14
jan
Seneste opdatering: 14/1-09 kl. 1718
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

ibn-warraq-070
Videos: Ibn Warraq Defends Western Values, ‘One law for all, Ibn Warraq, No sharia – One law for all, Why the West Is Best,The truth about Hamas

Middelhavslande vil standse flygtninge

Mens FN trygler EU-landene om at hjælpe flere flygtninge, vil ministre fra fire sydeuropæiske lande have EU’s hjælp til at dæmme op for flygtningestrøm over Middelhavet – KrD

Trodde inte jag skulle säga detta

Men tyvärr verkar ni ha delvis rätt ni som är emot invandringen. Förra helgen var jag och mina tjejpolare ute för att festa. Allt var jätteskoj men när vi senare skulle gå hem så stötte vi på ett gäng afrikaner (antagligen somalier) som genast började taffsa på en tjejkompis och kalla oss horor. Eftersom vi aldrig råkat ut för något sådant innan visste vi inte riktigt vad vi skulle göra. Dom försökte dra in tjejpolaren i en bil men stoppades av en väktare inga andra vågade göra något. Afrikanerna lyckades fly och vi stod chockande kvar en stund innan vi lyckades ta oss hem. Nu när man senare har pratat med andra tjejer om detta har väldigt många varit med om liknande saker ofta av afrikaner eller araber. Finns det fler tjejer som har råkat ut för liknande saker här på forumet?. Verkar som om mörkertalet är enormt. Flashback

Med børn som skjold i Oslo


Barna skulle forhindre vold

Svensk griseri

Trots att mannen är muslim gav personalen på Fosieanstalten honom fläskkött att äta. Man har dessutom slagit honom, och ignorerat honom då han föll ihop av svaghet efter en 27 dagar lång hungerstrejk. Allt enligt mannens anmälan till Justitieombudsmannen (JO), som Kriminalvården nu har tre veckor på sig att yttra sig över. Mannens JO-anmälan är full av mycket allvarliga anklagelser mot Fosieanstalten. Han berättar att han suttit i både turkiska, serbiska och brittiska fängelser, men att han aldrig har blivit sämre behandlad än i Fosie. “Vem vill sitta i ett turkiskt fängelse? Jag vill, sir. Där är mycket värre än här, men vakterna har ett hjärta och behandlar dig som en människa om du uppför dig väl. Men här är du inte ens ett djur. Ett djur är värt mer än du”, skriver han. Muslimsk intern fick fläskkött – anmäler fängelset till JO,Välkommen till DO

Kraftig minskning av asylsökande år 2008

Antalet asylsökande har minskat medan antalet ensamkommande barn har ökat under år 2008. Det visar den statistik som hittills tagits fram för år 2008. Så snart statistik för övriga verksamheter finns tillgänglig kommer även den att presenteras. År 2008 sökte 24 .353 personer asyl i Sverige. Detta är en minskning jämfört med år 2007 då 36.207 ansökte. Minskningen beror till största delen på att färre irakier sökt sig till Sverige under år 2008. Läget i Irak har förbättrats även om det fortfarande inte är bra. Migrationsverket

Det er bare ikke asylansøgningerne, der er hovedproblemet. Det er kædekoloniseringen: 29.515 personer fick uppehållstillstånd p.g.a. familjeanknytning. Riksdagen sukker stadig efter en befolkning, der vil stoppe dem. I en skønhedskonkurrence med 349 vellønnede deltagere, er der idag ingen der hidtil har turdet bryde isen. At det er mindst 15 år for sent, gør det ikke meget bedre. Sverige er en sikkerhedsrisiko i Norden. Det var evident allerede for 24 år siden. Hvordan går det politikere i et dysfunktionelt folkestyre?

Allt fler politiker kommer att skrämmas till tystnad, befarar experten på länskriminalen i Skåne. Samtidigt nobbar regeringen alla förslag som Kommittén om hot och våld mot förtroendevalda har lagt fram. Det är beklagligt, säger statsvetaren Agneta Blom. Bomber, stenkastning och dödshot. I genomsnitt polisanmäls ett hot varje vecka mot en svensk politiker, enligt en rapport som Säpo släppte i våras. Risk att politiker skräms till tystnad,Tobias Billström hotades till livet.

Sydsvenskans version af lørdagens demonstration i København

När mötet var över intog motdemonstranterna Rådhuspladsen med palestinsk fana och talkörer. Ett stort plakat visade bilder på dödade barn i Gaza med texten “Är detta försvar?”. Enligt Ritzau greps senare 75 personer, varav 22 minderåriga, efter att ha protesterat mot den pro-israeliska demonstrationen.Dansk demonstration för Israels agerande

Hamas’ overordnede religiøse mål

Der er lang, lang vej før denne erkendelse bliver mainstream, men den pali-arabiske politiske dagsorden der jo ringer så mange klokker hos gode og anstændige mennesker, er helt og aldeles underordnet den religiøse: Shariastyre ikke blot i Mellemøsten, men for hele verden. Den interessante gennemgang her er et svar til the Wall Street Journal (LFPC):

Dear Mr. Stephens:

I was literally at the edge of my seat when I read the title to your opinion piece this am: “The No-State Solution: Hamas cares more about Shariah than ‘Palestine‘.”

My immediate reaction was to ask if one of the main spokesmen for the WSJ’s editorial view had finally come to penetrate the barbwire PC that many, including the Muslim Brotherhood front organizations in the US, had laid down around a serious analysis of Shariah. The idea that Hamas, which was elected presumably on its concern for Palestinians qua Palestinians as evidenced by its focus on social welfare, was in fact far more dedicated to the broader telos and methods of Shariah, was for me a breakthrough of enormous proportions, especially coming from the WSJ which mindlessly promotes Shariah through Shariah-compliant finance.

Shariah, as the common enemy threat doctrine, unites the mujahideen from around the world-those committed jihad warriors and financiers who share no national or cultural ties, political or racial affiliations, or even common language other than the fundamentals of a theo-political-military jurisprudence-and remains the single most authoritative institution in Islam despite its lack of full state authority in most Muslim regimes. It was Hamas’ commitment to Shariah which I sought to introduce in the Boim v Holy Land Foundation appeal before the full 7th Circuit in a brief authored for the Center for Security Policy. Hamas states quite clearly, as do all MB groups, that nationalism as expressed through political engagement is only a stage in the ultimate reunification of the Umma worldwide ordered politically via Shariah.

But then, with the greatest of disappointment, I read the piece, and while good enough, missed the Shariah connection almost entirely. I say almost because given the title the reader with some background might envision it with some effort between the lines. Unfortunately, you fell into the trap of most pundits and even experts who look upon the Muslim Brotherhood and the resurgence of Shariah through “Islamist” groups as a kind of revolutionary ideological movement or “ism” like the communist/Soviet one in the mid-20th Century. Indeed, most of these commentators point to the genesis of the MB in Egypt (Qutb) and Pakistan (Maududi) in the 1930s-1950s as evidence of this modern revolutionary bent.

The problem with this historical hypothesis, however, is the presence of facts. While the MB has taken on some of the language of the social revolutionary movements of the hard Left, it specifically renounces such secular causes and examines all of its own behavior through the studied and authoritative Shariah rulings of men such as Mufti Taqi Usmani, the long-time head of the Dow Jones Islamic Index Shariah advisory board. (If you don’t know of this sordid affair and the Dow Jones cover-up, ask your colleagues at the editorial desk.)

In fact, if you look deeper into the Hamas Charter and the writings of the leading polemicists and Shariah scholars of the MB groups, you will find a very strict correlation between Shariah and deeds. While many of the “experts” like to say the MB is a wholly different beast than al Qaeda, for example, they are wrong. Both groups are absolutely committed to Shariah; indeed, both groups adhere to Shariah’s goal of a one-world hegemony and the methods of dawa, dhimma, and jihad to achieve that end. They differ, however, in tactics. The former believes in a staged conquering where the political mujahideen must work within certain Kufr political regimes; the latter accepts no such intermediate goals.

Finally, let me say this. You are also terribly mistaken if you believe the majority of the Gazans and those in the Gush area (Hebron) are not fully committed to Shariah as their common cause. While Palestinians under Arafat were notoriously loose in the commitment to Shariah, this is almost entirely due to Arafat’s popularity but also due to the fact that he gave Shariah its due in political rhetoric. In fact, the West, and especially the US and even Israel, could not understand why it was that the PA and Fatah would not clamp down on Hamas and Islamic Jihad during the Peace Process days to finally break through the political-security stalemate that had developed over the years. Aside from Arafat’s own perverse calculations, which hardly anyone could fathom (which of course is how he stayed alive as long as he did), was the fact that he could not reject the Shariah these groups represented. They held the deepest recesses of the hearts and minds of the largest number of Palestinians because like most Muslims, even the non-observant, Shariah maintains its monopoly as the one single “true” force within the Muslim cultural, societal, and political worlds.

This last notion is of course not mine. “Scholars” like Professor Noah Feldman of Harvard (formerly of NYU) also speak to this institutional legitimacy. Unfortunately, men like Feldman opine mindlessly that Shariah can be used as a political and constitutional force for the “rule of law” while at the same time they dream that western democratic forces (the WSJ’s version of this is “free markets”) can tame Shariah. The problem with this dream-state is that many Muslim leaders and even Islamic religious figures have tried to tame Shariah over its 1200+ year reign, and they have utterly failed.

Alas, I have gone long-winded when I intended this am to pen a short email of pleasant surprise and ultimate disappointment. I hope you will forgive my over-indulgence in the brute facts few are willing to face. As a litigator, it is an occupational hazard. David Yerushalmi: The Wall Street Journal’s Bret Stephen’s has an epiphany? Not quite

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • HelgeD-H

    Frigivne Guantanamo-internerede kæmper mod USA igen i f.eks. Irak.
    -Dette kunne man høre om i radioen her til morges.
    Og det var Lykketoft som ville have Danmark skulle tage imod /give asyl til
    løsladte Guantanamo-fanger.
    Jeg kan godt forestille mig, at forhenværende Guantanamo-fanger er endnu mere
    besat af hævntørst mod det ikke-muslimske Vesten, og indmelder sig i
    Jihad-grupper. -Det er ikke det billede af knækkede stakler, og hver Guantanamo-fange som en grøntsag som den Politiske Korrekthed foregøgler.
    Dette kunne man se med den danske Guantanamo-fange Slimane Abderahmane, som opossitionen pressede regeringen til at få frigivet.
    Da Slimane endelig var på fri fod sagde han for åben skærm, at han ville
    kæmpe i Tjetjenien.
    Hvor må det amerikanske forsvar bande over de ikke lod transportflyene med fanger til Guantanamo styrte ned i havet undervejs, og besætningen mærværdigt nok blive reddet, -det havde garanteret været billigere. 😀

  • Elefanten

    Det er en pudsighed, at Asmaa vil have danske soldater til Gaza. For et par år siden ønskede hun, at irakiske ”frihedskæmpere” skulle dræbe danske soldater.

  • HelgeD-H

    @Elefanten
    -Og hende den skrækkelige mener vel så også at vore danske Jenser og Lotter
    som skal udstationeres i Gaza skal være våbenfæller med Hamas, og kæmpe mod IDF ?

  • Johansen

    Ang. Gaza-demonstrationerne

    Gaza-demonstrant brugte “bisse-tricks” mod politiet i går:

    http://www.berlingske.dk/article/20090114/koebenhavn/90114031/

  • Als

    Sydsvenskan! Er virkelighedsresistent mon et dækkende ord?

  • Emeritus

    ‘… Ibn Warraq Defends Western Values, ’One law for all, Ibn Warraq, No sharia – One law for all…’

    Der er nu tre ‘love’ i spil: konventionerne (herunder menneskerettighederne), Sharia og landets love.

    I JP. kan man d. 14. jan. 09 læse: ‘Danskere trygge ved politi-aflytninger’ – ‘…Flertallet af danskerne finder det i orden…’

    HVORFOR NU DET?

    Den halvdel af landets befolkning som med henvisning til menneskerettighederne, globalisering og multikulturalisme har hilst revl- og krat-indvandring velkommen, må også have forudset de langsigtede konsekvenser – Danmarks gradvise forvandling til et utrygt voldssamfund med terrortrusler, evigt tilbagevendende optøjer, retsstatens gradvise sammenbrud, politikernes gradvise tab af civil kontrol og politistatens gradvise indførelse. For slet ikke at tale om befolkningens splittelse som undervejs sagtens vil kunne medføre borgerkrigslignende opgør inden det danske samfunds forudsigelige sammenbrud.

    Et eksempel på juridisk inkonsekvens – en sten på vejen.
    På den ene side åbner Metock-dommen en ladeport – på den anden side er begejstrede juridiske tilhængere af selvsamme dom bekymrede over PET-aflytninger uden for danske domstoles kontrol!
    Politistatsmetoder, som et muligt svar på bl.a. Metock-dommens virkninger, kan virkelig ikke undre juridiske eksperter. Især juridiske eksperter må kunne indse, at politistatsmetoder – politisk bliver nødvendiggjort, når så indflydelsesrig en personkreds som EU’s dommerpanel har kunnet slippe afsted med en dom som Metock-dommen.

    Problemet for domstolene bliver i det lange løb, at de med deres politisering risikerer at få deres telefoner aflyttet, mails gennemlæst og bolig aflyttet, fordi de nu som politiske personer udgør en potentiel risiko for statens sikkerhed.

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Domstolene er ikke ene om at have et nyt problem. Det samme gælder biskopperne, og begge parter har kun sig selv at takke for det.

    Forleden kunne de otte af Danmarks ti biskopper fx enes om kritik af Israel. Det interessante i den sammenhæng er de to, der ikke var enige, og især er det værd at hæfte sig ved den ene, fordi man netop skulle tro, at han var fyr og flamme for at skrive under på kritikken.

    Liselotte Rebel i Helsingør var den ene af de to, og det havde jeg ventet, for hun har før vist, at hun kan stå alene og har integritet. Det var hende, der ikke ville nedlade sig til at klippe en hæl og nogle tæer, så at Grosbøl kunne fortsætte i embedet, selv om han havde travlt med at delagtiggøre andre i, at han ikke tror på Gud. I andre biskoppelige hænder kom han så til det på sin vis lissom, så at han kunne bliver boende i den dejlige præstegård.

    Nummer to biskop er Steen Skovsgaard, der ikke som anført i artiklen, som jeg linker til, hører til i Haderslev stift, han residerer i Maribo. Skovsgaard var i nogle år meget fremme i medierne, fordi han var sognepræst i Gellerup og derfor ustandselig involveret i det hærværk m.m. der blev begået mod kirken der. Skovsgaard øste tolerance og forståelse ud over alle bredder, han tilgav i rette kristen ånd hvad som helst og når som helst og smilede altid som en engel. Hvis der var nogen, der forstod muslimerne og deres ulykke, så var det Skovsgaard.

    Belønningen lod ikke vente på sig. For selv om man skulle tro, at det meget lille og ikke særligt attraktive pastorat (for nu at sige det lige ud men mildt) mangler potentiale til at virke som et springbræt til en gejstlig karriere, så var det netop det, det gjorde. Skovsgaard blev biskop i Maribo, omend det kan være svært at få øje på meritter, der lægger op til en sådan udmærkelse. .

    Da “dialogen” blev det store men luftige slagnummer, var samme biskop da også i front og sås på fotografier som en af de celebre deltagere i diverse internationale konferencer med muslimske honoratiores. Ved de lejligheder optrådte Skovsgaard i den selvkomponerede kreation, som nogle af folkekirkens gejstlige har iført sig i de senere år, nog som får dem til at ligne katolske kardinaler.

    Der er vist ikke rigtigt kommet noget ud af dialogen, andet ville også undre, men medierne fik da lært at henvende sig til Skovsgaard, og da vi for et år eller to siden igen havde en af de hysteriske seancer, hvor nogen troede, at dommedag var nær, mente Skovsgaard, at det var da muligt, faktisk ville han slet ikke afvise, at det kunne være tilfældet. Han var ivrig og meddelsom, nød tilsyneladende opmærksomheden.

    Så faldt hammeren, Skovsgaard blev til grin, og pludselig mente han ikke mere, at dommedag kunne vær nær, faktisk åd han alle sine ord i sig igen.

    Nu spørger jeg mig selv, om Skovsgaard lærte noget undervejs, eller om han blot er blevet pressesky.

  • Magga