter og holder igen, når en del (det meste!) ser ret sort ud, hvad angår Europas multikulturelle fremtid.

  • Tænk engang, Lars Hedegaards Mindste Fan kom slet ikke tilbage for at argumentere. Jeg kan ikke sige at jeg er overrasket. Man kender efterhånden lusene på travet: En eller anden ukendt kommentarskriver kommer forbi – fyrer noget fornærmende af – og er væk igen. Drømmer ikke om – eller evner ikke – at argumentere for sine synspunkter. Tsk, tsk.

  • johansen

    Ang. Lars Hedegaards mindste fan og lignende tvivlsomme typer

    Tillad mig at bruge èt af mine yndlingscitater af Richard Møller Nielsen:

    Et fynsk bøgetræ mister ikke nogen blade selvom der er nogle svin, der gnubber sig op af det.

    Lars Hedegaard er et rigtigt mandfolk – det er hans modstandere ikke.

  • Magga

    Muslimer er dogmatikere og kan ikke diskutere på samme grundlag, som vi andre. Derfor er dialog i realiteten umulig.

    Dette kan f.eks. begrundes med et citat fra svenske Torsten Turéns Vetenskap før nybörjare“, der oversat til dansk (ikke overraskende) hedder “Videnskabsteori for begyndere”. Thurén er historiker og lektor ved Institut for journalistik, medier og kommunikation på Stockholms Universitet, hvor jeg for en kort periode havde min gang på et andet institut. Jeg vil tro, at han helst er fri for at blive citeret, men det bliver han alligevel:

    “Dogmatikere er frelste. De VED hvad der er sandt, de har set lyset, Den Store Profet har opdaget Princippet, det eneste rigtige og sande. (…)

    Men desværre er tilværelsen ikke så enkel. Der er altid noget, som ikke passer ind i den elegante og forførende teori. Vi vil senere komme til at berøre forskellig måder at forholde sig til sådanne anomalier på.

    Dogmatikerens løsning er at vægre sig ved at anerkende anomalierne. Han ræsonnerer sådan: “Ganske vist modsiger en del fakta, hvad jeg tror, men disse fakta kan ikke være sande de må ikke være sande, hele mit verdensbillede braser sammen, hvis de er sande, derfor vægrer jeg mig ved at tro dem.“

    Og så tager dogmatikeren skyklapperne på, holder sig væk fra dem, der tænker anderledes, og ender på den måde i dogmatismens ørken, afskåret fra den livgivende kontakt med andre anskuelser end sin egen.

    Men en dag bliver det måske så indlysende, at Det Store Princip ikke holder vand, at anomalierne ikke længere kan fornægtes. Da rammes dogmatikeren af resignation og skifter måske over til det stik modsatte standpunkt.” (side 10-11)

    Ovenstående har også relevans for mange medlemmer af vor “elite”, f.eks. Birthe Rønn Hornbech, som man efterhånden må have ondt af, fordi hun er håbløst fortabt i sin autoritetstro.

  • Magga

    Hashkultur og panikangst.

    Blandt tidens krisetegn er den angst, der pibler frem både her og der i medierne, men sjældent kommer så konkret til udtryk som i JP-artiklen “Den iskolde angst“. Den kræver login, men jeg tillader mig at citere lidt.

    http://jp.dk/arkiv/?id=1535616&eceExpr=leth“%20/>&eceArchive=x

    Artiklen handler om Jørgens Leths mangeårige anfald af panikangst, som især er belastende, når han er i Danmark. Han er blot en af mange, der har dette problem, men det er langtfra alle, der kan bekvemme sig til at relatere det til deres hashmisbrug, skønt sammenhængen har været kendt i mindst 30 år.

    Disse tilsyneladende “pæne mennesker” bidrager derfor løbende til at holde liv i det kriminelle miljø og alt, hvad der udspringer deraf. Denne sammenhæng er desværre fuldkomme overset, for medierne sætter ikke fokus på, hvem der efterspørger, kun på pusherne. I muslimske kredse er hashmisbruget også stort og efter sigende voksende med mange klubber, hvor fremtidige sociale og kriminelle problemer grundlægges.

    “Jørgen Leth var med det samme klar over, at det var et massivt hashmisbrug, som havde udløst angsten. Han stoppede derfor straks med at ryge hash, men angstanfaldende fortsatte med umindsket styrke i årene, som fulgte. (…)

    “Det varede jo flere år, før angsten klingede af. Det, som virkelig hjalp mig dengang, var bevidstheden om, at andre kendte til tilstanden. At man ikke, selv om man tror det, er alene i verden. Klaus Rifbjerg var en stor hjælp. Han forstod med det samme mit problem, og han fortalte, at han selv og Leif Panduro havde lignende problemer. Især Panduro led meget og var i terapi hos en kendt københavnsk professor.

    Det hjalp mig enormt meget at høre om Rifbjergs og Panduros kampe med angst og fobier. Også udråb som “Angst æder sjæle op” og Tom Kristensens “Asiatisk i vælde er angsten” var en stor trøst for mig på daværende tidspunkt. Det formulerede mine egne oplevelser og gav mig en forvisning om, at andre havde haft det som mig før, at jeg ikke var alene.(…) I dag fylder angsten derfor ikke mit liv på samme måde, men jeg har stadig fobier, ting jeg ikke bryder mig om, og som udløser angst.”

    Det fremgår også, at Leth lider af depressioner og er på antidepressiv medicin, såkaldte lykkepiller.

    Her vil jeg lige indskyde, at det ligger mig fjernt at hovere, og at jeg føler mig overbevist om, at de herrer er blevet straffet løbende for deres letsindige omgang med rusmidler. Men jeg vil dog tillade mig nogle kommentarer, for de selv samme herrer har i mange år fyldt meget på vort hjemlige kulturparnas, og de har sandelig aldrig holdt sig tilbage for at svinge pisken over almuen, som jeg tilhører, og beskyldt os både for at være angste og lide af fobier. De har tilhørt segmentet med de rigtigt holdninger til livet.

    Ang. Panduro anskaffede jeg som ung en af hans bøger men syntes, at den var ondskabsfuld, mens andre fandt den vældig morsom, og han var en overgang nærmest en guru i det kulturelle liv. Panduro stod ikke distancen over tid, ingen læser ham mere, og det samme gælder Rifbjerg, der efter min mening har et vanrøgtet talent.

    Hvor ofte har Rifbjerg ikke gennem årene sendt kaskader af hysteriske raserianfald fra sit skattely i Spanien mod navngivne danskere og “fremmedfjendske” danskere i almindelighed! Plaget af neuroser og helt afhængig af sin kone, som han selv giver udtryk for. Desværre belønnet med livslang kunstnerstøtte. Hans bøger står tæt og ulæste på bibliotekerne, men det er alene nok til at udløse en pæn slat penge årligt til den rifbjergske husholdning. På sine ældre dage er Rifbjeg flyttet hjem til det danske velfærdssamfund, som vi andre har holdt live i, mens han sparede skatten, og som han foragter så meget. D.d. fylder han også avisspalter med et af sine anfald.

    Sådan gik det altså de elitære herrer med de politisk korrekte meninger. Ingen af dem formåede at leve et harmonisk, normalt liv.

  • Janne

    Magga

    Mindst 5 hashkiosker lukket af politiet i Odense i løbet af 2008:

    “Politiet har tidligere lukket fem kiosker i 2008, hvorfra der er blevet solgt hash side om side med andre kioskvarer.”

    h t t p://www.fyens.dk/article/1092231:Odense–Politiet-slaar-til–mod-hashkio sker

  • Magga

    Hash side om side med kioskvarer! Men på den anden side er rusmidler jo meget brugte i muslimske lande, nogen mener endda, at de var årsag til den islamiske civilisations deroute.

    Stod det til mig, skulle der sættet offentlige kampagner i gang mod hash, præcis som mod alkohol og tobak. Men det sker nok ikke, for dem, der ryger hash er ikke så synlige som alkoholikerne og rygerne. Problemerne er mere diffuse, men slemme nok. Folk går i stå på en sær ubevidst måde og benægter det.

  • Janne

    Magga

    Med hensyn til de forfattere du nævner, så synes jeg trods det, at de har røget hash – og måske også netop derfor, at de er dejligt uperfekte mennesker på hver deres måde. Jeg sætter i det hele taget pris på forskellighed og at striks renhedsdyrkelse får god modstand, som f.eks. den Jørgen Leth leverer.

    Jeg er meget uenig med Rifbjerg og synes at han er enfoldigt og dorsk selvtilstrækkelig, men han har stadigvæk skrevet flere gode bøger. Jørgen Leth er jeg stor fan af. Gid der var flere som ham. Jeg er dog ikke glad for at han tager imod priser i Iran – i et land der halshugger og pisker sine borgere og straffer kvinder der ikke dækker sig til. Her er en ubehagelig brist hos Jørgen Leth. Et fatalt fejlskøn. Måske fordi han har røget hash. ;o)
    Jeg har aldrig røget hash selv – det har jeg aldrig haft behov for – men har i min ungdom haft flere venner der røg hash. Venskabet holdt dog ikke så længe, da jeg syntes at de var forfærdelig kedelige at være sammen med – særligt når de røg.

  • li

    @ Magge

    “”Muslimer er dogmatikere og kan ikke diskutere på samme grundlag, som vi andre. Derfor er dialog i realiteten umulig.””

    Helt enig.
    Et rigtig godt indlæg, tak for det.

    Netop derfor kan en “dialog” ikke nytte noget, derimod må kritiske spørgsmål og vedvarende kritik af idelogien iSLAM fortsætte, så selv de mest fanatiske ritual og bogstavstro underkastede koran-tilbeder måske en dag vågner op, og selv stiller de samme kritiske spørgsmål for, hvorfor de ukritisk og dumt bare efterlever “ordre” fra andre!! især hvis “vi” hjælper dem med at “udstille” deres manual koranen som tåbelig og menneskeskabt umenneskelig!

  • Magga

    Janne

    Rifbjerg er utvivlsomt barnlig, og det er en skam, jeg savner dybden, og hvad han kunne have drevet det til som digter.

    Ang. Jørgen Leth har jeg ikke læst ham. Han er ellers et af mine bysbørn, og kommer man tilstrækkeligt langt ud, er vi sikkert også i familie.

    Ang. Panikangstanfald har jeg prøvet det for 22 år siden. Jeg havde da et tungt arbejdsansvar pga. asbesthysteriet, hvor alle kapaciteter tog sygeorlov eller modsagde hinanden. Skolerne var fyldt med asbest. Da jeg næsten ikke havde sovet i en måned og ustandselig havde grædende lærere i telefonen og havde været udsat for en standret i en tætpakket byrådssal, der krævede action, fik jeg nogle sovetabletter, som var ret nye. Jeg var ikke meget for det, fordi jeg helst ikke tager medicin og meget tit får bivirkninger.

    Efter et par nætters brug af tabletterne, stod jeg en lørdag og ordnede noget i garderoben, da panikangsten pludselig var over mig, og i næste øjeblik klappede jeg sammen som en foldekniv henover sengen. Det var ubeskriveligt grusomt. Jørgen Leth fortæller også, at hans anfald kommer helt uvarslet, og at han føler det som stærk fysik kulde og “et dybt hul inde i mig. En bundløs afgrund”. Det sidste husker jeg udmærket, sådan havde jeg det også. Jeg havde aldrig tidligere haft tendenser i den retning, men jeg var klar over, hvad det var.

    Næste dag søndag kom der et lidt mindre anfald på et offentligt sted, og da vi kom hjem, sendte vi bud efter en vagtlæge, for angsten for angsten var stor, og det var også helt efter bogen. Det var vældig pinligt, fordi lægen og jeg tidligere havde været en slags kolleger, men han var holdt op med at arbejde fast, fordi han selv led af angstanfald. Så sad vi der på hver sin side af sofabordet, og han så tungt på mig og udtalte de minderige ord: “Nu har du også prøvet det”. Og det var så det.

    Det var fgm. ikke meget at klamre sig til i den situation, og det vidste han selvfølgelig alt om, men jeg har siden været ham meget taknemmelig, for jeg blev så fløjtende sur og fornærmet, da vi høfligt havde sagt farvel til hinanden. Det havde han sikkert også regnet med. Jeg er jo ikke typen, der egner mig til at sidde lammet af fobier og angstanfald bag nedrullede gardiner. Men det var det eneste, jeg turde i nogle dage, bortset fra at jeg begyndte at notere ned om det mærkelige fænomen, som jeg befandt mig i.

    Så jeg satte i med den terapi, som jeg havde gennemført med rystende patienter nogle år tidligere, og mine ben nærmest eksede under mig, da jeg begav mig ud i verden. Men sandelig om jeg ikke blev en mønsterpatient, der var rask i løbet af ca. en uge og aldrig har mærket efterveer, det er nemlig med at overvinde sig selv hurtigst muligt, for jo længere tid, der går, jo sværere og nærmerst umuligt bliver det. Heldigvis er det de første skridt, der er de værste, derefter går det hurtigt den rigtige vej, men det føles som at hoppe ud fra Niagara eller noget i den retning. Jeg har senere fået stor lyst til at prøve et elastikspring, men det her var uden elastik. Bagefter kan man ikke fatte, hvad man har oplevet.

    Jeg kvittede selvfølgelig medicinen og bebrejdede min læge, at han havde givet mig den, og så var det ham, der blev fornærmet og hævdede, at den skam var meget sikker og gennemprøvet. Det var den ikke, et års tid senere kunne man læse noget andet i aviserne.

    Jeg er ret taknemmelig over den erfaring, for nu ved jeg, hvad andre kæmper med, og jeg overvandt på egen hånd. Det er også derfor, jeg ofte har advaret mod hash, som jeg ganske vist aldrig har prøvet, men som kan have samme virkning.

    Grunden til at Jørgen Leth har givet dette interview er en ny bog, der udkommer i morgen, og som hedder “Angsten i kunsten”, og hvor ti kunstnere fortæller om deres forhold til angst. Det er jo et alment menneskeligt livsvilkår, der rammer mere eller mindre og på forskellig vis. Det er sikkert meget inde i billedet, når kendisserne idylliserer forholdet til islam.

    Men idylliseringen går nok snart over i panik, nu hvor EU har meddelt, at man ikke kan tage hensyn til vore ønsker om at beholde den “strenge” indvandrerlovgivning. Fra nu af skal vi sikkert tage revl og krat og underholde alle på livstid, hvis de gider at komme hertil. Den situation er helt uholdbar. Vi ender som Grækenland, hvis vi ikke får ændret på forholdene.

  • Magga

    li

    “især hvis “vi” hjælper dem med at “udstille” deres manual koranen som tåbelig og menneskeskabt umenneskelig!”

    Det er rigtigt, den manual skal eksponeres tidligt og silde 🙂 , og jeg synes, at der er nogen, der gør et godt stykke arbejde i så henseende.

    For mit eget vedkommende har jeg ikke gjort meget i koranen, fordi jeg lynhurtigt kørte træt i at læse den. Det handlede hele tiden om “slagtning” og virkede enormt primitivt.

  • HelgeD-H

    Særlig Abdul S. Madsen’s Koranoversættelse af 1967 er styg læsning.
    Det blev til de tre første Suraer, og lidt spredt læsning her og der. -Så kunne jeg ikke klare mere af det rakken ned på Kristne.

    Det er lige så tung læsning som Mein Kampf.

    Mein Kampf er kult i muslimske kredse.
    F.eks. er titlen på Tyrkisk : Kavgam.

  • Morten Dreyer

    Jeg er skuffet over hans bog.

    Med over 100 Groft Sagt artikler havde jeg egentligt ventet, at der ville være læsestof til 3 måneder, hvis jeg tog en artikel om dagen.

    Det kunne man ikke – jeg tog artiklerne fortløbende, så der var bare nyt læsestof til 2 dage med en pause imellem.

    Bortset fra dette kan jeg kun anbefale hans bog på de varmeste.

  • Johansen

    Hvis du er skuffet over “Groft sagt”, hvorfor kan du så varmt anbefale den?
    Hvis du vil have mere “dybdegående” læsestof, så kan “I krigens hus” varmt anbefales.