Anonym Vollsmosebo: “Han er en af de første i Danmark, der har vist en rigtig stor, stor, kæmpekæmpekæmpe – jamen, I skulle se igår, en stor fest vi lavede på grund af det. Jeg håber virkelig, vi allesammen  støtter ham.”

Selvom vi ikke er en nyhedsportal, følger vi  skudsagen fra  Odense i løbet af aftenen. Én af de beskudte  israelere fortalte i TV Avisen 18:30 at de to havde  været udsat for  chikanerier gennem længere tid, men ikke reageret på dem.  En venlig fynbo har allerede lovet at følge retssagen for os til den tid, hvis det bliver  muligt. Interessen i udlandet er selvsagt stor.¨.  Den ene israeler i TV 2 Nyhederne kl 19:

“They wanted to kill us. I don’t see any other  reason. We are the only Jews and  Israelis here. He shot me the  first time in the  leg, then the second  shot was pointed at me, but my friend  threw a chair  at him, that’s how  he  got  his own shot in the hand, and  he  kept on shooting all over.”

[Episoden er kulminationen på flere måneders chikanerier fra en gruppe unge  palæstinensere, siger den israelske ejer af  den stand, hvor de to mænd  arbejdede. Blandt andet er den israeler , der blev skudt i armen, blevet truet på livet:]

“He says: “You took my country,  I will take  your life”. And he just went  out. A bunch of people came  shouting at us, yelling at us, cursing  us, saying things  in Arabic like: “Fuck Israel, kill the Jews.”

[Broderen afviser at der ligger et politisk motiv bag]

“It’s all lies. They know it. Everybody knows it. Everyone with a common sense can understand that in the last few days during the thing in Gaza, if its not political, then what is it?”

Krisen i Mellemøsten forplantede sig til retten i Svendborg, da 27-årig dansk-palæstinenser blev sigtet for at have forsøgt at dræbe to israelere i Rosengårdcenteret.  Han kom i løstsiddende, sort skjorte, jeans og grå gummisko. Han var rolig, spinkel af bygning, men ikke desto mindre mandsopdækket af otte betjente. I retten sagde manden stort set ikke en lyd, men via sin forsvarer nægtede han sig skyldig i forsøg på manddrab.

– Vi ved, hvad ofrene var, og vi kan se, hvor den sigtede kommer fra. Så af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter, navnlig Israel, begærer vi dørene lukket, lød det blandt andet fra Hjeds. Dét faldt ikke i god jord hos den sigtedes lillebror, som gerne ville udtale sig, men ikke have sit navn i avisen.

– Det har ikke noget med Israel at gøre. De (israelerne og lillebroderen, red.) har været oppe at skændes – jeg ved ikke om hvad, men nej – det har ikke noget med Israel at gøre. – Vi er født i Libanon, men vi har jo været her i Danmark, siden han var fem og jeg tre år. Jeg forstår ikke, hvad de snakker om, lød det fra broderen, der fik opbakning af vennen W.

Politisk motiv bag overfald på israelere,  Drabsforsøg i Odense med politiske undertoner , Israelsk skudoffer: Det var drabsforsøg,  *Sudden Jihad Syndrome,  Knap 8400 udlændinge er udvist siden 2002 Overrabiner Bent Lexner  opfordrer i TV  imamerne til at gøre deres indflydelse gældende. I Islamisk Trossamfund tog de ikke emnet op i fredagsbønnen, men nøjedes med at bede for Gaza. Der er  7000 jøder i Danmark og 13.000 palestinensere. Den svenske dækning af attentatet, er absolut minimalistisk, for ikke at sige  idylliserende, men jeg ser de har deres at tænke på:

Judiska församlingens lokaler i Helsingborg rökfylldes på fredagskvällen när det började brinna utanför lokalen. Inga personer fanns inne i lokalen, och ingen person skadades. Enligt Sofie Österheim, informatör vid Skånepolisen misstänker polisen att branden var anlagd, och har därför gjort en anmälan om mordbrand. Det var vid 20.30-tiden som något fattade eld utanför byggnaden. Det handlade inte om någon större brand men en trätrappa fick skador. Elden kunde släckas innan den hann sprida sig till själva byggnaden, men rök trängde in i lokalen.Anlagd brand vid Judiska församlingen

Multikulturens milde gaver: Sudden jihad syndrome – rituelle fodbade – provokerende flypassagerer

Det kunne på nuværende tidspunkt se ud til at det første fænomen er kommet til Danmark med skudsagen fra Odense: En pludselig voldshandling, måske ikke nøje planlagt, måske ikke begået af en person der har været i politiets søgelys førhen, men rettet imod personer eller institutioner der legemliggør islams fjendebilleder. Mumbai-massakren var ikke i denne kategori, men det er værd at bemærke sig den dyriske vildskab som jihadisterne udviste over for deres jødiske gidsler. De havde næppe begået noget lignende tidligere, men den voldsomme sadisme røbede et opsparet had netop i forhold til denne gruppe. Formentlig er det en kombination af manglende affektkontrol (i en kultur der netop ikke værdsætter dette!) i samspil med spontant opståede situationer (her israelere i kød og blod) der udløser ‘sudden jihad syndrome’.

Vi har, mig bekendt, endnu til gode at se krav om installering af rituelle fodbade, betalt af kuffar, på offentlige toiletter eller i institutioner. Sådanne sager er velkendte i bl. a. USA. Her har der også været adskillige sager med grupper af flypassagerer der har opført sig mistænkeligt eller provokerende, har udløst en reaktion, hvorefter de har skabt en sag i medierne. Fælles for disse passagerer har været ….. tja, gæt engang. Det kunne se ud til at der er kommet endnu en af disse sager, som vi vist også har til ‘gode’. Spørgsmålet er om de også vil indfinde sig her, eller om de hænger sammen med de amerikanske traditioner for civile søgsmål med krav om kæmpeerstatninger? (LFPC).

En muslimsk familie på vej på ferie i Florida er blevet smidt af et passager­fly fra AirTran Airways i Washington. […] Det skete efter, at passagerer om bord på flyet overhørte otte familiemedlem­mer diskutere, hvilket sæde, der var det sikreste i flyet. FBI-agenter tjekkede efterfølgende familiemedlem­merne og afviste, at der skulle være noget galt – men flyselskabet nægtede alligevel at give familien sæder på et andet fly. […]

Atif Irfan føler sig misforstået af de andre passagerer. “Mens vi gik ned gennem flyet for at finde vores siddepladser, snakkede vi om, hvilket sæde, der var det mest sikre. Vi diskuterede, om det var mest sikkert at sidde ved vingen, ved motoren, bagerst eller forrest. Men det var det – vi snakkede ikke om noget, der kunne give anledning til mistanke,” siger Atif, der rejste sammen med sin bror, deres koner og tre børn. […] Familien overvejer nu at kræve erstatning af flyselskabet. USA: Muslimsk familie smidt af fly

Sosse indhentet af virkeligheden

Bedre sent end aldrig, men man må selvfølgelig tage ad notam at denne indlysende erkendelse først oprinder når rådmanden selv kommer betænkeligt tæt på (LFPC).

[…] Peter Rahbæk Juhl [rådmand, S] trak sig tilsyneladende, fordi der opstod tumult og klammeri imellem politi og demonstranter på vejbanen imellem rådhuset og domkirken.

– Jeg ville gerne have fremsagt et budskab om fred, men for at tale om fred skal man starte med sig selv. Og når man ikke kan se, om det er en demonstration eller et slagsmål, så vil jeg ikke gå på talerstolen, siger han.

Han kan godt forstå, at de fleste har følelserne ude på tøjet, men mener, at det er ved at udvikle sig til en ensidig hetz mod Israel. Han er nu taget hjem igen. […] Rådmand trak sig på grund af ballade

»Fordomme«

Professor Scruton blinked pensively behind his spectacles. Then, in that slightly diffident way he has, he replied:  “The role of a conservative thinker is to reassure the people that their prejudices are true.”

If there is a neater answer than that, I have yet to hear it. People are more sensible than their politicians

Robert Spencer: Outraged in Gaza

After enduring hundreds of rocket attacks from Gaza, Israel has struck back, and some of the international reactions have been surprising. The usual suspects lined up with condemnations of Israel, with Egypt, Iran, and the Muslim Brotherhood among the first in line.  […]

But most striking of all, and most disquieting, has been the reaction from that bastion of Islamic purity known as London, England. Rioters have battled police, besieging the Israeli embassy and trying to get into the embassy compound, throwing smoke bombs and sticks at the police officers guarding the embassy. Has the city that Melanie Phillips indelibly dubbed “Londonistan” become part of the global Islamic umma? No — at least not yet. But unless the befuddled West regains a sense of its own identity and purpose, it was a harbinger of things to come.  HUman Events