6
feb
Seneste opdatering: 8/2-09 kl. 0259
77 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Er Nekschot for strid ?

misselijkegrappen

Spørgsmålet er værd at stille sig. Under hans tale kørte der er et dias-show af hans tegninger. Flere jeg talte med, syntes at de var “over the top”. Jeg kendte dem i forvejen og filmede fra en vinkel, hvor jeg kunne  nøjes med at koncentrere mig om talen. Det mærkelige er, at under den efterfølgende debat, var Nekschot selv den modererende, konsensus-søgende i forhold  til mere  radikale spørgsmål fra salen. Jeg har også nævnt, at mit personlige  indtryk af ham, var af en blid intellktuel. Jeg diskuterede det indgående med Hans Rustad og de andre norske venner bagefter over nogle glas øl, og vi var  næsten enige. Næsten. Han har skrevet dette : Kunst – fra vidd til vulgaritet, og det maner naturligvis til eftertanke, ikke mindst når man har Mellemøstens stærkt primitive og antisemitiske karrikaturer i baghovedet. Alligevel: berettiger de til fængsling og “dødsdomme” ? Wilhelm Freddie sad ti dage i fængsel og fik sit maleri konfiskeret i 26 år, men er det den rigtige måde at behandle kunstnere i et frit samfund ? Norge har haft dets egne puritanske kontroverser med forfatterne Jens Bjørneboe og Agnar Mykle. De lurer også i Danmark i for det meste mildere grad, senest med  balladen om Jørgen Leths  libidinøse eventyr, interessant nok ført an af ny-snerper på frisindets dagblad, Politiken. Man må altså antage, at lederkollektivet på Politiken er kemisk renset for liderlighed. Ikke så umuligt at forestille sig.

Det kan synes svært at afgøre, men alligevel mener jeg ikke, der eksisterer kunstnerisk frihed, hvis den ikke er hel, fuldstændig og ubetinget. Man må tåle alt og udholde alt, men også kunne diskutere dets værdi. Nekschots  streg er bitter og kompromisløs, den er ikke den lune, milde Bo Bojesen eller Erik Werners, men kig Ondskabens Ikon igennem, og find mindst lige så onde streger. Ingen har måttet optræde i burka og leve under pseudonym, for at tegne dem. Men han er en mand, der er i færd med at miste sit land, han er i en anden situation. Mere probate midler må til. Og man må vælge: enten råder der censur, eller også råder der frihed til at udtrykke den sorg og vrede han må føle. Der kan ikke være noget midt imellem. Enten kan Nekschot tegne sine obskøne, seksuelle fantasier, eller også er vi bombet mindst 60 år baglæns. Et samfund, der ikke kan tåle det, er på vej til at blive et skrøbeligt samfund. Den svenske mediecensur-light, turde være et afskrækkende eksempel for enhver. Følgen af den er lutter ulykke, løgn og hykleri.  Men det er værd at tænke over, for Nekschot går til grænsen, og tester den. Er vi stærke nok ? Holland er på vippen, på vej til at tippe over, Danmark mindre. Man kan se et udvalg af hans tegninger her.  (Idag foreligger Nekschot´s tale oversat til hollandsk: Toespraak Gregorius Nekschot in Denemarken.Vertaling van de toespraak van Gregorius Nekschot in de Free Press Society Kopenhagen 3 februari 2009 ) Og endvidere her: Gregorius Nekschot speaks to an enthusiastic audience in Copenhagen

Holland: For 400 euro retfærdighed
At antisemitiske ytringer ved de nylige Gaza-demonstrationer nu har fået lidt symbolsk konsekvens skal ikke negligeres. Nu fremgår det ikke helt her om det er den ytrede ringeagt der straffes, eller om der var tale om trusler og opfordringer til folkedrab, men de lidet drakoniske ’straffe’ der her er tale om skal ses i kontrast til at Geert Wilders risikerer fængselsstraf for at gengive autentiske udtalelser af hans modstandere. Via Gates of Vienna (LFPC):

Two participants in a pro-Palestinian demonstration have been convicted for shouting anti-Semitic slogans during a demonstration in Utrecht on 15 January. One of the two was sentenced to a 400-euro fine; the other was given 30 hours of community service. He also received a suspended jail sentence of three weeks because he has already been arrested several times for insulting people, including police officers. Demonstrators convicted for anti-Semitic slogans

Hvad er det med de konvertitter?

Bare en udokumenteret fornemmelse, men det virker påfaldende så ofte konvertitter (eller ‘revertitter’, jfr. denne ideologis påstand om at vi alle fødes som muslimer) synes at ‘misforstå’ essensen af deres nyfundne alt-i-en-pakke. Eller måske har de i deres iver efter at vise deres fromhed netop udlevet essensen til det fulde? (LFPC)

PARIS – A French court sentenced a German convert to Islam to 18 years in prison Thursday for his role in the bombing of a synagogue in Tunisia that killed 21 people nearly eight years ago. Christian Ganczarski, 42, maintained that he had nothing to do with the attack on the Tunisian resort island of Djerba. However, the French court ruled that Ganczarski gave the “green light” to the Tunisian suicide bomber who carried out the attack.
Prosecutors said the April 2002 attack was carried out on the orders of Khalid Sheikh Mohammed who is being tried in absentia while he remains in U.S. detention at Guantanamo Bay where he is being held for his role in the 2001 attacks in New York and Washington. […] German Convert to Islam Jailed for Synagogue Attack

Thorsen var medlem af folkekirken

Fyns Amts Avis bragte 5. februar 2009 et debatindlæg med overskriften »Turbo-Erlings vindersag«. I debatindlægget står der følgende: »Vil vi se Erling som en politisk Jens Jørgen Thorsen (Rohdes forbillede) melde sig ud af folkekirken og ind i medierne, fordi tre præster fra Mariager snakker politik i deres juleprædiken?«. Ovenstående udsagn bygger imidlertid på en misforståelse.

Igennem hele sit liv og virke var kunstneren Jens Jørgen Thorsen stærkt skeptisk overfor både kristendom og islam . Han malede blandt andet Jesus med stiv tissemand på korset, instruerede en film om Jesu sexliv. Og Thorsen fremstillede også Allah som »en snotklat med øjne« og ayatollah Khomeini som »en sortbroget, dansk ko, der blinker knibsk til en rødmende gul tyr med en halvt erigeret grøn pik« ved en maleseance på Holstebro Gymnasium i marts 1989 (Thorsen blev i den anledning overfaldet ad to omgange, og en tyrkisk islamist truede med at slå kunstneren ihjel). Og Thorsen rasede rigtig nok gerne og ofte mod »slynglerne i folkekirken«.

Derfor kom det som lidt af et chok, da det ved Jens Jørgen Thorsens død viste sig, at han rent faktisk var medlem af den danske folkekirke! Thorsens forhold til Jesus, kirke og religion var altså langt mere komplekst, end den sædvanlige mediemyte lader ane.  Af Uwe Max Jensen, Egå, kunstteoretiker

»Fy fan«

Situationen på slagmarken i Rosengård i  december 2008, længere filmsekvens fra Sydnytt. Close-up af DR, Politikens og det samlede, kongelige, højhellige korps af svenske journalisters “racister”. Og Sydsvenskan konstaterer: “Hatet blir större” . Selvfølgelig gør det det. Onde cirkler selvkører i ring, og trykkogere har det med at akkumulere tryk. Vi har dem i Danmark, men ikke så koncentrerede som i Rosengård,  Rinkeby, Bergsjön og Fittja og mindst 154 andre steder i Sverige. Skamstøtter  over socialdemokratismens livsfarlige samfundseksperiment. (Her underforstås at der er  syv socialdemokratier i Riksdagen.)

Hör den kvinnliga polisen som med gråten i halsen drar igen luckan mot bombregnet med ett uppgivet FY FAN. På radion hör man hur någon insatsledning försöker hålla koll på personalen och patrullerna -man vill ju inte tappa bort någon stackars ensam sate därute i djungeln- och samtidigt pågår fullt krig utanför bussen. Fordon brinner, det kastas bomber och molotovcoctails. En annan kvinnlig polis säger något om att “det kan väl inte vara meningen att vi skall gå ut dit och stå i vägen med våra kroppar?”

En av polismännen i bilen, förmodligen både stressad och nervös av den mycket pressande och frustrerande situationen, försöker lätta upp stämningen genom att kläcka ett fnissigt skämt inom tabu-belagt område. Han citerar en ICA-handlare i Vellinge, använder uttrycket “blattajävel” och cirkusen är igång! Sedan följer kameran en grupp som utmärker sig som väldigt aktiva. En förbipasserande civilist attackeras av en sten eller smällare och man filmar samtidigt som man förbereder att gripa två väldigt aktiva individer man identifierat. För övrig är det AFA:iten polismannen syftar till när han säger “ape-jävelen”. Alltså INTE en neger, vilket drevet gärna vill få oss att tro!  Rasist-chocken och polisen

“Ta´med ud og fisk”

”Jeg kan ikke fordrage Pia Kjærsgaard og den måde, som hun fremstiller virkeligheden på med al hendes snak om ”dem” og ”os”.” Gitte Hænning

Ole Hyltoft: Jeg – en fremmedhader?

GITTE HÆNNING er Danmarks kønne, evigunge ambassadør i Tyskland. På en gang drengefræk og fuld af lystig sødme. Hendes væsen er så dansk, at der gror bøgeskove i hendes viltre hår. Til sine danske landsmænd sagde hun forleden: ‘Hvorfor er I så bange for de fremmede?’ Ældresagens blad Nu.

Jeg spurgte mig selv: Bange? Er jeg bange for fremmede? Jeg boede engang i Boston i to måneder sammen med min ven Kigundu fra Uganda. Vi var da ikke bange for hinanden. Nej, Gitte, historien om dine landsmænds modvilje mod muslimer begynder et andet sted.

FOR TYVE år siden gik jeg ned ad Vester Voldgade i København. En større demonstration med bannere og hele molevitten kom imod mig. Hvad var det for en fanget frihedskæmper, demonstrationen ville have løsladt? spurgte jeg mig selv. Da jeg kunne læse bannerne, stod der på dem: ‘Dræb Salman Rushdie ‘.

I interviewet siger du også, at Danmark er ‘et gammelt land med gode værdier’. Se, en af disse gode værdier er, at vi ikke slår kunstnere som dig og Salman Rushdie ihjel, selv om I skriver eller synger noget, vi ikke bryder os om.

SIDEN DET demonstrationstog har jeg advaret imod, at denne barbariske religion, islam, med dens krav om verdensherredømmet får hjemsted her i landet. Ligesom de fleste andre danskere vil jeg ikke vide af en religion, der dødsdømmer én, hvis man forlader den.

JEG VIL ikke vide af en religion, der hænger 16-årige drenge, fordi de har spillet pik med hinanden, for nu at sige det bramfrit. Jeg vil ikke vide af en religion, i hvis navn kvinder bliver stenet ihjel, hvis de har haft en anden kæreste end deres mand. Jeg vil overhovedet ikke vide af en straf som stening.

Er jeg så en bange fremmedhader?

Nej, vi i Danmark sidder ikke og ryster i bukserne af angst for, at muslimerne skal komme og tage os. Men vi afskyr intolerante, totalitære systemer som islam. ER DER ikke noget godt i islam? kan du spørge.

Jo, det er der sikkert. Det var der også i nazismen. Hitler afskaffede arbejdsløshed og gav de unge et rask fritidsliv i Hitlerjugend. Men det var det onde, der havde overtaget.

Vil den muslimske grønthandler nede på hjørnet stene sin utro hustru eller hænge Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, fordi han er bøsse?

Nej, det tror jeg ikke. Men det er vel heller ikke computerspecialisten i Karachi, der stener. I enhver ond ideologi er det kun fem eller ti procent af tilhængerne, hårdnakkerne, der går til yderligheder. Men det er hårdnakkerne, der bestemmer, når det kommer til stykket. I nazismen som i islam.

SELVFØLGELIG kan vi håbe, det aldrig kommer til stykket, og at muslimerne hen ad vejen bliver mere danske. Men det er der foreløbig ikke meget, der tyder på. Derfor må vi sige nej til at dreje vores land ind på den islamiske vej -omskæring, bederum, forbud mod leverpostej, øl, svinekød og ditten og datten. Et islamisk Danmark vil være et farvel til de gode værdier, du taler om, og et farvel til det stade i civilisation, vi er nået til.

DERFOR, GITTE, skal du tale pænt om os ‘fremmedhadere’. For vi er på dit parti -for retten til at synge frit og frækt.

Det er ikke mennesker, vi hader. Det er en ørkenideologi, vi afskyr.

Og så ellers held og lykke videre i det fremmede land, som har taget lige så godt imod dig, som vi hjemmefødninger tager imod de muslimer, der vil være danske.  (Ekstra Bladet, ikke online)

krarup-reception-054

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Nils

    “För övrig är det AFA:iten polismannen syftar till när han säger “ape-jävelen”.”

    Hvis det er rigtigt, så peger det på en fin måde på, at racismelove er racistiske, lovgivning om diskriminering er diskriminerende og loven om “hets mot folkgrupp” hetzer mod de grupper, den omfatter.

    En “svenne” er ikke omfattet af lovgivningen, da den kun tager sigte på at beskytte særligt udpegede svage grupper, med andre ord statsautoriserede andenrangsmennesker. Eller sat på spidsen: Det er kun folk, som staten mener ligner aber, man ikke må kalde aber. Sådan er der så meget.

  • Janne

    M.h.t. Nekscot så er det mildest talt meget erotiske billeder han tegner, men det gør Picasso da også. Masser. Dem ser vi bare ikke i de pæne bøger om Picasso. Picassos yderst fantasifulde erotiske billeder kan muligvis også genere nogen, men så er det da muligt at lade være med at kigge på dem. Lige så med Nekscots billeder. Romeriget brugte at vise stærkt erotiske billeder på vaser, vægge, mønter etc. Det er en del af den vestlige frugtbarheds kultur. Igen hvis man ikke kan tåle at se sådan noget, så må man vælge det fra.

  • Janne

    M.h.t. Gitte Hænning, så er det dejlig bekvemt for hende at sige at hun ikke kan fordrage Dansk Folkeparti. Det koster intet. Heller ikke kunder i musikbutikken. Måske tværtimod. Det er meget nemmere at pege fingre af et dansk parti (se partiet som en fremmed hun ikke behøver at beskæftige sig med) end at skulle sætte sig ind i hvad der nu sker i vores ellers gode og velfungerende samfund og i EU i det hele taget. Hun er en af dem der går efter budbringeren i stedet for at gå efter de problemer som vores samfund udsættes for lige nu. Det er som Rifbjerg der bekvemt sidder langt hjemme fra og leger matador med vores samfund. Eller Fogh Rasmussen der ikke vil vide af Fitna men fordømmer filmen alligevel. Gitte Hænning ligner og opfører sig stadigvæk som en fars pæne pige. Intet ondt i det. Men det gør også at hendes udtalelser – hvad samfundsforhold og politik angår – ikke skal ses som andet end det de er – nemlig overfladiske og pop-agtige. Hun vælger igen den nemme, pæne og poppede vej.

  • Janne

    – hov mener selvfølgelig Nekschot…

  • Johansen

    Nekschot er ingen lunde for strid. Man forstår så udmærket hans foragt for og frustration over afviklingen af Holland.
    Hvis man skulle finde tegningerne grænseoverskridende eller for seksuelt vulgære, så kan man jo blot undlade at kigge på dem. Man har sin frihed til at lade være med at kigge. Der er ingen, der tvinger folk til at kigge på noget, de ikke ønsker.

    Der er ytringsfrihed, som giver enhver ret til at tegne frit. Ifølge grundloven kan censur ikke geninføres.

  • Enkefru Hansen

    Når man ser videoklippet i kontekst, så virker det ikke så stødende. Stakkels politifolk.

  • Ja, han er for strid – hans tegninger ville ikke have en chance for at komme på EuropeNews.

    Men det skal ikke gøre ham til jaget vildt. Han har ret til at tegne som han gør, og staten har pligt til at beskytte denne ret. Når staten svigter er der naturligvis plads til det frie initiativ, og Trykkefrihedsselskabet gør det fremragende baseret på frivillig arbejdskraft og ganske små penge.

  • Janne

    Wullf Morgenthaler er også strid men skal da ikke forbydes. Selvfølgelig ikke.

  • HelgeD-H

    Det nærmeste man kunne visualisere Allahs vrede, i form af ild, jord, vand, tornado,
    had og raseri i ét, var illustreret i Jyllands-Posten’s kronik fra 8. februar 2006.
    At illustrere Allah, selveste den onde mod vantro, regnes for helligbrøde.
    Det er bare en skam illustrationen ikke er farvelagt.
    Jeg kan scanne den, og sende den til Hr. Snaphane. 🙂
    Med venlig hilsen HelgeD-H.

  • Ja, der er langt fra JPs fredsommelige Muhammed-tegninger til Nekschots ædende onde satire. Den med Anne Frank frastøder mig, men selvfølgelig skal Nekschot kunne producere og udgive, hvad han vil. Så kan vi andre kritisere ham, men uden dødstrusler.

  • Janne har ret – Wullf Morgenthaler er i samme boldgade som Nekschot, og bliver trykt regelmæssigt i et stort dagblad. Nekschot er værre, men ikke afgørende.

    VI kan sagtens forsvare retten til at tegne modbydeligt. Faktisk er det nødvendigt, for hvis først forposten falder, kan det blive Wullf Morgenthaler næste gang.

    Men jeg ville aldrig give én krone for en af disse tegninger.

  • Nekschots stil minder mig en del om Robert Crumbs, men hvor sidstnævnte var præget af personlige problemer og en forkvaklet barndom der satte sig spor i form af misantropi og kvindehad i tegningerne, tager Nekschot jo udgangspunkt i noget almengyldigt der er langt værre end nogen tegning kan blive: Virkeligheden.

    Jeg mener at en vurdering af ham derfor udelukkende må tage udgangspunkt i ens egen subjektive reaktion, i smag og behag. Ellers er de rette perspektiver slet ikke trængt igennem. Jeg kan ikke forestille mig at han har nogen som helst interesse i at pisse på Anne Franks minde, snarere bruger han hende for at vise hvor langt Holland har bevæget sig væk fra tidligere idealer (dette sagt uden at have forstået billedteksten). Hvor vulgært det end er, og måske stødende for nogle, er det måske lige netop det virkemiddel som er påkrævet i dag, hvor virkeligheden stadig ikke er kommet på mainstream-dagsordenen.

  • Andersen

    Janne skriver, at hvis man ikke vil se de meget erotiske billeder, kan man vælge dem fra, og det er jeg helt enig i. Man kan så diskutere forskellen på kunst i almindelighed og propaganda i særdeleshed, og med Nekschot er vi jo ude på den politiske propagandas mest hårdtslående og desperate overdrev.

    Jeg har tidligere skrevet, at nogle af Nekschots tegninger går over stregen for, hvad jeg bryder mig om at se på, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke synes, at de er på deres plads, så at hensigten helliger midlet. De er jo lige præcis så hæslige, at de får skreget og spyttet et budskab lige i fjæset på folk og især de mange, de rammer. De kan ikke overses, for deres hæslighed gør slet og ret indtryk – uanset hvad man ellers mener om dem.

    I dette tilfælde er der tale om et tabuiseret budskab, hvor der associeres til fortidens synder, som gentages i nutiden med modsat fortegn. For hvor de oversøiske besiddelser førhen var vejen til magt og ære, forsøger de mest magtfulde hollandske politikere i dag at holde på samme magt og ære ved et perverteret misbrug af fortidens synder. Svigtet overfor jøderne er blevet til cool cash med Anne Frank som dydigt symbol og en syndflod af indvandrere som konsekvens. Nekscots tegner derfor en udydig Anne Frank for at vrænge ad manglen på moral, og det har for så vidt intet med stakkels Anne Frank at gøre.

    Da Steen for en måneds tid siden henviste til Nekscots blog, forsøgte jeg at forstå indholdet af de tegnninger, som jeg dengang så, og det blev til et langt opus om hollandsk kolonihistorie og pengenes magt i Holland, hvis succeshistorie må forundre alle, der læser historie. Det var derfor med fornøjelse, at jeg hørte, at Nekscot selv lagde ud med netop at tale om kolonihistorien.

    Til sidst skrev jeg en diskret henvisning til, at nogens manddom var såret og havde fået plaster på. I det tilfælde en dobbelt henvisning til magtens korridorer og særligt de to toppolitikere, som Nekschot har på sigtekornet for sine pornografiske udskejelser sammen med diverse muslimer /Muhammed?

    For den religiøse Balkenende og hans justitsminister og “lidelsesfælle” er tegningerne bogstaveligt talt en lige højre der, hvor drengene i min barndoms skolegårde lærte, at det var fejt og derfor uanstændigt at slå. Men Nekschot slår alligevel.

    Disse politikere har med rette følt sig ramt og til grin og misbrugte derfor deres magtmidler for at få hævn. Det var både ondt, dumt og barnligt, men hold op hvor er det almindeligt. Jeg gad nok se den mand, der ikke ville reagerere med at slå tilbage under en eller anden form. Ingen nævnt og ingen glemt. 🙂

    Derfor vil jeg også mene, at Nekscot opnåede det, som han ville. Han fik latterliggjort sin modpart. Men prisen blev dyr for ham selv. Den er som så meget andet i disse år helt ude af af proportion.

  • Andersen

    ps. Jeg henviser ovenfor til et indlæg i en anden blog, for mit indlæg til denne blog forsvandt.

  • Andersen – ja, Nekschots pris er høj. Bliver hans navn eller ansigt afsløret ved en retssag, kan han ikke bo i Holland længere.

    Han fortalte mig, han har et civilt job, da han ikke kan leve af at tegne. Mange mennesker kender ham, men få ved han er Nekschot himself. Hvilket dobbeltliv.

    Jeg synes en god diskussion, som vi har fået her, om tegningernes berettigelse, er på sin plads. Alle synes at mene, at han skal have lov til at tegne, som han gør. Det ærgrer mig, jeg var så travl med to kameras, at jeg ikke havde tid til at spørge ham nærmere om deres seksuelle obskønitet.

    LFPC: Ja, det ligner Crumb. Men der er intet andet ved ham, der minder om Crumb, og han er fremfor alt ikke det fjerneste patologisk.

  • Janne

    Koranen og det gamle testamente er også stride. Det er bl.a. det nogle tegnere/kunstnere gør opmærksom på.

  • GT er bestemt en strid bog, fra en strid tid. Heldigvis har jøderne lagt stening og andre barbariske skikke bag sig som ‘åbenlyst forældede’.

    Muhammed, der var utroligt bogstavtro i betragtning af at han var analfabet, genindførte stening. Fordi det stod i en af de gamle jødiske bøger.

  • Janne

    Andersen

    “…kan så diskutere forskellen på kunst i almindelighed og propaganda i særdeleshed, og med Nekschot er vi jo ude på den politiske propagandas mest hårdtslående og desperate overdrev.”

    Det er værd at huske på at Nekschot ikke prøver at fremstå som ophøjet hellig og som en institution der skal have særrettigheder og særhensyn og gerne vil bestemme hvordan samfund skal indrettes og hvordan mennesker skal opføre sig. Til forskel for en del religiøse samfund og religiøse tekster.

  • Janne

    Kunstnere skal have lov til selv at bestemme hvordan de vil tolke og illustrere alle tekster. Også religiøse tekster.

    Jesus er hængt lidende og dødende op på et kors. Der har han hængt i 2000 år. Vi har bygget mindst 2000 huse til det motiv. Større forhånelse findes da vist ikke. Vores kultur har taget den forhånelse til sig og kan rumme det. Sådan skal det også være med andre religioner og kulturer. Vi skal kunne rumme at der er meget forskellige syn på tingene – også forskellige syn på religion og religiøse tekster.

  • TB

    “Spørgsmålet er værd at stille sig.”
    Er det det? Er hans kunst – eller hvad det nu kan betegnes som – af en karakter der berettiger til et forbud i følge hollandsk (eller dansk) lovgivning? Det tror jeg ikke. En tur ned ad Istedgade er da langt ‘værre’ hvis man smider de snerpede briller på.
    Hvis folk er af den opfattelse at hans tegninger er ‘over the top’ er det, hvis ikke der skal gå hattedame i denne diskussion, vel deres problem. Er det ikke?
    Der er noget paradoksalt – og komisk – over, at der nu tilsyneladende er besøgende ved et af Trykkefrihedsselskabets arrangementer der begynder at diskutere ud fra egne normative betragtninger. Måske de i virkeligheden slet ikke har fanget hvad dette her egentlig drejer sig om? Må jeg have lov at forslå, at de ved fremtidige arrangementer udstyres med et par special-designede briller. Et par briller der kan sortere alt det fra som de ikke kan tåle at se. Alternativt kunne de måske få lov at låne Neckschot’s burka.

  • Vivi Andersen

    Jeg læser tegningen med gamle MO og Anne Frank som en fortælling om, at islam tager hvad der passer den og at den endog kan gøre det med velvilligt samarbejde fra ofrerne selv, imens omverdenen passivt ser til .

    Hvis Neckshot havde tegnet pæne tegninger havde han og hans budskabs sandsynligvis ikke tiltrukket sig den opmærksomhed som han og dette får nu.

    Er en smule stolt over at Trykkesfrihedsselskabet er oprettet af og holdes ved lige af gode danske mænd og kvinder.

    Helle Merethe Brix, Lars Hedegaard og Torben Hansen burde indstilles til priser af en slags.

    For hvis nogen længe har vist og stadig viser mod og kæmper med åbent visir er det de 3 !

  • TB: Jeg gik ind på Hans Rustads betragtninger og forsøgte at undersøge dem. Det er det hele. Hvad jeg kom frem til, står jo skrevet.

  • Vivi Andersen

    Janne.

    Nemlig, og det er også hvad de fleste kan .

    Men det har islam aldrig kunnet – og kommer sandsynligvis heller aldrig til.

    Årsagen kan læses i Koranens tekster, Allahs egne ord, hvor han angiver at disse tekster er uangribelige, aldrig kan ændres, men vil være gyldige til enhver tid.

    Og det haver muslimer at rette sig efter og hvis ikke skal det koste livet.

    At Bogens Folk, Jøder og Kristne, i første omgang får tilbudet om at omvende sig til islam eller at lade sig dhimmisere er da meget “venligt”.

    Men truslen ligger i luften, at det meget vel kan koste Bogens Folk livet at vise sig umedgørelig overfor Dar al-Islam og dens Jihad.

  • polinos

    Nekschot er ofte mere tænderskærende grov end sjov. Men skulle det være en forbrydelse? Roald Als’ behandling gennem årene af Pia Kjærsgaard er mindst lige så grov – og her taler vi ikke om en for længst afdød (muligvis mytisk) religionsstifter eller et afdødt ikon, men et levende menneske – og kun meget sjældent morsom.
    Men sådan er satire, sådan har det set i historisk lys altid været: En grov provokotion af det herskende livssyn, den gode smag og den pæne tone, en brutal måde at anskue det “hellige” (i både religiøs og verdslig forstand) på, en punktering af det oppustede. Det er selvfølgelig også derfor, at muslimer, visse kristne og tilhængerne af multikulten hader satire – den prikker hul i deres opblæste, humorforladte krav om at repræsentere “sandheden”.
    Ja, jeg fik også et stød (som i “stødende”), da jeg så Nekschots tegning af Muhammed, der voldtager (en ikke uvillig) Anne Frank bagfra. Ikke nok med, at han udfordrer muslimerne, men også jøderne og så alle humanisterne, for hvem Anne Frank er blevet et sentimentalt ikon. Det er s’gu et rent Kinderæg af en provokation – hele tre ting i én!
    Da jeg var kommet mig over chokket, begyndte jeg at spekulere på, hvad det egentlig er, Nekschot vil sige. Her i al ubeskedenhed min personlige analyse:
    Først chokvirkningen. Uden chokvirkning ingen effektiv satire. Den mest effektive chokvirkning opnår man selvsagt ved at trampe på flest mulige tabuer.
    Mit hollandske er mildest talt ikke særligt godt, men så vidt jeg kan læse, står der noget i retning af, at “Muhammed og Anne Frank har et budskab til verden – Make Love, Not War”.
    Overordnet spiller billedet på Muhammeds kendte forkærlighed for småpiger (selv om Anne Frank så vidt jeg husker var en 13-14 år, da hun skrev sin dagbog), og på islams accept af de facto voldtægt af vantro kvinder, der blev taget som krigsbytte.
    Men også – med Anne Frank som et symbol der udtrykker den magtesløse, humanisme, den skrøbelige godhed – på Vestens villighed til at lade sig “voldtage” af islamismen. At Anne Frank tilsyneladende nyder “behandlingen”, er ekstra provokerende. Men er det ikke lige præcis denne atavistiske nydelse ved opgivelsen af enhver modstand, grebet af kvalme over sin egen kultur, mange “humanister” giver udtryk for i forhold til islam?
    Tegningen er selvfølgelig ekstra provokerende i Holland, hvor man har valgt at kanonisere Anne Frank i usmagelig grad som et udtryk for dårlig samvittighed over den behandling landets jødiske mindretal fik under nazismen. Det er en finger boret ind i den kollektive dårlige samvittighed.
    Men den er også forståelig i en ikke-hollandsk sammenhæng, for vi har jo også gjort Anne Frank til et symbol på “racismen” i sin mest ekstreme form, og dermed gjort hende til et gidsel for multikulturalismen, den vestlige verdens pt herskende ideologi.
    For at opsummere: Billedet viser en brutal, amoralsk islamisme, der voldtager en – slet ikke uvillig – vestlig humanistisk multikulturalisme, samtidig med, at begge parter prøver at overbevise den øvrige, skeptiske menneskehed om, at der skam ikke er tale om voldtægt eller overgreb, men et udtryk for “kærlighed” og “tolerance”.
    Helt ærligt, jeg synes egentlig, det er ret godt gået. Det er en satirisk tegning, der rammer lige mellem øjnene, både som brutal provokation og også i de dybere lag af betydning.
    Dermed lever Nekschot op til det, en satiretegner SKAL: Han udfordrer de herskende magt og de indgroede fordomme.

  • Tim Pallis

    Ja han er for uappetitlig, men det er Roald Als også. Jeg foretrækker Bo Boyesen. Efter 68 er vi vidne til en glidebane mod det vulgære. Jeg er ikke med der. Det er jeg for gammel og tør til at sætte pris på. Men som Voltaire vil jeg forsvare hans ret til at udtrykke sig. Når seksuelle fantasier forbindes med religion eller vold eller kongehuset er det ekstremt ulækkert, I Danmark er vi nået så langt, som til at give det gode råd til de meget horny: Enten at undgå at se på dens slags porno eller blot se, men ikke røre. Hvordan skulle vi ellers kunne klare at se de dejlige piger, som sommeren er fuld af. De muslimske drenge kan ikke klare det. Det ved vi nu. Kan Nekschot?

  • TB

    @Steen
    Den er jeg med på. Det er også Rustad’s betragtninger og dem der mente, at Nekschot’s tegninger var “over the top” som jeg refererer til.

  • Kakao

    “Wullf Morgenthaler er også strid men skal da ikke forbydes. Selvfølgelig ikke.”

    Korrekt. De er lige så slemme.

  • Kakao

    @LFPC

    Tænkte også på Robert Crumbs, da jeg så Nekschots tegninger.

    Man kan måske også sige, at Anne Franks minde og holocaust i høj grad voldtages i disse år, da muslimer jo omtales som nutidens jøder, mens sandheden er, at muslimer i dag står i kø for at komme ind i Europa, mens 30’ernes jøder stod i kø for at komme ud. Måske er det denne problematik, Nekschot vil henlede hollændernes opmærksomhed på.

  • Kakao

    Muhammed knepper Hollands dårlige samvittighed (Anne Frank) i røven?

    Fordi den islamiske besættelse af Holland efterhånden er lige så påtrængende som den nazistiske?

    Gav Nekschot selv nogen nøgler til en dybere forståelse af sine tegninger?

  • Kakao

    “Ikke nok med, at han udfordrer muslimerne, men også jøderne og så alle humanisterne, for hvem Anne Frank er blevet et sentimentalt ikon. Det er s’gu et rent Kinderæg af en provokation – hele tre ting i én!”

    Flot tolkning.

    Nekschot deler da i hvert fald sol og vind lige.
    _

    Brød mig ikke om tegningerne i begyndelsen. Fandt dem frastødende.

    Nu finder jeg Nekschots tegninger NØDVENDIGE.

  • Kakao

    @polinos

    Læste først din analyse i sin helhed nu.

    Hvor er det glimrende skrevet og tolket.

  • polinos

    -> Kakao

    Lige netop! Når det første chok over Nekschots brutalitet har lagt sig, begynder man at forstå, at tegningen er meget mere “dyb” end som så. Akkurat som Kurt Westergaards Muhammed med bombe i turbanen var det. Nekschot er bare langt mere brutal og uhæmmet i sin anvendelse af virkemidler – og i betragtning af de hollandske myndigheders reaktion må man jo sige, at det virker. Dette er virkelig FARLIG satire, og satire, der ikke er farlig, er ikke værd at beskæftige sig med. Smagløs, over stregen, vulgær? Måske, men han fik folk i tale, ikke sandt, og her på bloggen debatterer vi jo også. Er det ikke, hvad ytringsfrihed dybest set handler om?

  • Magga

    Tim Pallis skrev:

    “Når seksuelle fantasier forbindes med religion eller vold eller kongehuset er det ekstremt ulækkert”

    Ja, når der er tale om vold og kongehuset, men forbindelsen mellem seksualitet og religion er meget tæt.

    Det kan der skrives meget og både lykkeligt og ulykkeligt om, og det burde vi efter min mening interessere os mere for i forbindelse med vore endeløse integrationsproblemer af muslimer. Men også for vor egen skyld.

  • Magga

    Renæssancens bildlekunst er fuld af både en blidere erotik og en masse pornografi, der kan være særdeles vulgær og brutal, og den gang var så at sige al kunst religiøs kunst.

  • Nørskov

    Når jeg ser Nekschots tegninger, kommer jeg til at tænke på de sjofle tegninger vi sad og tegnede i 4.klasse – gaab! Jeg synes de sex-tegniner er infantile, grænsende til det pinlige for en mand i hans alder. Men derfor har han selvfølgelig lov at tegne alligvel. Og det undrer mig, at nogen gider at slå ham ihjel for de streger.

    Hvad angår det indledende indlæg, hvor Jørgen Leth pludeslig bliver blandet ind i sagen, synes jeg pågældende skribent og korhyler skal øve sig i at skille snot fra skæg. Her kommer årsagen til kritikken af Jørgen Leth, som jeg fuldt ud tilsluttede mig – og læs venligst, hvad der står, i stedet for at køre videre i samme fordrejede spor:

    Kritikken af Jørgen Leth handlede om, at JL i kraft af sin økonomiske magt over sorte fattige kvinder udnyttede det ulige magtforhold til at få sex. Hvis disse unge kvinder havde den fornødne uddannelse og velstand, var de selvfølgelig aldrig gået med til at have sex med en gammel rynket mand med slap hud og det uheldige udseende, Jørgen Leth nu engang er udstyret med.
    Så havde de unge kvinder valgt smukke, unge og spændstige elskere på deres egen alder. Og selvfølgelilg mener Jørgen Leth selv, at de unge kvinder bliver tilfredsstillet af at have hans gamle krop hængende hen over sig. Lige som de pædofile selv mener at kunne se, at børnene nyder deres seksuelle udskejelser. Mænd ser dét de vil se – ikke realiteterne, når det gælder deres mange overgreb mod kvinder og børn.
    Jørgen Leth har selv bedyret, at det var den skinbarlige sandhed han beskrev i sin bog. Da den sunde kritik så hagler ned over ham, får han pludselig travlt med at fortælle, at det bare er fantasier. Dét skvat er ikke engang mand nok til at stå ved, hvad han har gjort og beskrevet! For i det øjeblik det får konsekvenser kommer hyleriet, og den selvretfærdige offermine efterfulgt af vås og vrøvl om “det seksuelle frisind, der er truet af puritanske snerper”. Det handler om sund kritik af udnyttelse og overgreb.

  • Min forargelse over Jørgen Leth (som i øvrigt ikke interesserer mig det fjerneste) kan ligge mellem en sammenklemt tommel- og pegefinger. 1) Pigen var 17, 2) det foregik på den anden side af jordkloden, 3) Leths bog hed “Det uperfekte menneske”, “U” markeret med rødt, 4) Ekstra Bladet er vist ikke de rette til at spille helligt forargede her, no? 5) der var ikke tale om vold, men om en eller anden form for udnyttelse, og 6) Leth stod selv frem og fortalte ærligt historien som han kunne have valgt at tie om, og derved sparet ham al forargelsen. Vi har alle vores sager vi tillægger betydning, og du vil ikke bryde dig om det jeg skriver her, men jeg må bare ærligt bekende at jeg ikke vil acceptere at en handling af denne karat skal blive en slags moralsk lakmusprøve som jeg skal svare rigtigt på, vedtaget af en hensygnende tabloidavis. There, I said it. Verden er fuld af ondskab og synd, beklager, jeg bekymrer mig langt mere om andre ting.

    Dertil kommer også for mit vedkommende også i denne situation en trodsreaktion: Ligesom jeg ikke normalt går og bruger udtryk som ‘perker’, så reagerer jeg når en latterlig bagatel bliver gjort til et moralsk omdrejningspunkt, mens opfordringerne til drab på jøder på Rådhuspladsen IKKE gør det. Jeg bliver mere ligeglad med ordet, jeg får næsten lyst til at bruge det.

    Leth kneppede en 17-årig på den anden side af jordkloden, han kaldte sin bog “Det Uperfekte menneske”, kom videre. Verden over passerer opfordringer til jødedrab helt ubemærket, og en hollandsk mainstreampolitiker deltog i en demonstration hvor der blev råbt “Hamas, Hamas, jøder til gassen” Intet sker i den anledning.

    Man kan vælge at fokusere på enkeltstående handlinger i fortiden som ikke kan gøres ugjorte, eller man kan vælge at fokusere på det der sker nu og her, og som har konsekvenser og kan få forfærdelige konsekvenser i fremtiden. Ikke dermed sagt at jeg er ligeglad med ting der ikke kan gøres ugjorte, men denne selektive forargelse over Leths eskapader er for mig et symptom på mediernes skævvridning af perspektiverne, og selektive blindhed over for det der har konsekvenser, så som den antisemitisme der nu er sprunget op fra historiens slamkiste.

    Leth synes jeg personligt at du skulle forholde dig til med Joh 8,7.

  • Magga

    Nørskov. Jørgen Leth blev til grin med sit patetiske pral, og pigen finder sig sikkert med tiden en mand, der passer bedre til hende. Det kan vel ikke afvises, at hun har været lidtt glad for ham og sat pris på de fordele, hun havde af bekendtskabet og måske stadig har..

    Der er masser af danske kvinder, der gifter sig med mænd, som kunne være deres far og samtidig scorer både tryghed og en behagelig tilværelse..Det kan gå godt, men ofte er manden ikke at misunde. Der foregår i det hele taget mange køb og salg på helt frivillig basis og under former, som tager sig anstændige ud, og det vedkommer ikke os andre.

    Vi havde engang en nabo, der tæt på de 60 blev forladt. Han skiftede den sorte Audi ud med en rød sportsvogn, og det var ret morsomt. En dag dukkede der en meget yngre kvinde op i huset, og det blev snart en varm sommer, hvor vi var tvangsindlagt til at følge med i deres familieliv, fordi det foregik i et langt højere toneleje end ellers..Hun røg uafbrudt og løbe frem og tilbage på terrassen som i stor vildrede. Han startede med at ligge på langs,som han plejede i solen, men det gik jo ikke i længden. Middagen blev ikke serveret, som den plejede. Så dukkede hans voksne børn op, og derrefter gik det hele i kage. Børnene forlod åstedet i stort raseri og med smækken med døre og bildøre. Næste år var manden igen uden kone, kørte i sort Audi og så igen glad ud,men han har sikkert pralet med den yngre model overfor sine mandlinge venner og siden fortalt dem, at han ikke havde tid til det mere og jo også skal passe sin golf. .

  • Andersen skrev: “nogle af Nekschots tegninger går over stregen for, hvad jeg bryder mig om at se på”…

    Ja – det er jo netop pointen. Som Polinos har fanget:

    “Først chokvirkningen. Uden chokvirkning ingen effektiv satire. Den mest effektive chokvirkning opnår man selvsagt ved at trampe på flest mulige tabuer.” … “Når det første chok over Nekschots brutalitet har lagt sig, begynder man at forstå, at tegningen er meget mere “dyb” end som så. “

    Nekschot har i hvert fald denne virkning på mig. Han er en af de få tegnere og kunstnere der kan give en erkendelse og eftertanke i dag. Virkelig dygtig kunst og litteratur formidler sit budskab indirekte, uden at sige det lige ud, men baner vej for en indre erkendelse hos tilskueren/læseren.

    Bo Bojesen var meget hyggelig og god, men det er en helt anden genre.

    Roald Als er sjov, men kan slet ikke måle sig med Nekschots evne til at fremprovokere erkendelser.

    Wulff-Morgenthaler har tilsyneladende lidt af samme metode som Nekschot (provokation og erkendelse), men der er vigtige forskelle:

    – Wulff-Morgenthaler tegner virkelig dårligt, Nekschot tegner meget dygtigt.
    – Wulff-Morgenthaler går efter splat og platheder, hvor Nekschot både er mere ond og mere raffineret.
    – Wulff-Morgenthaler har ingen provokerende politiske budskaber, da de slet ikke mener noget opsigtsvækkende rent politisk. De står kun for at nedbryde “normer”, som egentlig hele tiden nedbrydes. Der er intet banebrydende i det. De provokerer i hvert fald ikke Politikens læsere, tværtimod harmonerer de sikkert fint med dem.
    – Wulff-Morgenthaler virker lidt mentalt syge, især i filmen “Princess”, som den ene af dem står bag.
    – Wulff-Morgenthaler har ingen positive værdier, i modsætning til Nekschot, som jo har en klar dagsorden for at forsvare frihedsværdier og bekæmpe hykleri.

    Jeg synes Nekschot har noget af den kølige, rationelle tilgang til tingene, som calvinisterne også har. Der er en kompromisløshed og en opfordring til eftertanke.

    Hans meget direkte provokationer skal ses i lyset af at Nederlandene er et kulturelt meget opdelt samfund. Noget helt andet end det harmoniske Danmark. Nekschot tilhører den mest liberale del af samfundet og er dybt forbitret over at bornert-kristne politikere nu regerer landet, i en koalition der giver meget mere magt til de bibelkristne, end de egentlig har krav på. Det er ifølge mange hollænderes mening et angreb på de liberale grundværdier som har præget Holland i 60-80 år. Det handler ikke kun om islam og udlændinge, men også om f.eks. rygeforbud osv.

    De fleste af Muhammedtegningerne i JP var ligegyldige eller platte. Kurt Westergaards var en af de bedre, da den også har en god pointe. Dog ikke helt så god som Nekschot gør det. Læg mærke til at Westergaard tegnede Muhammed som ond, mens Nekschot oftest tegner sine figurer som grinende og vanvittige.

    Det var i øvrigt en utilsigtet bi-pointe ved Westergaards tegning at Muhammed havde en indisk turban på. Muhammed som sikh! Det viser altså også noget om manglende viden om fremmede kulturer, hvor alt eksotisk slås i hartkorn.

    Jeg har skrevet lidt om de kristne politikere i Holland på min blog, hvilket dog langt fra er udtømmende:
    Søndagen er hellig for kristne partier i Holland

  • Nogle religioner er ikke modstandere af blasfemi, men anser den tværtimod for gavnlig.

    I Zen-buddhisme brugte man blasfemi mod Buddha som en slags læremetode:

    Zen and the Heart of Blasphemy

    “What is Buddha? A dried shit stick”. Such a statement about Mohammed or Jesus would provoke outrage amongst Muslims or Christians but to the pious Buddhist who asked the question in T’ang dynasty China, Master Ummon’s reply was a precious teaching.

    Subverting the sacred is a standard tactic in the Zen teacher’s armory. It is used to shock the pious into re-examining their fundamental assumptions so as not to commit the real sacrilege of defending their own opinions as absolute truth.

    I nordisk mytologi er det velkendt at guderne lavede nidvers (smædesange) om hinanden. Man har også optegnelser fra datidens kult, hvor man gerne måtte håne og drille guderne.

    Undskyld jeg spammer med links, men jeg har lavet en facebook-gruppe om emnet:
    Blasphemy is alive and good for you

    Hvis man skulle følge zen-buddhisternes metode, så skulle man begå blasfemi mod vore vigtigste værdier, f.eks. lægge en lort på grundloven. For at mane til eftertanke. Det ved jeg nu ikke om folk er parat til.

  • monse

    > polinos
    Jeg ser præcist det samme i den karikatur, som du fint udlægger. Den egentlige historie om Anne Frank er bevægende tragisk. Hos nogle bidrager den med indsigt i nazismens uhyrligheder og giver anledning til alvorlig eftertanke. Hos andre bliver den til en myte, som de bruger til at hykle godhed med, samtidig med at de villigt byder sig til overfor Islams uhyrligheder. Jeg kan kun se, at sarkasmen er rettet mod de sidstnævnte. Om det så også er den tolkning denne målgruppe vil anlægge, ved jeg ikke. Der skal nok en hel del skarpe kløer til at trænge igennem deres selvfedme. Det er forsåvidt også ligegyldigt. Tegneren har udtrykt sit budskab. Lad os tolke det, som vi vil. Og lad tegneren leve i fred.

  • Kakao

    @Nørskov

    At du sidestiller Jørgen Leths eventuelle udskejelser med pædofili, finder jeg ikke alene frastødende. Det er udtryk for manglende dømmekraft fra din side.

  • Kakao

    Jørgen Leths kvinde var i øvrigt Leth utro med jævnaldrende mænd, når Leth var ude af byen, så udnyttelsen var gensidig.

  • Kakao

    “Leth kneppede en 17-årig på den anden side af jordkloden, han kaldte sin bog “Det Uperfekte menneske”, kom videre. Verden over passerer opfordringer til jødedrab helt ubemærket, og en hollandsk mainstreampolitiker deltog i en demonstration hvor der blev råbt “Hamas, Hamas, jøder til gassen” Intet sker i den anledning.”

    Så sandt.

    Vores opponenter forstørrer til evighed ubetydeligheder, mens de lader uhyrligheder passere ubemærket.

  • Kakao

    Jørgen Leth betalte et nyt hus til pigens familie.

  • Janne

    Vedr. Jørgen Leth og den 17-årige kvinde fra Haiti, så synes jeg at den 17-årige kvinde fra Haiti selvfølgelig selv skal bestemme hvem hun vil have erotiske forhold til. Hun skal selvfølgelig selv bestemme om hun vil have erotiske forhold til mænd der har en anden hudfarve end hende selv, er ældre end kvinden selv og som evt. har flere penge end kvinden selv og måske kommer fra et andet land end kvinden selv. Kvinfo segmentet af kvinder i Danmark skal ikke bestemme hvem en ung kvinde fra Haiti har sex med og hvorfor.

  • Janne

    Kakao

    Du har ret – proportionerne er gået fløjten. Vi ser også venstrefløjspolitikere i Danmark forsvare Hamas – uden at se på det jødehad der findes i Hamas og uden at tage afstand fra det misbrug af børn der forekommer i Hamas krigsmaskineri. Omsorgen er ret selektiv, lader det til.

  • Victor

    Lige et par supplerende oplysninger til Christian Ganczarski, den polsk-fødte konvertit, som netop er blevet dømt for synagoge-bombningen.

    Mens der har været masser af skriverier om Guantanamo, er det faktisk lykkedes for franskmændene at lave nogenlunde det samme – uden at løbe ind i en mur af kritik.

    Christian Ganczarski blev faktisk anholdt helt tilbage i 2003 – da han lavede den bommert at mellemlande i Paris – og har siden siddet et eller andet sted i Frankrig.

    Nogle af de franske undersøgelsesdommere har været betydeligt mere røgede end Bush nogensinde var speget.

  • Johansen

    Polinos

    Din analyse er glimrende. Den kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

    LFPC

    Jeg har også lidt svært ved at forstå, hvorfor Jørgen Leth skal blandes ind i noget så skræmmende, som den stigende antisemitisme overalt i Europa.
    Han har haft sex med en 17 årig fra Tahiti. Og hvad så? Det må de da selv om.

  • Andersen

    Til Casper Borgerlig bums

    “Ja – det er jo netop pointen. Som Polinos har fanget:”

    Du mener altså ikke, at jeg havde fanget pointen, anderledes kan jeg ikke læse din bemærkning.

    For dem, der er vant til at nærlæse en tekst vil jeg ikke desto mindre tro, at det står klart, at Polinos ikke gav udtryk for en eneste mening og sammenhæng, som ikke lå i mit indlæg. Han/hun anvendte blot et andet sprog, og når man læser de senere kommentarer, får man det indtryk, at det er det er det mest forståelige sprog på dette sted, og at det sandsynligvis er dumt af mig at forestille mig noget andet. Men så fik jeg da den ekstra pointe skåret ud i pap.

    Spørgsmålet er så, om Nekschot anvender det rette billdedsprog for at nå sít publikum, om han skyder flere fra sig, end han tiltrækker, og her vil jeg gøre opmærksom på, at hvis man kun læser denne tråd, får man et stærkt forvredet indtryk af hans kamp for ytringsfrihed.

    Faktum er, at selv om der fra dansk side er ydet prisværdig moralsk støtte til Nekschot, har han aldrig stået alene i Holland. Der har været en kraftig debat, som den der også har været i Danmark om M-tegningerne, og den stod også mellem nogle af de store aviser, hvor det var forudsigeligt, hvem der tog Nekschots parti. Manden har masser af sympatisører.

    I overser også, at Nekschot har sigtet målbevidst på to udpræget kristne politikere, der åbenbart har magt til at gå til yderligheder. Qua deres stærke religiøsitet og hans pornografiske udlægninger, rammes de ekstra hårdt og er faret frem som olme tyre mod en rød klud.

    Der er tale om en diktatorisk handlemåde fra deres side, og det er der masser af hollænderne, der har øje for, alt andet ville være sært. Det er også en pinlig politisk sag for de politiske magtmisbrugere, for hvor det kan diskuteres, om Nekschots udtryksmåde går over stregen, kan det ikke ud fra en ægte demokratisk synsvinkel forsvares, hvad de har gjort. På den måde har Nekscholt fået kædet politisk vold, kristendom, arvesynd/fortidens grådighed og islam sammen udstillet det i uskøn sammenhæng.

    Tag ikke fejl, jeg synes, at det er godt gjort, men jeg bryder mig ikke om tegningerne, jeg anerkender blot, at de har haft en mission. Det var det hele.

  • Andersen
  • Emeritus

    En glimrende tråd, som jeg har gennemlæst med stor fornøjelse – fuld af stort og småt og enkelte åbenlyse vildskud. Desværre er jeg kommet lovligt sent til at kunne bidrage.

    Dog:
    At Nekshot optrådte i burka var for mig en overraskelse. Min umiddelbare reaktion nok typisk dansk: patetisk, teatralsk og selvhøjtideligt overdramatiserende. Kan man man overhovedet tage en sådan mand alvorligt, når han OPTRÆDER på en sådan måde på så alvorlig baggrund.

    Og – er det ikke lige før Trykkefrihedsselskabet udsætter sig for at blive seriøst til grin?

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Jo, Emeritus. Og jeg sidder og tænker på, at der gudskelov er forskel på nogle gennemgående træk ved calvinistisk og lutheransk ånd.

    Ang. burkaen var den måske ment som et både nødvendigt og galgenhumoristisk tilbehør, men i så fald lader det til, at det sidste faldt tungt til jorden. For os, der ikke var der, kandet dog være svæt at afgøre.

    Jeg kan ikke lade være at tænke på, at Kim Møller for ikke længe siden skrev med synlig bitterhed på Uriasposten, at hvis han på forhånd havde vidst, hvad hans åbenhed om identitet ville medføre, havde han valgt at være anonym. Det er jo ikke blot her og nu, det gælder. Vi har en vanskelig tid foran os, og mange af os har familie. Kim har tre børn.

    Det er ikke forsent at skrive her, jeg vil da gerne vide, hvad du mener.

  • polinos

    -> Andersen

    “Spørgsmålet er så, om Nekschot anvender det rette billdedsprog for at nå sít publikum, om han skyder flere fra sig, end han tiltrækker…”, skriver du.
    Det er faktisk et godt spørgsmål og svært at besvare. Måske skal den voldsomme symbolik ses i en særlig hollandsk sammenhæng – Holland er kun på overfladen lig Danmark. Traditionelt har der været et langt voldsommere skisma mellem de religiøse – calvinister og katolikker – og de ikke-religiøse end herhjemme; Holland er reelt et meget opsplittet samfund, og i øjeblikket synes de religiøse at være i offensiven over for det frigjorte, verdslige samfund, og de tager ofte brutale metoder i brug over for deres modstandere – Nekschot, Wilders. Dette meget mere polariserede samfundsliv kan forklare brutaliteten i den ellers så blidt virkende Nekschots billeder; der står virkelig noget på spil for ham.
    Set med danske øjne er de nok en kende voldsomme. Og så dog. Roald Als’ hadefulde og umorsomme Stürmer-agtige “satiretegninger”, f.eks., der angriber et levende menneske (mig bekendt er Nekschots satire primært rettet mod symboler) som Pia Kjærsgaard og i den grad umenneskeliggør og dæmoniserer hende, er ret beset værre. Nekscot er brutale og chokerende, Roald Als’ ondsindede.
    Når Nekschot i høj grad bruger et seksuelt eksplicit billedsprog (Roald Als gør det også, men det er mere lummert og insinuerende) er det selvfølgelig på grund af chokvirkningen, og fordi en stor del af denne strid i virkeligheden handler om seksualitet, både i bogstaveligste forstand og som metafor for det frie liv, der ikke giver afkald på tilværelsens sanselige glæder, også selv om de måske er lidt snuskede i kanterne.
    Det er så banalt, at jeg næsten ikke vil spilde folks tid på det, men er det ikke det, hele dominansspillet handler om: For islam er det åbenlyst – man erkender lige ud, at manden er dominant, kvinden og den vantro skal underkaste sig. For de kristnes vedkommende er det lidt mere gedulgt – men bemærk lige, hvilke orme fra fortiden, der på det sidste har stukket deres hoveder ud gennem katolicismens møre træværk!
    Om Nekschot har en usund interesse for brutal sex, aner jeg ikke. Men for mig er det helt åbenlyst, at han i sin satirekunst bruger seksualiteten dels som blikfang, for chokvirkningens skyld, dels som et slag i ansigtet på de snerpede religiøse, dels som en metafor for den frigjorthed (ikke bare i seksuel forstand) som nu trues af de religiøse.
    I Danmark, hvor vi gudskelov har en folkekirke (det siger jeg, selv om jeg er ateist), er disse obskurantistiske kræfter ikke nær så stærke. Men de er der, og de samme kræfter optræder også i verdslig forstand med deres evige forsøg på at ødelægge alle vore små, syndefulde fornøjelser, der trods alt gør livet værd at leve, sex, rygning, sprut, smør, alt, hvad der producerer kuldioxid og jeg skal komme efter dig, skal jeg!
    Der er forskellen på Roald Als og Nekschot. Als er bare plat og ondskabsfuld, åndeligt talt en nedgroet tånegl (men indrømmet, en dygtig tegner). Nekschot er anderledes – han har vitterligt noget at slås for. Forskellen: Als er der mig bekendt ingen, der truer. Nekschot er en fare for samfundet. Han er kort sagt en ægte satiriker.

    PS. Fatter ikke, nogen gider beskæftige sig med Jørgen Leth. For det første er det tvivlsomt, at alt hvad der står i hans bog er sandt – det antyder han jo selv. Men selv om det var: For guds skyld: Har vi da ikke for længst fundet ud af, at seksualitet er et spil med mange regler og udfald, som ikke kan reguleres. Det er s’gu da det, der gør det fascinerende!

  • Andersen > Jeg mente blot at Polinos havde udtrykt pointen meget rammende i det citat som jeg gengav.

    Dog synes jeg der er en lille forskel i din og Polinos’ analyse.

    Du skriver at “Nekscot opnåede det, som han ville. Han fik latterliggjort sin modpart.” Så vidt jeg kan læse, anerkender du at en karikaturtegning kan være hårdtslående og provokerende, fordi det fremmer budskabet.

    Det er jeg enig i, men der er en ekstra dimension i mange af Nekschots tegninger. Efter provokationen følger en aha-effekt, hvor man får stof til eftertanke, og indgroede dogmer bliver vendt op og ned. Denne opfordring til selvstændig tænkning findes bestemt ikke i al satire. Megen satire har netop kun til formål at latterliggøre modparten og propagandere for en sag. Nekschots tegninger har derimod en ekstra værdi.

    Det gælder måske ikke de tegninger hvor han bare spidder ministrene.

  • Emeritus

    ‘…Det er ikke forsent at skrive her, jeg vil da gerne vide, hvad du mener…’

    Flygtigheden, Magga.
    Da Mader og Leth kommenterede Tour de France blev den lange slange af ryttere gennem de smukkeste franske landskaber for mig et sindbillede på livet og den menneskelige stræben. Alt, hvad rytteren ser, er røven på ham, der kører foran. Alt, hvad han tænker på, er hans egen position i løbet. Men landskabet, der også betyder noget, glider forbi ham, og han sanser ikke dets skønhed, for han er travlt optaget af at glo ind i røven på ham, der kører foran. Dag ud og dag ind. Hvad der derimod skete i går er væk.
    Sejren i går bliver afløst af en ny i dag. På samme måde bliver tråde hurtigt gamle, for der kommer altid en ny.

    Snaphanen har dog indlagt en nærmest genial detalje på sin blog, som modvirker denne tendens, for man kan på denne blog altid se de seneste kommentarer, som i princippet kan være en reaktion på en hvilken som helst tråd, uanset om den er måneder eller år gammel. Denne funktion er én side af problemet. Tabet af nyhedens interesse en anden, og jeg så, da jeg skrev, at tråden allerede var blevet lang. Hvem gider nu læse, hvad jeg har på hjerte! Har jeg forklaret mig? – Ordene blev i alt fald mange.

    Kim Møllers tilfælde rummer en vigtig pointe, som alle kan lære af. Det glæder mig meget at læse, at han har genovervejet anonymiteten. Den skulle han have valgt med det samme. Ikke så meget af hensyn til sin personlige sikkerhed, men i høj grad af hensyn til sin families velbefindende. Den kan jo ikke gøre for de valg, han traf og i fremtiden træffer. Jeg har før givet udtryk for synspunktet.

    Under II. Verdenskrig var fem medlemmer i min familie for eksempel aktive deltagere i modstandskampen på forskellige niveauer. De, der kunne, bragte naturligvis deres familier i sikkerhed i Sverige.
    Når jeg skriver: ‘…de, der kunne…’ ligger der blot i det, at forældre er sværere at overtale, end den familie, man selv har stiftet.

    Vi er i dag langt fra disse kritiske tilstande, men mindre kan gøre det. Det er SHansens aktion et modbydeligt eksempel på.

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Emeritus.

    Der ramte du lige ned i det, jeg gik og tænkte på.

    Leth er interesseret i cykelløb, hvor mænd kæmper mod sig selv og ikke sanser andet. For nylig har han uden at sætte lighedstegn mellem dette og egen situation fortalt i et stort interview i Jyllands-Posten, at han lider voldsomt af angstanfald pga. sit tidligere hashforbrug, men at anfaldene aftager, når han opholder sig på Haiti. Jeg tvivler ikke om, at han har det rædselsfuldt med sine anfald, som Rifbjerg har hjulpet ham med at få lidt styr på, fordi han kender det så alt for godt fra sig selv.

    Begge disse kendte herrer er altså fortrukket fra det sted, hvor angsten blev til, og hvor den må og skal bekæmpes, hvis det skal lykkes. Rifbjerg er ganske vist kommet tilbage, og det gør Leth jo nok også, men indtil videre må han nøjes med at være i eksil fra det hele med trøst af en lille finke. Det er ikke et liv at tragte efter, og i mens forpasses mange værdifulde muligheder. Jeg har været på fire øer i Caribien, og når man havde set seværdighederne og var træt af stranden og happy hour, var det begrænset, hvor meget andet, der var at tage sig til.

    Man går glip af meget, hvis man ikke tør tage konfrontationerne, for det er i grænsefladerne, at det spændende sker. Leth kunne for eksempel bruge sine erfaringer til at kæmpe mod hashmisbruget, det er der et stort behov for, og han var en af dem, der kunne råbe mange op.

    For Kim Møller er der vel ingen anden vej ud i anomymitet end et navneskifte, men det har han nu ikke skrevet noget om. Og sikkerhed, hvor skal vi søge den i fremtiden, medmindre vi emigrerer til et folkerigt land i en anden verdensdel? Vi må konfrontere angsten og tage nogle fornuftige forholdsregler, for vi står over for barbariske modstandere, der ikke kender til medlidenhed endsige nogle former for gentlemanagreements.

    Ang. gamle tråde, har jeg nogle gange været tilbage ved ældgamle tråde og fået en overraskelse, fordi der er føjet nyt til. Nogen vil sommetider have det sidste og ondskabsfulde ord, og så er det bare at vente, få eller ingen vil opdage det. Det sker ikke her. .

  • Emeritus

    Til Polinos.
    Du skelner efter min mening meget præcist mellem Neckshots grovkornede symbolistiske satire og Roald Als’ fascistiske og Stürmer-agtige! billedsprog, der er opbygget som dæmoniserende, virkelighedsforfalskende, visuelle karaktermord vendt mod bestemte personer i det offentlige rum. Deres eneste brøde er, at de mener noget andet end subjektet, Roald Als. Der er ikke længere forsonende træk ved Roalds tegninger, uanset hvor fremragende, han udfører dem. Lødigheden i hans arbejde er forsvundet – tilbage er kun den tomme propaganda.

    Med venlig hilsen

  • intel

    Andersen skriver:

    “For dem, der er vant til at nærlæse en tekst vil jeg ikke desto mindre tro, at det står klart, at Polinos ikke gav udtryk for en eneste mening og sammenhæng, som ikke lå i mit indlæg. Han/hun anvendte blot et andet sprog, og når man læser de senere kommentarer, får man det indtryk, at det er det er det mest forståelige sprog på dette sted, og at det sandsynligvis er dumt af mig at forestille mig noget andet.”

    Med al respekt mener jeg, at polinos er lige det skarpere i sin analyse. Men lad nu det ligge.

  • intel

    “At Nekshot optrådte i burka var for mig en overraskelse. Min umiddelbare reaktion nok typisk dansk: patetisk, teatralsk og selvhøjtideligt overdramatiserende. Kan man man overhovedet tage en sådan mand alvorligt, når han OPTRÆDER på en sådan måde på så alvorlig baggrund.”

    Hvis truslerne mod Nekschot er seriøse, og det kan de med tanke på van Goghs skæbne vel sagtens være, er der vel ikke noget at sige til, at manden ønsker at være anonym.

    Ville du selv kæmpe med åben pande på den baggrund, som Nekschot har at operere ud fra?

    I så fald er du modig.

    Måske oven i købet dumdristig.

  • intel

    “Hvem gider nu læse, hvad jeg har på hjerte!”

    Det gider jeg, og jeg finder din beskrivelse af Tour’en ualmindeligt poetisk.

  • intel

    “Kim Møllers tilfælde rummer en vigtig pointe, som alle kan lære af. Det glæder mig meget at læse, at han har genovervejet anonymiteten. Den skulle han have valgt med det samme.”

    Kim Møllers åbenhed er en styrke. Men næppe en gevinst for mandens familie- og arbejdsliv?!

  • intel

    @Magga

    Jørgen Leth har en dansk dame nu. Hun var tidligere gift med cykelrytteren Brian Holm.

  • intel

    Roald Als er en moralsk fallit.

  • Janne

    Andersen

    Det er lidt sjovt at videoen om Kofod er blevet kaldt for porno. I fald der er tale om det, må det være porno med niqab på. Så mange sarte sjæle der findes efterhånden. Det er trist at der er gået så meget sport i at skabe sarte og let krænkelige sjæle – ikke bare i mellemøstlige lande, men også i Danmark.

  • Janne

    Polinos

    Det er virkelig en fornøjelse og meget inspirerende at læse det du skriver.

  • Magga

    intel.

    Så må vi jo håbe, at det er en voksen person, der kan inspirere Jørgen Leth til en modningsproces, hvor han får sorteret klinten fra hveden og bruger sin tid på noget væsentligt. For mig er Leth i samme kategori som andre permanente teenagere, der ynder et behageligt liv i eksotiske rammer, eksempelvis Ib Michael og Troels Kløvedal.

    Janne.

    Andersen er tilbage i Langtbortistan, hvor det er for farligt at blogge. Hverken han eller jeg kender Roald Als’ tegninger, så vi har vel ikke været rigtigt inde i diskussionen. I øvrigt mener jeg som han, at det hollandske perspektiv både med Balkenende og hans partifælle og med deres calvinistiske moral er underbelyst her. Det er nok svært for os at sætte os ind i den jernnæve, der altid har været i den hollandske kirke, og som har gået hånd i hånd med pengene.

    Hvis det er Roald Als, der har tegnet de hæslige tegninger af Pia Kjærsgaard, som jeg nogle gange har set, har jeg intet til overs for ham. Han går definitivt over stregen, så at tegningerne blot er ondskabsfulde og fortaber sig i hans egne fordomme.

  • Emeritus

    Til Intel.
    ‘…Hvis truslerne mod Nekschot er seriøse, og det kan de med tanke på van Goghs skæbne vel sagtens være, er der vel ikke noget at sige til, at manden ønsker at være anonym…’

    Bestemt ikke – men teltet – burkaen!! Er dødstruslerne mod Nekshot i grunden af så langt alvorligere art end dem, Wilders konfronteres med, at burkaen bliver maskeringen? OK. Nekschot har en pointe. Man taler litterært om ‘den poetiske retfærdighed’. Som sådan kan burkaen måske opfattes – En vantro formummet som muslimsk transvestit.

    Wilders eneste maskering er det unikke hår og frisuren oppe på hans hovede.

    Hår til side.

    Du har ret i, at jeg nødigt vil lide samme skæbne, som de herrer, Nekshot, Wilders, (van Gogh), Westergaard og Rushdie er havnet i.
    Og – nej, jeg er vist ikke specielt modig.
    Hvordan jeg ville agere uden en familie at tage hensyn til er lidt svært at svare på, fordi jeg altid har været en del af én. Dertil kommer, at man altid skal vælge sine kampe med stor omhu, for ingen ved, hvor mange chancer, man får. De kampe, jeg faktisk har valgt at tage, har jeg nu ikke tabt, og jeg er heller ikke gået af vejen for at mene noget andet end resten.
    Igen mest sandsynligt, fordi ingen af mine kampe har været ultimative eller udsigtsløse.

    Jeg håber imidlertid, at dersom alt en dag er på spil, og situationen kræver et afgørende valg af mig, at jeg da vælger rigtigt – og for mig betyder rigtigt, hvad jeg står for fremfor, hvad der i situationen vil være opportunt. Det indebærer til gengæld som konsekvens et muligt tab af alt, hvad jeg har kært.

    Nærmere kan jeg vist ikke komme det.

    Med venlig hilsen

  • PeterK

    Angående stride tegninger, så kan vi jo tage ekstrabladets Ingemann, der så sent som forleden tegnede Pia Kærsgård med spidsbukser, og bredt bælte med emblem. Skråremmen manglede dog, men den har været der tidligere. Herregud, er manden ikke kommet længere?

  • Janne

    Problemet med Roald Als, er, for mig at se, i sidste ende ikke det han tegner, men faktisk det han IKKE tegner. (Det samme gælder for Wullf Morgenthaler) Hvis han/de brugte samme slags og mængde krudt, som han/de bruger på f.eks. Pia Kjærsgaard, på stride og formørkede islamister og islamisme og personer fra venstrefløjen, så var der ligevægt og grund til respekt.

  • Emeritus

    Nej, Janne. Sådan mener jeg, tingene ikke hænger sammen. Den kvalitative forskel på Nekshots tegninger og Roald Als er tvært imod satirens eller karikaturens mål. Nekshot retter kanonen mod problemet, som er uden genstand (person). Han prøver at tage livet af verdens tåbeligheder/problemer og på den måde fjerne dem fra folks hoveder. Roald Als retter i stedet kanonen mod personen (genstanden) og underforstår, at personen er problemet. Gadens parlament forstår kun, at man kan fjerne problemet ved at slå personen ihjel. Det er for så vidt ligegyldigt, hvem offeret er. Fejlen er Roald Als’ og lige frastødende i alle tilfælde på grund af ondskabens hensigt.

    Nekschot placerer sig mentalt i en helt anden liga, end Roald Als. R.A. er jo den mudderpøl, han anbringer sine ofre i.

    Med venlig hilsen

  • Janne

    Emeritus

    Vi er enige i at Nekschots tegninger viser mere udsyn og overblik end Roald Als’ tegninger. Sjovt nok virker Roald så mærkelig Maren i kæret-agtig. Og han er en del af Politiken. Hvad angår islamismen har Politiken slet ikke fingeren på pulsen. Not at Als!

  • Magga

    Du skrev, Emeritus:

    “Nekshot retter kanonen mod problemet, som er uden genstand (person).”

    Sådan kan man som udenforstående opfatte tegningerne, men sådan forholder det sig ikke. Det var det, Niels Andersen forsøgte at forklare, men ikke vandt gehør for, fordi nogle danske associationer blev tilføjet og var mere populære. Han ved noget om hollandske forhold og syntes, at diskussionen udartede til lidt for meget dansk hjemmeavl, opgav at forklare.

    Nekschots saga er lang og langt mere kompliceret end som så, dybt problematisk i nogle forretningsammenhænge. Der findes en omfattende Wikipedia artikel om venner og fjender, og jeg har plukket noget af det, som jeg selv mener blev endeligt udslagsgivende for hans hjems ransagning og hans egen tilbageholdelse. Det handler efter alt at dømme ikke om ytringsfrihed men om magtmisbrug til personlig hævn.

    “In cartoons and satire that was published on his website one month before his arrest Gregorius Nekschot directed his creativity at the justice minister, the prime minister and the government chief terrorism official. Writing with another pseudonym, as Dolf Histler, he accused the justice minister of not being able to achieve much in the field of crime fighting and the cabinet of christians and social democrats of prime minister Balkenende of religious mania. In a cartoon a naked prime minister is being depicted as ‘in touch’ with the darker side of public opinion through his ‘mighty organ’, being the government chief terrorism official as a tapeworm awaiting orders. In another cartoon, once more the prime minister is drawn as praying five times a week in front of a circumcised penis or lingam while wearing a fake beard and a djellaba.[30]”

    http://en.wikipedia.org/wiki/Gregorius_Nekschot

    Mvh.

  • Emeritus

    Til Magga.
    Aha. Jeg må bekende, at jeg lidt for behændigt er gledet uden om Niels Andersens kommentar. Som du stiller det op, Magga er det rigtignok en noget anden og mere blakket Neckshot, som har præsenteret sig for os. Jeg er oprigtigt ked af at erfare om ham, at han ikke har kunnet holde sin sti ren.

    Jeg beklager til gengæld min overfladiskhed.

    Min betragtning til Janne om brug og misbrug af satiren er dog i princippet rigtig. Alt, hvad man behøver at gøre, er at skifte navnet Neckshot ud med en repræsentant for faget, om hvem man ved, at etikken er i orden.
    Som satiriker er der jo tale om at operere inden for yderpunkterne – personen eller bolden. Det helt uantagelige og uelegante er selvfølgelig at gå ensidigt efter personen.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Til Magga II
    Jeg må dog efterfølgende bemærke, at jeg nu har checket dit link til Wikipedia, og jeg synes ikke rigtigt, der er noget at komme efter. Hvis det, Wikipedia beretter, er stien, han følger, så er den rigeligt grovkornet, men stadig ikke overbevisende sammenlignelig med Roald Als’ karaktermords-stil. Trods ransagning og tredive timers varetægt, har hollænderne åbenbart heller ikke kunnet finde noget, som de kunne hænge ham op på.
    At han har pådraget sig mange fjender er let at forstå, når man ser, hvem han angriber og hvordan.

    Jeg har også læst den forsømte – Niels Andersens kommentar. Meget afbalanceret må jeg sige, og det står klart, at Neckshot selvfølgelig kan lide at gå pubertært til stregen. Men der skal sikkert skarp lud til Hollands skurvede hoveder.

    Jeg mangler at kigge på Neckshots hjemmeside. Dette er langt interessantere, end jeg først forestillede mig.

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Emeritus

    Du er heldigvis lagtfra overfladisk, og der er ikke den fjerneste grund til at beklage. Du har jo netop givet en fornem opvisning i vestlig diskussionsmåde, når den er bedst.

    Først forsvarer du et standpunkt, så modtager du uventet flere informationer og har derefter format til at tage dem med i nye betragtninger og vende bøtten endnu en gang. Selv om du ikke når frem til et anderledes standpunkt, har du fået flere nuancer med.

    Diskuterer man med muslimer som allerflest, opdager man hurtigt, at det for dem gælder om at få det sidste ord og at få modparten ned med nakken, sandheden har ringe værdi i den sammenhæng. Derefter øje for øje og tand for tand i det uendelige.

    Konstruktiv kritik har gjort os vesterlændinge klogerere, og ingen ved jo alting. Jeg synes selv, at jeg kæmper en daglig kamp med informationsmængderne og har svært ved at styre dem. Jeg blev bjergtaget af internettets muligheder fra første øjeblik.

    Mvh.

  • Emeritus

    Kære Magga.

    Du er en overbærende sjæl.

    Med venlig hilsen

  • Any chance to get this post translated to English for our blog at Creeping Sharia?