23
dec
Seneste opdatering: 20/12-09 kl. 0752
30 kommentarer - Tryk for at kommentere!

til alle trofaste læsere, kommentatorer, bidragydere og venner i ind- og udland. Som altid i SR kl 12 julenat og hvert år på denne blog :

Jussi Björling: “O Helga Natt”

julebilleder_011.jpg

julebilleder_005.jpg

julebilleder_024.jpg

De kan klikkes hjem i hel størrelse her, her og her . (fotos © Snaphanen)

De ubemærkede krænkelser

Undertiden kan det være en god ting at gøre opmærksom på det ellers oplagte. Kun én bestemt religion/ideologi gør krav på særstatus som hævet over kritik, hån og spot. Debatten postulerer eller implicerer at dette ‘at man ikke skal håne andres tro’ er noget alment, men realiteten er jo, som vi alle ved, at det handler om netop denne ene religion/ideologi. Derfor kan det altså være givtigt at påpege eksempler på krænkelser som ikke bliver bemærket af mainstreammedierne, og som ikke fører til vold, hysteri og ildspåsættelser. Juletiden har således givet anledning til bl. a. disse angreb på kristendommen og jødedommen. Via Dhimmi Watch og Jihad Watch:

bornmuslimFollowing are excerpts from a speech delivered by Egyptian cleric Wagdi Ghneim, which aired on Al-Nas TV on November 9, 2008.

[…] As the Prophet Muhammad said, everybody is born Muslim, and their parents convert them to Judaism, to Christianity, or to Zoroastrianism. That’s why the Christians have something called baptism. They put the child in water, and he becomes a Christian. So what was he originally? A Muslim. […]

I heard that some woman did a Ph.D. in ballet. You go about naked, showing your body, moving the legs, and walking on tiptoe… and you call it a Ph.D. in ballet?! What kind of Ph.D. is this? It’s like people who have a Ph.D. in theology, and say God is a trinity. Saying that God is a trinity merits a Ph.D. in polytheism… Egyptian Cleric Wagdi Ghneim Demonstrates Proper Spitting in Fending Off Khunzub, the Devil Responsible for Spoiling Muslim Prayers

allahhasnosonbanner

(CNSNews.com) – As Nazareth’s Christians prepare to celebrate Christmas, they are playing down the appearance of a confrontational Islamic banner that challenges an elemental Christian belief.

Journalists visiting the city saw two large banners–one in English, one in Arabic–hanging in the plaza in front of the Basilica of the Annunciation, with a verse from the Koran (112:1-4) contradicting the New Testament proclamation that Jesus is the “only begotten” of God.

“In the name of Allah, the most beneficent, the most merciful, Say (O Muhammad): He is Allah, (the) One and Only. Allah, the Eternal, the Absolute. He begetteth not, nor was begotten, and there is none like unto him,” the banner reads.

Nazareth Mayor Ramiz Jaraisy played down concerns that a banner effectively denying Jesus’ deity was provocative to Christians, although he did question its position, in front of Nazareth’s most prominent landmark.

“I don’t think that it’s provocative against anyone,” he said. “My point of view [is] that it’s not the right place to put it and it’s not the right way to do that.” As Christmas Approaches, Muslims Erect ‘Allah Has No Son’ Banner in Nazareth

Den eneste passende reaktion her er ‘nå’. Dem om det. Og så tager man sig selvfølgelig ad notam hvad dette er et vink med en vognstang om angående perspektiverne her i Europa (LFPC).

Vi trænger til blasfemi

Blasfemiparagraffen er i realiteten afskaffet – ikke af Flemming Rose, men af sig selv.

Man er noget så øm over muslimerne og vil med blasfemiparagraffen hindre, at islam krænkes. Det er fint nok at være ømme over hinanden, men ømheden synes selektiv: At 80 pct. af de religionsbetingede forbrydelser og forfølgelser i verden rammer kristne, kan man ikke tage sig af. De har nok selv været ude om det.

Noget forsvar for kristne og jøder i den muslimske del af verden, hvor de har det elendigt, engagerer de for religiøse følelser så omsorgsfulde jurister og journalister sig ikke i. Således skriver den sudanesiske muslim, Abdullah Ahmed an-Na’im, der er professor ved Emery Law School i Atlanta, i sin bog: ”Islam and the Secular State”, at dhimmie-systemet, der skal beskytte mindretal som jøder og kristne, »i dag hverken praktiseres eller nyder fremme noget sted i den muslimske verden«.

Den arme Sam Harris er i sin bog ”Troens fallit” så panikslagen over muslimerne og 11/9, at han retter bager for smed og hælder sin ildelugtende galde ud over kristendommen. Og nyateisterne er i forhold til kristendommen så fantasiforladte og åndeligt udtørrede, at de sveder i pulver, som drysses ud i medierne. John H Christensen

Barometret Ulf Nilson

Nilson er omtrent så hårdt og åbent, man  kan skrive  i en svensk avis. Og det er i virkeligheden ikke ret hårdt, når man tænker på hvad der står på spil, men Nilson er efter eget udsagn under “redaktionel moderation”, nå ja, censur. I juni skrev en  fhv FN officer hele rædselsscenariet ud i en meget usædvanlig artikel: Sveriges väg mot katastrof. Kraftigere advarsler får man ikke.

Rosengård är tyvärr inte unikt. I Landskrona har man allvarliga problem, liksom i lilla Laholm (av alla platser). Göteborg och Stockholm har tungt drabbade områden och i Södertälje har polisen inte på länge vågat rycka ut utan att vara eskorterad av – polis. Samma med den mest påtagligt allmännyttiga institution som finns: brandkåren. Ständigt bråk, ständig stenkastning; utan beskydd ingen släckning! Ulf Nilson: Rosengård är tyvärr inte unikt

Den store fortrængning

“Jeg har sådan set været åben over for det multikulturelle. Men jeg synes ikke, begyndelsen har været administreret alt for godt. Hvis man udtrykte bekymring over sådan fra dag til dag at gøre Danmark til et indvandrerland, så havde man dem med alle de rigtige meninger på nakken. Så var man ikke stueren. I dag kan man godt have lyst til at spørge dem, om ikke det havde været godt at have forberedt nogle ting bedre. Hvis vi ikke har modet til at fastholde vores eget som om det også er noget, så får vi problemer. Opløsningen kommer, hvis vi går halvflove omkring og ikke vil stå ved, hvem vi er. Jeg vil have meget imod, hvis jeg skal være halv-muslimsk i hovedet. Jeg vil fastholde min ret til at være her med de værdier, jeg har modtaget. Ens værdier må aldrig blive overgreb mod andre, og det er der en tendens til, at vi lader ske, når vi i politisk korrekthed nedtoner vores egen kultur for ikke at støde nogen.” Den store fortrængning  Hans Edvard Nørregård-Nielsen, formand for Ny Carlsbergfondets direktion, sønderjyde

Breaking: EU opdager de ringe muligheder for kirker i den arabiske verden

Ja, ja, lidt har som bekendt også ret, og lidt skal her forstås absolut bogstaveligt. Vores islamoskeptiske/fobiske fløj har jo en formidabel allieret på vores side, nemlig virkeligheden i stor skala. Store, ubehagelige kendsgerninger som ikke kan spinnes væk eller lægges glasur på: Menneskestrømmene går altså fra dem til os, uanset hvor snæversynede, intolerante og lukkede mod verden vi får at vide vi er; og moskeer skyder op som paddehatte i vores lande, mens det står lidt mere sløjt til med kirker dernede i Arabien. At EU i det mindste gør opmærksom på asymmetrien er i bedste fald en begyndelse. Betydningsfuldt bliver det først når der bliver krav om gensidighed i situationen, og et uomgængeligt ultimatum bliver en kirke i Mekka – eller moskeen i Jerusalem bliver jævnet med jorden. Når Pöttering “kan forstå” kirkeforbudet i Mekka og Medina gør han sikkert i sidste ende mere skade end gavn. Han accepterer en inferiør status (LFPC).

Formanden for Europa-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering, opfordrede i dag den arabiske verden til at tillade kristne kirker i deres lande. Han mindede om, at moskeer bliver bygget i Europa. […] Han sagde, det er vigtig at få en bedre forståelse af islam. – Men det er en vej, der går i begge retninger. Vi beder om tolerance over for kristne… i den arabiske verden. Det er gensidigt, mente Pöttering. […]

Pöttering mindede om, at der er flere hundredetusinde katolikker i Saudi-Arabien, heriblandt mange filippinske gæstearbejdere, som ikke kan komme i kirke. De saudiske ledere havde svaret ham, at de ikke måtte bygge en moské i Vatikanet. – Jeg kan forstå, at der ikke er kirker i Mekka og Medina. Men ikke når det gælder hele landet, svarede Pöttering. EU-formand kritiserer kirkeforbud i arabiske lande

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Johansen

    Også glædelig jul til jer, snaphaner. 🙂
    Tak for en fantastisk blog. Det er forfriskende også at få kommentarer fra snaphanerne.

    Samtidig også glædelig jul til alle snaphanens bloggere.
    Kh.
    Johansen

  • JensH

    Jeg ønsker også en glædelig jul til alle herinde.

  • Janne

    Glædelig jul og godt nytår til de gæve Snaphaner herfra. Tak for jeres formidabelt gode og værdifulde blog. Jeg ser frem til at se hvad I prioriterer at skrive om og problematisere i år 2009.

    I får lige et jule-link til en mandlig betonfeminist: nemlig Paven.

    Paven lyder ganske som de betonfeminister der kæmper for tørklæder til kvinder og kønsapartheid og religiøs sexisme.

    Paven bliver hermed årets neo betonfeminist.

    h t t p://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/308646:Udland–Paven–Respekter-tr aditionelle-koensroller

  • Janne

    Og glædelig jul til alle herinde. :o)

  • Paven har da fuldkommen ret i at idéen om at køn primært er en social konstruktion er en trussel mod os alle. Se blot hvordan vesten er blevet trængt i defensiven i takt med at det middelmådige køn sammen med sympatifissehungrende civilisationsforrædere har fået stemt sig til et samfund der favoriserer kvinders nykker.

    Men Glædelig jul til alle – også til dig, Janne :o)

  • Santor

    Glædelig jul til alle herinde 🙂

  • Johansen

    Kvinden som det middelmådige køn. Det er altid fantastisk, når nogle mænd skærer alle kvinder over én kam. Velkommen til den formørkede middelalder tankegang. Det er som de langskæggede mullahers syn på kvinder.
    Nå, pluralisme er jo at foretrække, siges der. 🙂

  • Jutta

    Mange tak for den storartet blanding af informationer og kultur paa Snaphanen.
    Glaedelig Jul önsker hele familien i Hamborg.

    “Vaer uden frygt”:

    http://br.youtube.com/watch?v=d2jWFdoCqiw

  • Janne

    Kimpo

    Jeg synes nu at det til tider er religion og religiøs intolerance der er en trussel mod mennesker.

    Glædelig jul til dig også. :o)

  • Rigtig glædelig Jul til Snaphaner og andet godtfolk…

    Og lad os alle huske på netop hvorfor vi fejrer Julen og hvorfor det er en essentiel højtid for os og vores kultur!

  • Janne

    For resten, Kimpo

    Hatten af for dit kreative og voluminøse billedsprog. ;o)

    “sympatifissehungrende civilisationsforrædere”

  • Det skal en pave vel sige. (video: http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=22584&a=1357312&lid=puff_1357323 &lpos=rubrik)

    Paven skulle ærlig talt nøjes med at tale bøsseri med sine katolske præster og deres alterdrenge. Nu har han sendt hele den svenske RFSL-homolobby på stesolid julen over 🙂 Ska det være julefred ?

    En af disse dage, hvor man alligevel er glad for, at man ikke er katolsk i hovedet. Jeg ser forresten at der går rygter på nettet om, at vi er jøder og bøsser. Lad os sige det helt klart : det betragter vi som en ubetinget kompliment. Vi takker, bukker og kvitterer. Men det desværre intet har på sig. Vi må se om vi kan ændre på det 🙂 Katolikker blir vi ikke.

    Genusforskningens fallit
    man har da heller ikke andet end sorger

    Julens leksaker befäster könsrollerna

  • Janne

    Steen

    “Jeg ser forresten at der går rygter på nettet om, at vi er jøder og bøsser. Lad os sige det helt klart : det betragter vi som en ubetinget kompliment, selvom det desværre intet har på sig.”

    Helt enig. :o)

  • Magga

    Glædelig jul til alle fra et hjem, der dufter af sæbespåner, hyacinter og appelsiner.

  • Johansen

    Glemte i forbifarten at skrive at det er superflotte billeder, der her er bragt fra København ved aftentide.

  • Også glædelig jul til alle fra denne medskribent, og tak fordi I medvirker til at gøre Snaphanen til det den er! 🙂

  • HelgeD-H

    Lillejuleaften -Glædelig julehøjtid ønskes af HelgeD-H til alle snaphaner, hvem i end er
    bag pseudonymerne med de surrealistiske tomme fotopladser på den gamle hjemmeside-
    udfomning, synes jeg det er brave Nordboere som kalder en spade for en spade, og en skovl
    for en skovl.
    HelgeD-H er vildt imponeret over, at de mest markante snaphaner kan skrive på andre Blogs,
    -næsten som dem som er i stand til at spille simultanskak.
    Det er også et stort arbejde at være snaphane, nemlig med at læse andres kommentarer,
    lave research, følge med i nyhederne, etc. .

    Siden d.22.september har man (HelgeD-H) fulgt med i snaphanernes skrevne tanker,
    bekymringer, ironi, galgenhumor, o.s.v. 🙂
    -Delt deres glæder og sorger, set hvordan det er med sociometrien -hvem henvender sig mest til
    hvem ?
    Jeg beder bogstaveligt til, at Gud holder sin beskærmende hånd over Eder alle.
    Hvis vi ikke havde denne forbandede islamiseringstrussel hængende, som et Damoklessværd,
    over hovedet -havde der ikke været brug for Blogs af denne art.

    Året går på hæld. År 2008 er snart forbi.
    I år kan jeg i højere grad mærke at man i Danmark bliver presset af islamiske kræfter,
    og at det ikke bliver bedre i 2009, og fremover.
    Metock-dommen overtrumfede danmarks udlændingelov af 2002, og som jeg har takket
    min Gud for at have virket i perioden 2002 til 2008.
    Morten Uhrskov Jensen’s kronik i JP pr. 15.august, synes jeg, passer 100%.
    Byens Kro blev revet ned til fordel for et supermarked, og intet talte for at bevare Krobygningen,
    hvilket rystede mig helt i mit inderste, sæt nu historien gentager sig med Kirken i 1453 A.H. .
    Jeg kan ikke få det ud af hovedet, at EU med Euromediterranien Aftalen og Eurogendfor, på sigt,
    prisgiver europas oprindelige nationers befolkninger til islamiske landes nåde, eller unåde, fra 2010. Dette er en offentlig hemmelighed, hvilket er TABU i læserbreve.

    Første prioritet er at byde treenigheden EU, Politisk Korrekthed, og Islamiseringen trods.
    Men vi Danske skal også give plads i baghovedet til at glædes ved julehøjtiden,
    og prise vort dejlige land.
    -Dette er af mentalhygiejniske grunde.

    Af snaphanens, i nordisk mytologi, gæve Diser, en skare af stærke og gode Kvinder
    savnes Mette, som trak sig ud af snaphanen.dk .-Hvor du end er, og håber du læser med,
    sender jeg dig et ønske om en Glædelig jul også.

    Hvilken herlig julesang med Jussi Bjørling med “O helga natt”, -jeg blev helt rørt.
    Det er også meget fine fotografier som snaphanen har taget.

    Nok en gang haves en mageløs julesang, som supplement:
    Dejlig er Jorden -julekoncert i Vejlefjordkirken
    http://www.youtube.com/watch?v=UgzOmdLTrko&feature=related

  • polinos

    Tak for endnu et år med en fremragende blog, der har udviklet sig til et absolut nødvendigt korrektiv til de etablerede medier!
    God jul til både “blog-bestyrere” og bidragydere! Vi høres ved igen, når julefreden er forbi.

  • Glædelig jul og tak for en god blog:

  • Janne

    “Jeg kan forstå, at der ikke er kirker i Mekka og Medina. Men ikke når det gælder hele landet, svarede Pöttering. ”

    Nå, han kan godt forstå at der ikke er kirker i Mekka og Medina. Sådan en EU dhimmi. Vil han så også acceptere at der ikke skal være moskeer i EU?

    EU er et dhimmi tog/togt.

  • Johansen

    Janne

    Helt enig. EU kryber og er i knæ over for et aggressivt, fremadstormende ideologi.

    2008 blev året hvor jeg gik fra at være EU-skeptiker til at være EU-modstander. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var den underminerende Metock-dom afsagt af en politiserende EF-domstol.
    Den dom knuser dansk udlændingepolitik herunder 24 års regel og tilknytningskrav. Den knuser bolværket mod masseinvasion fra de islamiske diktaturstater.
    Metock-dommen gør at vi ikke kan værne os imod uhæmmet massekolonisering af mennesker med en førmoderne kultur. Vi får meget mere islam om bord på det i forvejen overbelastede samfundsskib. Det er ødelæggende for vore frihedsrettigheder og kønsmæssige ligestilling.

  • Janne

    Velfærdsminister Karen Jespersen kæmper en brav og ensom kamp for vores frihedsrettigheder og for kvinders ligeværdighed med mænd. Det er jeg meget taknemmelig for. Også for at hun med god grund kritiserer det reaktionære guderettigheds menighedsblad Politiken. Men både Venstre og de konservative som udgør regeringen i DK er pro EU, så hvad hjælper det at Karen Jespersen kæmper for vores frihedsrettigheder og ligestilling og lige muligheder her i Danmark, når EU bekæmper Danmarks suverænitet på flere områder? EU siger til stadighed samlet ja til endnu flere tilflyttere og familiesammenføringer med mennesker fra (u)lande hvor ligestilling og frihedsrettigheder er ikke eksisterende. EU siger ja til mere import af mindre frihed og mindre lighed.

  • HelgeD-H

    @Janne
    -Paradoksalt JP ikke nedtoner sin EU begejstring, forstå det hvem der kan.
    Man ser et EU i stadig højere grad varetage muslimske interesser, som andre her også er inde på.
    Jeg ser det næsten som en gentagelse af historien med Euro-Med. som ikke-angrebs pagten,
    som europæerne ubetinget skal overholde og araberne ikke behøver overholde.

    Forestil en kontrafaktisk historieskrivning om hvis man havde EU i 1683, skulle Wien
    være en åben by.

  • Magga

    Et juleeventyr fra virkeligheden.

    Der var allerede mørkt, og vi stod i en tæt kø henover kirkegården og langt nedad gaden, spændte på om der blev plads til os i kirken til den tredje julegudstjeneste.

    “Er det altid sådan”, spurgte en nervøs tilflytter ude fra den store verden, og jeg forsikrede med jysk sindsro, at sådan er det altid.

    “Det er som at stå ved himmelporten”, grinede en mand sammensvorent til mig, og vi blev enige om, at her måtte tvivlen komme os til gode. Han havde solidt fat i to pyntede småpiger med farvede elastikker i håret, der smilede genert op til mig. En lang kø, der er fire-fem meter i bredden, må være lidt ubehagelig at stå fordybet i, når man kun er tre og fire år, skønt trygge med far i hånden. Et hurtigt stik, for det er længe siden; jeg er for længst blevet min egen far og mor og savner dem. Det er, som om julen aldrig bliver den samme, når de er borte, den tanke kommer hele tiden dumpende en sådan dag. Som præsten da også gjorde opmærksom på.

    Skønt man skulle tro, at det var umuligt, masede en ung kvinde med barnevogn sig pludselig frem gennem køen. “Det der bliver ikke nemt”, lød en tvivlende stemme, men kvinden masede sig tavst videre og forbi mig. Hun var spinkel, meget blond og så ikke glad ud. Jeg studsede, for hun lignede et renæssancebillede af en bleg madonna, panden var høj og bleg, og håret samlet i nakken. Hun så på en gang ulykkelig og målbevidst ud. Men ikke så fortabt, bastet og bundet som Botticellis overklassemadonnaer, der på død og livet skal holde masken men ikke magter det helt. En pige af folket, der kunne være kassedame i Coop .

    Under en dyne fik jeg et glimt af et sovende nyfødt barn og undrede mig over, hvorfor moderen absolut ville i kirke med det. Men det ville hun og fik omsider tromlet sin barnevogn hen til siden af våbenhuset tæt på kirkedøren og langt fra det sted, hvor køen med flere hundrede mennesker sluttede, og hun burde have taget opstilling. Hun stod lidt tøvende og kikke på os og masede sig så ind i de forreste rækker med sin lyserøde bylt. Men ikke længe, snart fortsatte hun – ikke fremad – men bagud i køen.

    Dette gentog sig flere gange, og selv om min første tanke havde været, at kvinden opførte sig uhøfligt, tænkte jeg, at nu var det jul, og at vi måtte tage ekstra hensyn til hinanden. Næppe havde jeg tænkt det, før hun igen brød ud og gled ind bagved mig, hvor hun tog fast opstilling med sin stadig sovende bylt. En munter dame som værn, tænkte hun mon det?

    Barnet var næppe over en måned, sandsynligvis yngre, og i dag fortryder jeg, at jeg ikke vendte mig om og sagde noget venligt. Bag mig hørte jeg hende sige undskyldende, at der blev “holdt en plads til hende inde i kirken”, men det siger folk jo så tit.

    Da vi endelig nåede frem til våbenhuset, var kirken stuvende fuld. “Nu er der kun ståpladser“, deklamerede den trinde kirketjener med portvinskuløren, og vi begyndte under stort besvær at fordele os på den smule gulvplads, der var tilbage, for folk sad også på klapstole overalt, og på gulvet var der desuden fyldt med unger i fint tøj og med store opadvendte øjne. Selv knæfaldet var tæt besat.

    Derfor slog jeg mig til ro på samme plads som for nogle år siden, lænet opad salmebogsstativet lige indenfor døren, hvor det ganske vist er ubekvemt men lyd og udsyn er superb. Den julegudstjeneste husker jeg særdeles godt, fordi provsten, der dengang var enkemand, netop var blevet forlovet og virkede euforisk lykkelig. Hans prædiken var nærmest stødende og svær at udholde for os, der lige havde været igennem en bodeling, og en mand forlod umiddelbart efter kirken ildrød og stærkt sammenbidt, mens alle vendte sig efter staklen.

    “Skal I have and?”, spurgte damen umotiveret konverserende på min venstre side, hendes tanker var åbenbart hjemme i køkkenet. Og jeg svarede, at det plejer vi, men var tæt på at begynde at le fandenivoldsk, for hjemmets og min egen tilstand taget i betragtning samt det faktum, at det regnede gennem taget, og at jeg ikke havde råd til et nyt, fik dengang det hele til at virke absurd.

    Derefter var damen på min højre side blevet interesseret, og inden vi havde set os om, var vi blevet til en lille klub, der stod der og vippede på vores alt for høje hæle og forsøgte at læne os opad salmebøgerne. Det sluttede med, at vi med en hjertelighed, som om vi havde været bedste venner hele livet, ønskede hinanden en glædelig jul. Jeg har aldrig set dem hverken før eller siden.

    Sådan er stemningen i vores kirke juleaften. Det er en stor landsbykirke med klassisk udstyr. Hvide hvælvinger, kalkmalerier, døbefont af jysk granit, enkel romansk kunst og trefløjet udskåret renæssancealtertavle. Bygget omkring 1200. Formidabel akustik.

    Men i år var det lidt anderledes end sidste gang opad salmebøgerne, for jeg har fået orden på meget, lagt nyt tag og behøver ikke mere at frygte julestormene. Og provsten var blevet morfar, men han var også blevet grebet af krisen, og efter nogle bemærkninger om økonomiske tab kom det så:.

    “Hvad er det her for noget?, Skyderi og vold i gaderne og folk overfaldes i deres hjem! Vi må rykke sammen og værne hinanden mod de onde mennesker, som vi frygter og er bange for. “

    Provsten er ikke den store taler, men han har fattet, hvad der rumsterer i sognebørnenes hoveder. Der blev ikke sagt muslim eller islam, men ordene hang alligevel tungt under hvælvingerne, skal jeg rigtignok love for, og der blev også talt om vore soldater i Afghanistan og den “endeløse krig“.

    Omsider nåede vi frem til hovedemnet, og at kristendommen er speciel, fordi det ikke er magt men et “sårbart lille barns fødsel, vi fejrer”. (Det var her, vi blev delagtiggjort i, at provsten er blevet morfar). Aspektet med det forsvarsløse lille barn synes i særlig høj grad at være faldet mange af os ind i år, fordi juleevangeliets budskab står i et grelt modsætningsforhold til de tiltagende primitive og pågående kampråb om, at Allah er større.

    Provsten talte også om den sårbarhed og godhed, som vi – på trods af alle vore mangler – har i os, og som det nyfødte julebarn blandt andet er symbolet på. Vi skal ikke tro på dem, der siger noget andet, sagde provsten. “Vi kan godt være os selv bekendt, som vi er, og vi skal turde vise, hvem vi er og bevare tilliden til hinanden.”

    Her blev der holdt en pause, mens prædikanten kastede blikket ud over forsamlingen og for et øjeblik hvast fortsatte:

    “Også med risikoen for at blive misbrugt!”

    Det skal vi imidlertid ikke finde os i, fik vi at vide, og vi blev atter opfordret til at stå sammen og danne værn om vort eget.

    Nej, vel skal vi ej finde os i det.

    Vores præst svang ikke pisken over sin menighed, ej heller forlangte han det umulige eller idylliserede os, landets situation eller kristendommen. Hans budskab var sammenhold og tro på egen værdi og værdighed trods alle svagheder.

    Det blev pointeret, at straf ikke hører kristendommen til. Vi skal ikke i det daglige leve op til en masse regler og love for at blive godtaget, og vi skal selv bære ansvaret for vore liv, både i det lange stræk og i de enkelte hverdagssituationer. Vi har ikke en facitliste at ty til. Vi kan ikke kaste ansvaret fra os.

    Hvilket svælg mellem den danske folkekirke og islam.

    Som afslutning på denne trøstende juleprædiken, der gennemgående blev holdt i en humoristisk tone og gav plads til reaktioner fra menigheden i form af bifaldende mumlen og flere gange varm latter, skulle vi synge “Et barn er født i Bethlehem”, men på en ny måde. Børnene skulle synge det første vers for os andre, og det lød vældig sødt, da de spinkle små stemmer piblede frem i kirkerummet. Derefter var det pigers og kvinders tur, og vi lød forbløffende højt og stærkt. Derpå sang drenge og mænd, dybere og lidt forlegent, og selv teenagedrengene foran mig så ud, som om de nød det, en af dem smed overtøjet, så at man kunne se, at han var i en snehvid nystrøget skjorte. Senere var det på skift os i skibet og dem i sideskibet, der overtog, så at sangen kom fra alle kanter, førend vi slog os sammen om de sidste vers.

    “Og sig så ikke, at Folkekirken ikke fornyr sig”, sagde provsten og fik endnu en gang latteren med sig. Det var nemlig en morsom og varm oplevelse at synge på den måde, og hvem skulle nu have troet det. Troskyldigt og enkelt.

    Soldaterne i Afghanistan blev nævnt endnu engang, og der blev bedt for dem, før vi gik over til “Dejlig er Jorden”. Selv om jeg sang så højt, som jeg kan, kunne jeg ikke høre mig selv i sidste vers, da orgelet satte i med sit mest kraftfulde brus, og hele menigheden fulgte efter og ønskede fred på jorden, før vi forsvandt ud i mørket og hver til sit. En forsamling ligeligt fordelt på køn og alle aldre og sociallag. Men jeg er sikker på, at vi var danskere og følte fællesskabet.

    Dagens avis havde en lang artikel om, at mange præster mener, at kirke og stat bør adskilles. Her på stedet handlede det ikke om adskillelse men om sammenhold, også selv om de fleste af os sikkert kun kommer i kirken den ene gang om året.

    Hvad blev der mon af vores urolige og bedrøvede men målbevidste lille madonna fra folkedybet? Jeg ved det ikke og har tænkt på hende, og hvor stærk hun var trods alt. Hun ville partout ind i kirken med sit nyfødte barn.

  • Vivi Andersen

    Kære Magga.

    Mange tak for en dejlig beretning om Juleaftens kirkegang.

    Jeg kom til at tænke på hvor vi mon skal søge hen om føje år, når den demografiske ændring har medført at vi ikke kan fejre Jesus fødsel mere .

    Katakomber har vi ikke her i landet, så vi kan ikke som de tidlige kristne søge sammen sådanne steder.

  • Magga -en usædvanlig præst du har. Eller s lyder det ” der må være plads i herberget” – underforstået til et par hundredetusinder til.

    Eller som i Kbhs Domkirke, hvor biskoppen bestemt ikke er deum, men man ved hæjlp af høreapparat og lup, sagtens opdager hvor han står. Med en evt. Gadegaard-biskop, vil man ikke længere behøve forstærkning for at høre hvad præsten mening er. Så har jeg sat mine ben i Domkirken for sidste gang i mange år.

  • Janne

    For hulan, Magga, hvor skriver du godt!

    Jeg var bjergtaget og jeg sad med den unge kvinde og barnet i baghovedet hele tiden mens jeg læste din beretning og tænkte på om du nu huskede at runde historien om hende af. Og du huskede hende til slut… selvfølgelig. :o)

    Glædelig jul til dig og dine.

  • Magga

    Jeg er glad for, at I syntes om min lille beretning. Jeg har ikke digtet noget til.

    Det skal med, at i denne lille by, står Dansk Folkeparti usædvanligt svagt, fordi vi befinder os på noget at landets bedste landsbrugsjord. Ingen kan påstå, at dette er en “højrefundamentalistisk kommune”.

    Der må være flere præster af den type, der med et glimt i øjet kan få sagt nogle sandheder den ene gang i året, hvor kirken er proppet til randen med et lydhørt publikum. 🙂

  • Pingback: Snaphanen » “Jag måste göra nonting, va ?”()

  • Pingback: Rosengård is Not Unique | Gates of Vienna()