Det har været et par sorte døgn for Europas jøder. Ikke kun for de to ofre for Sudden Jihad Syndrome i Odense, hvor en palestinenser fra Libanon er fængslet. (Historien virker noget nedspillet i danske medier, men er stor i udlandet, bortset fra i diskrete Sydsvenskan, självfallet.) I Charleroi i Belgien har der været angreb på en synagoge, i Antwerpen måtte politi beskytte det jødiske kvarter, og i Bryssel og Antwerpen har der været angreb på jødiske butikker.- Det er en nærliggende tanke, at konflikterne i Europa vil blive værre for hver gang, de flammer op i Mellemøsten. Vandalisme antisémite à Bruxelles et à Anvers. Anti-Jewish vandalism in Paris linked to Gaza – Oveni dette: Jewish-French philosopher Bernard Henri-Levy was listed by a Belgium-based Islamist group as a target for assassination alongside other leading Jewish personalities in Europe.
Alt dette oveni de antiisraelske og antisemitiske demonstrationer overalt i Europa, Paris, London, København, Bryssel, Malmø, Stockholm, Oslo osv. Europa har hentet Mellemøstens heksekedel hertil, så enkelt er det. Jøder i Europa er stærkt undertallige overfor islam, og bør være bekymrede da potentialet for vold er meget større, end det vi har set hidtil. Konflikten er her også når der er “ro” i Mellemøsten, hvad overfald og mord på franske jøder minder os om. At nogle europæiske jøder selv har medvirket til denne udvikling, gør ikke sagen meget bedre. Ingen nævnt, ingen glemt, de ved sikkert selv hvem de er. Det var Baronen på GoV, der introducerede mig for begrebet “the suicide jews”. Jo længere fra Israel man kommer, desto flere er de selvsagt, i New York kan man fodre….lam med dem. Men vi har da enkelte i Danmark lidt endnu.
Hamas-våbenlager i moské
The Israel Air Force launches a precision strike against weapons hidden in a Gaza mosque on 31 Dec 2008. Secondary explosions caused by the ignition of the weapons cache prove the cynical use of a place of worship as a military site. Hamas uses its citizens as human shields and exploits religion in its brutal campaign against innocent civilians. Fra den israelske hærs egen You Tube kanal.
Antisemitismens ulidelige lethed
Andre med mere forstand på disse ting må udrede de historiske tråde, men min umiddelbare fornemmelse er at den antisemitisme der skinner igennem i hadet til Israel er mere luftig og uden fundering i velkendte stereotype om jøder, end det har været kendt tidligere. Det virker i det mindste som om der er en ‘light’ antisemitisme der hverken tager udgangspunkt i nazistisk tankegods eller i venstrefløjens ‘antizionisme’. Det er, så vidt jeg kan se, først og fremmest noget med opfattelsen af en modsætning mellem en ‘ond’ vestlig nation og så tidens hotteste offerkæledæggegruppe. Læg dertil det bizarre fænomen at venstrefløjen nok kender historien om jødeforfølgelserne og konsekvenserne af dem, men at de kun bruges som apologi for nævnte offerkæledæggegruppe (den gruppe fra hvilken antijødiske overgreb udgår i dag), ikke som forsvar for ….. jøder, endsige israelere. Jeg vover mig kun nødtvungent og yderst kortvarigt ned i den slamkiste som læserkommentarerne på avisernes hjemmesider for det meste udgør, men her finder man gerne denne ‘antisemitisme light’, hvis konsekvenser selvfølgelig er alt andet end light (LFPC).
Det er sgu da soleklart at et par israelere der ret pågående kontakter forbipasserende for at de skal kunne demonstrere sine sikkert israelske produkter må være i fare i denne tid. Sæt jer dog ind i en yngre palæstinensers situation før I hælder gyllen ud. Husk at uanset propagandaen så er det palæstinenserne der især lider og dør og er man opfyldt af vrede og sorg kan den slags ske. Jeg forsvarer det ikke. At skyde på nogen i et center er helt uacceptabelt, men hvis det kan hjælpe på større opbakning til Boycott Israel aktionen er det en god sidegevinst for mig.
Sikke en forvrøvlet debat. Der er da ikke noget galt i at være antisemit. Det kan man da kun blive, når israelerne angriber palæstinenserne. Det er da meget værre at være (pro)semit.
Israelere skudt i Rosengårdcentret
Drottningens tal viktigare än sex för danskarna
Kun få timer inde i det nye år, leverer Expressen en af de besynderligste overskrifter, selv for habituelle antimonarkister som svenske journalister. At nogen gider spilde deres tid på at yde modstand mod noget så ubetydeligt som en konstitutionelt monarki, er en gåde der må have sin forklaring i en ganske pubertær sindstilstand.
Man of the Year: Geert Wilders
It’s a safe bet that Geert Wilders won’t be Time magazine’s Man of the Year any time soon. If anything, the unusually coiffed Dutch MP is a favorite hate figure of the Western media, which has spent years vilifying him as a “reactionary,” a “particularly dangerous type of demagogue,” a “racist” and an “Islamophobe.” Wilders would almost certainly plead guilty to the last charge, and with ample reason. His tireless campaign to sound the alarm about the growing threat of Islamic radicalism in the West has turned him into a target of Islamic jihadists and the object of untold assassination plots. A 2006 death threat, one of hundreds he’s received, declared that his “infidel blood will flow freely on cursed Dutch streets.” Al-Qaeda has specifically singled him out for slaughter. By FrontPage Magazine
