Selv uden et folketingsvalg, uden længere udenlandsrejser, bortset fra en fotoekskursion til Malmø og mindre fodrejser på Sjælland, og kun med en mini – Muhammedkrise, blev 2008 begivenhedsrigt. Først og fremmest blev vi to i stedet for en, et virkeligt fremskridt som indebærer yderligere muligheder i fremtiden. Vi kan følge sporene fra årets kardinalpunkter i foto og video bunken.
I februar kom vi til at spille en ufrivillig rolle. Da samtlige store dagblade i Danmark genpublicerede Muhammedtegningerne i solidaritet med Kurt Westergaard, gik bla. Hitzb ut Tahrir på gaden. Med i demonstrationen gik talsmanden for islamisk trossamfund, Kasam Ahmad, der en uge forinden havde afsværget enhver forbindelse med HUT. Vi opdagede ham på Sankt Hans Torv, fotograferede ham, bloggede billedet og sendte det til 180 grader. To dage senere opdagede Jyllands Posten, at de også havde ham fotograferet hvor han ikke burde være, og en uge efter var han historie som talsmand. Vi beklager faktisk dybt tabet af Ahmad, der tit var i TV og true med det ene eller det andet, og aldrig satte en fod rigtigt. Vi skal ikke gentage vores indgriben i virkeligheden.
Også i februar besøgte Michael Ledeen København, for at tale med irakiske parlamentarikere. Det blev til fotos ved et interview som Torben Hansen og Lars Hedegaard havde.
Den 19. februar fremlagde Kim Møller sin bog i Trykkefrihedsselskabet. Det var ved den lejlighed jeg fra nogle af de tilstedeværende fik den varige mistanke, at man går syv år på universitet, for at lære at sige kontekst i stedet for sammenhæng og for at kunne tale sort, når det behøves.
Den 10. marts foredrog Ibn Warraq på Vartorv, på et – kan man trygt sige, med salig Hartling i erindring – højt intellektuelt niveau og helt uden at tale sort. Bagefter var der middag med mange notabiliteter, blandt andet den endu mere hemmelige Fjordman fra Norge, hvis navn jeg skyndte mig at glemme allerede første gang jeg mødte ham.Document. no var i København, og havde den elskværdige professor Skirbekk med, en af de intellektuelle Norge burde skønne virkelig på.
Den 16. marts fremlagde Kai Sørlander sin seneste bog “Et forsvar for Rationaliteten” ved et foredrag i Helsingør Domkirke. Også klar tale, selvom Peter Kemp ikke synes det.
Den 22. maj fik Kurt Westergaard Sappho prisen ved et arrangement i Forfatterforeningen. Høj og lav var mødt frem for at vise solidaritet. Det var inden Karen Thisted og andre “var dødtrætte af ham”, og antydede at han mere eller mindre selv var skyld i, at have måttet flytte bopæl ni gange.
1. juni besøgte Geert Wilders København og talte på Christiansborg og holdt en fyrre minutter lang, afbalanceret og klar tale. Kun DF politikere turde møde op, ingen borgerlige politikere. De har åbenbart så travlt, at de må forlade sig på underinformerede spindoktores råd : “Han er kontroversiel, hold jer fra ham. I får snavs på jer. ” Ejvind Vesselbo gjorde sig særlig idiotisk bemærket.
3. juni filmede vi Kvinder for Friheds temadag på Christiansborg
5. juni var der et glimrende grundlovsmøde på Nationalmuseet: Kasper Støvring og Henrik Dahl, akademikere der kan tale konkret, en RUC professor Warming, der talte det sædvanlige Mandarin-sprog og Hans Hauge, der er en særlig blanding: han er langt mere entertainer end mandarinerne. Hauge er til fals for en fyrig formulering, men der har vi ikke noget at lade nogen høre selv.
Den 19. juni var Daniel Pipes på et lynvisit i Forfatterforeningen og holdt det kun alt for aktuelle foredrag “The threat towards Israel”.
I sommerferien i juni besøgte Diana West og Paul Belien København på hendes Europa-rundrejse. De interviewede bla. vagthavende DFér, Morten Messerschmidt.
Midt i juli tog vi vores sædvanlige morgentur for at dyrke den københavnske højsommer. “Det Nordiske Lys IV“.
Den 21. september deltog Lars Vilks i et seminar på Borpus Højskole sammen med bla. Tina Magaard, Jens Martin Eriksen og Frederik Stjernfeldt. Selvom Eriksens indlæg var interessant, tilbagestod det indtryk at det, der ligger danske intellektuelle mest på sinde, er at udgrænse sig fra alt hvad der kan mistænkes for at have sammenfald med Dansk Folkeparti. I den henseende er Vilks ingen typisk intellektuel, han er fløjtende ligeglad med hvad andre tænker om ham, og han virkede da også noget malplaceret i forsamlingen af sidesteppende æggehoveder. Jeg fik hilst på Jon Eirik og Sara Amzeh Rasmussen fra Norge. Hun er også alt det, hun ikke må være og temmelig ligeglad.
Den 25. september holdt Morten Uhrskov et foredrag i Forfatterforeningen i anledning af udgivelsen af sin nye bog “Et delt Folk”, et jættearbejde og en dokumentation fremtidens historikere kommer til at få god brug for.
Den 21. november var Bruce Bawer og Henryk Broder i Forfatterforeningen i en livligt og veloplagt debat om europæisk antiamerikanisme og i anledningen af Bawers bog på dansk “Sov sødt, Europa”. I forsamlingen var blandt andet Paul Belien igen samt forfatteren fra Gates of Vienna, El Inglés, som tilbragte et par dage hos os.
Den 28. november interviewede Sveriges Radio Lars Hedegaard i anledningen af hans og Kurt Westergaard bog og opstandelsen om hans fyring fra Berlingske. De bragte 70 sekunder. Vi bragte 26 minutter og transskription.
Det var i ultra korthed året 2008. Man ville være et utaknemmeligt skarn, hvis man kedede sig som blogger i København, og det er vi bestemt ikke. Men “Vi holder af hverdagen”, som Dan Turell skrev, og dem er der jo flest af. To mand kan ikke udgive en selvskreven fritidsavis, det siger sig selv. Derfor er hverdagen på bloggen da også blot aftryk af, hvad vi alligevel har læst, og ikke mener læserne umiddelbart vil få at se andre steder. Alligevel kan man godt af og til synes, at man burde læse lidt mere og skrive lidt mindre, når man nu tillader sig at mene noget. Til gengæld har vi den luksus, at der er meget vi ikke behøver mene noget om. Global warming, omskæring af smådrenge, og andre uoverskuelige emner, vi ikke har forstand på. Til gengæld er vi glade for, vi endelig fik tilsluttet kommentarfunktionen. Som tidligere skrevet er der folk derude, der mere end kan fylde vores huller ud.
Politiske kandestøbere gætter i disse dage på, hvad der vil ske i 2009. Vi forsøger at holde os til at beskrive hvad der er sket, ikke at fremtidsfabler nødvendigvis er kedelige, tænk på El Inglés, “The Danish Civil War”. Godt nytår fra Snaphanen til alle læsere, kommentatorer, skribenter og tippere !
Tænkte at følgende ville interesse denne dansk/svenske blog. På moment.dk, job-id: 77611, forventninger til ansøgeren
– har gode engelskkundskaber, da du også ringer til kunder i Norge, Sverige og Finland
Det er sgu’ da sørgeligt, at de ikke søger gode svensk og norsk-kundskaber. Der må da være nogen ansøgere der kan.
Godt Nytår, og tak for en god blog.
Lad os nyde ytringsfriheden, mens vi endnu har den.
tak, det er i Falun, såvidt jeg husker. Virkeligt et foto.
http://plancksconstant.org/blog1/image/sub4/binladenfamily.jpg
Godt nytår! Tak for det enorme (hobby)arbejde, som udføres på denne fremragende blog. Blogge som denne, bl.a. Uriasposten.net, udfylder nogle af de enorme huller, som MainStreamMedierne efterlader pga. disse mediers totale mangel på rapportering om problemområderne mht. udlændinge og indvandringen. De kendsgerninger og informationer, der dokumenteres på denne og øvrige blogge virker som et blodtrykssænkende middel på mig og som en ventil for min undren over den (mangel på/ensidige) rapportering, jeg igennem nu foreløbig over otte (8) års sygdom næsten har været tvangsindlagt til at iagttage hos MSM. Forsøgte selv at dokumentere vha. URL-internetadresser informationer mht. udlændinge/indvandrerkriminalitet mm. Det var… Read more »
Godt Nytår, og tak for det store arbejde.
Godt Nytår!
Pas på Jer selv.
Peter
Godt Nytår – og tak for indsatsen i det år, som nu er gået!
Emeritus.
Året har været rigt på oplevelser både for Snaphanen og mange af os andre, men vi er stadig i de første af kulturkampens stadier og modsat Sven Ove Gade, der igen har en læseværdig klumme i dagens Jyllandsposten, mener jeg ikke, at finanskrisen blot er et overgangsfænomen. Desværre tror jeg, at vi må forberede os på, at fremtiden kommer til at kræve meget mere af os og under langt mindre favorable forhold, hvor det gælder om at vælge både venner og fjender med omhu. Det mærkes allerede ud i forretningslivets ydmyge udkanter og har længe været en realitet i centrum.… Read more »
Hjerteligst i lige måde GODT NYTÅR og bliv ved!
HelgeD-H tager hatten af for Blogmasterne for at drive denne side. -Det er også et stort arbejde i gør. Og i har nået meget. Yderligere kommentarer hertil kan jeg skrive i en særskilt e-mail. På sidste dag af 2008 kan gøres status over året der gik: HelgeD-H kom til med sin første kommentar på Snaphanen d. 21. september, og det var den aften DF og regeringen måtte lave en ny udlændingeaftale, ovenpå EU-underkendelsen af Danmarks udlændingelovgivning fra 2002 til 2008. -Bestemt ikke rart for DF, og også et dilemma for DF. Og også til stor sorg for andre end mig!… Read more »
Godt nytår og tak.
Kan kun sige at det er en fornøjelse at læse din blog, i gør et Jætte arbejde, og det skal i have meget stor tak for, samt at i har vidioer, fra jer selv, en af jer (jeg gætter på sten) er kvik til at dokumentere en tid hvor vi er under angreb, aldrig har det været vigtiger at holde et spegl op for samfundet, vel ikke været vigtiger siden W2.
Rigtig godt Nytår til jer og alle der bevægere sig herinde.
Det er et prisværdigt arbejde, som snaphanerne har udført i 2008. Det sætter jeg stor pris på. Fortsæt endelig den gode stil og godt nytår til jer. 🙂 Måske nogen kan hjælpe mig? I dag har jeg forgæves forsøgt at få af- eller bekræftet, at det var fagforbundet 3F som var medarrangør af den anti-israelske demonstration foran den israelske ambassade forleden. Jeg kan ikke få noget svar hverken hos fælles fagforbund 3F eller hos Berlingske.dk, da de medarbejdere der ville kunne svare ikke er til stede. Har nogen mon et bud på, hvem 3F kan være, hvis det ikke skulle… Read more »