12
jan
Seneste opdatering: 13/1-09 kl. 0339
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det kunne egentlig godt være en scene fra en zombiefilm i dogmestil à la Diary of the Dead, for man ser ikke så meget til den overvældende horde af væsener der sender de britiske betjente på vild flugt og til evig ydmygelse på YouTube. Men det er hverken u-døde lig med hang til frisk hjernemasse, eller sjælløse body snatchers-kopier af mennesker, men levende mennesker der bare elsker døden som vi elsker Pepsi Cola. London anno 2009. Hvordan ser Europa ud i 2019, 2029 …. , hvornår indtræffer vendepunktet så pendulet svinger tilbage til det fredelige og harmoniske samfund vi tog for givet indtil for få år siden? (LFPC)

Update: En kommentarskriver der var til stede her skriver på Jihad Watch at hvad vi ser er politiet ‘eskortere’ horden til den israelske ambassade:

Thanks for posting this. I recognize this footage as I was in this crowd. The police are backing up because they are ‘escorting’ this crowd from Trafalgar Square to the Israeli Embassy. Just remember – these are the same people who complained of police ‘brutality’ because shortly after this clip ends the riot police were called in and pushed part of the crowd back.
Oh and by the way, while the crowd was stopped at Hyde Park police walked up and down the crowd with loudspeakers asking them to “stay calm” that they were securing a route to “escort them to the embassy.”
It’s interesting how the police went out of their way to accomodate these thugs, only to be shown by the events outside the embassy this Saturday that clearly, appeasement does not work.
Posted by: J [TypeKey Profile Page] at January 12, 2009 1:07 PM

Noteret

Prisoners convert to Islam for gang protection

“Enough with pro-Hamas marches now, Milan is not a province of Gaza “

Religion som førtidspension

og “Mange indvandrere er tabt. Ulighederne er ved at knække samfundet i to.” LO’s Ugebrev A 4:

Religion er blevet en undskyldning for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet. Ingen rettigheder uden pligter, lyder mantraet i det danske samfund nu. Men i mange år underviste man nærmest indvandrere i at trække flest muligt penge ud af statskassen. Det fejltrin er sammen med genopfindelsen af en snæversynet og fordømmende form for islam med til at holde indvandrere væk fra arbejde og engagement i det danske samfund. Det mener integrationskonsulent Esma Birdi, der selv har tyrkiske rødder.
Hun uddannede sig til tolk og oplevede ofte i mødet mellem danskere og indvandrere en fuldstændig mangel på fælles referenceramme og forståelse for, hvad den danske samfundsmodel går ud på.
»Jeg har oplevet folk, der stillede på kommunen og nærmest sagde ”værsgo, her er min mand, han er lige kommet herop og vil gerne hjælpes resten af livet”. Den negative holdning til de nye krav om uddannelse og arbejde er nedarvet blandt de indvandrere, der blev hardcore bistandsmodtagere, og hvis børn og børnebørn aldrig har oplevet deres forældre tage del i samfundet eller livet uden for lejligheden. Den gruppe indvandrere lever i et parallelsamfund, hvor man i øjeblikket er ved at genopfinde religionen som endnu en forklaring på, at man ikke skal have et job eller tage del i samfundet.«
LO: Ugebrevet A 4-  12. januar 2009 /nr. 1

se ved samme lejlighed, millarder af kroner  senere:

Mange indvandrere er tabt. Ulighederne er ved at knække samfundet i to

Den største og mest problematiske ulighed i det danske samfund er mellem danskere og indvandrere. Det mener befolkningen ifølge en undersøgelse, hvor ulighederne i det danske samfund for første gang rangordnes. Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Kommentar til artiklen Uligheden mellem danskere og indvandrere slår alt 

 I denne artikel gennemgås en undersøgelse af danskernes opfattelse af de mest presserende uligheder. Jeg var interesseret i feltet indvandrere. Men artiklen er ret vagt formuleret på det område, og det  kan kun skyldes den tvetydige formulering i selve undersøgelsens spørgsmål. Det er tilsyneladende et forskningsideal, når det gælder undersøgelser om forholdet mellem indvandrere og danskere. Formuleringen af spørgsmålene skal være åbenbart være sådan at den der nærer modvilje eller irriteres over indvandrere kan tælle med som  positivt indstillet. Svar to personer. Her drejer det sig om en bedømt ulighed er et stort eller lille problem. Når man ser et problem, kan man være bekymret på egne vegne eller bekymret for andre.

Universelt er der to målestokke som både grupper og individer bruger til at vurdere hinanden med. Første målestok er varme : er det en ven eller en fjende, altså truer de mine værdier eller støtter dem ? Og den anden målestok er kompetence: kan han yde os noget, eller kommer deres slags til at koste mig ? 

Når danskerne vurderer uligheden mellem danske og indvandrere som høj og problematisk, er det så den værdimæssige ulighed (vi har ikke samme mening om godt og skidt) de ser ? Og er de i så fald bekymrede på egne vegne eller måske for at indvandrernes børn kun i ringe grad bliver integreret og på den måde forbliver ulige med resten af samfundet ? Eller drejer erkendelsen af problemet sig om ulige udgifter, når fx mange indvandrerfamilier uden forsørgelsesmæssige ressourcer  samtidig vælger at få et stort antal børn ?  Eller måske har de lige læst sygdomstatikkkerne og husker resultatet af intelligensprøverne ved sessionen, og må erkende at den manglende lighed er et voldsomt socialt problem, der vokser med årene? Utilstrækkelige undersøgelser skaber flere spørgsmål. Kirsten Damgaard , kulturpsykolog cand.pæd.psych.

“Jag känner mig trygg på ett enda ställe i Sverige och det är på landsbygden”

Interview med Marcus. Om han taler sandt eller ej, det ved han kun selv:

Om det är någon kategori svenskar som fått betala ett högt pris för politikernas ideologiska villfarelser så är det ungdomarna. Allt våld och otrygghet politikerna fört in i landet har ökat självmordsfrekvensen, drogmissbruket, pillerknaprandet, gatuvåldet, självstympningen etc. Rakryggad har kommit i kontakt med en ung svensk kille som alltför många gånger blivit drabbad fysiskt av fulmedias och politikernas samhällsexperiment som de kallar för ”mångkultur”. I följande intervju får vi ta del av Marcus erfarenhet som utsatt ungdom i ett alltmer splittrat och våldsamt samhälle.Rakryggad blog

Yes, Israel Can Win in Gaza

DR 2 elite-seere på “Kanal Klog”  fik Kurt Strand og Anders Jerichow. Pick and choose:

Israel is significantly weakening Hamas – with Palestinian help.
By EDWARD N. LUTTWAK

It seems that most of the West’s news reporters and pundits agree with Islamists everywhere that an Israeli victory in Gaza is impossible. They decry Israel’s defensive attack on Hamas, prophesying an inevitable strengthening of Islamism among Palestinians and a dark future for the Jewish state.

How do our commentators come to this conclusion? They point, most frequently, to Israel’s war with Hezbollah in Lebanon in 2006, and echo Hezbollah’s claim that it won a great victory. Indeed, this narrative goes, in launching their rockets at Israel, Hamas leaders were imitating Hezbollah’s winning strategy.

In fact, Hezbollah was thoroughly shocked by the Israeli bombing campaign, and its supporters, who mostly live in southern Lebanon, are not likely to tolerate another wave of destruction caused by another Hezbollah attack. Even the inconclusive Israeli ground actions in Lebanon, which never involved more than six companies (roughly 600 men), resulted in the loss of some 400 Hezbollah fighters in direct face-to-face combat while Israel suffered only 30 casualties.

Of course, none of this prevented the Hezbollah chief Hassan Nasrallah from claiming that he had won a great victory for God. Had his victorious claims actually been true, Israel should have been deterred from attacking Hamas. And by his logic, Israel would have cowered in fear of thousands of more rockets from Hamas, and the even more powerful rockets that Hezbollah would launch in tandem. Nasrallah certainly encouraged Hamas to attack Israel in language that implied he would intervene if a war ensued — a credible promise had he really won a victory in 2006.

But as soon as the fighting started in Gaza, Nasrallah reversed the terms of his declarations — threatening Israel if it attacked Lebanon (which of course nobody in Israel would want to do). When three rockets were fired from inside Lebanon on Thursday, Hezbollah wasted no time assuring the Israelis that it had nothing to do with it, and that it did not even have that type of rocket in their inventory. This is a familiar trope of the Palestinian experience. There is always some extremist leader ready to instigate the Palestinians to fight, implicitly promising his valiant participation — until the fighting begins and the promises are forgotten in fear of Israeli retaliation.

Another familiar Palestinian experience is that the extremists can always prevail politically over the moderates, but in so doing they split Palestinian society. A key metric of this disunity is, in fact, the success of Israel’s current war against Hamas.

Consider: According to Gaza sources, until the ground fighting started some 25% of the 500 dead were innocent civilians. The Israelis claimed that 20% of the casualties from the aerial attack were civilians. Either way, this was an extremely accurate bombing campaign. (Even in the 1991 and 2003 U.S. air campaigns against Iraq, when most of the bombs were already precision-guided, gross targeting errors killed many civilians.)

A targeting accuracy of 75% — by the lowest estimate — cannot have been merely obtained by overhead photography from satellites or reconnaissance aircraft, because few Hamas objectives were classic “high-contrast” targets such as bunkers or headquarters. Most targets were small groups of people in nondescript civilian vehicles that blend in with traffic, or inside unremarkable buildings. Nor could telephone intercepts have yielded much intelligence, because all Palestinians know that the Israelis have long combined voice recognition with cellular-grid location in order to aim missiles very accurately at single vehicles in traffic, or even at individuals standing about with their cellphones switched off.

So how did Israel do it? The only possible explanation is that people in Gaza have been informing the Israelis exactly where Hamas fighters and leaders are hiding, and where weapons are stored. No doubt some informers are merely corrupt, paid agents earning a living. But others must choose to provide intelligence because they oppose Hamas, whose extremism inflicts poverty, suffering and now death on the civilian population for the sake of launching mostly ineffectual rockets into Israel. Hamas completely disregards the day-to-day welfare of all Gazans in order to pursue its millenarian vision of an Islamic Palestine.

Some in Gaza must also resent Iran’s role in instigating the barrage of rockets fired on Israel. And all must know that the longer-range rockets are supplied by Iran along with money for Hamas leaders, while ordinary Palestinians languish in poverty. Senior Hamas leader Nizar Rayan, killed on Jan. 1, was a poorly paid academic, yet he died with his four wives and 10 of his children in spacious quarters. He obviously had enough money to heed the Quranic injunction against marrying more wives than one can afford. That too must arouse bitter opposition among poor Palestinian civilians, inducing some to help Israel target Hamas. Perhaps these informers include Fatah members, further antagonized by persecution. Last week alone, some 50 were reportedly tortured by Hamas.

Hamas won the 2006 election because it was the only available alternative when a majority of voters were disgusted by Fatah’s blatant corruption. Since then, many nonfundamentalist Palestinians have been oppressed by the puritanical prohibitions imposed by Hamas, while all Gazans have been greatly impoverished.

There is no evidence that support for Fatah has therefore increased, or that its surviving leaders could still rally their followers. This reality sets an upper limit on what Israel can achieve by ground combat — it cannot change the regime.

What Israel can do is weaken Hamas further in its current ground operations by raiding targets that cannot be attacked from the air — typically because they are in the basements of crowded apartment buildings — and by engaging Hamas gunmen in direct combat. Simply reducing the combat strength of Hamas is crucial, as it was in 2006 against Hezbollah, because while many like to parade dressed in the robes of martyrs, when there is actual fighting enthusiasm rapidly wanes.

With few exceptions, Israeli ground forces are not advancing frontally but are instead mounting a multiplicity of raids. If their target intelligence remains as good as it was during the air attack, they will run out of targets in a matter of days. That is when a cease-fire with credible monitoring would be possible and desirable for both sides as the only alternative to renewed occupation.

Hamas will claim a win no matter what happens, but then so did Hezbollah in 2006. And yet, for the most part, Hezbollah remains immobile and the Israeli northern border with Lebanon remains quiet. If Israel can achieve the same with Hamas in Gaza, it would be a significant victory.

Mr. Luttwak, a senior adviser at the Center for Strategic and International Studies, is the author of “Strategy: The Logic of War and Peace” (Belknap, 2002).  Wall Street Journal

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pk

    Hvor ærgerligt at ingen danske havde nogen kendskab til det
    Esma Birdi fortæller om.
    Hvor kunne det danske samfund ha sparet mange penge.

  • Vivi Andersen

    Tjae, det er jeg nu ikke så sikker på.
    For vi har det med at skulle have problemerne helt oppe over ørerne FØR vi erkender vi har nogle.
    Men så tager vi såmænd også fat og forsøger så vidt det er muligt at få bragt forholdene på rette kurs.
    Det har vist noget at gøre med den mentalitet vi som danskere er udstyret med.
    Selvom jeg udmærket er klar over at mantraet i dag lyder, at alle mennesker er ens!

  • Robin_Shadowes

    Liknelsen med zombies är lysande! Gudskelov så blir man inte smittad om man blir biten av en muslim. Hoppas jag i alla fall. Hoppas jag inte börjar stapla omkring och skrika allahu akhbar om jag blir biten.

  • HelgeD-H

    Forfærdelig ydmygelse af London Police, at rabiate muslimske demonstranter
    i kraft af deres massive antal og voldsparathed driver London Police på flugt.
    YouTube har fjernet videoen fra sin hjemmeside, dvs. den er blevet flaget, og man skal melde sig ind i YouTube for at se den. Alligevel har 14.254 nået at se den.
    Kære Snaphane (LFPC) gem venligst videoen på serverens harddisc.

    Det kan også blive officiel realitet i Danmark under demonstrationer, når indvandrerbandernes lillebrødre bliver på samme alder som deres storebrødres nuværende alder, -nemlig at der bliver tre gange så mange til den tid.
    Vi kan bittert takke de Politisk Korrekte gutmenschen for i bedste fald at ignorere
    de advarsler Enoch Powell og Mogens Glistrup kom med.
    Det er for uholdbart bare at bruge politi med begrænsede beføjelser.
    Bliver det mere tosset må man sætte Militær Politi og soldater ind.
    Allerbedst havde det været at repatriere muslimerne.

  • Janne

    Det ligner faktisk at det er Londons politi der fører an i anti-israel demonstrationen. Londons politi har allerede lært dhimmi adfærd. Er det mon politi ledelsens hensigt? Og læg mærke til hvilken rolle dhimmi kvinden forrest i demonstrationen har valgt at have.

    Hun agerer som en fyens stiftstidende journalist, da han skriver at det er palæstinensernes selvmål at demonstrere i Odense med en lille dreng med håndgranat attrap, selvmordsbombe attrap og sværd.

  • Johansen

    Hvilken ydmygelse at se det ynkelige brittiske politi nærmest snublende bane vejen for den sorte ideologi.
    Det er næsten ubærligt med denne helt åbenlyse dhimmiadfærd. Alt imedens pøbelen råber “Kuff”, hvilket må være afledningen af kuffar, nedsættende tale om de “vantro”. Endvidere råbes der kujoner og svin efter politiet.
    Det minder efterhånden mere og mere om optakten til den iranske revolution, hvor gadens parlament fik trynet alle meningsmodstandere.

  • Højrebladet Komet

    De er nogle bæster. Hvor har jeg dog ondt af politet. Nogle gange er det berettiget at skyde efter benene.

  • Tråden på Jihad Watch hvorfra jeg citerede kommentarskriveren J blev meget lang og præget af en strid om ‘konteksten’ for politiets adfærd i videoen her. Især én person mente at det ville have været en overreaktion at sætte hårdt mod hårdt fra starten, og henviste til at J jo også gjorde opmærksom på at der blev slået ned på en del af demonstranterne efter optagelsen.

    Spørgsmålet som jo også er relevant for os, og som bringer mindelser om adfærd vi herhjemme har set i forhold til hærgende autonome og muslimer, er dog stadig om disse voldsparate grupper i første omgang får betydeligt længere line end enhver anden gruppe, og dernæst om signalværdien ved de ydmygelser de udsætter betjentene for kan undskyldes af strategi (de slog ned på dem senere) og af realistisk erkendelse af at situationen ville have eskaleret ud af kontrol på et tidligt tidspunkt, og at tilbageholdenhed derfor var det klogeste?

    Jeg personligt er bange for at signalværdien af det vi ser her – herrefolket ejer gaden – er det der vejer tungest.

    J vendte tilbage med disse yderligere bemærkninger:

    I am not sure if anyone is still reading this thread or not, but it seems ‘what really happened’ surrounding this video is a hot topic. I followed this group from their ‘formation’, and though I fully admit I am not ‘omnipresent’ in the crowd, I can tell you what I did see.
    Last Saturday (the 3rd) Stop the War held a large rally in Trafalgar Square. During this rally, one of the speakers spontaneously announced that after the demo they should ‘march on the Israeli Embassy.’ This was NOT part of what they had planned, and of course organizers and police were not prepared. Although they had encouraged people to go to the Israeli embassy to protest, they advised them to get there by tube/bus – not to march there as a group. Regardless, this group of a few thousand took it upon themselves to march to the Embassy (oh and btw this group included George Galloway). I followed this group. The crowd was extremely loud, and belligerent at the the front. I fully agree that the police should have pulled out the people from the front of the line who were abusing police. One reason why they may not have is because of where this was taking place. This footage was shot as the crowd was walking through a largely tourist area of London (at this point people were locked in the shops watching from inside as the crowds went by – police must have told them to do this), also going past the Ritz and several major hotels. It appears (although I do not know for sure) that the police were trying to get the crowd out of an area where tourists and ‘non protestors’ would be put at risk if the situation descended into a riot. Once this crowd was out of the ‘tourist’ area they were stopped by police. Police repeatedly announced to the crowd that they were clearing a way for them to the embassy, but as the individuals at the front of the crowd became increasingly belligerent the riot police were called in and eventually there was a pushback. While I fully agree that people in this crowd were being abusive and moronic, I think that in this specific situation the police were doing their best to ensure that it did not descend into full scale rioting in front of the Ritz. That said, I would like to know why the police did not charge the speaker who announced the ’spontaneous’ march with failing to secure a permit for her protest. This march should have never been allowed to happen in the first place – thousands of other people used public transit to get themselves to the Embassy (where of course, the protest ended in violence anyway). This is a march that police were likely ordered to accomodate, in the hopes of maintaining a peaceful environment, but of course instead they were accused of ’surrounding protestors’ (not true) and ‘brutality.’
    Posted by: J [TypeKey Profile Page] at January 13, 2009 5:31 AM

  • Jeg tror såmænd ikke mere det er nok bare at kommandere politiet til at tage ladegreb i pressede situationer.

    De er i undertal og er nødt til at trække sig tilbage hvis ikke det lykkes at tale gemytterne ned på jorden.

    Skyder politiet en indvandrer, så har vi nået et point of no return.

    Løbet er kørt og krysterne tegner billedet lige nu…det har “invasionsstyrken” lugtet for længe siden.

  • “Skyder politiet en indvandrer, så har vi nået et point of no return”.

    Mere præcist, skyder politiet en muslimsk tilvandrer har vi en situation som adskiller sig fra alle andre situationer med skyderier. Det er jo derfor der er så uhyggeligt meget signalværdi i episoder som den på videoen her.

  • K. Jensen

    Ja, meget kan man sige om dansk politi, men det der, det havde de sateme ikke sluppet afsted med herhjemme. Så 18. Maj, har jo ikke været helt forgæves. Jeg er enig i, at man tilsyneladende mangler en leder i denne gruppe, som har erfaring i crowd control. En ting er, at politiet tilsyneladende har implimenteret en ekstrem afdæmpet taktik, noget andet er, som er hver der har været i eller set på en “mob”, at den altid vil udvikle sig og blive større, hvis den får lov.

    Men det virker trods alt, også som om de er blevet taget lidt på sengen, uden tårregas eller hunde…Var det ikke noget?

  • Johansen

    LFPC

    “Mere præcist, skyder politiet en muslimsk tilvandrer har vi en situation som adskiller sig fra alle andre situationer med skyderier.”

    Det forstår jeg ikke helt. Vil du uddybe det for mig, tak.

    Jeg synes nu, at de islamiske fascister slipper afsted med alt for meget, som f. eks. i lørdags på Rådhuspladsen. Politiet ser blot passivt til at islamisterne råber “dræb alle jøder”, “jøderne skal udslettes”, etc. Det er i mine øjne opfordringer til mord på linje med Hiz-ut-Tahrir på deres klamme løbesedler.

  • Situationen adskiller sig ikke som situation, men i kraft af den reaktion man ved kommer. At de var ofre for ‘racisme’ osv. Jfr. optøjerne i Frankrig efter at nogle båtnakker omkom under flugt fra politiet. Der har selvfølgelig også været optøjer efter episoder med andre grupper, jamaicanere i UK, f. eks., men der er kun én gruppe hvor der øjeblikkeligt trækkes forbindelser til det globale fællesskab, for ikke at sige religionen.

  • EAM

    Vor Herre til hest. Det mest skandaløse er dog deres tilråb. Når man kender herrefolksmentaliteten er det særligt slemt. I forhold til denne ydmygelse må jeg også indrømme at det danske og især norske politi virker noget mere håndfaste.

  • Anonym

    “Den største og mest problematiske ulighed i det danske samfund er mellem danskere og indvandrere. Det mener befolkningen ifølge en undersøgelse, hvor ulighederne i det danske samfund for første gang rangordnes. Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt “…

    Hvorfor er jeg som partiel traumeramt ikke tilbudt reel hjælp efter eksisterende procedurer der benyttes til traumeramte for at facilicere min tilknytning til arbejdsmarkedet?

    På siderne omhandlende traume.dk for eksempel http://www.traume.dk/raadgivning_et_al/Beskaeftigelsesmedarbejdere/ og http://www.traume.dk/export/sites/default/Download/vejen_til_arbejdsma rkedet.pdf
    ses der findes materiale omhandlende traumatiserede flygtninge og deres tilgang til arbejdsmarkedet – lignende procedurer og tiltag eksisterer vel for lokale med problemer som undertegnede. I tilfælde af muligheder ike forefindes for typer som undertegnede ønskes en forklaring på hvorfor procedurer ikke er eksisterende.

    Da jeg blev overfaldet i 1975 af 8 muslimske voldsmænd var de ydre skader og sporene af begivenheden til at overse, en stor forbinding afløstes af en mindre forbinding og jeg blev syet i hovedet hvilket efterlod små ar som man kan se hvis man får det fortalt eller ser minutuiøst efter.
    De psykiske skadefølger var ikke umiddelbart til at se. Dog var testen jeg afleverede til sessionen 1976 nok en af de dårligste afleveret overhovedet hvilket – alt andet lige- kunne have fået myndighederne til at undersøge eller spørge hvordan en gymnasieelev kunne svare så dårligt på spørgsmålene. Jeg blev dog erklæret tjenestedygtig.

    Studentereksamen jeg skulle have taget 1975 fik jeg 1984, fra 1987 var jeg ansat som postarbejder på Postterminalen nu Københavns Post Center, et job jeg sagde op 2003 da en ny opstilling medførte muligheden/risikoen/chancen for at blive ramt af genstande på op til 2 kilo i hovedet udløst min opsigelse. Jeg syntes jeg havde fået nok i hovedet. Opstillingen blev ændret et halvt år efter min opsigelse, så der blev lukket for adgang af post til containere under arbejdet med transport under stativet med rammerne med de forskellige destinationer.

    Jeg fik ikke noget arbejde i 2003 eller 2004, først i 2005 blev jeg deltidsansat som museumsbetjent på Rosenborg, dette job sagde jeg op maj 2008 da jeg i febuar 2008 mistede retten til supplerende dagpenge og der dels var besluttet at personalet skulle iklædes en smagløs vest dels håbede jeg på arbejde som fuldtids museumsbetjent på Nationalmuseet, jeg var til samtale men fik ikke stillingen, Jeg er fra 20 oktober 2008 i aktivering som pedelmedhjælper på en skole.

    At mennesker med traumer der nedsætter deres evne til virkelig effektiv udadvendt funktion udi arbejdssøgning, og at se sig som aktiv “hvad jeg nu skulle have kvalifikationer til” for sådanne ikke eksisterer – da det væsentligste stadig for mig er at undslippe og overleve er en ting, noget andet, i situationer som ansat udfylder jeg positionen efter bedste evne og jeg har foreløbig tre gode anbefalinger og tror stadig det må være muligt at opnå ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige vilkår til afløsning af det aktiveringstilbud, jeg er beskæftiget i i øjeblikket. Det er højest utilfredsstillende at være aktiveret på et job der eksisterer som aktiveringstilbud, da der næppe er nogle der ville vælge det som arbejde, hvis de ikke skulle tage det eller konsekvensen af at nægte at tage tilbuddet ville være at overgå til kontanthjælp hvor det same tilbud da kunne præsenteres, at man benytter sig af partielt traumatiserede personer for at få stillingen besat gør det sandelig ikke meget bedre.

    Jeg dyrker normalt ikke mit traume og det har I ERHVERV eller livet som sådan ingen betydning hvad jeg har været igennem i livet men den mangesidige udadvendt jobsøgning, er mig endnu uendelig svær med det skete altid eksisterende, og hvad der egentlig skal til for at få reel hjælp til at opnå et ordinært arbejde eller hvor alvorligt traumet skal være for at få den reelle hjælp andre skitseres værdige til, ja, det kunne jeg godt tænke mig at få mere at vide om.

    Med venlig hilsen Peter Buch
    Søndre Fasanvej 35. 1.t.h.
    2000 Frederiksberg

  • Peter Buch

    “Den største og mest problematiske ulighed i det danske samfund er mellem danskere og indvandrere. Det mener befolkningen ifølge en undersøgelse, hvor ulighederne i det danske samfund for første gang rangordnes. Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt “…

    Hvorfor er jeg som partiel traumeramt ikke tilbudt reel hjælp efter eksisterende procedurer der benyttes til traumeramte for at facilicere min tilknytning til arbejdsmarkedet?

    På siderne omhandlende traume.dk for eksempel http://www.traume.dk/raadgivning_et_al/Beskaeftigelsesmedarbejdere/ og http://www.traume.dk/export/sites/default/Download/vejen_til_arbejdsma rkedet.pdf
    ses der findes materiale omhandlende traumatiserede flygtninge og deres tilgang til arbejdsmarkedet – lignende procedurer og tiltag eksisterer vel for lokale med problemer som undertegnede. I tilfælde af muligheder ike forefindes for typer som undertegnede ønskes en forklaring på hvorfor procedurer ikke er eksisterende.

    Da jeg blev overfaldet i 1975 af 8 muslimske voldsmænd var de ydre skader og sporene af begivenheden til at overse, en stor forbinding afløstes af en mindre forbinding og jeg blev syet i hovedet hvilket efterlod små ar som man kan se hvis man får det fortalt eller ser minutuiøst efter.
    De psykiske skadefølger var ikke umiddelbart til at se. Dog var testen jeg afleverede til sessionen 1976 nok en af de dårligste afleveret overhovedet hvilket – alt andet lige- kunne have fået myndighederne til at undersøge eller spørge hvordan en gymnasieelev kunne svare så dårligt på spørgsmålene. Jeg blev dog erklæret tjenestedygtig.

    Studentereksamen jeg skulle have taget 1975 fik jeg 1984, fra 1987 var jeg ansat som postarbejder på Postterminalen nu Københavns Post Center, et job jeg sagde op 2003 da en ny opstilling medførte muligheden/risikoen/chancen for at blive ramt af genstande på op til 2 kilo i hovedet udløst min opsigelse. Jeg syntes jeg havde fået nok i hovedet. Opstillingen blev ændret et halvt år efter min opsigelse, så der blev lukket for adgang af post til containere under arbejdet med transport under stativet med rammerne med de forskellige destinationer.

    Jeg fik ikke noget arbejde i 2003 eller 2004, først i 2005 blev jeg deltidsansat som museumsbetjent på Rosenborg, dette job sagde jeg op maj 2008 da jeg i febuar 2008 mistede retten til supplerende dagpenge og der dels var besluttet at personalet skulle iklædes en smagløs vest, dels håbede jeg på arbejde som fuldtids museumsbetjent på Nationalmuseet, jeg var til samtale men fik ikke stillingen, Jeg er fra 20 oktober 2008 i aktivering som pedelmedhjælper på en skole.

    At mennesker med traumer der nedsætter deres evne til virkelig effektiv udadvendt funktion udi arbejdssøgning, og at se sig som aktiv “hvad jeg nu skulle have kvalifikationer til” for sådanne ikke eksisterer – da det væsentligste stadig for mig er at undslippe og overleve er en ting, noget andet, i situationer som ansat udfylder jeg positionen efter bedste evne og jeg har foreløbig tre gode anbefalinger og tror stadig det må være muligt at opnå ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige vilkår til afløsning af det aktiveringstilbud, jeg er beskæftiget i i øjeblikket. Det er højest utilfredsstillende at være aktiveret på et job der eksisterer som aktiveringstilbud, da der næppe er nogle der ville vælge det som arbejde, hvis de ikke skulle tage det eller konsekvensen af at nægte at tage tilbuddet ville være at overgå til kontanthjælp hvor det same tilbud da kunne præsenteres, at man benytter sig af partielt traumatiserede personer for at få stillingen besat gør det sandelig ikke meget bedre.

    Jeg dyrker normalt ikke mit traume og det har I ERHVERV eller livet som sådan ingen betydning hvad jeg har været igennem i livet men den mangesidige udadvendt jobsøgning, er mig endnu uendelig svær med det skete altid eksisterende, og hvad der egentlig skal til for at få reel hjælp til at opnå et ordinært arbejde eller hvor alvorligt traumet skal være for at få den reelle hjælp andre skitseres værdige til, ja, det kunne jeg godt tænke mig at få mere at vide om.

    Med venlig hilsen Peter Buch
    Søndre Fasanvej 35. 1.t.h.
    2000 Frederiksberg

  • Pingback: Religion som förtidspension « Varjager’s Weblog()