2
mar
Seneste opdatering: 2/3-09 kl. 1913
30 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvis der ellers skulle være behov for det, er her endnu et eksempel på hvorfor den velkendte apologetiske vise om at ‘islam er mange ting’ går uden om de problemer og permanente konsekvenser dette trossystem har for vores lande. ‘Mangfoldighed’ ændrer ikke på at europæiske regeringer nu og i al fremtid er afskåret fra – hypotetisk – at støtte Israel uforbeholdent i en konflikt. ‘Mangfoldighed’ gør ikke Nørrebro til en skydevåbenfri zone. Og i Australien måtte visningen af en film om de meget store (men her temmelig ubeskrevne) konsekvenser som det libanesiske (muslimske, ikke det kristne) mindretal har for landet down under, aflyses. Måske er flertallet af disse libanesere flinke mennesker, men det hjælper bare ikke ret meget – vores frihed eroderes i disse år (LFPC).

An Australian film about Lebanese gangs has been pulled from Greater Union cinemas in Sydney after violent outbursts at early screenings. The Combination is the first Australian film release of the year and has been receiving rave reviews for its gritty portrayal of life in Sydney’s west. […]

Allanah Zitserman from Australian Film Syndicate says Greater Union decided to stop screening the film after several brawls occurred at western Sydney cinemas after the movie was shown.[…] Local film pulled from cinemas after brawls

(Filmen The Combination er fiktion. En australsk dokumentar om  samme emne, der er nok så interessant og som også blev spået at “trigge race rows” , er The Gangs of Oz, som ses  her i seks dele. Den afstumpede, asociale  hensynsløshed genkendes nemt fra København i disse uger, men som man ser  i filmen, det kan blive meget, meget værre og det er den kurs vi er på, hvis det står til visse  menneskerettighedsjurister og nølende politikere.)

March for sharia i England

hvor der er åbenbare dobbeltstandarder for hate-speech. Choudary har åbent opfordret til vold, og betragtede de massemyrdede bombeofre i London i 2005 som skyldige, legitime mål, fordi “de ikke var muslimer”, og er med andre ord en omvandrende  krigserklæring mod England. Dem er der en hel del af i landet. Alligevel skal vi tro, at netop Choudary personificerer den “samfundsharmoni”, som et Wilders-besøg ville bringe i fare:

HATE preacher Anjem Choudary will march in London today calling for Britain to adopt Islamic Sharia law.The startling move comes just days after processions celebrating St George were banned for being racist.

Choudary was given the green light yesterday despite a previous demonstration in which some of his supporters chanted: “Bomb the UK”. Publicity for the march, in the East End, carries 41-year-old Choudary’s personal mobile number and says the aim of the campaign is to “emulate the Prophet and his companions, by calling for Islam and speaking out against the oppression of man-made law”.

The demo comes 18 months after three of Choudary’s supporters were jailed for soliciting murder in a London protest against cartoons of the prophet Mohammed published in Denmark. That was when some demonstrators chanted “Bomb the UK” and “Europe, you will pay with your blood”. Organiser Choudary was fined. HATE PREACHER GETS OK TO RUN SHARIA LAW DEMOVideo taget af deltager i marchen. Anjem Choudary calls for people who get drunk to be flogged

En idealist

Vi tænker hverken på Kaj Munk, Hans Scherfig eller Politikens seneste læserafstemning, men en australsk idealist der i moden alder opdager en dødskult, som ikke vil ha fred. Den vil udslette Israel, eller dø, kvinder og børn må gerne dø først. Man skulle tro der var forståelse for, hvilket valg det efterlader Israel med, men nej, så enkelt er det ikke meningen, det skal være. Video fra dokumentaren The Road to Jenin.

Norsk strid om islam

JP-Interview: Forfatteren og bloggeren Hege Storhaug er blevet kaldt islamofob og højrepopulist. Nu synes hun, at hun har vinden i ryggen.

I Norge har statsminister Jens Stoltenbergs regering netop måttet indkassere to betydelige øretæver i værdi-spørgsmål, der i uventet grad kunne mobilisere nordmændene. Regeringen, der består af Arbejderpartiet og Centerpartiet, måtte i slutningen af januar hive et lovforslag af bordet, som gennem indskrænkning af ytringsfriheden ville beskytte religioner og ideer mod nedsættende omtale.

Næste ydmygende nederlag led man sidste fredag, da man måtte opgive en planlagt indførelse af hijab-tørklædet som mulig del af den norske politi-uniform. Begge tilbagetog skyldtes, at den kritiske folkestemning fik en styrke, så man ikke turde gennemføre planen.

Modstanden kanaliseres ikke gennem de norske aviser, men kommer til orde i blogosfæren. Læsset blev især trukket af hjemmesiderne www.document.no og www.rights.no, som er netsted for organisationen Human Rights Service (HRS).

De to sejre i hurtig rækkefølge demonstrerede tydeligt nettets evne til at mobilisere græsrødderne i Norge. Forfatteren og journalisten Hege Storhaug er en hovedkraft bag HRS og landskendt islam -kritiker. Hun vil måske fortælle os, hvad der set fra hendes vinkel foregår i fjeldlandet.

Er der en norsk stemning, der vender? »Ja, ja, det vender da så helt klart,« svarer Hege Storhaug.

»To fulde retræter for regeringen på tre uger. Med den seneste sag om politiuniformerne oplevede vi et regulært kvantespring. Vi har nemlig aldrig haft værdidebatten heroppe, modsat jer i Danmark, der er mange hestehoveder foran os. Her kan regeringen ikke engang se forskel på en præst i den norske kirke og Yusuf al-Qaradawi (førende sunnimuslimsk imam, der hylder Hitler. red.).

I 2007 udgav jeg bogen “Tilslørt. Avslørt”, hvori jeg kaldte tilsløring for kvindeundertrykkende.

Det udløste et kæmpe-ramaskrig, særligt fra intellektuelt hold og fra journalister og redaktører.

Nu, halvandet år efter, slås det officielt fast, at hijab er kvindeundertrykkende. Noget af et spring på så kort tid.

Nu tør folk endelig træde frem og sige, hvad de egentlig mener.« Hvorfor er deres meninger så kritiske? »Nordmændene begynder at se stadigt flere tegn i deres hverdag på, at værdierne er truede. De ser tegnene i skolerne, på hospitalerne, i gaderne, i butikkerne, overalt. De er bekymrede for det norske samfunds fremtid.

Regeringen er ikke fulgt med. I har en minister som Karen Jespersen, som står fast på værdierne uanset stormene.

Vi har ikke én eneste minister af den støbning.Det er som om, vores socialdemokrater vil påtvinge befolkningen uønskede værdier.I Sovjetunionen ville politikerne være sjæle-ingeniører og skabe et nyt menneske.

Sådan også her. Socialdemokraterne i Norge tror, at de nærmest har et guddommeligt mandat til at give os et helt nyt samfund, et nyt fællesskab, hvor vores grundlæggende værdier skubbes til side. Men folk finder sig ikke i det længere.« Og det mærkes på hjemmesiderne? »Ja, det mærkes tydeligt i blogosfæren, som nu virkelig rokker ved magtforholdene i medierne.

De etablerede mediers manipulationer er folk ved at være rigtig lede ved. Det, som sker i Norge nu, er antagelig på mange måder det samme, som skete omkring årtusindskiftet i Danmark, og da Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, nemlig at det folkelige fællesskab begyndte at smuldre gennem en høj familieindvandring.

Danskerne tabte troen på SRregeringens visioner om et harmonisk, multikulturelt samfund, for de oplevede et øget pres på frihedsværdierne.De sagde fra ved valgurnerne i 2001. Her er noget lignende måske ved at ske.

Svaret får vi i tiden, som kommer, og ved Stortingsvalget til september.« Du er højrepopulist og islamofob, siger dine modstandere.

»Nogle af mine bedste venner er muslimer, typisk persere, som er flygtet fra Irans diktatur. De ved, hvad mangel på frihed er, og de bliver skræmt af udviklingen i Norge, hvor vi hidtil ikke har stået fast på vore værdier. Deres stemmer kan blive afgørende for en værdimæssig opvågning i Norge, særligt hvis medierne lukker dem ind og ikke, som i dag, lader islamisterne føre massivt an i spalterne.

Jeg synes ganske enkelt ikke, at vi skal være tolerante over for intolerancen. Vi skal hegne om vore grundværdier, som er ligestilling, ligeværd, ytringsfrihed, trosfrihed. De er umistelige for ethvert samfund, der har haft kræfter til at indføre dem.

hege-storhaug-1

” Islamofobi”, ja. Det er et kort, der sidder meget løst i Norge. Det kommer fra konservative, repressive kræfter i det muslimske miljø – og det kommer fra venstrefløjen.

Jeg tager det ikke så tungt. Og jeg har mærket mig, at det har fået mindre kraft.« Som det gik racisme-kortet i 1990′ erne? »Ja. Men det er forfærdeligt med denne racisme-snak, for man ødelægger kraften i et ord ved at strø sådan om sig med det. Jeg gik faktisk ind i hele dette felt ud fra et stærkt engagement mod racisme.

Den oplevede jeg nemlig på nært hold, da jeg boede i Pakistan i to år. Dér findes skinbarlig racisme. Jeg kom fra min naive, beskyttede baggrund i Sørlandet, opdraget i stærk, anti-racistisk ånd, og mødte et pakistansk samfund, hvor jeg i tillæg til kvindeundertrykkelsen oplevede racisme. Man blev kategoriseret på en værdiskala efter ens hudfarve. Jo lysere, jo mere værdi har du.

Fænomenet kommer nok af, at landet har så mange etniske grupper – fra pasthunerne i nord, der kunne gå for at være nordmænd, til negroide mennesker på landets sydkyst ud mod Afrika. Jeg havde veninder, som græd, hvis de fødte et pigebarn, der var mørkere i huden end gennemsnittet.

Ja, der er megen racisme i denne verden, men kom ikke og fortæl mig, at den er stærkest i vore samfund. Her opdrages man strengt til at se ligeværd mellem alle mennesker.Det er desværre ikke tilfældet i flertallet af muslimske kulturer.«.

Politiet er grænsen

Hege Storhaug er spændt på fremtiden, efter hvad hun kalder »regeringens to brølere«. »Det bliver interessant at se, hvordan de muslimske talsmænd i Norge vil reagere, nu da de for første gang møder modstand. Sikkert aggressivt.

Hidtil har de haft alt for stort spillerum. Norske politikere og mediefolk har en trist tendens til at bøje hovedet, når de møder en indvandrer med muslimsk baggrund. Og det er jo diskrimination. Man betragter dem ikke som ligeværdige samtalepartnere, men behandler dem som børn.

De har nu for første gang tabt en kamp i Norge. De fik hijab på vore sygehusene, på vore skoler, i vores forsvar – og nu var det bare at gå et nyt skridt sammen med regeringen og få det i politiet. Men de forstod ikke, hvilken hellig ko politiet er her. Her står et massivt Norge op og siger nej.« Betyder politiets uniformer da noget særligt i forhold til andre uniformer? »Helt klart. Politiet skal være værdineutralt. Der må ikke være mindste tvivl om , at ordensmagten kun repræsenterer staten, og at ingen fremviser politiske eller religiøse præferencer.

Det bliver spændende nu, om de norske aviser i fremtiden vil tage mere hensyn til folkets holdninger, eller om de fortsætter i deres snæversynede spor. For de er helt uden føling med flertallet af nordmænd. Og dem vil de i fremtiden mærke mere til, for nordmændene føler sig mere trygge nu ved at stå fast på deres værdier.

Nu er det tilmed blevet nemt for os på HRS at få underskrifter fra intellektuelle og forfattere såsom Uni Lindell, Ingvar Ambjørnsen og Anne B. Ragde. Og på gaden får vi klap på skulderen. Folk er så taknemmelige. Og hver gang, vi har været ude i medierne, så kommer pengene ind fra alle sider. Det overrasker os, hvor generøse folk er.« Staten er jo også ganske generøs, selvom I vælter regeringens lovforslag.

HRS får rundhåndet statstøtte? »Ja, vi får i underkanten af 2 mio. norske kroner årligt.

Det er et klart lystglimt, at centrale kræfter i Arbejderpartiet mener, at vi er en vigtig stemme.«.

Fakta: PÅ NETTET

Norske Document og Human Rights Service på nettet har pendanter i Danmark, f. eks. Budstikken Hodja Islamkritisk Netværk Nomos blog Sapphos løbende Snaphanen Trykkefrihedsselskabet Uriasposten.

HOVEDPUNKTER

Den norske regering har måttet opgive to lovforslag efter en heftig offentlig værdidebat.

Journalist og forfatter Hege Storhaug har været en hovedkraft i modstanden.

Hun mener, at Norge nu er moden til en værdikamp, som Danmark indledte omkring årtusindskiftet.

 

HEGE STORHAUG

Født 1962. Journalist, forfatter og informationschef i Human Rights Service, som hun også er medstifter af. Hun har engageret sig i menneskerettighedsspørgsmål og er især kendt som forkæmper for børns og kvinders rettigheder i forhold til traditionelle muslimske holdninger og praksis såsom tilsløring, omskæring/kønslemlæstelse og børneægteskaber.

Har boet to år i Pakistan. Opholdet beretter hun om i bogen “Mashallah. En reise blant kvinner i Pakistan”. Hege Storhaug har desuden skrevet bøgerne:

“Hellig tvang. Unge norske muslimer om kjærlighet og ekteskap”.

” Feminin integrering. Utfordringer i et fleretnisk samfunn”.

” Men størst av alt er friheten. Om innvandringens konsekvenser”.

” Tilslørt. Avslørt. Et oppgjør med norsk naivisme”.

” Jeg er Mia”.

Af ANDERS RAAHAUGE,  Jyllands-Posten 28. februar 2009 vi HRS

 

 

 

 

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Kakao

    De kan gå ad helvede til…

  • Magga

    Der er udbrudt krig i Århus, hvor den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen – mellem bysbørn kaldet “Konfirmanden” pga. af hans naive fremtoning og handlemåde – er et forfjamsket centrum som bannerfører mod racisme og nynazisme og i alliance med LO og nogle af AGF’s og Randers fodboldfans.

    “Østjyllands Politi var mandag morgen stadig uden spor af de hærværksmænd, der søndag eftermiddag raserede 50 biler foran Atletion i Århus. Adskillige bilruder blev smadret.

    Forud for kampen demonstrerede AGF’s og Randers’ fanklubber i fællesskab mod racisme og nazisme under sloganet “Politik og vold – uden racisme og vold”. Politiet kæder dog ikke hærværket sammen med demonstrationen”

    http://jp.dk/indland/aar/kriminalitet/article1618974.ece

    Men det har også værert galt på Århus rådhus.

    “Ifølge P4 Østjyllands Radio var det rådhusvagten, der opdagede de fem-seks mænd, som var i gang med at sætte plakaterne op på indgangsdøren til rådhuset.

    Ifølge vagten bar de hvide handsker, hvilket kan være et kendetegn for den racistiske fodboldfangruppe White Pride.

    Nicolai Wammen skal i dag tale ved en LO-støttet demonstration mod vold og racisme, der finder sted på Rådhuspladsen i Århus inden superligakampen mellem AGF og Randers FC.

    Jonni Hansen, formand for Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse, vil ikke afvise, at der kan være en sammenhæng mellem plakatopsætningen og dagens demonstration.

    ”Jeg ved ikke, hvem det er, der har hængt plakaterne op. Men det lyder som et udmærket arrangement at demonstrere imod. Man ved, at det har en marxistisk slagside, når LO er indblandet. Derudover har Nicolai Wammen sammen med byrådet givet næring til den voldelige venstrefløjs aktiviteter ved at give dem et ungdomshus,” siger han.

    Derudover har forening ’AGF-Fans mod venstrefløjens misbrug af AGF’ brugt natten til at hænge 1.000 klistermærker med teksten “Stop venstrefløjens misbrug af AGF” op i Århus midtby og ved stadionet. Foreningen afviser dog, at de to aktioner har noget med hinanden at gøre.”

    http://jp.dk/arkiv/?id=1618303&eceExpr=jonni%20hansen“%20/>&eceArchive =o

    🙂

    HER SKAL MAN ISÆR LÆGGE MÆRKE TIL, AT VORES ALLESAMMENS JONNI OMSIDER KALDES

    “formand for Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse”

    Dette var altså dagen, hvor Jonni endelig blev omtalt med rette betegnelse som socialist, og er det ikke fantastisk, når man tager i betragtning, hvor mange år han har passet sin lille dont og opfattet sig selv som nationalsocialistisk politiker, et varemærke han endda er gået til valg på to gange?

    Så hjertelig tak til journalist Per Bang Thomsen ved Jylllands-Posten, der kaldte “tingene” ved deres rette navn.

    i øvrigt sider jeg og griner højt over Jonnis bemærkning om LO. 😉

  • Magga

    “Stop venstrefløjens misbrug af AGF”, stod der på et banner på Århus Stadion. Det tilslutter jeg mig.

    Mvh.

    Århusianeren, der tidligere var nabo til stadion og hvis mandlige familiemedlemmer ALLE er og var inkarnerede AGF fans.

    http://www.uriasposten.net/?p=6606#comments

  • PeterK

    Den engelske løve mistede en del tænder efter anden verdenskrig, og har mistet de sidste de sidste 15-20 år. Nu ligger den for døden, pelsen i laser, manken væk, færdig.

    Demokartiets forkæmper, landet der alene stod op overfor datides menneskefjendtlige system der delte verden op i 2 – os og alle de andre, de rene og urene, herskerne og de beherskede. Landet der fostrede mænd som Churchill, Marlborough, Dickens, Elizabeth 1. (der også bad religionen om at skubbe ad helvede til), og en lang, lang række store personligheder. Nu har vi sådan nogle som Toni Blair, der stærkt svedende og med rædsel malet i ansigtet stod og skamroste islam, nutidens menneskefjendtlige system der deler alt op i rent og urent, som noget vi alle burde tilstræbe at nærme os. De nægter at modtage Wilders af frygt for uro (hvilket de garanteret også ville have fået), mens en sjuft som Choudary får lov til at paradere sin SA tropper i Londons gader.

    Er der slet ingen i England, “my home is my castle”, der siger “Giv os vores land tilbage”.

  • Johansen

    Ufatteligt at den islamiske fascist ved navn Choudary ikke bliver smidt ud af Storbritannien.

    Storbritannien er virkelig på selvmordskurs. De bliver undergravet indefra af en fjende, som arbejder hårdt på at omstyrte det britiske samfund. Og de der påpeger afviklingen af de liberale demokratier, som Wilders, bliver nægtet indrejse. Det er selvudslettelse der vil noget.

  • Magga

    Toni Blair var en af dem, der faldt for Tariq Ramadan og Det Muslimske Broderskab.

    I Danmark ligger København også på knæ for Broderskabet og vil ikke kalde det ved rette navn, hverken Christiansborg, integrationsborgmesteren, politiet eller PET.

  • Janne

    magga

    “Ifølge P4 Østjyllands Radio var det rådhusvagten, der opdagede de fem-seks mænd, som var i gang med at sætte (nazi) plakaterne op på indgangsdøren til rådhuset. ”

    Eller det kan være de moddemonstranter (med hamas tørklæde), der heilende i København for nyligt, der satte nazi plakater op på rådhuset. Eller dem med hamas tørklæde, der for nyligt heilede i Malmø.

  • Johansen

    Ang. de voldsparate libanesere i Australien

    Hvis du siger/viser at jeg er voldelig, så slår jeg dig.
    Australien er nu også på retræte for tilhængere af fredens religion (læs Allahs hær).

  • JensH

    Så synes poliitkerne på Københavns Rådhus det er på tide at få skabt nogle flere ghettoer, og vil nu -til at begynde med- lave 850 nye ‘almene boliger’. Disse verdensfjerne politikere forstiller sig, at sygeplejsker, politifolk, skolelærere vil flytte ind i disse nye social boligbyggerier. Som om nogen som helst der har et alternativ ville flytte ind til København, som mere og mere minder om Beirut i 1980’erne:

    http://www.berlingske.dk/article/20090302/koebenhavn/703010090/

  • PB

    Det vil naturligvis gå som det plejer men “man” er dog ikke mere virkelighedsfjerne på rådhuset at der siges: “For at undgå ghettodannelse skal de almene boliger opføres i mindre klynger på kommunale grunde forskellige steder i hovedstadsområdet”

    Så er vi straks mere rolige;)

  • JensH

    “For at undgå ghettodannelse skal de almene boliger opføres i mindre klynger på kommunale grunde forskellige steder i hovedstadsområdet”

    Så får man en masse små-ghettoer i stedet for en stor, og jeg ved snart ikke hvad der er værst. Med en stor så har man da ‘isoleret’ alle de sædvanlige ghetto-problemer i et afgrænset område. Det er under alle omstændigheder naivt og verdensfjernt, når politkerne tror at børnefamilier fra middelklassen vil flytte ind i et socialt boligbyggeri i Københavns kommune. Sådan som tingene udvikler sig derinde tror jeg ikke at nogen ansvarlige forældre overhovedet ville flytte ind byen, hvor de ikke kan sende deres børn ned på gaden uden at frygte at ‘de kommer i vejen’ for kuglerne.

  • Janne

    Islamisternes demonstration mod Vesten og England foretages af mænd i lange kjoler og skæg og med religiøse kampråb. De religiøse macho mænd bliver passet på af bl.a. det engelske politis kvinder. England nurser religiøs intolerance og macho kultur. Wilders der kritiserer samme må ikke tale i England.

  • Janne

    “Jeg synes ganske enkelt ikke, at vi skal være tolerante over for intolerancen. Vi skal hegne om vore grundværdier, som er ligestilling, ligeværd, ytringsfrihed, trosfrihed.” – siger Hege Storhaug.

    Jeg siger Ja, ja og ja! Og så synes jeg at Storhaug har ret i sin kritik af socialdemokraterne. Vi kan jo se hvordan socialdemokraterne samarbejder med og søger råd hos f.eks. imam Petersen og ligesindede religiøse fantaster. Det samme gør sig gældende i Århus. SF er ikke bedre nu hvor de som reaktionære mørkemænd m/k indfører religiøse halal dogmer i offentlige institutioner og tørklæder til ansatte i offentlige embeder. Selvfølgelig skal vi sige fra over for intolerance – også religiøs intolerance.

  • Jeg har googlet lidt på libanesere i Australien, og tendensen synes at bekræfte hvad jeg hentydede til oven for, nemlig at de kristne libanesiske indvandrere er velintegrerede, mens de muslimske er betydeligt dårligere stillet hvad angår beskæftigelse og lovlydighed. Denne artikel skulle være en vigtig indføring i problemerne:

    “The Rise of Middle Eastern Crime in Australia”

    Starten af artiklen lyder som en must-read:

    “I believe that the rise of Middle Eastern organised crime in Sydney will have an impact on society unlike anything we have ever seen.

    In the early 1980s, as a young detective I was attached to the Drug Squad at the old CIB. I remember executing a search warrant at Croydon, where we found nearly a pound of heroin. I know that now sounds very familiar; however, what set this heroin apart was that it was Beaker Valley Heroin, markedly different from any heroin I had seen. Number Four heroin from the golden triangle of South East Asia is nearly always off white, almost pure diamorphine. This heroin was almost brown.

    But more remarkable were the occupants of the house. They were very recent arrivals from Lebanon, and from the moment we entered the premises, we wrestled and fought with the male occupants, were abused and spat at by the women and children, and our search took five times longer because of the impediments placed before us by the occupants, including the women hiding heroin in baby nappies and on themselves and refusing to be searched by policewomen because of religious beliefs. We had never encountered these problems before.

    As was the case in those days, we arrested every adult and teenager who had hampered our search. When it came to court, they were represented by Legal Aid, of course, who claimed that these people were innocent of the minor charges of public disorder and hindering police, because they were recent arrivals from a country where people have an historical hatred towards police, and that they also had poor communications skills and that the police had not executed the warrant in a manner that was acceptable to the Muslim occupants.

    The magistrate, well known to police as one who convicted fewer than one in ten offenders brought before him during his term at Burwood local court, threw the matter out, siding with the occupants and condemning the police. I remember thinking; thank heavens we don’t run into many Lebanese drug dealers”.

    Lad mig lige tilføje en kommentar fra det australske folkedyb:

    “Young Lebanese blokes would have to be the dumbest creatures walking around on two legs these days. Their mamas wipe their arses for them until some poor Leb bitch is forced to marry the halfwit. Then they breed and hang around Westfields. Rather live around Asians, Islanders or Aboriginals any day”.

  • Jeg har nu læst hele artiklen af den fhv. politimand Tim Priest, og det ER must-read, faktisk noget af det bedste jeg længe har læst. Burde læses (men bliver det næppe) af ledende politifolk, menneskeretsadvokater, apologeter og multikulturalister som et vink med en vognstang hvor de tendenser vi ser i disse år kan føre hen. Den umiddelbare forskel mellem Australien og Danmark jeg kan få øje på vil nok være at vores muslimske mindretal er mere sammensatte end down under. Libaneserne er (mig bekendt) ikke så stor og så selvstændig en gruppe hos os, så den organiserede kriminalitet vil ikke vokse sig stærk så hurtigt som den har gjort dernede, hvor det er en etnisk gruppe med fælles baggrund.

    Nogle flere citater:

    “What sets the Middle Eastern gangs apart from all other gangs is their propensity to use violence at any time and for any reason. I thought I would never see the level and type of violence that I saw with the South-East Asian gangs in Cabramatta, particularly the 5T, the Four Aces and Madonna’s Mob, which were a breakaway from the old 5T”. […]

    “And even more alarming is that the violence is directed mainly against young Australian men and women. There is a clear and definite link between violent attacks on our young men and women being racial as well as criminal. Quite often when taking statements from young men attacked by groups of Lebanese males around Darling Harbour, a common theme has been the racially motivated violence against the victims simply because they are Australian.”. […]

    “The problems in Paris in Muslim communities are being replicated here in Sydney at an alarming rate. Paris has seen an explosion of rapes committed by Middle Eastern males on French women in the past fifteen years. The rapes are almost identical to those in Sydney. They are not only committed for sexual gratification but also with deep racial undertones along with threats of violence and retribution. What is more alarming is the identical reaction by some sections of the media and criminologists in France of downplaying the significance of race as an issue and even ganging up on those people who try to draw attention to the widening gulf between Middle Eastern youth and the rest of French society.

    That is what we are seeing here. The usual suspects come out of their institutions and libraries to downplay and even cover up the growing problem of Middle Eastern crime. Why? My opinion, for what it’s worth is that these same social engineers have attempted to redefine our society. They have experimented with all manner of institutions, from prisons to mental institutions and recently to policing”. […]

    The critics still refuse to concede that we have a problem. They are still clinging to the multicultural theme. To highlight the problems with Middle Eastern communities in this city is to threaten to tear down the multicultural facade.

    The amount of money spent on the multicultural industry beggars belief. It is a lucrative and sustainable position for many. Governments pay huge money to anything that bears the word multicultural. Indeed the police department, like other government departments, spends vast amounts on multicultural issues, multicultural jobs, multicultural consultancies, education packages, legal advice, public relations and the rest. Having expended large amounts of money on multiculturalism, they are hardly likely to criticise it. Those that feed off multiculturalism are not likely to question it”. […]

  • Vivi Andersen

    LFPC

    Det er forkert at anvende betegnelsen Libanesere.

    De, artiklen omhandler, er LIBANESISKE ARABERE, præcist som de såkaldte Palæstinensere er Gaza Arabere og Vestbred Arabere.

    I Jordan er de Jordanske Arabere – og som sagt er de i Australien Libanesiske Arabere.

    Nutidens ovennævnte er efterkommere af de (historisk) tidlige erobrende/ indvandrende arabere fra Arabien.

  • JensH

    BREAKING NEWS

    Nu er Justitsminister Brian Mikkelsen igen-igen ved at miste tålmodigheden med bandekrigen og alle skyderierne, og vil se på nye lov-initiativer:

    http://politiken.dk/indland/article660271.ece

    Hvorfor kommer jeg til at tænke på ‘der führer’ i bunkeren april 1945, som sad og rykkede rundt på ikke-eksisterende armeer, der skulle stoppe den russiske fremrykning mod Berlins centrum??

  • Gunnar Biering

    Det minder mig om denne sag (citeret fra Wikipedia):

    Palæstinenserloven refererer til en særlov fra 3. marts 1992 der gav kollektivt asyl til 321 libanesiske palæstinensere der tidligere havde fået afslag.

    Baggrund
    Palæstinenserne var rejst fra Libanon til Danmark i løbet af 1990 1991, hvor de søgte asyl på en påstand om at de var forfulgte i Libanon. Men en mindre stramning af sagspraksis i Direktoratet for Udlændinge og Flygtningenævnet under KVR-regeringe i efteråret 1989 bevirkede at en tidligere praksis med automatisk at give asyl til palæstinensere fra Libanon var blevet ændret så sagerne nu blev vurderet enkeltvis. Dette bevirkede at det blev vurderet at de 321 palæstinensere ikke var forfulgte i Libanon og derved fik afslag på asyl.

    Efter afslaget valgte en gruppe på mellem 50 og 100 palæstinensere at besætte Enghave Kirke og kort efter mellem den 7. og 8. september 1991 Blågårds Kirke hvor sognepræst Lisbeth Søe inviterede dem indenfor. Besættelsen af Blågårds Kirke skulle vare ved i over fem måneder.

    Palæstinenserne vakte en del sympati blandt en lang række danske organisationer og individer. 600 danske præster skrev under på en støtteskrivelse der opfordrede til opholdstilladelse, danske BZere besatte Direktoratet for Udlændinge og Justitsministeriet i protest mod afslaget af asyl. Lobbyorganisationen Landsforeningen af Danske Flygtningevenner blev oprettet for at hjælpe med at presse en opholdstilladelse igennem og Savage Rose, Kim Larsen, Anne Marie Helger og Lone Hertz gik alle i fortale for palæstinenserne.

    Den 3. marts 1992 valgte et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet (nuværende Socialdemokraterne), Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti uden om KV-regeringen at omstøbe udlændingestyrelses afgørelse og give kollektiv opholdstilladelse til alle palæstinensere der havde opholdt sig i Danmark i mere end 12 måneder. Loven blev i dagligt talebenævnt som Palæstinenserloven.

    Efterspil
    Umiddelbart efter vedtagelsen valgte over halvdelen af palæstinenserne at tage tilbage til Libanon for at fejre opholdstilladelsen i Danmark – på trods af at de havde påstået at de havde været forfulgte i Libanon. Ugen efter kom det yderligere frem at 312 af de 321 angiveligt forfulgte palæstinensere havde rejst frem og tilbage mellem Danmark og både Libanon og Syrien i løbet af 1990 og 1991, mens de havde søgt asyl i Danmark.

    I 2005 viste en undersøgelse at omkring 42% (135) af palæstinenserne i de efterfølgende år har været involveret i og dømt for kriminalitet og at 74% (238) var på passiv forsørgelse. Af de 110 børn født af gruppen af 321 palæstinensere havde 56% (62) været involveret i kriminalitet.

    Citat slut.

    De pågældende danskere anede ikke, hvad de gjorde. Og de vil stadig ikke forstå det.

  • Robin_Shadowes

    Såg just på Syd-Nytt om det pågående gängkriget på Nörrebro och reportern nämnde – kors i taket – faktiskt att Hell’s Angels kämpade mot INVANDRARGÄNG! Svenska journalister brukar när dom ställs mot väggen säga att etnicitet inte är relevant. Trots detta förväntar jag mig inget annat än det sedvanliga mörkandet. Inget ont får talas om utlänningar och inte mot muslimer i synnerhet. Det skulle ju kunna, gud förbjude det, kunna gynna Sverigedemokraterna. Men som tiderna är just nu så får man glädjas åt det lilla, som i det här fallet att man faktiskt nämnde att invandrare var inblandade i “kriget”.

    På tal om krig förresten, så såg jag Flamman och Citronen igår natt. Den släpptes på dvd här så sent som i förra veckan. Nu vet jag inte hur mycket som är sant i filmen, då filmskapare ger sig i kast med material baserat på verkligheten brukar dom ta sig rätt stora friheter. Men då det trots allt inte var en Hollyweird-produktion kan man ju alltid hoppas att dom inte tog sig fullt lika stora friheter som därborta i väst.
    Trots att det visade händelser som ligger 65 år tillbaka i tiden så kunde jag inte låta bli att se på dem med mina moderna ögon. Parallellerna mellan då och nu är att det handlar om ren ockupation i båda fallen och att dom ironiskt nog har antisemitismen gemensamt. Skillnaden är att då kom ockupanterna utifrån, inte inifrån som nu. En annan skillnad är att dom är mycket mera etniskt främmande nu än då. Vi skandinaver är trots allt genetiskt sett också germaner.

    Ett halvår efter händelserna i slutet av filmen så tog ju faktiskt världskriget slut och ockupanterna gav sig iväg. Denna gång finns inget klart definitvt och officiellt definerat krig, varken världs- eller civilt sådant. Därför kommer ju inte ockupanterna ge sig av sig själva heller som för 65 år sedan. Denna brist på definition gagnar enbart fienden och inte oss. Som det är nu känns det ungefär som när man i drömmarnas värld försvarar sig mot en överlägsen fiende. Slagen går i slow-motion och träffarna man får in, känns ungefär som om man träffar jello. Samma känsla av att fienden är oslagbar och oövervinnelig som i drömmarna är en annan gemensam nämnare. Ett stort problem är att våra egna förrädare inte tillåter sitt folk att komma till tals och därmed förnekar sitt eget folk att försvara sig mot fienden. Filmens Ketty Selmer symboliserar för mig alla dagens medlöpare till makten. Hon förråde faktiskt en massa landsmän till tyskarna som sedan förlorade sina liv. Sak samma nu, många liv har förlorats eller blivit förstörda på mångkulturens altare, tack vare journalister och politiker som gynnar ockupanterna framför sitt eget folk. Till slut vill jag bara säga att jag innerligt hoppas att Bent och Jörgen inte dog förgäves. Att allt det dom levde och faktiskt dog för skall bara ynka 65 år senare, en liten droppe i en ocean av tid relativt sett och att allt, inte bara det danska men allt västerländskt bara skall gå åt helvete till. Detta gör mig verkligen bedrövad till sinnes.

  • SørenK

    # Robin Shadowes
    Som krigsbarn af en familie der har været meget berørt af besættelsen, kan jeg sige dig at filmens beretningen ikke afviger meget fra det, der skete.
    Du har ret i din vurdering , der er stærke paraleller til det, der sker idag.
    Måske skulle jeg nævne at Stormuftien af Jerusalem var æresgæst hos Hitler under store dele af krigen, de var forenet i jødehadet.
    .
    Velbekomme!

  • Emeritus

    “…»Nordmændene begynder at se stadigt flere tegn i deres hverdag på, at værdierne er truede. De ser tegnene i skolerne, på hospitalerne, i gaderne, i butikkerne, overalt. De er bekymrede for det norske samfunds fremtid…”

    De tegn ser vi også her overalt. Selv min yndlingsaversion, det virkelighedsfornægtende dagblad Politken udtrykker bekymring og har på forsiden i dag anbragt dette retoriske spørgsmål: ‘Hvordan stopper vi skyderierne?’ Ja, men Herre jemini – hvor tåbeligt kan man spørge? – Hvad kommer skyderierne sagen ved? – eller dødsfaldene for den sags skyld? Det er fuldstændigt hen i vejret at stille spørgsmålet i dag. I firserne måske – kunne det stilles. Hvis noget ikke virkede godt nok den gang, løste man problemet med mere af det samme. Det kan man ikke i dag. Løsningen er meget mere af noget andet, og Politiken har hverken evne til spørgsmål eller svar, fordi bladet ikke vil forholde sig til virkeligheden an sich, Hvad Københavns Kommune for så vidt heller ikke vil eller kan. Vi kan kun symptombehandle vore egne med kendte midler. De fremmede kræver fremmede midler, som er ukendte både for kommunen og Politiken.

    Med venlig hilsen

  • Magga

    Vi har været naive, men det er intet imod hvad vore skandinaviske naboer har præsteret i den retning.

    Da jeg læste Nicolai Sennels kronik i morges, endte det med, at jeg havde understreget en stor del af indholdet. Ikke fordi det altsammen var nyt, desværre beskrives der forhold, som vi i netdebatten har påpeget og råbt og skreget om i årevis. Men det er alligevel godt at se det på tryk i landets største avis.

    Og hvad gør vi så?

    Jeg tror ikke, at der er anden mulighed for at redde landet end at forbyde islam. Så kan de såkaldte moderate blive her, og de der ikke vil opgive islam må rejse en masse. Da de jo alligevel foragter os og alt, hvad vi står for skulle man tro, at det var nemt.

    Men sådan tænker kolonister og erobere jo ikke, det ved vi godt. Fredeligt kan det aldrig blive, men det værste er at acceptere islams stadige fremmarch både befolkningsmæssigt og ved at give køb på vor egen kultur.

    Jeg græmmes.

  • Sennels kronik her

    http://jp.dk/meninger/kronik/article1619672.ece

    Kronik: De skadelige integrationsmyter for en ordens skyld. DE læser sikkert flittigt med på Rådhuset, men vil givetvis fortsætte med at poste millioner af kroner i nyttesløse “projekter”. Men hva´, det flertal der hersker der, behøver jo ikke frygte at blive smidt på porten. Københavnerne får bare, hvad de har ønsket sig.

  • Magga

    Tak, jeg glemte linket.

    Ja, er du gal! De vil da fortsætte i samme spor, for ellers braser Enhedslistens, SF’s, Socialdemokratiets og de radikales verden sammen.

    Så hellere smadre et på mange måder lykkeligt land for tid og evighed og være skyld i fremtidens borgerkrige og død og lemlæstelse, undertrykkelse, forfølgelse, fattigdom, farvel-velfærd og almindelig elendighed i umådelige fremtidige mængder.

    Farvel demokrati og goddag teokrati.

  • JensH

    “Farvel demokrati og goddag teokrati”

    Du aner ikke hvor tæt den kommentar er på tingenes tilstand i Danmark anno 2009. Nu vil politiet bringe de ældres mad ud hemmeligt, og så vil politiet ellers gå ‘i dialog’ med de nye herrer på Nørrebro for at maden til bydelens ældre kan blive bragt ud på normal vis. For som efterforskningsleder Henrik Svindt siger:

    “Der er jo også ældre danskere med udenlandsk baggrund, som sidder og venter på mad. Men nu vil vi forsøge at komme i dialog med de mennesker for at rette trådene ud”

    http://politiken.dk/indland/article660824.ece

  • Magga

    En af de mest energisk fortalere for de nuværende “integrationsmetoder” er som bekendt en vis Hans Jørgen Bonnichsen, der for nylig er blevet sat kraftigt på plads af juraprofessoren Ole Hasselbalch, og tusind tak for det. Andre er også taknemmelige, og det ses bl.a. i et JP-læserbrev i dag, hvor Bonnichsen omtales som “det talende vandfald”.

    Men det, jeg vil frem til, er min yndlingssatiriker “Victoria” og hendes hjørnespark, der også bygger videre på Hasselbalchs afsløring af, at Bonnichsen har ladet medierne pynte sig med falske fjer ved at titulere ham langt over, hvad hans egne meritter kan bære.

    Alligevel blev Bonnichsen udråbt til årets idealist i skammens organ Politiken, og derom skriver Victoria, præcist som jeg selv tænkte. På Uriasposten blev denne pointe imidlertid totalt udraderet af en vis hr. Jansen, og må alle guder beskytte os mod, at han genoptager det emne, hvor han anser sin egen sabotage af Politiken for at være en idealistisk heltegerning.

    “Hjørnesparket

    Offentliggjort 03.03.09 kl. 03:00

    Et større drama udspillede sig i den forløbne uge på dagbladet Politikens netredaktion. Som udtryk for bladets høje intellektuelle nivau havde man besluttet at finde en person, der kunne tildeles en ærefuld titel som årets idealist.

    Det var læserne, der skulle afgøre sagen gennem en netafstemning, men efter forhåndsindstilling fra rigets i egen selvforståelse største åndelige kapaciteter. Så overvældende er deres storhed, at nærværende skribent end ikke er værdig til at nævne deres navne.

    Der var imidlertid optræk til drama, da finalisterne, den forhenværende politimand Hans Jørgen Bonnichsen og den nuværende bladtegner Kurt Westergaard, havde lagt sig i førerfeltet, og deres støtter viste sig overdrevent flittige ved tasterne. (…)

    Teknikerne fik ryddet op i de uautoriserede stemmer, og det viste sig, at den forhenværende Hans Jørgen Bonnichsen kunne smykke sig med titlen som årets idealist.

    Det er bladtegner Kurt Westergaard formentlig lykkelig over, for det ser ud, som åndsfyrsterne i dommerkomitéen ikke med passende grundighed har studeret, hvad en idealist egentlig er.

    Det er ifølge Politikens egen Nudansk Ordbog en person, som »stræber efter høje mål, mere tænker på andre end sig selv, og er tilbøjelig til næsten at glemme virkeligheden.«

    Den Danske Ordbog oplyser, at det drejer sig om en »person, som tror på og stræber efter at virkeliggøre sine idealer uanset om det er realistisk.«

    Ordbog over det danske Sprog videregiver advarslen, at »Idealistens Fare er, at han let gaar op i de rene Ideer, uden at komme i nøje Forhold til Livets Realiteter«. Den Store Danske Encyklopædi væver over to spalter og når frem til, at idealisme er det modsatte af realisme.

    Det ville således have været en blodig fornærmelse at udnævne den realistiske og jordnære Kurt Westergaard til årets idealist, hvorimod betegnelsen ganske rigtigt passer fint til den forhenværende Hans Jørgen Bonnichsen. Han betror da også Politiken, at hans første tanke, da han hørte om årets idealist, var Miguel de Cervantes Don Quixote, ridderen af den bedrøvelige skikkelse. Således kom de selvudråbte åndsfyrster til uforvarende at fornærme en pæn og velmenende ældre herre med en præcis og korrekt betegnelse. Om det i virkeligheden også var meningen, er ikke til at vide.

    Ærbødigst Deres

    Victoria” 🙂

    http://jp.dk/meninger/breve/article1619697.ece

  • Magga

    Åh nej, Jens. Holder politiet dog aldrig op med at latterliggøre sig selv?

  • @Robin – Flammen og Citronen. Der er en del ukorretheder i den (stor debat i DK da den kom), men i hovedtrækkene passer historien meget godt.

    Sydsvenskan lagde vægt på følgende:

    Det fanns bara 1 500 aktiva motståndsmän – men efter kriget var de däremot många. Då får vi en omskrivning av det som den hade skett, eftersom Danmark ville stå på god fot med USA och England. Sedan dess har det varit väldigt svårt att röra den myten – att de goda danskarna kämpade en hård kamp.

    http://sydsvenskan.se/nojen/article416872/Laddat-amne-for-danskarna.ht ml

    De fleste var IKKE helte, IKKE aktive modstandsfolk, naturligvis. Det er de aldrig, de kan altid kues og terroriseres af folk, der er skruppelløse nok. Det er en genganger. Men man skal ikke undervurdere den passive modstand, der f.eks. betød at en sabotør på flugt, kunne banke på en hvilken som helst gadedør og søge skjul. Og der er utallige andre måder at sabotere en besættelsemagt, end med bomber.
    Trods de landsforrædere der jo var, var en knusende del af befolkningen anti tyske og anti nazistiske. Det glemmer Sydsvenskan at fortælle. Det hører også med i billedet, at det VAR en folkelig opstand i 1944 (“Folkestrejken”) med flere hundrede dødsofre. En situation hvor København kunne være bombet af tyskerne.
    Når sYdsvenskan derfor sætter antallet af modstandsfolk til 1500, så er det et definitionsspørgsmål.

  • JensH

    “Åh nej, Jens. Holder politiet dog aldrig op med at latterliggøre sig selv?”

    Nej, åbenbart ikke. De er tilsyneladende fuldstændig råvilde. Men måske de skulle ansætte Villy Søvndal som ny talsmand. Manden er en hard-core populist fuldstændig uden hæmninger. Hans parti bærer sammen med S og R hovedansvaret for den morads vi kommet, og alligevel puster han sig op og ‘kræver handling’:

    “Det er en pinsel at se på, hvordan Brian Mikkelsen forsøger at fremstille sig selv som en handlingens mand. Den ene dag leger han skrap sherif, den næste dag holder han hånden over rockerborgene, siger Villy Søvndal til dr.dk.”

    http://www.berlingske.dk/article/20090303/bander/303030005/

    Og selvfølgelig er det Rockerne der er årsagen til problemerne i ‘Villys verden’.

  • Emeritus

    Til forskellige:
    Jeg har været engageret andetsteds og har ikke kunnet følge op på min kommentar før nu.
    Må jeg udover Nikolaj Sennels Væsentlige kronik af 3. marts 09 i JP, som Steen og Magga peger på, erindre jer om kulturpsykolog, cand. pæd. psych. Kirsten Damgaard og børneforsker, cand. rer. soc. Carsten Ringsmoses kamp om at blive hørt og deres senere beskårede, men i denne sammenhæng fuldgyldige, centrale og fremragende artikel om ‘De voldelige efterkommere’ af 29. februar 2008, hvori de trods en mur af modstand fra hele behandlersystemets politiske elite og med samme berufsverbot trussel imod sig ufortrødent tillod sig at fremføre deres utålelige, ilde hørte, men fagligt uigendrivelige synspunkter og advarsler.
    Afslutningsvis henviste de til min store tilfredshed til den altid vedkommende europæiske kulturpersonlighed, Hans Magnus Enzensbergers skarpsindige essay: “Skrækkens mænd. Et essay om den radikale taber”.
    Det praktiske arbejde, som Sennels, Damgaard og Ringsmose gør så overbevisende rede for, afspejler meget fint og sammenhængende hvad teoretikeren HME beskæftiger sig med i sit essay. Det er ikke sikkert, at man er enig med Enzensberger, men man kommer ikke uden om ham, hvis man vil til bunds i problemets psykologi og indoktrinering og forstå dets rødder.
    Essayet (79 sider) kan vist stadig bestilles hos boghandleren. Jeg har en kopi af ‘De voldelige efterkommere’, hvis man er interesseret i, hvad de gjorde opmærksom på. Ellers findes den sikkert stadig i Folketingets arkiver.

    At feje Sennels, Damgårds og Ringsmoses årelange, praktiske arbejde og indsigt til side vidner om den herskende klasses monumentale aldrig svigtende dumhed og manglende begreb om, hvilke farlige og dynamiske kræfter den står overfor nu og fremover. De midler, som kræves, kan ‘man’ ikke, vil man ikke, tør man ikke, af hensyn til børnene, banderne, familierne, den offentlige mening, Islam, konventionerne, domstolene og EU. Derfor nøjes man med pille forsigtigt i udkanten af bylden i håb om, at den holder op med at gøre ondt.

    Symptombehandling virker ikke i dette tilfælde, for patienten bliver ved med at have feber.
    Diagnosen er for længst stillet på andre områder af mange andre aktører end de her nævnte. Samlet peger de mange bidrag klart på, hvad der kræves. Behandlingen derimod er slet ikke begyndt.

    Med venlig hilsen