26
jan
Seneste opdatering: 2/2-09 kl. 0254
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

år 1911. Én af Europas smukkeste når man sådan sidder og venter. 

lund-jan-2008-012

lund-jan-2008-006

»Helvede er de andre«

Vi har tidligere omtalt debatten over Morten Uhrskov Jensens kronik om Trollhättan som “helvede på jord”. Vendingen blev en slags omdrejningspunkt for hele fremstillingens troværdighed, og sandt er det at den vækker associationer til borgerkrigslignende tilstande som de kendes fra bl. a. Sarajevo og Beirut. Alene af denne grund bør maleriske vendinger benyttes med varsomhed, ikke mindst her i blogverdenen hvor debat om det generelle – konsekvenser for samfundet som helhed påført af indvandring fra førmoderne kulturer i almindelighed, og én bestemt religion/ideologi i særdeleshed – rutinemæssigt af vores modstandere gøres til et spørgsmål om falsifikation af enkeltstående detaljer, med den uudsagte implikation at hele problematikken derved bortfalder – i hvert fald så længe debatten kan fokuseres på detaljen. Var det berettiget at betegne Trollhättan som “et helvede på jord”? Så stærke metaforer må vurderes individuelt. Jeg for mit vedkommende ser hver dag veldokumenterede tildragelser fra Sverige som man ikke havde troet vi her i Europa skulle opleve igen. Jeg ser kriminalstatistikker som ikke hører hjemme i et civiliseret samfund. Jeg ser et samfund knuget af manglende ytringsfrihed og åbenhed. Og nu ser jeg så at det endegyldigt synes opgivet at stadfæste pro-jødiske gruppers borgerret til at demonstrere, og jeg ser opfordringer til folkedrab på jøder passere ustraffet. Bortset fra dette sidste er vi ikke helt der i Danmark, endnu. Men er man så gammel og reaktionær at man betragter frihed som det højeste gode, og beskæmmes af rutinemæssig pissen på ytringsfriheden i medierne, så, ja, så er Sverige for mig helvede på jord (LFPC).

Af et helvede på jord at være er der ikke alene forbløffende koldt, men også forbløffende roligt i Trollhättan denne lørdag aften. Karakteristikken af den mellemstore provinsby i Vestsverige stammer fra cand. mag., forfatter Morten Uhrskov Jensen, Frederiksberg, som i en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten i november advarede om risikoen for svenske tilstande i Danmark på indvandrerfronten – med Trollhättan som udgangspunkt og bl.a. følgende afsnit:

»Lad det blive klart, hvad Trollhättan er i dag: Et helvede på jord, et mareridt i vågen tilstand, et vidnesbyrd om et svensk folk på hastig vej ud i intetheden og et vidnesbyrd om en elite, der har sveget sit ansvar i en grad, så det må tjene til advarsel for alt og alle i Europa.« […]

Kronikken vakte ikke blot interesse blandt JP’s læsere, med en række efterfølgende debatindlæg for og imod, men også i Trollhättan , hvor lokalavisen TTELA (Trollhättans Tidning/Elfsborgs Läns Allehanda) skeptisk refererede kronikken.I løbet af to dage i byen lykkes det ikke JP’s udsendte at finde én Trollhättan -bo, som vil kendes ved beskrivelsen. Nogle ler, andre er fornærmede. »Vildt overdrevet,« hævder Lennart Gillberg, en 58-årig indkøbsansvarlig. »Det har været uroligt, tilmed ekstremt uroligt, men et helvede? Når man ser på krig og sult og fattigdom rundt om i verden, er det svært at tage en sådan beskrivelse af Trollhättan alvorligt,« mener politiinspektør Stig Rysén. »Jyllands-Posten? Var det ikke jer, der skrev så grimt om Trollhättan ? Synes du selv, at det ligner et helvede?« spørger Marika Andersson, en 16-årig gymnasieelev. […] Tilfældet Trollhättan [JP 25.1.2009, ikke online]

»Den socialt udfordrede bydel«

Ufordrende, mente Sten Eiler Rasmussen vist oprindelig. Fra avantgarde, frisind og fremtidstro til monument over kuldsejlede ønskedrømme. Tingbjerg er en dyb ironi:

Tre påsatte brande inden for en radius af 250 meter i Tingbjerg har i aften holdt politi og brandvæsen beskæftiget i den socialt udfordrede bydel. Først blev der sat ild til et stillads ved Tingbjerg skole, og derefter antændte ukendte gerningsmænd en container ved Tårnhusstræde 9 og et kælderrum under opgangen Tårnhusstræde 19.

Det er nok de sædvanlige rødder, der er ude på ballade – det er muligt, at vi må blive et stykke tid ude i kvarteret for at dæmme op for yderligere brande, siger vagthavende ved Station Bellahøj. Beboere jaget ud af brand i Tingbjerg

‘Radikaliseringens’ blindgyde

En ureflekteret antagelse går gennem debatten: At udfordringen for samfundet er at undgå ‘radikalisering’ af unge muslimer, med hvilket der vistnok især menes noget med bomber. At eliminering af radikalisme ville efterlade os med almindelige hverdagsmuslimer som ikke ville udgøre nogen fare for freden og demokratiet er øjensynligt taget for så givet, at spørgsmålet om dets sandhed end ikke behøver blive stillet. Og lur mig, jeg tror faktisk ikke at journalisterne og debattørerne der kolporterer klicheen overhovedet har overvejet det. Men testes på virkeligheden, det kan spørgsmålet selvfølgelig blive, og der forudsættes egentlig ikke nogen ekspertviden for at belyse det: Udpeg bare ét land med ikke-radikalt muslimsk flertal, hvor ikke-muslimerne udgør en stabil gruppe med fulde rettigheder på lige fod med muslimerne, de jure og de facto. Et land der kan tjene som positivt eksempel. Eksistensen af sådant et land vil i det mindste sandsynliggøre muligheden af lykkeligt samkvem med ikke-radikal islam herhjemme. Hvor?

Hvis nogle af vores læsere deltager i mødet i dag tirsdag vil jeg gerne høre tilbage om denne problemstilling overhovedet kommer op. Jeg vil også virkelig gerne vide om spørgsmålet om kriminalitet søges bestemt udelukkende ud fra islamisk dogmatik (om f. eks. der kun kan være en sammenhæng hvis kriminelle er direkte styret af rettroende bagmænd), eller om det også anerkendes at kriminalitet kan udspringe af islams opdeling af verden i halal/haram og troende/vantro, og derfor også kan ligge hardwired på rygmarven på religiøse analfabeter. Jeg har mine anelser, men jeg vil allerhelst have uret. Via kommentar på Uriasposten (LFPC):

Problemer med kriminalitet og utilpassede unge er påtrængende i København. Problemerne kædes ofte sammen med debatten om radikalisering.

Derfor mener Integrationsrådet, der er behov for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem kriminalitet og radikalisering blandt etniske minoriteter i København. Det er nødvendigt for at vælge de rette løsninger på problemerne, mener Integrationsrådet.
“Der er netop behov for dybere indsigt i, hvad radikalisering betyder, og hvad årsagen til radikalisering er. Det er ligeledes vigtigt at få kortlagt, hvilke metoder der er effektive i forebyggelsen af kriminalitet og radikalisering”, siger Integrationsrådsformanden Gorm Sauer Jensen.

Integrationsrådet inviterer derfor Københavnerne til dialogmøde på Københavns Rådhus den 27. januar 2009. Med hjælp fra danske og hollandske eksperter vil Integrationsrådet søge at udfolde radikaliseringsbegrebet, og derved bidrage til den politiske debat herom. Mohammed Baba fra den hollandske konsulent virksomhed Mexit og sikkerhedsrådgiver Touda El Ouargui fra PET vil give spændende praktiske inputs til radikaliseringsdebatten.
Disse oplæg vil føre til videre diskussion af, hvorvidt radikalisering udspringer af fattigdom, forfejlet integration eller eksklusion? Samtidigt vil der blive rejst spørgsmål om, hvorvidt radikalisering overhoved er et problem i København?

Kontakt gerne Integrationsrådets sekretariat for yderligere information om dialogmødet.

Information

Tid: tirsdag den 27. januar fra kl. 17.00 – 20.00

“Er kriminalitet og radikalisering blandt etniske minoriteter to sider af samme sag?

Omveje

 

26-jan-006

Jorcks Passage, Vilhelm Dahlerup 1893-97

Der er steder i byen, mange, man  helst undgår, og steder man gerne går en omvej for at passere. Det kan være svært at forklare, det er noget ubevidst. Nogle af de steder, jeg bryder mig om, elsker jeg sikkert kun fordi der er så fortrolige. Den grimmeste forstad i den største by, er nogens hjem, et sted de synes er kønt. Omvendt bryder jeg mig for eksempel ikke  om Frederiksberg, selvom det ud fra “objektive betragtninger” er en pittoresk  bydel. Den er ikke “hjemme” for mig, selvom jeg kender hele København  bedre end de fleste. Jeg bryder mig heller ikke om overklasseghettoerne oppe langs kysten, Vedbæk, Rungsted. En udørk af dekorativ, selvsmagende bornerthed. Men jeg går altid gerne en omvej, for at runde  Fiolstræde og Jorcks Passage. Tænker på Walter Benjamins Das Passagen Werk, en bog man ligesom han, burde havde brugt hele sit liv på, ikke at  blive  færdig med: “Method of this work: literary montage. I have nothing to say only to show”. Indfødte drøner  igennem fra Vimmelskaftet til Skindergade, turister stopper op og fotograferer. Mon de også tænker på Paris´ florissante bedsteborgere, bugnende  butikker og elegante prostituerede, den tidlige industrialismes optimisme ?

26-jan-005

Walter Benjamin’s Passagenwerk,         Walter Benjamin’s Arcades Project

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Nørskov

    Et indspark om svensk kontra dansk syn på prostitution:

    Din tekst om tilhørsforhold er klog og tankevækkende. Den bliver dog skæmmet lidt af udgangen. “Elegante prostiturede”. Hvor findes de? I mænds fantasi og ingen andre steder.
    I virkelighedens verden er en kvinde i prostitution en kvinde som må affinde sig med, at 5-20 mænd dagligt onanerer sig til udløsning i hendes mund, skede og endetarm – plus det løse med at må lægge krop til at blive skidt og tisset på m.m.
    Det vil for en mand svare til, at I skulle smide tøjet for de første 5-20 kvinder i møder hver dag, lade disse kvinder rage på jeres krop, og slutteligt skulle I servicere dem med oralsex – tvivler på I kunne levere andet. 5-10 minutter til hver kvinde – værsgo næste. Hvordan er nogen i stand til at bilde sig selv ind, at kvinder “frit” vælger og har fornøjelsee af det liv? Ja, der er kvinder, som påstår, de selv har valgt prostitution. Ligesom der går 13 på dusinet, når det gælder muslimske kvinder, som påstår, de frit har valgt at gå med tørklæde, som påstår, det aldeles ikke er undertrykkende – tværtimod, tørklædet er frigørende!
    Disse kvinder er sendt i byen med deres positive budskab om tørklædet af islamisterne. Ligesom “Den lykkelige luder” er sendt i byen af sexindustriens bagmænd.
    Meget skidt kan siges om Sverige i disse tider. Men svenskerne har gjort det eneste rigtige. Kriminaliseret dem, der skaber en efterspørgsel og der med dem, der har ansvaret for prostitutionens eksistens. Magten i denne verden liggere hos dem, der har pengene. Så simpelt er det.
    Og nej. Prostitution er IKKE blevet mere skjult eller voldelig af den svenske kriminalisering. For det har altid foregået skjult, når mænd udsætter kvinder for deres betalte seksuelle overgreb. Og det har altid været forbundet med uhyggelig meget vold. Lige som det altid foregår skjult, når mænd misbruger deres børn til sex. Men det har mærkelig nok aldrig været brugt som argument for at afkriminalisere mænds brug af deres egne børn som sexlegetøj: “Lad os få afkriminaliseret incest. Så kan vi få det frem i lyset. Nu foregår det bare skjult, og så bliver det nok mere lyssky og voldeligt med alt det hemmelighedskræmmeri”. Et grotesk argument i min optik, men for mig er det lige så grotesk, når jeg hører et lignende argument mod et forbud mod købesex.

    Og Nej! Et forbud fører ikke til flere voldtægter. For det første er der ingen kvinder, der bliver udsat for så mange voldtægter som kvinder i protstitution. For det andet er der ikke anmeldt én voldtægt mindre i DK, selvom antallet af kvinder i prostitution er steget dramatisk de seneste 20 år. Og af de 300.000 danske mænd, der køber sex, lever de 200.000 i et fast forhold. Det er altså ikke de mænd, der har mindst adgang til sex. Men det forklarer unægteligt, hvorfor så mange kundebiler i Skelbækgade og uden foran bordellerne har en barnestol på bagsædet.
    (Uden at det forklarer, hvordan så mange kvinder kan finde på at få børn med den slags mænd – føj for den lede…).
    Prostitution kan aldrig blive lige så skjult, som mænds sexmisbrug af børn og mænds vold mod deres partnere. Af den simple grund at mænd, i kunderollen, skal kunne finde kvinderne i prostitution. Så kan politiet også, og dermed skabe en risiko for, at disse mænd bliver taget på fersk gerning. Hvor svært kan det være?

    Og så håber jeg meget snart, at debatten om prostitution generelt kan hæve sig over niveauet om at “skelne mellem tvungen og frivillig” prostitution. I virkelighedens verden, er det ren vrøvl. Jeg kan garantere jer, at mænd der køber sex ikke skelner mellem noget som helst. De køber rask væk de mest ødelagte og elendige kvinder – kvinder, som enhver kan sé, har det ad helvede til. Men disse mænd er bedøvende ligeglade. De skal ha’ den friktion på organet, de har betalt for(!) og som mange mænd tydeligvis mener, de har krav på.

    Så længe vi ikke vil anerkende vores egne problemer med overgreb mod og undertrykkelse af kvinder, men tværtimod forsvarer de overgreb mod kvinder, som prostitution er udtryk for, hvordan kan vi så forvente, at muslimerne skal være villige til at anerkende deres problemer med kvindeundertrykkelse? Jeg bekæmper den muslimske kvindeundertrykkelse lige så ihærdigt, som jeg bekæmper min egen kulturs kvindeundertrykkelse. Måske fordi, jeg ikke ved noget mere usexet og klamt en dobbeltmoral.

  • Bemærk, at oplægget til mødet på Københavns Rådhus ikke nævner islam eller muslimer med ét ord. Der tales eufemistisk om [sic] “utilpassede unge” og “etniske minoriteter”. Dette gør selvfølgelig talen om “radikalisering” meningsløs. Radikaliseret hvaffernoget? Radikaliserede buddhister? Militante hinduer? Hardcore Vietcong-infiltratorer blandt vietnamesere? Hvad kan de dog mene? Lover ikke godt.

  • Magga

    Kære Nørskov. Jeg ville gerne svare dig godt, men lige nu sidder jeg og er lidt rystet, fordi jeg kan mærke, hvor vred du er.

    Modsat dig tror jeg ikke, at prostitution kan udryddes helt, men hvis du harr ret i de tal, du nævner, skulle man tro, at den kan begrænses betragteligt, og romantisering og et blåt stempel er der ingen grund til. I dag sælger skolebørn sex for penge, tøj og andre letomsættelige varer med signalværdi, og de påstår endda, at det er meget almindeligt og accepteret. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det giver store sår på sjælen og endnu flere moralske dyk.

    Dit indlæg er usædvanligt i denne sammenhæng, og sommetider undrer jeg mig virkelig over de sammenfald, man kan støde på i debatten. Du kan ikke se det, men tidligere i dag begyndte jeg på at skrive et indlæg her på Snaphanen, som jeg til sidst slettede igen. Det handlede om, at der forlængst af seriøse forskere er påvist en sammenhæng mellem lav seksual moral og lav moral i det hele taget. Når den ene type moral går fløjten, gør den anden det også. Det var et indlæg om hollændere og hash, der fik mig ind på de tanker.

    Jeg var også tæt på at skrive, at når det går så allerhelvedes galt med muslimer og politik, hænger det sammen med samfundsmoralen i mange andre sammenhænge. Det er jo for eksempel sært at se Politiken, der selv mener at stå for landets anstændighed og gode smag, reklamere for sig selv ved at kalde bladet for landets mest “ldierlige” avis, og billeder af bunkepul og påstande om, at vi ved årsskiftet gik ind i et særligt “liderligt år” har der også været publiceret fra den kant. Jeg synes, at det er meget dårlig smag.

    Men det er der meget, der er i dag, og det er hele tiden “går den så går den”, og behovene skal helst tilfredsstilles her og nu. Vi skal absolut hele tiden flytte grænser, som om det grænseløse mennesker er idealet. Men det grænseløse menneske er jo psykopat/sociopat, psykotisk eller på anden måde udenfor det normale og velfungerende.

    Dekadencen er utvivlsom over os og langt mere end i 1930’erne, tror jeg. Hvis ikke tidsånden ændrer sig pga. folks lede ved sig selv, må der et stort chok til, og det skal i hvert fald nok komme, det føler jeg mig sikker på.

  • Magga

    ps. Jorcks passage er virkelig en omvej værd, og billederne er dejlige. Jeg boede engang for længe siden en måned på KFUK midt i latinerkvarteret og var meget glad for det. Tænkte den gang på at blive arkitekt. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få noget med KFUK at gøre, men nød bryder mange love, når bønder kommer til byen.

  • Vivi Andersen

    Jeg sidder og tænker på at der jo som bekendt er en sammenhæng mellem den måde man opfatter sig selv på og måden man behandler sig selv på.

    At børn og unge er villige til at prostituere sig selv for at kunne købe sig tøj m.m. er for mig et signal om at disse besidder en umådelig lav, hvis overhovedet nogen, selvrespekt.

    Hvordan i alverden har dette kunnet ske ?

  • Nørskov, du har ikke læst Passagenwerk, kan jeg forstå ? (foreligger vist heller ikke på dansk, kun på tysk og svensk).

    Jeg har ingen mening om prositution. Jeg burde måske, for jeg har boet et år sammen med en luder i Singapore – ganske gratis. Det kan ske, når man er ung og smuk. I betragtning af, at jeg aldrig har købt “kærlighed”, så har jeg været på usædvanligt mange bordeller. Det var nemlig samme sted sømænd drak øl , når de var i land. Det eneste jeg husker fra dem idag , var at jo nordligere man kom, desto dyrere og mere deprimerende var de. Syd for Biscayen, krævede de ingen lykkepiller.
    Men det er ikke Walter Benjamins ærinde – hans parisiske arkaders prostituerede er elegante, jeg kan sørme ikke gøre for det – og jeg mener som sagt ikke noget særligt om prositution.. (Det skulle dog lige, være at den svenske sexköpslag er udtænkt af latterlige skrivebordsgeneraler, men det har jeg skrevet om så mange gange.) Det kunne måske være en del af denne blogs overskrift: “I have nothing to say only to show.”
    Du skal dog være velkommen, som alle andre.

  • Holampong – i lydskrift – betyder hovedbanegård på thailandsk. Det slående slægtsskab mellem ordene skyldes, at holampong er et låneord fra dansk. Da den thailandske konge i en foren tid, så Københavns Hovedbanegård, blev han så fascineret, at han besluttede at opføre en tilsvarende i sit hjemland.

    – – –