28
dec
Seneste opdatering: 20/12-09 kl. 0749
39 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Daniel Pipes : “Yitzhak Rabin used to say: “You don´t make peace with your friends, you make peace with your enemies”. What he should have said, and there is a big difference: “You don´t make peace with your friends, you make peace with your former enemies”. Video, Pipes,  København juni 2008, min 21. Altså, man taler fred med en mere eller mindre rationel fjende ,der er slået  og derfor er samtalevillig og ikke længere en trussel. Som de allierede  gjorde  med Hitler-Tyskland og Japan, da disse alt for sent og  efter nyttesløse myrderier, måtte indse sandheden. (foto © Snaphanen)

daniel20pipes20201920juni20200820045

Pipes talte i sommer i København om Israels to taktikker, deterrence og appeasement og hvorfor appeasement aldrig har virket overfor palestinenserne. (Hvad vi ser lige nu,  er en kortere tilbagevenden til deterrence.)  I forhandling vil palestinenserne altid have  mere og i krig, når de er trængt, kræver de våbenhvile, eller  rettere “Hudna”, og appellerer til omverdenen som nu. Når de så har fået “luft” , begynder de at bekrige Israel igen. Hamas´islamofascister forhandler  altså udelukkende på skrømt og civile tab på egen side, er for dem bare endnu en propagandavideo.  Intet under at Israel har valgt at forsøge at hugge  hovedet af Hamas- lederskabet,  uden ligefrem at skulle besætte sumpen og helvedet  Gaza, hvis ulyksalige skæbne  er stort set selvforskyldt. Gaza er kaldt verdens største koncentrationslejr, men det ville  være nok så passende, at kalde  striben for verdens største, utilregnelige selvmordsbombe.  Som sædvanlig kræver FN og EU øjeblikkelig våbenhvile, så Hamas kan komme lidt til hægterne igen. Men når man ledes af gangstere, risikerer man at dele  skæbne med dem og målet synes dennegang at være at knække Hamas, psykologisk og fysisk, og derfor kommer  offensiven til at fortsætte, selvom målet næppe kan nås. Gaza kunne have levet i fred og velstand, men de valgte at leve som terroriserende  bistandsklienter og martyrer. Da dette også er en proxy-krig  med Iran, udebliver merparten af den arabiske støtte til palestinenserne foreløbig, til deres store harme.

Vist er det synd for de civile, først og fremmest børnene, der rammes af uundgåelige shrapnels.  Men de er fanatikerne  Hamas´gidsler  og Hamas har valgt  krigens vej mod en knusende  overmagt,  fremfor forhandlingens. En strategi  Sun Tzu ville have dømt moden til den lukkede afdeling, hvor en god del af islam også synes at høre bedst hjemme. Iøvrigt, når man ser You Tube  videoerne igennem, alle fra vidt forskellige kilder, ser man mange  genganger-ofre på filmene. Jeg stiller mig derfor skeptisk til tabstallene og lader den mulighed stå åben, at “Pallywood” er begyndt sine filmappeller igen. Når det hele er  overstået, sender EU nogle milliarder  euro igen og iøvrigt har Israel på intet tidspunkt lukket for el-forsyningerne til galeanstalten. De vil ramme krigerne, ikke de  civile, for det er et demokrati, der fører forsvarskrig. – Quassam raketter mod Israel i 2008:

6a00d8341c60bf53ef01053699b0ef970c-800wi

TV-Avisen havde en  historie om palestinensere i Danmark i aftes: Palæstinensere i Danmark frygter for vennerne i Gaza . Og  palæstinensere i Danmark, lad  os kaste et blik på dem, nu  de selv bringer sig i rampelyset. Fra Jyllands Posten 2001:

Flygtninge: Lille Danmark

Mange palæstinensere med asyl i Danmark opholder sig store dele af året i det land, de i sin tid flygtede fra betalt af sociale ydelser fra Danmark. Det bekræftes af palæstinensere selv, men også af danske skolefolk, socialpædagoger, læger og kommunale chefer. De ved alle, hvad der foregår, men tør ikke stå frem og kritisere misbruget.

Det rygtes hurtigt i Lille Danmark, at der er besøg. En flok palæstinensiske unge mænd omringer os. “Kommer I fra Århus? Det gør vores mobiltelefoner også,” råber de i munden på hinanden og beretter, hvordan stjålne telefoner havner i flygtningelejren Wievel i Baalbek – en historisk by 86 km nord for Beirut i Libanon. Vi er kommet via Beirut til Lille Danmark for at undersøge forlydender, der længe har cirkuleret i flygtningekredse i København, Odense og Århus:

Mange palæstinensere med asyl i Danmark opholder sig store dele af året i det land, de i sin tid flygtede fra og lever her på sociale ydelser fra Danmark. Trafikken bekræftes hjemmefra af udtalelser af danske skolefolk, socialpædagoger, læger og kommunale chefer, der ved, hvad der foregår, men ikke har lyst til at stå frem og kritisere bedraget. Nogle forlydender går på, at der er folk, som decideret snyder det danske bistandssystem ved eksempelvis at arbejde i Libanon samtidig med, at de modtager dansk førtidspension. Andre rygter handler om, at flygtninge fra Libanon, der har fået dansk opholdstilladelse, blot udnytter de danske regler til det yderste og tilbringer en stor del af deres tid i Libanon. “Jeg ved en masse om, hvad der foregår. Fortalte jeg det, ville jeg gå Pia Kjærsgaards ærinde, og det ønsker jeg ikke,” siger en arabisk skoleleder i Danmark. Palæstinenserne rejser ikke tilbage til Libanon for at repatriere – genbosætte – sig i hjemlandet. Tværtimod kunne de ikke drømme om at opgive tilknytningen til Danmark. Det vil være for dyrt. Misbruget vækker vrede i flygtningekredse, hvor andre flygtninge, der har fået ly i Danmark og dagligt passer deres arbejde, betaler skat og i tilfælde af problemer trækker på det offentlige system, forarget ser til. Dem handler denne artikel ikke om. Den er derimod et forsøg på at afdække et misbrug, og mange, der har bidraget og bekræftet oplysninger, har krævet at være anonyme. Af hensyn til deres sikkerhed og arbejde. For få år siden vakte det opsigt, da det blev afsløret, at fortrinsvis palæstinensere søgte om at få slettet rejsebegrænsningerne i deres pas, så de kunne besøge hjemlandet, og der blev rejst politisk krav om, at flygtningenes status blev overvejet, når de uden problemer kunne rejse tilbage på ferie. Men i dag nøjes mange ikke med at holde ferie. De opholder sig store dele af året i hjemlandet. Said er kendt i flygtningelejren. Egentlig er hans postadresse 8220 Brabrand. Her har han status af førtidspensionist. Ude af stand til at passe et normalt arbejde. Men denne morgen sidder han i sin taxa i Baalbek – klar til at begynde på dagens arbejde, og han tilbyder et lift til Beirut. “I Danmark anses jeg for skør”, fortæller han. Said har haft ophold i Danmark siden midt i 1980erne, men nu tilbringer han det meste af året i Libanon. Han tager kun til Danmark for at besøge sine børn og sine venner. “Jeg får pengene overført fra Danmark,” siger han. “Det er der mange, der gør.” Hvilken bank bruger du? Said har ikke lyst til at besvare spørgsmålet, og han er nervøs for, at hans identitet skal blive afsløret. Han vil heller ikke snakke mere om penge. Kun fortælle, at det er dyrt at blive syg i Libanon. “Derfor er jeg glad for, at jeg kan rejse til Danmark, hvis jeg bliver rigtig syg.” Said kører mod Beirut. Her har han et mødested, hvor han træffer andre chauffører. De har alle ét tilfælles: Officielt kan de ikke klare et arbejde i Danmark.

De dumme danskere

I flygtningelejrens lægeklinik møder vi den administrative leder Yahya Karzun, der har 10 sønner og brødre boende i Århus. Han drømmer også om et liv i Danmark. Udenfor klinikken står lægerne og ryger. En af dem reagerer øjeblikkeligt, da han erfarer, at vi kommer fra Danmark. “I er godt dumme i Danmark. Jeg kunne ikke få lov at besøge landet for at dygtiggøre mig, men hver dag lukker I alle de store idioter ind, der bare kommer til jeres land for at få penge.” Lægen vil ikke opgive sit navn. “Jeg kunne få brug for at rejse til Danmark en anden gang.” Hans kollega Mohamed Abedulla El-Haj har ikke noget imod at fortælle sit navn. Han stikker os en seddel med sit navn og spørger, om vi ikke vil invitere ham til Danmark. 600-700 fra flygtningelejren Wievel har i årenes løb fået asyl eller er blevet familiesammenført i Danmark. Folk i lejren er derfor godt orienteret om forholdene på 56. nordlig breddegrad. Det er for eksempel rygtedes, at man tjener det samme, hvad enten man arbejder eller holder fri hele dagen. Men der er også problemer. Mange i flygtningelejren beretter, at børnene og slægtninge i Danmark har problemer med misbrug og kriminalitet. Der er heller ikke mange, der har fået en uddannelse og et arbejde, oplyser de. Det er vanskeligt at opretholde det traditionelle familieliv i Danmark. Der er alt for mange fristelser – også for de unge. Og især faderens autoritet forsvinder, når han ikke længere bringer penge hjem, og de i stedet kommer fra det offentlige. Tiden går langsomt, når man sidder i en anonym betonlejlighed i enten Gellerup , Vollsmose eller Brøndby Strand og kun kan slå tiden ihjel ved dagen lang at se arabiske TV-kanaler. Derfor drømmer mange om at vende tilbage og genfinde selvrespekten, fortæller folk, der arbejder i indvandrermiljøet. Derfor vender palæstinensere tilbage til det land, de flygtede fra, uden at slippe forbindelsen til Danmark. En af dem møder vi i internetcafeen i flygtningelejren Wievel. Hussein stikker hovedet ind. Han taler dårligt dansk og har ikke lyst til at øve sig. “Han er på besøg hos sin familie,” fortæller en af de unge på arabisk til cafeens bestyrer Gassan, der oversætter. Da vi spørger Hussein hvor længe, han har været i Libanon, har han ikke lyst til at svare, men får pludselig travlt og forlader cafeen. “Jeg kender ham ikke rigtig,” siger Gassan, men det gør nogle af de unge mænd. De kan oplyse, at Hussein bor det meste af året i Libanon, selv om hans familie er blevet i Danmark. Vi får også at vide, at en af Husseins sønner i Danmark lever af at stjæle. “Når hans søn Mohammad kommer, har han penge og mobiltelefoner med,” siger de unge i cafeen og fremviser deres små Nokiaer. Overalt i flygtningelejren møder vi folk, der har forbindelser til Danmark. Brødre og søstre, som drømmer om at komme op til de pårørende. Ældre mennesker, hvis børn sender penge, så livet trods alt bliver tåleligt. I en gammel hestestald, hvor staldinventaret er erstattet med en træseng, et lille bord og gammel sofa, ligger den 65-årige Ahmad Nasef Joma for døden. Vi besøger ham i selskab med Wievel-lejrens palæstinensiske leder Mahmmud Waked. “Burde han ikke være hos sin søn i Sønderborg?” spørger lederen, mens den syge mands kone og en datter serverer varm te. Mahmmud Waked fastslår, at den gamle mand kun er i live, fordi hans søn i Sønderborg hjælper med at skaffe penge til medicin. “Hjælp os til Danmark,” beder Ahmads kone, da vi kort efter forlader stalden. Flygtningelejren er placeret midt i Baalbek. Den blev oprettet i en tidligere fransk militærforlægning i 1948 efter uafhængighedskrigen mellem Israel og dets arabiske naboer, der medførte, at tusindvis af palæstinensere flygtede til nabolandene. Nogle af de fordrevne har boet i flygtningelejren lige siden 1948. De turister, der besøger Baalbek, opdager ikke lejren, der er Libanons mindste med omkring 3500 flygtninge. De har snarere øje for nogle af de fornemste antikke romerske bygningsværker, der er bevaret. Det store Akropolis-tempel i Baalbek er større end Parthenon i Athen, og der er anvendt sten til de romerske byggerier, som hver især vejer 1200 tons. Turister hører om en imponerende kultur og bemærkelsesværdig teknisk formåen i det andet århundrede før vor tidsregning.

Vil gøre alt for at slippe væk

Når Baalbek ellers er tikket ind på de internationale telegrambureauer, har det haft noget med en dramatisk nutid at gøre. Området er kendt som Hizbollahs højborg. Organisationen bekæmper Israels ret til at eksistere og har stået bag terrorbomber og selvmordsaktioner i Israel. Der er mange flag og symboler, der hylder Hizbollahs martyrer i Baalbek, og der var stor jubel i byen lørdag den 4. november 1995, da det rygtedes, at Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin var blevet skudt. Ellers føler palæstinenserne ikke, at der er meget at glæde sig over i Libanon. De har status af andenklasses borgere, og der er flere end 70 uddannelser, de ikke må tage. Blandt andet som læger og advokater. “Palæstinenserne lever som pariaer i Libanon og vil gøre alt for at slippe væk,” siger en dansk dip0lomat, der har arbejdet i Mellemøsten. “Det er derfor en desperat kultur, der søger mod Danmark i jagten på et bedre liv. Folk i denne kultur er ikke dumme. De skal nok vide af at udnytte det danske velfærdssystem til yderste grænse. Deres moral er anderledes, og mange af dem, der er landet i Danmark, kender kun til krig og fornedrelse. De tænker kun på sig selv,” fastslår diplomaten. “Jeg tror ikke længere på, at palæstinensere og libanesere kan integreres i vores kultur. Kulturkløften er for stor,” siger Claus Møller, der tidligere har arbejdet som pædagog og kulturmedarbejder i Gellerup ved Århus. “De fleste har altid været presset af krig eller levet af snyd og bedrag, inden de kom til Danmark – og de slipper det aldrig.” “Det sker, at familierne tager deres børn ud af institutionerne og rejser i lange perioder. Jeg har oplevet folk, der er på overførselsindkomster og pensioner, som er væk i halve år. Hvordan de havde råd til dyre rejser og til at holde det hele gående i Danmark, kunne godt undre os. Men vi gjorde ikke noget ved det. Hvis vi begyndte på det, så ville vi ikke have en chance for at opbygge tillidsforhold til de andre forældre i institutionen og området. Palæstinensere og libanesere dækker over misbruget, og ofte hjælper landsmænd hinanden med at realisere det,” siger Claus Møller, der efter 10 års ansættelse ragede uklar med Århus Kommune, fordi han talte højt om problemerne med socialt bedrageri i det vestlige Århus. I dag arbejder han i en skolefritidsordning i en anden kommune. Tilbage i Lille Danmark drømmer de unge fortsat om få del i den danske tryghed. “Min far og mor sparer op, så de kan betale en familie, så jeg kan gifte mig med deres datter i Danmark,” siger Murad, en ung palæstinensisk mand. Hans kammerater håber også på, at de en dag kan blive gift med en palæstinensisk pige i Danmark, så de kan slippe ud af lejren. Giftermål er snart den eneste sikre billet til det forjættede land, og derfor ville det nærme sig forræderi at gifte sig med en dansker. At palæstinenserne i Danmark heller ikke stoler på, at danske piger er jomfruer, gør kun beslutningen nemmere. Drengene forsikrer, at palæstinensiske unge mænd i Danmark også henter deres brud i hjemlandet. De statsløse palæstinensere er kommet til Danmark i flere omgange. De første kom i 1970erne efter udbruddet af borgerkrigen i Libanon, der varede fra 1975 til 1991 med krigshandlinger med års mellemrum. Hver gang krigen blussede op, førte det til nye flygtningestrømme. Mod slutningen af 1980erne blev Libanon regnet for så sikkert område, at den danske regering strammede reglerne for palæstinensiske asylsøgere. Da en række flygtninge fik afslag på opholdstilladelse, besatte 78 palæstinensere Blågårds kirke den 9. september 1991. Aktionen, der varede til 31. januar 1992, sluttede først, da Folketinget vedtog den såkaldte palæstinenserlov, som sikrede de aktionerende permanent ophold i Danmark. Siden har det knebet for nye palæstinensere at slippe ind i Danmark, hvis det ikke sker via familiesammenføringer. Kir Osman har illegalt forsøgt flere gange. Vi møder ham i mørket foran frisørsalonen i flygtningelejren. Han fortæller, at hans brødre begge bor i Århus, og han har tre gange forsøgt at slippe ind i Danmark. Senest på et falsk pas for et par måneder siden. “Jeg tog til Gaza for at få et stempel, men i Tyrkiet opdagede de, at passet var falsk,” forklarer Kir Osman, der vil forsøge igen, når brødrene i Århus har sparet penge sammen. “I de sociale forvaltninger i områder med mange indvandrere er det ingen hemmelighed, at der er folk, der lever et dobbeltliv og rejser ind og ud af Danmark,” siger socialpædagogernes tillidsmand i en større dansk provinsby. Han ønsker ikke at træde frem, da han behandler fortrolige oplysninger. Torben Berg Sørensen fra Sociologisk Analyse i Århus, der står bag flere rapporter om indvandrere og integration, har denne bud på en forklaring: “Mange sagsbehandlere er så ivrige efter at have et godt forhold til deres klienter, at de gør sig mindre magtfulde. De ønsker at være ligeværdige med klienterne. De ser det som deres fornemste opgave at hjælpe indvandrere og andre svage grupper.” Denne indstilling koster dyrt, og en række sagsbehandlere, som vi har været i kontakt med til denne artikel, siger samstemmende, at det for klienter og sagsbehandlere drejer sig om at hente så mange penge som muligt ud af systemet. Samme synspunkt udtrykkes på en anden måde af den arabiske skoleleder: “Jeg ved, hvordan mine landsmænd tænker. Samvittighed og moral eksisterer ikke på samme måde i deres begrebsverden. De tænker kun på sig selv og deres nærmeste.”

Som vilde dyr

En af de danskere, der hjalp palæstinenserne under kirkebesættelsen for 10 år siden, har i dag et mere nuanceret syn på gruppen af palæstinensere, der er kommet til Danmark. Vedkommende ønsker dog ikke sit navn frem, fordi det vil skade det arbejde i belastede miljøer, som personen stadig er engageret i. “Nogle af de mennesker, som det danske system forsøger at integrere, er så destruktive og ødelagte, at der ikke er noget at gøre. De er som vilde dyr og farlige.” Det er socialrådgiverne, der har fået rollen som domptører uden nogensinde at have lært kunsten. De skal tæmme de vildeste ønsker, og samtidig skal de gennemskue, hvis der gøres forsøg på at omgå systemet. “Man skal ikke glemme, at folk bliver socialrådgivere ud fra et ædelt ønske om at hjælpe mennesker i nød,” siger en socialpædagog. Men faktum er, at mange socialrådgivere går ned, fordi de ikke kan håndtere det store pres i forbindelse med de komplicerede sager. “Sociale medarbejdere slides op af klienter, der hele tiden forsøger at snyde systemet. Mange sagsbehandlere er ikke i stand til at sige fra. De identificerer sig med de mennesker, de vil hjælpe og går ned på det,” siger en psykolog, som er tilknyttet en større dansk kommune. Udsagnet understøttes på sin egen måde af en socialrådgiver, der er opstillet for SF ved det forestående byrådsvalg i Århus. “Sagsbehandlere er ikke uddannede til at rende rundt og lege politimænd,” fastslår Niels Korfits Møller. “Hvis vi forsøger at undersøge en begrundet mistanke om socialt snyderi, så vil en forsvarsadvokat hurtigt pille det hele fra hinanden i en retssal, fordi der er så mange formelle procedurer, der skal følges.” “Selvom kommunen opfordrede os til at anmelde snyderi, så gjorde vi ikke noget ved det,” siger Claus Møller, der tidligere arbejdede i Gellerup . “Der er ingen sociale medarbejdere, der har lyst til at rende rundt og lege politibetjente. Og alle instanser mangler ressourcer. Områdekontoret i Gellerup er hængt op, og det samme er politiet – med hverdagens problemer. Der er ingen offentlig myndighed, der har overskud til at føre kontrol med snyderi og bedrag.” “Mange i Gellerup render rundt og griner af det danske velfærdssystem. De udveksler gerne højlydt mulighederne for at hente penge ud af systemet.” At Danmark har sociale ordninger, der forekommer ubegribelige i en fattig flygtningelejr i Baalbek, er Ahmed fra Hundige det levende eksempel på. Han er også flyttet tilbage. Et helt år med kone og tre børn, for han har nemlig fået betalt orlov af det offentlige og har fremlejet lejligheden syd for København. Men Ahmed, der trods sin flygtningestatus er vendt tilbage til det land, han er flygtet fra, er et eksempel på, hvad der foregår. Meget foregår så åbenlyst, at flere palæstinensere står frem og fordømmer deres landsmænds moral. Kritikken vender vi tilbage til. Først lidt om, hvad der foregår. “Proformaskilsmisser hører også til dagens orden i de arabiske miljøer,” siger Claus Møller. “Vi oplevede flere arabiske familier, hvor de lod sig proforma-skille. På den måde fik de forhøjede tilskud til børn og bolig. Jeg regnede engang ud, at en familie med tre-fire børn kunne hente yderligere 6000-8000 nettokroner om måneden på den måde. Jeg kender også historierne om at have en kone i Danmark og Libanon. Men jeg har aldrig mødt nogen, der indrømmede det.” Selv på de øverste etager i socialforvaltningerne i landets største byer kender man til problemerne. “Vi ved udmærket, at der er folk, der forsøger at udnytte systemet, og vi lapper hullerne efter bedste evne,” siger en socialchef i en større provinsby. “Bistandsklienterne har nærmest frit slag. Normeringen på kommunekontoret er ikke til efterforskning af klienterne,” siger den socialpædagogiske tillidsmand. “Vores udgangspunkt er, at vi stoler på folk – og derfor hjælper vi dem.” Det vil politikerne også. Og de har ét universalmiddel til at løse indvandrerproblemerne: Aktivering. Problemet er bare, at en række indvandrere ikke ønsker at blive aktiveret og forsøger at slippe.

Krav om falske attester

En læge, der har praksis i et område med mange indvandrere, oplever det dagligt. “Det er udbredt, at palæstinensiske kvinder vil sygemeldes, og ofte for lange perioder, så de ikke skal aktiveres eller stå til rådighed på arbejdsmarkedet.” Lægen har også hørt om tilfælde, hvor sygemeldingen skulle dække over, at kvinden ønskede at rejse med sin mand til Libanon for en længere periode, og så er det uheldigt pludselig at skulle møde på for eksempel et sprogkursus. Hvis lægen siger nej til at udstede en attest, prøver patienten hos en anden. I det sociale system har det ikke altid konsekvens at sige nej til aktivering. “Ofte stoppes udbetalingen af kontanthjælpen ikke, selv om klienterne reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi det vil forværre familiens situation yderligere,” siger Torben Berg Sørensen. Der er også læger, der ser det som deres opgave at orientere kvinderne om prævention, fordi det kan være uhensigtsmæssigt med mange børn i ofte belastede familier. Men det har ingen interesse. “De bruger store børneflokke til at holde sig fri af systemet og til at opnå større økonomisk hjælp,” konstaterer lægen, der også kender eksempler på, at de store børneflokke har gjort det nødvendigt med en ekstra kommunal indsats for at tackle problemerne. “Jeg er træt af arabere, der snyder og bedrager danske skatteborgere,” siger den 51-årige Khaled Youssef Chemali, der i dag lever i Libanon. Han har været dansk gift og boet i Danmark i lange perioder siden 1969. I 11 år var han Volvos direktør i Saudi-Arabien og personlig ven af kongefamilien. I dag importerer han hvert år omkring 2000 tons danske læggekartofler til Libanon. “Der findes palæstinensere og libanesere, der har koner i Danmark på bekvemmelighedsflag,” siger han og gør opmærksom på fordelene ved et sådant arrangement. Den palæstinensiske flygtning gifter sig med en slægtning, som hentes til Danmark. Kvinden får hurtigt en række børn, og på et tidspunkt får kommunen besked om, at ægteskabet er ophørt. Det medfører højere satser. Manden er officielt flyttet og kan sagtens have et ægteskab kørende i Libanon samtidig og pendle mellem sine forskellige hjem. “I Danmark lærte jeg også, at livet består af meget andet end materielle ting,” forklarer Khaled, der forlod Danmark efter sin skilsmisse. “Jeg endte på bistandshjælp og flyttede tilbage til Libanon for at genfinde min værdighed,” forklarer han og citerer undervejs i samtalen både Schiller, Goethe og Søren Kierkegaard.

Vrede over misbrug

Lederen af indvandrerradioen i Århus – og mægler i utallige sammenstød mellem dansk og arabisk kultur Souhail Ibrahim – er vred over sine landsmænds opførsel. “Jeg er træt af at overvære, hvordan folk fra min egen kultur misbruger og snyder det danske system. De gifter sig, lader sig skille og finder på alt muligt for at få familiemedlemmer eller andre herop, der kan få penge af de danske myndigheder. Moralen blandt mange libanesere og palæstinensere her i landet er ikke særlig høj. De accepterer ikke demokratiets spilleregler, og mange er indblandet i kriminalitet. Familierne fungerer simpelthen ikke – og de har det dårligt med deres liv her i landet. Det er også derfor at flere og flere lever et dobbeltliv mellem Libanon og Danmark. Selvom reglerne er strammet, så er det stadigvæk nemt for mange at overføre penge til Libanon og leve der det meste af året,” siger Souhail Ibrahim, der har ondt ved at tale om de landsmænd, der malker systemet. Der er også andre, der får ondt. En læge fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at flygtninge vender tilbage efter et ophold i hjemlandet med lægeregninger, som de gerne ser, at det offentlige refunderer. I Lille Danmark i Baalbek prises det danske sundhedssystem i høje toner. Vi møder snedkeren Hussein, der trods sine 77 år stadig arbejder. Han var en af de få, der ikke talte om at komme til Danmark, men han har også en række sønner i landet, som sender penge hjem. Han fortæller, at hans søn Walid lige har været hjemme i en længere periode, men han er nu taget tilbage til Danmark, fordi han er syg og skal behandles med indsprøjtninger. Penge og lægehjælp. Det er det, der tales om alle steder i flygtningelejren ikke om kulturudveksling mellem Danmark og Libanon – mellem den vestlige og muslimske kultur. Det har Jesper Berg bemærket. Han er dansk forfatter og bosiddende i Syriens hovedstad Damaskus. Han ryster på hovedet over den danske flygtningepolitik. “Danmark griner man af hernede,” siger Jesper Berg. “Politiske flygtninge findes stort set ikke i Mellemøsten. Der er altid en sikker havn i nærheden. Det er ofte de forkerte mennesker, der søger mod Danmark, hvis lovgivning er forældet,” fastslår den danske forfatter, der har udgivet to digtsamlinger. “Flygtningeloven holder ikke. Vi mangler en immigrationslov. Det er et stort problem, at folk får alle mulige rettigheder med det samme. Der burde være en overgangsperiode, hvor de skulle klare sig selv. Det ville ændre billedet radikalt. Jeg kender mange dygtige og økonomisk stærke mennesker fra regionen, der gerne vil besøge Danmark – og ikke for at bo der. Men de kan ikke få lov. Det er katastrofalt, fordi disse vidende og venligtsindede mennesker har forståelse for – og indsigt i – vestens samfund. De kunne være med til at bygge bro til vores kultur, hvis de fik lov. I stedet får Danmark rosset. Det er ofte mennesker, der hernede ikke kan klare sig selv. For dem er Danmark det forjættede land. Er man først sluppet gennem nåleøjet, så er alting godt. Vi har set det samme med tyrkerne i Danmark. De kom ofte fra små landsbyer, hvor de ikke ejede jord eller havde mulighed for at uddanne sig. De havde ikke noget sted at tage hen – og tog så til Danmark. Vores billede af Tyrkiet eller Libanon ville have set noget anderledes ud, hvis det var ressourcestærke personer, der kom til Danmark. Vi gør os selv en bjørnetjeneste og afskærer os fra folk, der kunne bidrage med noget i vores land. Vi forpasser muligheden for vigtige kontakter til regionen. Vi får hele tiden mennesker ind, der har den forkerte indstilling til vores samfund. De starter med at platte sig igennem. Og når de så opdager, hvor let det er, tager de for alvor fat,” siger Jesper Berg.

Utilfredshed med Danmark

“Det er ikke alle dem, jeg kender, der er glade for at bo i Danmark,” siger Gassan. “Men så længe, de er der, kan de hjælpe deres familier hernede.” Gassan, der er 26 år og uddannet i engelsk litteratur og IT-videnskab fra universitetet i Beirut, drømmer om at bruge sin uddannelse i stedet for at lede en internetcafé, der ikke engang har adgang til internettet. “Drengene ville kun se porno, hvis de kunne gå på nettet,” siger bestyreren, som synes, at de unge kan bruge deres tid mere fornuftigt end glo på nøgne kvinder. Teknologien har de skam. Tag Ibrahim, der er stolt af sine 757 TV-kanaler! Han er tankpasser på hovedgaden i Baalbek. Egentlig er han sygeplejerske, men der er sygeplejersker nok. Da vi lidt senere sidder i hans stue, zapper han gennem de mange kanaler. Pengene strømmer fra Danmark til Libanon ad mange kanaler. Den helt store fidus er at have faste månedlige indtægter fra Danmark til at forsøde tilværelsen i Libanon. De rigtig dygtige er i stand til at skabe sig en tilværelse udenfor lejren – at bygge på egen grund og dermed stige i anseelse. Vi får forevist et hus, der er under opførelse i landsby syd for Baalbek. Det bliver ifølge lokale opført for danske penge, men bygherren er ikke tilstede. Han er for tiden i Danmark. I selve Baalbek er et andet hus under opførelse. Her er også danske penge indblandet. “Det er bedre at bo udenfor flygtningelejren, og der er mange, der hjælper deres forældre til det,” forklarer Mohammed og viser os indenfor. Hans to sønner i København har hjulpet med at betale og bygge huset, der endnu ikke er helt færdigt. Mohammed har ikke helt styr på, hvad sønnerne egentlig laver i Danmark, men for den gamle mand er det også ligegyldigt. “I Danmark tjener de lige mange penge med eller uden arbejde,” konstaterer han. Vi spørger, om vi må tage et billede af huset. Han giver smilende sin tilladelse, men et par andre mænd griber ind. Vi får ikke noget billede af huset, der er solidt nok til at huse familien indtil den dag, den kan vende tilbage til selve Palæstina. “De fleste af os betragter opholdet i Danmark som midlertidigt,” siger to palæstinensiske flygtninge, der begge er aktive i arabiske foreninger i Danmark. “Vi vil hjem til Palæstina, når vi en dag får vores eget land. Det er også derfor, at mange af vores landsmænd ikke er rigtigt interesserede i at blive integreret. De rejser til Libanon, når de kan komme til det. For i Danmark føler de sig ofte trådt på og nedvurderet. Mange har deres egne normer og laver deres egne regler. Med en egoistisk kultur i ryggen kan de blive en farlig cocktail.” De to flygtninge bekræfter, at de kender landsmænd, der fører et dobbeltliv med adresser i både Danmark og Libanon. Det er landsmænd, der udnytter det danske velfærdssystem til det yderste. Midt i 1990erne blev en ordning med de såkaldte forsørgerkontrakter afskaffet. Tidligere kunne flygtninge sende op til 10.000 kroner til støtte til nære slægtninge i hjemlandet og fratrække beløbet på selvangivelsen. Der var imidlertid mistanke om snyd, og skattevæsenet hører til de instanser, der ikke lader tvivlen komme den anklagede til gode. Ordningen blev stoppet på grund af mistanke om svindel. Men trafikken af penge fra Danmark til Libanon er stadig omfattende. “Der er ikke tvivl om, at mange af de penge, der skaffes via kriminalitet, ender i Libanon,” fastslår to urobetjente, der arbejder i et dansk boligområde med mange indvandrere. “Mobiltelefoner er attraktive at stjæle, og mange af dem havner sikkert i Libanon.” Betjentene har også mistanke om, at der foregår en organiseret transport af stjålne biler, som sejles til Mellemøsten.

Penge overføres med kurer

Der er også andre veje. I Lille Danmark fortæller en af de unge, at pengene fra Danmark overføres via banker og sendes pr. kurer med flyselskabet Middle East Airlines. De omtalte kurerer skal alligevel hjem på besøg. Da den unge mand bliver spurgt, om han personligt kender nogle, der optræder som kurerer, svarer han: “Ja, min bror.” Der er selvfølgelig en årsag til, at der anvendes kurer. Intet var lettere end at bede en dansk bank overføre penge til en konto i en libanesisk bank, men den slags transaktioner kan spores. Flere har fortalt, at når folk gennem længere tid opholder sig i Libanon, så er der venner og bekendte i Danmark, som har fuldmagt til at hæve på kontoen og videresende pengene – enten pr. post eller med kurer. Det er en legen kispus med myndighederne, der forsøger at kortlægge, hvem der rejser, og hvem der kommer. Det er således ikke ualmindeligt, at palæstinensere får deres pas fotokopieret i lufthavnen. Så har myndighederne en mulighed for at kontrollere, hvornår de vender tilbage. Men der er andre veje. Med Schengen-samarbejdet behøver palæstinenserne ikke længere flyve fra Danmark. Der går således jævnligt en maskine fra Berlin til Libanon. Den er kendt som grønsagsflyveren, fordi den bringer friske grønsager fra Mellemøsten til det tyske marked. En socialchef har hørt rygtet, og Souhail Ibrahim bekræfter, at mange benytter Berlin for at undgå den skærpede kontrol i danske lufthavne. I Berlin oplever flygtningene ikke samme opmærksomhed. Der kan være mange grunde til, at kurerer skal uset til Libanon. Baalbek-området er Hizbollah-land. Selv på det kort, der hænger på Palmyra Hotel, Rue Abdel Halim i Baalbek, er staten Israel ikke indtegnet. I denne del af Libanon henter organisationen kræfter og økonomisk støtte til opgøret mod jøderne. Hizbollah, der betyder Guds parti, får også støtte fra sympatisører i Danmark. Her har organisationen mange venner, hører vi. Det bekræftes på den skole i Baalbek, som organisationen driver. Den er placeret ved siden af en libanesisk militærlejr midt i byen. Vi slipper ikke ind, før vi er godkendt. “Det er især penge fra kriminalitet i Danmark, der ender hos Hizbollah,” siger en ung palæstinenser, der – hvis han fremstod med navn – ville have underskrevet sin egen dødsdom. “Pengene fra Danmark kan være med til at skabe tålelige forhold for den palæstinensiske familie i en by, der er kontrolleret af Hizbollah.” På skolelederens kontor fortæller engelsklæreren, der er palæstinenser, at libaneserne ikke støtter palæstinenserne økonomisk. “Vi får kun hjælp i Gaza og på Vestbredden, fordi libaneserne hader israelerne og gerne vil af med os, når vi får Palæstina tilbage.” Efter et par dage i området, er det tydeligt, at lokale medlemmer af Hizbollah begynder at interessere sig mere for vores færden. Hidtil er vores tilstedeværelse blot blevet registreret. Én ting er, at de unge på internetcafeen følger os ud af lejren om aftenen og tilbage til hotellet, hvor de kræver dollars. Men da vi efter et par dage konstant føler os overvåget af Hizbollah-folk, er det tid at forlade byen. Farvel til Baalbek. Sidste scene opføres i lufthavnen i Beirut. En mor med tre små velklædte drenge er dybt ulykkelig. Klokken er to om natten. Den økonomiske krise i de vestlige flyselskaber har pludselig ramt passagerer i Beirut. Kvinden, der hedder Rania, har været hjemme i Tripoli i fem måneder, og nu skal hun tilbage til Danmark. Til Korsør eller Sønderborg. Hun ved ikke, hvor hendes mand, der er arbejdsløs, befinder sig. Hun havde købt billetter til Swissair, men da selskabet gik ned, blev de byttet til det belgiske Sabena, der dagen før måtte opgive driften. Nu forsøgte hun at komme med KLM, men her accepteres Sabena-billetter ikke. Rania og sønnerne bliver tilbage.

Palestinensisk propagandavideo:

A demonstration of Hamas’s surprise was that one of the targets hit in the air campaign was its police academy, bombed as it was holding a graduation ceremony. Between 70 and 80 Hamas gunmen are believed to have been killed in the strike.   Analysis: Shock, awe… and deception

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    De allieredes krav til Hitler-Tyskland blev hurtigt betingelsesløs overgivelse, der var aldeles ingen forhandling om fred.
    Der var overgivelse.
    Der er i krigens løb fredsfølere ude fra Tysklands side, men intet der indikerer andet end betingelsesløs overgivelse skete ved krigens ende uden nogen som helst forhandling om betingelser.
    Stryg gerne dette når du selv har fjernet sætningen “Som de allierede gjorde med Hitler-Tyskland.”.

  • jovist og tak , men jeg synes paralellen holder så nogenlunde. Ikke så snart var Tyskland slået (uden at man havde accepteret fredsfølere) førend samarbejdet om genopbyggelsen af et demokrati begyndte. Palestinenserne kunne få det på samme måde, hvis de nogensinde havde ment noget ærligt med dialog. Nu vil de presses helt i bund, ligesom galningen i førerbunkeren. Ingen kunne beskytte Tyskland mod Hitler. EU og FN prøver at beskytte palestinenserne mod dem selv – så længe det lykkes.
    Det samme gjaldt jo ulykkeligvis Japan, der var slået længe inden august -45. Men som kom på fode på 15 år ved samarbejde.

  • Peter Buch
  • HelgeD-H

    Forfriskende Rasmus Sand Høyer tegning i JP om “Året der gik -2008”,
    med billed collage/kavalkade over hvad der skete i 2008, det er virkeligt dygtigt tegnet. 🙂
    Tegningen findes på midtersiderne af indblik-sektionen i dagens Jyllands-Posten.
    For dem som ikke holder JP, anbefaler jeg at man køber JP i dag for tegningens skyld.

    Åh ja!, Jeg husker denne artikelserie i Jyllands-Posten fra 2001.
    Med Palæstinensere som vender tilbage på “ferie” i det oprindelsesland de er “flygtet” fra.
    Hvordan siger man: »Ach die dumme Dänen« på arabisk ?
    -faktisk også på flere sprog på tyrkisk, farsi, dari, og pakistansk F.eks. .

  • Johansen

    Har lige set på tv2 news, at israelske fly har ramt Hamas´ hovedkvarter i Gaza by. Det er meget glædeligt. Håber israelerne får pulveriseret samtlige affyringsramper for Qussam raketterne og hamasfolk.

    Jeg noterer mig via Jyllands-Posten, at den israelske avis, Haaretz skriver på sin netavis, at Israels militær advarer om, at luftangrebene vil fortsætte og blive udvidet, hvis det bliver nødvendigt.
    Samtidig udtaler Israels forsvarsminister, Ehud Barak: “Der er en tid for ro, og der er en tid for at slås, og nu er det tid for at slås. Operationen udvides om nødvendigt”.

    De islamiske fascister i Hamas ligger som de har redt. Ærgerligt at det går ud over civile, men det er prisen, når Hamas gemmer deres træningslejre og affyringsramper strategisk blandt civile.

  • Magga

    Helge

    Ja, den er morsom, den tegning. Sådan en er der hvert år. Har du set Straarup fra Danske Bank? Og de tre straffefanger – for slet ikke at tale om den spurtende statsminister med sin ikke-ansøgning. 🙂

    ———-

    Her er det sidste om vanviddet i Mellemøsten. Egyptiske ambulancer holder parate ved grænsen for at tage sig af palæstinensiske sårede, men Hamas vil ikke tillade, at de sårede bringes til behandling. Jo mere lidelse, jo mere får Hamas jo vind i sejlene. Det handler om magt, og de er skingrende ligeglade med deres egne, som er dumme og hadefulde nok til at vælge dem.

    http://politiken.dk/udland/article619752.ece

  • Citatet er en udvikling af et gammelt Moshe Dayan-citat. Rabin tog dn vist et skridt for langt, så jeg pimper lige Dayan-versionen som giver langt mere mening:

    If you want to make peace, you don’t talk to your friends. You talk to your enemies.

    http://en.wikiquote.org/wiki/Moshe_Dayan

  • AN

    ” … at det for klienter og sagsbehandlere drejer sig om at hente så mange penge som muligt ud af systemet.” osv.

    – Det bruger man skattemidler til. Og autonomhuse i Kbh. og “kunstnerstøtte” osv.

    Men et politi til at sikre, at folk kan gå i fred på gaden, hospitaler folk tør lade sig indlægge på, og andre nødvendige ting, det er der ikke skattemidler nok til.

  • @ Johansen: Der skulle være 20.000 Hamas mand under våben. Taktikken må ha været at ramme så mange som muligt i first strike. Ellers er det umuligt at nedkæmpe dem fra luften, uden at gå ind, og det er også en dårlig ide. Men man må da håbe at efterretningerne rækker til at udrydde de fleste af dem . Fatah står på spring til at tage over, hvis de forsvinder,.


    Hamas could have prevented massacre in the Gaza Strip, Palestinian Authority President Mahmoud Abbas said Sunday in Cairo.

    “We spoke to them and told them ‘Please, we ask you not to end the cease-fire. Let it continue,'” Abbas said during a joint press conference with Egyptian Foreign Minister Ahmed Aboul Gheit. “We want to protect the Gaza Strip. We don’t want it to be destroyed.”

    Abbas called on Hamas to renew the cease-fire with Israel to avoid further bloodshed in Gaza.

    Report: Egypt stabbed Hamas in back
    Egypt collaborated with Israel by deliberately misleading Hamas and allowing Tel Aviv to deal a blow to the movement, a report claims.

  • Johansen

    Steen

    Jeg er bevidst om, at der 20.000 eller flere bevæbnede og voldsparate Hamas-folk.
    Det må være en klar strategi fra israelernes side at forsøge at lamme så store dele af Hamas som muligt ved det massivt bombardement af strategiske steder som politistationen i Gaza og diverse træningslejre.
    Det ville være endnu mere gunstigt, om israelerne får ram på adskillige af de ledende Hamasfolk. Det er i høj grad med til psykisk at knække og lamme den fascistiske terrororganisation.
    Hamas er snu ligesom Hizbollah, der gemmer sig blandt lokalbefolkningen og gerne affyrer deres terrorraketter herfra. Fordømmelserne af Israel kommer prompte fra det internationale samfund, som vi også ser i dag, hvor Israels magtanvendelse kaldes ude af proportioner.
    I min optik gør Israel det rigtige, og de bør fortsætte til de har fået knust kernen i Hamas. Islamister bliver kun yderligere antændt af svaghed og appeasement, derfor skal Israel fortsætte offensiven til Hamas er i knæ. No mercy. De har selv bedt om det.
    En landoffensiv vil blive blodig og er ikke at foretrække med jihadister. Lad os se hvorledes det udvikler sig de kommende dage. Heldigvis er der i den israelske befolkning bred konsensus om en hård linje mod de islamiske fascister. Se blot på udtaleserne fra forsvarsministeren, Ehud Barak. Det var aldrig forekommet fra et venstresnoet parti i Danmark.
    Israel skal selvfølgelig slå fra sig – også selv om det koster civile.

  • HelgeD-H

    @Magga
    -Og Pia Kjærsgaard med kagerullen, og dommer med hijab, og “Vores by!” i krigen mellem
    Hells Angels vs indvandrerbanderne på Rasmus Sand Høyer tegningen. Ha Ha Ha.

    Jo hårdere sårede araberne bliver i Gaza, desto mere virkningsfuldt er det at vise i verdenspressen for Hamas.
    -På samme måde som i 2006-krigen i Hizbollah-land. Hizbollah viste børne ofre i stor stil,
    for at få verdenssamfundet til at fordømme Israel.
    Der blev ikke vist så meget med israelske ofre for de iranske missiler med stålkugler i
    sprængladningen, beregnet til at lemlæste mest muligt.

  • Per N

    Jeg sidder og tænker på, hvordan knækker man viljen til at slås videre, det er ikke kun vestbreden – gaza striben, det er i sig selv næmt nok, men også de andre arabiske/muslimske lande?
    Er det en verdenskrig?. Som Daniel P. siger, og jeg er helt enig, at de skal knuses.
    For ca. 1 ½ eller 2 år siden. så og hørte jeg seminar møde mellem D.P – Waffa S. og CO. fra (Atlas Shrug), ikke Pamela. kan pt. ikke huske hans navn. Han kom med den udtagelse at kun et knusene angreb i hele den muslimske verden kan en gang for alle stoppe muslimernes tankesæt, jeg har det samme tanke sæt.
    Israel og USA er der hvor det skal komme fra, europa vil ikke være med, det er vi for sensetive til.

  • Per N

    PS: tiden på min putter siger 14:52 ?

  • Fine Line

    @HelgeD-H og andre

    Politiken bringer i dag Kurt Westergaards Muhammed-tegning. Der er tale om et foto af tre avissider, hvor Westergaards tegning er gengivet.

  • Johansen

    Så er islamisk Trossamfund på banen igen med anti-israelsk demonstration foran den israelske ambassade. Også i den islamiske enklave, Gellerup er der i eftermiddag anti-israelsk demonstration:

    http://jp.dk/indland/article1554104.ece

  • JensH

    “Vist er det synd for de civile, først og fremmest børnene, der rammes af uundgåelige shrapnels. Men de er fanatikerne Hamas´gidsler og Hamas har valgt krigens vej mod en knusende overmagt, fremfor forhandlingens.”

    Det synspunkt er Egypten tilsyneladende helt enig med Snaphanen i. Egypterne beskylder ihvertfald Hamas for at forhindre sårede palæstinensere at få behandling i Egypten:

    http://www.berlingske.dk/article/20081228/verden/812280312/

  • Johansen

    Gad vide hvilke danskere det var, som stillede op til de anti-israelske demonstrationer i dag?

    Hamas ønsker at udslette Israel og oprette en islamisk stat:

    http://politiken.dk/udland/faktaudland/article507829.ece

  • Janne

    Johansen

    Jeg forstår godt at Israel forsvarer sig mod Hamas og ligesindede.

  • JensH

    “Så er islamisk Trossamfund på banen igen med anti-israelsk demonstration foran den israelske ambassade. Også i den islamiske enklave, Gellerup er der i eftermiddag anti-israelsk demonstration”

    Og DR bruger overskriften “Danske demonstrationer mod Gaza-angreb” om disse importede HamaSS-sympatisørers vamle manifestationer:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/12/28/170825.htm

  • Johansen

    Charmerende slagord der blev råbt ved Islamisk Trossamfunds demonstration i Hellerup i eftermiddag:

    “Død over jøderne”, “jøderne er Allahs fjender” og “Allah elsker martyrer”

    http://dr.dk/NETTV/Update/2008/12/28/174950.htm

  • Johansen

    Så har tv2 news lige haft to palæstinensere, formanden for dansk-palæstinensisk forening og en journalist på Gaza-striben til at udtale sig om konflikten. Drivende offerretorik.
    Hvad blev der af israelere, som har andre synspunkter på konflikten?
    Hov, dem glemte tv2 news sandelig at interviewe. Vinklingen er som den plejer at være; pro-palæstinensisk og anti-israelsk.
    Ufatteligt at man ikke får lov til at høre begge parter i konflikten. Tv2 news – det er beskæmmende journalistik!

  • Johansen

    Jeg ser, at et dansk fagforbund var medarragør af den anti-israelske demonstration foran den israelske ambassade i dag:

    http://www.berlingske.dk/article/20081228/danmark/812280334/

    Gad vide om medlemmerne af 3F er enige i den beslutning?
    Bliver medlemmerne så egentlig ikke taget til indtægt for denne klare tilkendegivelse fra 3F?

  • HelgeD-H

    Gentager postering 28.dec.- 19:40 i indlæg: “Jag måste göra nonting, va?”
    Kommentaren passer også bedre til “You don’t make peace with your friends”.
    Ikke altid kommentar registreres i seneste kommentarer over “Arkiv” feltet.

    Hamas så jeg gerne tabe stort, for en muslim bliver en ond herre.

  • Johansen

    JensH

    Jeg bed også mærke i DRs fordrejede overskrift: “Danske demonstrationer mod Gaza-angreb”.
    Det var ikke danske demonstrationer, men Hamas-tilhængernes demonstrationer i Danmark. Demonstranternes sympati ligger hos Hamas. I min optik hører de mennesker ikke hjemme i Danmark. De er og bliver aldrig danskere.

  • TV2 NEWS har udtalelser fra Iraelske hærs talskvinde med.

    At de så lod Søren Schmidt slippe afsted med at påstå at Hamas ønske om at udslette Israel er en myte kolpoteret af Israel, det er så en anden sag.

    http://logisksnit.blogspot.com/2008/12/den-gordiske-knude.html

  • Johansen
  • Fine Line

    “Død over jøderne”, “jøderne er Allahs fjender” og “Allah elsker martyrer”

    Alle ikke-muslimer er vel i islamisk optik Allahs fjender.

  • Vivi Andersen

    Og der er de der siger, at Mellemøsten vil blive årsag til den 3. Verdenskrig.

    Desværre husker jeg ikke af hvem, og hvor, dette blev udtrykt, men det har åbenbart gjort indtryk på mig,

  • Dette har Mellemøsten nok haft potentialet til igennem mange år, i flere politiske sammenhænge. En konfrontation der vil formentlig have det største potentiale til at blive ’skuddet i Sarajevo’, fordi der er så mange grupperinger og så meget had der kan skabe grobund for eskalation, plus selvfølgelig at der er steder som Jerusalem der i dén grad er brændpunkter for stærke følelser. Selvfølgelig kan man stille spørgsmålstegn ved om Mellemøsten så er “årsagen” i sig selv, eller om denne ligger lidt længere væk, i en hidsigprop af en arabers hjerne for flere århundreder siden.

    Under den Kolde Krig var der yderligere muligheden for konfrontation mellem USAs og Sovjetunionens nære allierede, og jeg mener at have læst at det atomare beredskab faktisk blev hævet under krigen i 1973. Det kunne have løbet løbsk.

  • Krigen mellem Islam og resten af verdenen er 3 verdenskrig, den er pt. kun lavintensiv.
    Hvis islam ikke reformeres i bund og grund eller forsvinder, vil den med sikkerhed udvikle sig til højintensiv, hvad enten det bliver om 20 år eller om 100 år eller senere.
    Men med den demografiske udvikling i Indonesien, Pakistan, Mellemøsten og Nordafrika, vil det sikkert ske inden dette århundrede er ovre.
    overbefolkning, fattigdom, to faktorer som gensidigt forøger hinanden. Samt had og radikal, militant ideologi. Det er en cocktail som kun virker i en retning, retningen mod krig.

    Som ekstra forklaring til dem som tydeligt har svært ved at forstå min position, så er min position stadigvæk, at Islam bliver et globalt problem af alvorligt omfang, længe før det bliver et decideret lokalt problem her i Danmark.

    Altså bortset fra et økonomisk og zone – sensible problem, gaderne usikre osv.

    Hvilket dog trods alt er et begrænset problem i forhold til vrede unge mænd i xxx milliontal med et potentiale til at uhindret huse terrorister og bringe millioner under våben i et kludetæppe af lande og skabe en krig som kommer til at koste millioner af liv.

  • JensH

    LFPC

    “atomare beredskab faktisk blev hævet under krigen i 1973. Det kunne have løbet løbsk.”

    Nej, egentlig ikke. Dette var 1973 da detente-politikken var ‘allerhedest,’ og supermagterne USA og Sovjet var under hele krisen (jom kipur krigen) trods alt i tæt kontakt med hinanden for at sikre, at det netop løb ud af kontrol.

    Det tætteteste vi kom på en total atom-krig (næst efter Cuba-krisen i 1962), var i 1983 under NATO’s Able Archer øvelse. Baggrunden var kort fortalt, at Reagan da han tiltrådte i 1981 havde droppet denne eftergivende detente-politik, og at den gammel-stalinistiske og totalt paranoide tidligere KGB-chef Andropov havde overtaget ledelsen af Sovjet i 1982. Andropov var helt overbevist om, at vesten pønsede på et overraskelsesangreb, og derfor havde han da han overtog magten beordret alle Sovjetiske efterretnings-agenter i vesten til, at indsamle materiale der bekræftede at NATO var ved at forbedrede et A-angreb på øst-blokken. Den paranoide Sovjetiske ledelse frygtede altså et overraskelsesangreb fra NATO, og i november 1983 under NATOs Able Archer-militærøvelser, blev den nervøse sovjetiske ledelse overbevist om, at et amerikansk atomangreb mod Sovjet – under dække af øvelserne – var undervejs. Derfor blev Sovjets atomstyrker alarmeret, kommandanterne gennemgik deres angrebsmissioner og atomvåben blev gjort parat til aktion.

    Briterne havde nogle år før i København rekrutteret en Sovjetisk ‘diplomat’, Oleg Gordijevskij, som i virkeligheden var en højtstående KGB-officer. Han kunne fortælle Briterne om hvad den Sovjetiske ledelse gik og ‘puslede’ med. Briterne gav omgående oplysningerne videre til Amerikanerne, og faktisk besluttede Reagans sikkerhedsrådgiver, McFarlane, omgående at skære dratisk ned i denne ellers meget omfattende Able Archer øvelse. McFarlane gjorde det på egen hånd, da Reagan var på ferie i Californien, og først blev orienteret efterfølgende.

    Så de to gange det kom virkelig tæt på, at den kolde krig gik hen og blev varm, (i 1962 og 1983), havde det sådan set ikke noget med mellemøst-konflikten at gøre.

  • JensH

    Ups:

    “at det netop løb ud af kontrol.”

    skulle have været:

    “at det netop IKKE løb ud af kontrol.”

  • Var det ikke også i 1983, at en computerfejl hos russerne gav anledning til en fejlmelding om at USA havde sendt interkontinentale missiler afsted? Den vagthavende skønnede korrekt (!) at der var tale om en fejl, og gav ikke beskeden videre – og derfor sidder vi her i dag. Han fik en reprimande for denne procedurefejl, og lever i dag en yderst beskeden tilværelse som pensionist, til trods for at vi kan takke ham for at vi lever. Svjh var det Weekendavisen der for nogle år siden opsporede ham og lavede et interview.

  • JensH

    @LFPC

    Præcis. Og det var i 1983 Sovjet skød et Syd-Koreansk passagerfly ned, og dræbte næsten 300 mennesker, og det var i 1983 USA invadrede Greneda, NATO begyndte opstillingen af de 572 mellemdistance-raketter osv. osv. Det var faktisk et af de ‘hedeste’ år under den kolde krig. Jeg har en bog skrevet af en Dansk historiker ved navn Rasmus Dahlberg som ganske enkelt hedder ‘1983’. I denne bog gennemgår han begivenhederne det år kronologisk, og det kom virkelig tæt på, at den kolde krig gik hen og blev ‘breandvarm’.

    Senere har jeg læst artikler af denne Rasmus Dahlberg hvor han har beskæftiget sig med indvandring og multikultur, (jeg tror i det mindste det er den samme), og han er virkelig et naivt tågehorn når det kommer til det emne. Men det vidste jeg ikke da jeg først læste ‘1983’, som faktisk er ganske spændende skrevet.

  • @Thomas: hvor islam først går amok i større stil, er svært at vide, men Pakistan synes at være en god første kandidat. Og global bliver truslen allerede fra den dag, muslimske terrorister råder over kemisk-bakteriologiske våben. Så du Mishra forleden ? :

    Berlingske Tidende | 28.12.2008

    Debat: Den pakistanske terrorrede

    Takket være moderne teknologi kunne man opsnappe telefonsamtaler, som terroristerne førte hele vejen gennem terroraktionen, og ved hjælp af den overlevende terrorist lykkedes det indisk politi at afsløre, at det var den islamiske terrororganisation Lashkar-e-Toiba, som stod bag angrebet.

    Af MRUTYUANJAI MISHRA, europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering

    [….]

    Terrorangrebet i Mumbai var det værste, Indien har oplevet i nyere tid, og islamistiske terrorister med rødder i Pakistan og deres bagmænd havde skræmmende intentioner med angrebet. Planen gik ud på at beskylde indiske mujahediner og indiske muslimer for at stå bag terrorangrebet og dermed skabe indre splid i Indien. Men Indien er et pluralistisk og sekulært demokrati. Landets premierminister, Manmohan Singh, er sikh, og han kommer dermed fra en gruppe, som kun udgør ca. 3 pct. af befolkningen. Forsvarsministeren, A.K. Antony, er katolik og tilhører således også en minoritetsgruppe i Indien, og den øverste politichef i Mumbai, Hassan Gafoor, er muslim.

    For den kendte indiske forfatter Salman Rushdie, som er født og opvokset i Mumbai, var chokket over terrorangrebet så stort, at han i et langt interview med indiske journalister fortalte, at han i flere dage var fuldstændig lamslået og ikke kunne sige et ord. Han har dog nu brudt sin tavshed og har til Sydasiatisk Journalistforbund udtalt: »Hovedkvarteret for al-Qaeda, hovedkvarteret for Taleban, hovedkvarteret for Lashkar-e-Toiba, hovedkvarteret for Jaish-e-Mohammad, verdens terroristcenter er Pakistan (…) Alle verdensterrorismens veje fører til Pakistan.« Og på sin nylige rejse til Indien og Pakistan sagde den britiske premierminister, Gordon Brown, at tre fjerdedele af alle terrorplaner kan spores tilbage til al-Qaeda i Pakistan.

    Salman Rushdie stiller et meget relevant spørgsmål med direkte adresse til venstreorienterede akademikere: »Spørg dig selv, at hvis Kashmir-spørgsmålet blev løst i morgen, hvis Israel og Palæstina nåede frem til en varig fred, tror vi så, at al-Qaeda ville nedlægge våbnene? Tror vi, at Lashkar-e-Toiba og Jaish-e-Mohammad ville lægge deres geværer og smede dem om til plovskær og sige: »Vi vil nu være bønder, for vort arbejde er gjort.«

    […]

    Viljen til at bekæmpe islamiske terrorgrupper er tilsyneladende ikke særlig stor blandt venstreorienterede partier eller akademikere. Det kan undre, at der omgående protesteres, når der er tale om stramninger i udlændinge- eller terrorlovgivningen, mens der næsten er larmende tavshed, når liberale muslimer og andre uskyldige mennesker bliver dræbt i terrorangreb. De borgerlige partier synes noget mere resolutte, når det handler om at bekæmpe terrorisme.

  • Der var 4 kritiske situationer ud over Cubakrisen:

    Lidt om dem her

  • Erik B.

    Nogen kilder på denne historie?

  • du mener :

    Jyllands-Posten | 18.11.2001 | Indblik
    Flygtninge: Lille Danmark

  • Steen: “hvor islam først går amok i større stil, er svært at vide, men Pakistan synes at være en god første kandidat. Og global bliver truslen allerede fra den dag, muslimske terrorister råder over kemisk-bakteriologiske våben. Så du Mishra forleden ? :”

    Nej, overså den så tak for tippet. Men jeg vil tilføje Indonesien til listen, såvel som et kludetæppe af afrikanske lande. Der er mange lande hvor radikaliseringen er fremskreden.

    Terroristerne har allerede kemiske våben samt primitive biologiske og atomære, Bin Laden udviklede og købte dem allerede før 9/11 i Aghanistan, manualer til simple kemiske våben eksisterer allerede.
    Det kan diskuteres om de har effektive ABC våben, men primitive har de, som dog kun kan udrette begrænset skade afhængigt af vejr og vind. Disse våben er ikke svære at lave.
    Her er en liste over deres forsøg på at anskaffe WMD, ikke nødvendigvis bund i alle efterretninger.

    Når de ikke er blevet brugt endnu, så skyldes det blandt andet, at de i første omgang har dem som livsforsikring, som tilfangetagne Al Qaida Medlemmer har vidnet, vil de kun blive brugt, hvis Al qaida trues med fuldstændig udslettelse.

    At Al – Qaida selv er stækket, og de baser og faciliteter de havde i Aghanistan har de svært ved at få opført andre steder, men de har angiveligt forsøgt i Pakistan, for nylig, at bygge et nyt, eller større arsenal.

    Som Artiklen linket for oven også siger, forsøger Al – Qaida at få vestlige islamister til at udføre et større koordineret angreb på vesten.
    De har ikke interesse i småangreb, Som gør sædet varmt for dem, uden at skade vesten alt for meget. Osama Bin Laden har altid stræbt efter et lammende angreb på USA og Vesten. Angrebet skal helst overgå 9/11 som minimum. Jeg tror de i første omgang fandt USAs reaktion på 9/11 mere omfattende, end de havde regnet med. Men omvendt har de udviklet strategier, som har gjort USA demonstration af sin evne til at kæmpe i multiteater konflikter mindre imponerende.

    Individuelle, løse fraktioner kan og vil naturligvis forsøge mindre angreb, men Osama og kernen i Al Qaida har som mål at ramme hårdt.

    En yderligere årsag kan være, at Al Qaida først vil gøre det sværere, at slå tilbage for vesten, ved at sprede og decentralisere sin aktivitet ud over så mange lande som muligt.

    Så er der den taktiske dimension, et sådant angreb skal sættes ind det rigtige øjeblik, når vesten kan både lide stor skade og folkestemningen er rigtig, deres rekruteringsmateriale landt radikale er modent.

    Mit bud er de venter mindst et årti, venter på demografien og at salafismen er mere udbredt.

    Men en konflikt med israel mod Hamas, eller Arabiske stater. En krig mod Kina som naturligvis vil svække os (Og det er en mulighed så længe Kina ikke opgiver en militær overtagelse af Taiwan). Hvis recessionen tvinger os godt i knæ.
    Alt det kan fremskynde deres opportune øjeblik.

    I øvrigt, OFT, se Oberstløjtnant, Kim Kristensen, fortælle om Afghanistan i TV2 NEWS.