11
feb
Seneste opdatering: 12/2-09 kl. 1939
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Tale af chefen for Den Kongelige Livgarde oberst, kammerherre Lasse Harkjær , chef for »Verdens ældste regimentsforening«  oprettet af Kong Frederik 3 den 30. juni 1658.(video Snaphanen)

350 års dagen for svenskernes  storm på København, da  Danmark hang i et stykke kinesertråd og på nogle få centimeter is. Feberredninger, en altid populær, dansk nationalidræt, der er ikke synes at ville gå af mode. Den har altid været abbonenter, der har villet  forny den. 1848, 1864,1920 da de Radikale forærede Flensborg bort.1983, da de var på færde igen og tvang Schlüter ud i smatten, og da de ni år senere gjorde samme senere med Nyrup. You name it. En sejr har tusind fædre, nederlaget er forældreløst. Vi kan dog med  lethed navngive vores ulykkers fædre og mødre.

En reception i Tøjhusmuseets Kanonhal blandt tyske V-1 raketter og engelske feltkanoner fra Montgomerys´Ørkenrotters  Nordafrikakorps, let brugte, givet til den danske hær i 1945, er der ikke mange kunstgallerier, der kan hamle op med, og måske er der slet ingen samtidskunstnere, der kan matche. Og øl og flæskesværd dertil. Hvem fejrer sine spinkle sejre og selvforskyldte nederlag så flot som vi, en nation af drømmere, der hidtil er vågnet op  i næstsidste og sidste sekund ? Der har aldrig været mangel på folk, der enten ville gamble med eller direkte forrråde deres land, som Corfitz Ulfeld dengang. Det er måske magtens, og nu om stunder især demokratiets grundvilkår, at leve på kanten og bringe sig selv i fare med  jævne mellemrum, som den pris man betaler for sin tillid til øvrighedens sunde dømmekraft, idet man anser den for det mindst mulige af onder. Måske det passer. Vi er ikke imponerede af den, hverken dengang eller nu. Men vi blogger for at afdække og spørge, sjældnere end for at svare og dømme. Vi dokumenterer hellere end at spekulere, selvom det sidste ikke kan undgås, når man selv bestemmer og tager “weblog” delvist bogstaveligt – en uundgåelig, subjektiv netdagbog. So be it !  ( klik fotos.)

1659-300-aar-054

1659-300-aar-066

1659-300-aar-092

Den egentlige mentale og folkelige grænse mellem Danmark og Sverige går, som Palle Lauring sagde, der hvor den gik i 800 år rent fysisk: melllem den skånske  slette og de svært forcerbare smålandske skove, hvor man måtte  transportere sig på vandvejen Lagan, Helgeåen osv. Nordfor er Upp-Sverige, det uendelige udland, ja, främlingar vil vi driste os til at kalde dem. På nations-, elite- og medieplan, går grænsen i dag  midt ned gennem Øresund (på den forkerte side af Ven, desværre), til manges stadige beklagelse  på begge sider. Vi lever med det, vi har 350 års øvelse. 

landet diskuterar skånsk dialekt, och gör mer eller mindre avancerade försök att härma skånska ord. “Apejävel!” säger de. Sedan försöker de med “blattajävlar”.

De fraser som polisen använde i Rosengård “är omöjliga att tänka utan att göra det på dialekt”, skrev Aftonbladets kulturchef Karin Magnusson i söndags. Hon beskrev poliserna i filmen som “en ny urban variant på rasse-skåningen att lägga till dem vi redan känner: de främlingsfobiska Vellingemoderaterna och de inkrökta bönderna i Sjöbo.”Vi kan tycka vad vi vill om det. Många pratar så här om Skåne nu.

När jag flyttade till Skåne för snart tolv år sedan slogs jag av den vitala diskussionslusta som finns här. Det är liksom en högre nivå på det offentliga samtalet än i Östergötland. Vassare och ofta blixtrande intelligent. Folk tycks inte lika konflikträdda heller.Motsättningarna ligger mer i öppen dager. Att Sverigedemokraterna valts in i kommunfullmäktige i 32 av 33 skånska kommuner är ett tecken på det. I Region Skåne slåss partiet för att hålla den skånska dialekten fri från “ovälkomna avarter i form av brytning på arabiska och serbokroatiska”. Sydsvenskan (se kommentarerne til artiklen)

“Man skulle kunna tro att vi lever i en rasistisk förtryckarregim som ständigt kränker de mänskliga rättigheterna. Nu får vi väl ändå stå upp för vårt välfungerande demokratiska system, istället för att ständigt kritisera det sönder och samman,”  menar Annika Borg, som fått nog av den svenska masochismen. Präst i Svenska Kyrkan: Svensk polis är snäll och ungdomarna på Rosengård inga söndagsskolebarn

Idag markeres i København 350 års dagen for svenskernes mislykkede storm på København i 1659. Både hæren og kommunen deltager, for belejringen grundlagde byens magistratstyre. Også de dansk skånske foreninger deltager, både den der vil ha Skåne  hjem til Danmark, og den der “bare” vil have skånsk selvstændighed. Desværre er begge dele en umulig drøm, men de holder da  idet mindste den historiske hukommelse vedlige. Skåningene  blev yderst brutalt og blodigt forsvenskede, da vi mistede dem. Virkede det ? Aldrig  helt.Vold har sine naturlige begrænsninger. Men der er næppe nogen tvivl om, at skåningene selv, ville have  foretrukket at Stockholm leverede krigsbyttet tilbage – det rigeste kulturlandskab i Norden, – fremfor at forære det til palestinensere, albanere, gamibianere, irakerne, somaliere, eller  hvem der ellers nu terroriserer lokalbefolkningen i den forlorne Riksdagshumanismes navn . SE Et kig tilbage på stormen på København 1659 og Stormen på København 11 feb. 1659. 

Svenskernes tab af menneskeliv var  stort, omkring 3000 mand, i modsætning til danskernes som end ikke nåede 100 mand. Stormgade og Stormbroen, som senere byggedes her, fik navn efter begivenhederne. Datoen – 10-11 februar – er skrevet på broen, og i Stormgade på Nationalmuseets mur er der en mindetavle. Stormen mindes desuden på Christiansborg i portgangen.

Dagens begivenheder her:

Onsdag d. 11. februar: Højtidelighed på Christiansborg i anledning af Stormen på København 1659

Onsdag den 11. februar 2009 i Kongeporten på Christiansborg; fremmøde senest kl. 16.15.

Efterfølgende reception på Tøjhuset

Dansk-Skaansk Forening er af Akademisk Skytteforening (AS) blevet inviteret med til mindehøjtidelighed for stormen på København på selve 350-årsdagen. Alle Dansk-Skaansk Forenings medlemmer er velkomne til at møde op.

AS har hvert år siden 1918 markeret dagen for svenskernes storm natten mellem 10. og 11. februar 1659. I år markeres 350-året med et større arrangement end sædvanligt, og udover Dansk-Skaansk Forening er følgende foreninger/enheder inviteret til at deltage: Tambourkorpset, Kongens Livjæger Korps Skydeselskab, hjemmeværnskompagni Kastellet, Motoriseret Infanterikompagni City og Studenterforeningen af 1820.

Højtideligheden foregår som en uformel parade, idet hver forening/enhed er opstillet for sig. Der 

føres ikke militær kommando, men der beordres »giv agt« og »rør«. 

Opstilling finder sted i Christiansborgs Kongeport, hvor mindetavlen for byens forsvar findes.

Deltagerne skal være fremmødt og på plads i porten senest 16.30.

(Kongeporten er hovedporten mellem Slotspladsen (med statuen af Frederik VII) og den indre slotsgård 

(ud mod Ridebanen og statuen af Christian IX)).

Arrangementet forløber derefter således:

16.30: Alle deltagere opstillet og på plads. Æresgæsten (endnu ukendt) modtages ved porten mod slotspladsen og føres forbi de opstillede deltagere. Derefter tale (v. AS’ formand) og kranseophængning – 

AS ophænger første krans. Dansk-Skaansk Forening lægger også en krans.

17.00 (ca.):Afgang til reception i Kanonhallen på Tøjhuset, publikumsindgangen, Tøjhusgade 3

19.00 (ca.): Receptionen slutter.

Vi håber, at mange af Dansk-Skaansk Forenings medlemmer har mulighed for at møde op.

Adam Wagner, Dansk Skånsk Forening

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Magga

    “När jag flyttade till Skåne för snart tolv år sedan slogs jag av den vitala diskussionslusta som finns här. Det är liksom en högre nivå på det offentliga samtalet än i Östergötland. Vassare och ofta blixtrande intelligent. Folk tycks inte lika konflikträdda heller.

    Motsättningarna ligger mer i öppen dager”

    Dette synes jeg er virkelig interessant, og jeg husker det jo fra min tid på Lidingö. Småspydige bemærkninger i vores to stockholmsaviser, der gang på gang påpegede, at nede i det landlige Skåne mente folk tit noget andet, end godt var.

    Og hvor jeg også husker forskellen, når vi havde været i Danmark, forlod det milde Skåne og begyndte at køre hjem til Uppland, en tur der tillige var en mental omstilling. Ikke desto mindre elskede jeg det lange tyste træk gennem de store skove, ofte alene på vejen i mørke, ofte med sne og snekæder på vores stærke svenske bil, altid med min mand ved rattet, støt time efter time, mens jeg underholdt ham, 🙂

    Det var, som jeg husker det, indbegrebet af tryghed og frihed i nogle timer, der nødvendigvis måtte bruges til transport, og hvor jeg ikke skulle tage mig af andre ting. Undtagen den gang jeg kørte min egen lille bil i snestorm hjem til Danmark og tænkte på, hvordan svenskerne mon altid klarer at rydde vejene, for i DK kommer sneen hver eneste gang bag på os, så vi nemt ender i grøften, og en fancy antikvitet af en Morris Mascot med nedslidte sommerdæk bør blive i carporten.

    Mentalitetshistorie er svær men forrygende interessant. Se nu til de norske gaza-læger Erik Fosse og Mads Gilbert, der står for at blive hædret med det Frie Ords Hæderspris i Norge. Landet hvor man har travlt med at give folk mundkurv på og til gengæld hylder og hædrer løgnere, der set med mange udenlandske øjne endte i en muddergrøft af hæslige politiske propagandastunts.

    ta – ta – ta siger jeg bare og vil tage lidt fri og gå ud i solen og glæde mig over sneen og landskabet.

  • Jonny

    Leve Sviþiúð! 😉

  • Janne

    “Nu får vi väl ändå stå upp för vårt välfungerande demokratiska system, istället för att ständigt kritisera det sönder och samman,” menar Annika Borg, som fått nog av den svenska masochismen.”

    Ja tak. Godt at der enkelte steder begynder at vise sig noget rygrad i Sverige.

  • JensH

    Pamfletten Information:

    Islamisk revolution i Iran har skabt “bemærkelsesværdige fremskridt”

    http://www.180grader.dk/nyheder/Information_Islamisk_revolution_i_Iran _har_skabt_bem_rkelsesv_rdige_fremskridt.php

    Men hvad kan man forvente sig af en ‘avis’, som da Formand Mao døde i 1976 udkom med sørgerand. Dengang i 1970’erne var Marxismen det helt store på venstrefløjen, og idag er det så blevet islamismen man hylder. Der må virkelig være et sandt had mod vesten og demokratiet i de kredse.

    Hele Informations artikel kan læses her:

    http://www.information.dk/182263

    Og her er en lille smagsprøve på apologien:

    “Over 80 procent af befolkningen i Iran kan læse og skrive, sammenlignet med blot 20 procent før 1979. Der er også et velfungerende offentligt sundhedsvæsen og et social sikkerhedsnet. På trods af al snakken om, hvordan konservative præster har tvunget kvinder til at tildække sig i det offentlige rum, har revolutionen sørget for, at den fattige landbefolkning kommer i skole, går på universitetet og bliver en del af arbejdsstyrken. Mere end 60 procent af de nyoptagne på universiteterne er kvinder.”

    Det sætter jo nærmest en tilbage til den kolde krig, hvor diktatur-staterne i Østblokken blev forsvaret med, at manglen på personlig frihed blev mere end opvejet af at der var meget mere social lighed, ingen arbejdsløshed og alle de andre dårligdomme i vesten.

  • Janne

    JensH

    Det er lidt svært at forvente andet end ros til Irans præstestyre i en minaret-avis som Information. :o)

  • Jonny

    Kan väl bjuda på en historisk “motvikt” till “storm på København i 1659”:

    De tusentals svenska bondesoldater, som stupade i det blodiga Långfredagsslaget i Uppsala 1520, begravdes troligen först sent på hösten. Det förklarar varför det nästan inte finns några hela skelett i den massgrav som upptäcktes i Slottsbacken sommaren 2001.

    Det skriver arkeolog Bent Syse på Upplandsmuseet i boken Långfredagsslaget, en arkeologisk historia, som kommer ut på Skärtorsdagen. Massgraven i Slottsbacken innehåller en stor mängd skelettdelar där förruttnelsen gått så långt att benen fallit isär i lederna. Detta och färgen på benen visar att de stupade måste ha legat kvar länge på slagfältet innan de begravdes.

    Det stämmer väl överens med en utsaga från den avsatte katolske ärkebiskopen Gustaf Trolle som ska ha förbjudit att de stupade begravdes i vigd jord. De var ju kättare och därmed bannlysta. En teori är att offren fick begravas först efter den danske kungen Kristian II:e kröning i Stockholm 4 november 1520, då bannlysningen mot Sten Sture och hans anhängare upphävdes.

    Fyra hela skelett
    Överst i ett av schakten påträffades fyra hela skelett. Åtminstone en av dessa personer bar spår av att ha halshuggits. Bent Syses teori är att dessa fyra kan ha varit ledare för den svenska upprorshären som suttit i fängelse och sedan halshuggits, kanske i samband med kröningen och Stockholms blodbad.

    Man tror att den svenska bondehären anföll de i Uppsala förlagda danska legotrupperna från tre håll. Drabbningen måste ha skett på en ganska stor öppen yta. En del svenska soldater gick igenom Fyrisåns is och drunknade. Andra blev innebrända i en tegellada.

    En plats, som uppfyller dessa tre krav, är nuvarande Stadsparken. Först söder om Islandsfallet blir ån tillräckligt djup för att någon ska drunkna. Inom Akademiska sjukhusets område har flera tegelugnar grävts fram. Rimligen har det också funnits tegellador där.
    Och så skulle detta sanka och lite svårtillgängliga område kunna förklara hur kvarlevorna av de stupade svenskarna kunnat ligga på marken och ruttna utan att bli angripna av asätande djur. Det finns nästan inga spår av djurgnag på skelettdelarna.

    Olöst mysterium
    En viktig fråga kan arkeologernas analyser av fynden inte besvara, nämligen var de stupade danskarna begravdes. Ett par tusen danskar ska ha stupat i slaget. Legosoldaterna var katoliker och Bent Syse förmodar att den avsatte ärkebiskopen såg till att de begravdes omedelbart.
    Frågan är bara var? Eftersom det knappast fanns plats för så många döda i någon av Uppsalas kyrkor, är en möjlighet att de begravts i någon av lertäkterna på nuvarande sjukhusområdet.

    h t t p://www2.unt.se/avd/1,2883,MC=1-AV_ID=246901-AT_DP=articlegen1,00.html

    Kan tillägga att historiska händelser i allmänhet inte uppmärksammas särskilt mycket av det officiella Sverige, inte med någon pompa och ståt i alla fall. Om man hade firat något som stormningen av Köpenhamn, så hade man säkerligen poängterat hur synd det var om motståndarna som dog som flugor.

  • @ Jonny

    Der findes ingen modvægt til begivenhederne i 1600-tallet. De er enestående i Nordens historie, idet de var et forsøg på folkemord på et andet skandinavisk folk. Epoken er forvansket i svensk historie på det hæsligste, og stort set udredigeret i dansk. Men det er muligt selv at opsøge fakta.

    Du har ret i, at der findes masser af tragedier. Og tusindvis af bønders død i forholdsvis ukendte slag er iblandt dem. Dem har vi også en hel håndfuld af i Danmark. Det helt specielle her, er at svenskerne gjorde noget i 1600-tallet, som intet andet nordisk folk ville have gjort, og som ingen på forhånd havde fantasi til at forestille sig kunne blive udkommet af en af de mange krige mellem Sverige og Danmark.

    – – –

  • P. S.

    Er arkiverne desangående i Stockholm blevet åbnet ? Vistnok ikke alle … for de indeholder oplysninger af en art, som “ingen i dag kan have interesse i at se”.

    – – –

  • Jonny

    @ Morten
    Är det Skåne du talar om? Fanns svenskar och danskar i vår mening då? Har dagens svenskar och danskar något ansvar för 1600-talskrigen?
    “Danskdjävlar och svenskesvin”
    http://www3.lu.se/info/lum/LUM_12_95/LUM12_08_svenskesvin.html

    Nå, så här blir det alltid när man diskuterar historia. Det är därför européerna bör fokusera på nutiden istället, för här finns nog med problem.

  • Jorgen

    Uffe Østergaard er leder af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. Alene af de grund er det interessant, hvad han har skrevet om forsvenskningen af Skåne:

    “Nationstaten … ekspanderede ved hjælp af krig; men p.g.a. den kulturelle homogenitet i Europa var det oftest muligt at inkorporere erobrede områders befolkninger, som da Sverige efter den skånske krig 1675-79 i løbet af halvanden generation svedicerede en dansk befolkning, der i 1670’erne massivt havde gjort oprør mod de nye herrer”

    Og andetsteds skriver Uffe Østergaard:

    “Svediceringen var resultat af en historisk enestående denationaliseringsproces” og et eksempel på “et succesfuldt gennemført skifte i national identitet for en hel befolknings vedkommende”.

    Det lyder nærmest som om, han hylder processen. Gør det ikke?

  • AN

    Stockholm lader til at have et mærkeligt forhold til Skåne. Et sted langt væk, på samme måde som vendelboen Hausgård, dengang han var Hausgård og sang om atomkraften – på Sjælland eller også på Fyn i den østre ende. Først lægger stockholmerne et atomkraftværk langt nede i Barsebäck klods op ad København. Og derefter lægger de Sveriges største kæmpeghetto og r….rede langt nede i Malmø klods op ad København.

  • Jonny

    @ Morten
    Mitt förra inlägg fastnade visst i spamfiltret…
    Du känner väl även till vad de “svenska” härarna gjorde nere i Tyskland? Nu var ju det i och för sig inga “skandinaviska broderfolk”. Å andra sidan tvivlar jag starkt på att den svenske kungen och hans adelskamrater på 1600-talet såg dansk eller skånsk allmoge som “broderfolk”.

    “Svenskarna” gjorde inte ett skit, om du inte med “svenskarna” menar den svenska staten (ledd av en kung av guds nåde). Och vad “danskarna” skulle ha gjort om de hade tagit t.ex. Götaland får vi aldrig veta. Men helt klart, det är smärtfriare att sköta sådana här saker under ett par århundraden, som “danskarna” gjorde i Norge (och skulle ha gjort i Sverige om unionen hade hållit).

    Det var det här jag menade i mitt förra (ej visade) inlägg: så här låter det när man diskuterar historia från nationell synvinkel. Det finns viktigare ting att göra i dagsläget.

  • Janne

    Og har du (blod)penge så kan du få, men har du ingen så må du gå..:

    “Jemens ambassadør i Norge sier at et rettsoppgjør med blodpenger er ett av to alternativ for å straffe den antatte gjerningsmannen i Martine-drapet.”

    h t t p://www.vg.no/nyheter/utenriks/artikkel.php?artid=546970

    Dette barbariske land er også medlem af FN der vil forbyde os at kritisere barbari.

  • Magga

    1600-tallet kaldes tit Sveriges århundrede, og den svenske hærs march over Storebælt må være noget af det mest dristige, der findes i militærhistorien. Den franske ambassadør kørte i slæde efter den svenske hær over Storebælt, og i hans rapport står der, at det sidste stykke over isen stod vandet stod en halv meter op over mederne.

    Danmark kom i en rædselsfuld forfatning og Skånelandene endnu mere. Omkring en fjerdedel eller mere af befolkningen i det sydlige Jylland døde af de sygdomme og epidemier, der altid følger med krigr og store hære..Der var ikke den krise,med der ikke stod i fuldt flor i det hærgede land.

    Jeg fik engang lov at låne et par af de originale tingbøger fra Svenskekrigenes tid, som bliver opbevaret på Landsarkivet i Viborg, og det var et fåmælt drama, der sprang ud af siderne. Et sted stod der, at ” nu fjenden er over os”, og derefter fulgte en bemærkning om at være i Guds hånd. København blev kun reddet, fordi nederlænderne kom til hjælp, hvilket især var selvhjælp.

    Men jeg synes at Jonnys sammenligning er ganske god, for her stod et rige også på spil, og det var Sverige. Jeg citerer fra Erik Arups Danmarkshistorie.. Han starter med at fortælle, at den danske regering endelig havde fået sig taget sammen til at erobre Sverige og brugte året 1519 til at rejste store skatter i Danmark. Med de midler hvervede man ca. 15.000 lejesoldater, der var tyske, skotske og franske.

    Kongens ven, den kun 35 år gamle Otte Krumpen, blev hærfører. Han valgte stik imod sædvane at føre krigen om vinteren, da søerne var islagte og jorden hård, og den 19. januar kom det til kamp med Sten Stures bondehær. Sture døde nogle uger senere af sine sår, han blev kun 27 år. Efter sejren trængte den danske hær frem mod Stockholm, hvis forsvar blev ledet af Sten Sture enke Christina Gyllenstjerna.

    “Dermed havde Otte Krumpen ført sin hær til den største militære triumf, der nogensinde er blevet dansk hærledelse til del. (…) Den (danske hær, Magga) var overlegen i udrustning over den måske i tal større svenske bondehær, som Otte Krumpen besejrede 6. april ved Upsala i en hård kamp, hvor et par danske adelsmænd Mogens Gyldenstjerne og Peder Skram første gang gjorde deres navne bekendt. Alt klappede (…) Og da den danske hær havde løst sin opgave, greb i rette øjeblik den danske flåde ind, idet den med kongen ombord fra maj blokerede Stockholm.”

    Kongen var Chr. II, og Det Stockholmske blodblad fandt sted i november samme år og blev i hvert fald i min skoletid omtalt som en uhyggelig skamplet på Danmarks historie. Man har undskyldt kongen med, at han var sindssyg, og deprimeret var han i alt fald, for hjemme var han fedtet ind i intriger og svigt, og han havde få år forinden mistet sin elskede Dyveke, der var blevet forgivet med giftige kirsebær. Mange mener, at det var en nederlandsk intrige, og riget sydede med forstadier til religionskrig. En borgerkrig fulgte, Chr. II måtte flygte, og reformationen gennemførtes 1536, hvorefter Chr. III blev den første lutheranske konge i Danmark.

    Det hører med til historien, at

    “Den svenske konge Gustav Vasa sendte en svensk hær til Christian 3.s hjælp, som trængte ind i Skåne ved Løsholt (Loshult), og hærgede, brændte og myrdede i hele Gønge-egnen under sin fremrykning mod Væ. Senere gik en ny svensk hær ind i Halland, som blev ødelagt med ild og sværd. Den skånelandske adel tilsluttede sig til svenskerne, men Tyge Krabbe på Helsingborg Slot støttede grev Christoffer. I januar 1535 gik svenskerne og adelshæren til angreb mod Helsingborg. En hær bestående af lybækkere og Malmø-borgere under Jørgen Kock var forskanset uden for slottet, og i det afgørende øjeblik lod Tyge Krabbe slottets kanoner pludselig åbne ild mod forsvarerne, hvorefter han oplod slottet til svenskerne, som satte ild på Helsingborg og lagde byen i aske”

    http://da.wikipedia.org/wiki/Grevens_Fejde

    Hvis vi ser bort fra De Slesviske krige, der omhandlede hertugdømmerne, var den blodige borgerkrig, der førte til reformation, og som kaldes Grevens Fejde (1534-36), den sidste borgerkrig i vor historie, og også her var der tyskere lejetropper med i spillet. Johan Rantzau var den store sejrherre, der kvaste bondehærene. Den borgerlige Skipper Clement var den store folkehelt og hærfører, der blev henrettet.

    Da jeg tror, at vi meget nemt kan komme ud i borgerkriglignende tilstande om nogle år, har jeg tit tænkt netop på den periode, hvor min egen familie splittedes, og nogle gik med kongen mens andre valgte Skipper Clement og bagefter stod til halshugning.

    Gustav Trolle, der var en gennemgående skurk under krigen i Sverige i 1520 var flygtet til Danmark og blev såret i det store slag ved Øksnebjerg i 1535, hvor Rantzau vandt over de fynske bønder. Han døde kort tid senere og ligger begravet i Slesvig domkirke.

  • HelgeD-H

    112-dag, Folketinget diskuterer sikkerhedsforanstaltninger og effektiviseringer heraf – det var også dagsordenen i dag.
    Hvad der kom ud af det ved jeg ikke, men det var noget om at kunne tacle
    Schalburgtage i Danmark for fremtiden.

  • Tak for den historiske gennemgang, Magga!

  • JensH

    Steen skriver om de Radikale:

    “1983, da de var på færde igen og tvang Schlüter ud i smatten”

    Jeg formoder du tænker på udlændingeloven af 1983. I så fald, spå kunne du fra samme periode have nævnt fodnote-politiken, hvor de Radikale og venstrefløjen tvang regeringen til at føre en pro-Sovjetisk politik i NATO, lodret imod landets sikkerhedspolitiske interesser. Vi blev jo tilsidst af vore allierede set som “Sovjets stemme i NATO”.

  • Magga

    Sekv tak Anna.

    Vi må holde fast i perspektiverne, og det er meget væsentligt at være aktive i denne tid, hvor kulturkampen er gået ind i en mere åben og hidsig fase, men det ved du jo alt om.

    Jeg føler mig så tæt på dem, der kom før os, for jeg har læst meget om det, der skete med dem, og alligevel er der en masse, som aldrig vil komme frem, fordi man bed det i sig.

    Vi ved, at mange kvinder blev voldtaget under Svenskekrigene, men hvad enten de var hustruer, mødre eller døtre er dette næsten usynligt i historien, som kvinders lidelser tit er det. Dog må vi sige til de danske mænds ros, at tavsheden kan have været mere menneskelig end umenneskelig, desuden skulle man overleve, som man bedst kunne med nedbrændte gårde, der var ribbet for alt af værdi, alt spiseligt og sædekorn.

    Det taler også til stor ære for den danske befolkning som helhed, at den rejste sig forbløffende hurtigt efter Svenskekrigene. Danskerne er seje, som Sigrid Undset engang skrev, og det skal vi endelig huske. Men hvor er det sandt, at vi har det med at skulle ud på marginalerne, førend vi tager os rigtigt sammen, som Steen så rammende skriver:

    “da Danmark hang i et stykke kinesertråd og nogle få centimeter is. En altid populær, dansk nationalidræt, der er aldrig synes at ville gå af mode.”

  • Magga

    rettelse: Selv tak. :)))

  • Godt med et historisk emne på bloggen.

    Men jeg må lige anholde denne sætning: “1920 da de Radikale forærede Flensborg bort”

    Der var 75 % tysk flertal i Flensborg i 1920 – i modsætning til valget i 1867, første valg under prøjsisk herredømme, hvor der var dansk flertal. Det skyldtes bl.a. den store tilflytning af industriarbejdere, som var sket mellem 1864 og 1920. Så Flensborg var tabt, og det var kun nogle få nationalkonservative kræfter i Danmark som ikke ville acceptere det.

    Man kan ikke beskylde de radikale for dette, selv om de har skyld i meget.

    Der var tale om en folkeafstemning, og så kunne man jo ikke så godt fifle med principperne, når først afstemningen havde fundet sted. Tønder kom til Danmark på trods af tysk flertal, men det skyldes at Tønder lå i zone 1, hvor man stemte en bloc. Så det var helt efter reglerne. I zone 2 (Flensborg og Mellemslesvig) stemte man pr. kommune, og kun tre små kommuner havde dansk flertal. Men da de lå ude på øen Før og ikke direkte op til zonegrænsen, kunne man naturligvis ikke indlemme dem i Danmark.

    Allerede i 1891 foreslog historikeren Clausen sin Clausen-linje, altså den nuværende grænse, ud fra hans gode kendskab til sindelaget i grænselandet. Han regnede med at Flensborg var tabt. Da nordslesvigerne efter 1. verdenskrig skulle komme med et udspil, foreslog de den nuværende grænse. De ville slet ikke have Flensborg med, da de ikke forventede dansk flertal, men måske også for at undgå konkurrence med de nordslesvigske købstæder. Danmark kunne stort set vælge og vrage, da de allierede sejrsmagter stod på vor side, men Danmark valgte altså at være ret mådeholden. I virkeligheden fik vi mere end man havde turdet drømme om før 1. verdenskrig. Der var da også en meget stærk hjemmetyskhed i de grænsenære egne (Højer, Tinglev, Tønder) helt op til 2. verdenskrig. Og alle købstæder i Nordslesvig havde tysk flertal i 1920, så på tysk side var der bitterhed over at Danmark havde “dikteret” afstemningsreglerne.

    “H.V. Clausen undlod at tegne delingslinien helt færdig, idet han lod den stoppe ved Frøslev 7 km nordvest for Flensborg. Han havde antagelig opgivet Flensborg som dansk by, men ville ikke provokere de nationale danske kredse (eller preussiske myndigheder), der ikke var nået til samme erkendelse.

    Læs her om Clausen-linien i det meget informative og grundige leksikon hos Grænseforeningen:
    http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3643

    Men efter 1945 kan man godt tale om at danske politikere forpurrede chancerne for at få Sydslesvig hjem. Det er en anden historie.

  • P.S. Det som de nationale danske kredse håbede på i 1920 var antagelig ikke at få Flensborg indlemmet i Danmark, men måske Flensborg med en slags neutral, internationaliseret status. Det ville næppe have været fornuftigt med endnu et Danzig eller Memel, og heller ikke rimeligt over for det tyske flertal.

  • Jonny > Jag har aldrig någonsin hört uttrycket “svenskesvin”. Det lär vara uppstått i någon svensks fantasi.