Billie Holliday, “Strange Fruit”

924 politibetjente i Berlin såres årligt

Vi regner med som en selvfølge, at Ritt –  antallet spiller ingen rolle -Bjerregaard, Villy Søvndal (der godt ved at SF er det største  parti på Nørrebro)og diverse sociologer er helt på forkant her, hvad angår fremtiden i Danmark. Eller vil de udelukkende  navigere skyldspørgsmålet uden om sig selv ? Det virker noget kvalmende, dels fordi byen er i krise og sagesløse har mistet livet, og dels fordi det er svindel med de sidste 30 års historie. Vi hopper X-antal danske år ud i fremtiden:

Peberspray, skudsikre veste og nye stave er indkøbt. Berlins politi har i høj grad har oprustet i de seneste år. Ikke desto mindre er der mere voldelig modstand mod politifolk i Berlin, end nogen andre steder i Tyskland. Flest angreb er der i Neukölln, Wedding og Kreuzberg.

924 politibetjente  i Berlin kom til skade på arbejde sidste år. 3371 arrestanter satte sig voldeligt til modværge. I årevis har Berlin ligget i top, hvad angår vold mod politiet. Også brandmændene i byen klager over den stigende vold.

Fra begyndelsen af 2007 indtil november 2008 var der 21 tilfælde, hvor en menneskemængde rottede sig sammen  mod politiet og ville forhindre, at en person er blevet anholdt. Ifølge Glietsch sagde, at det var det meste teenagere eller unge mænd fra indvandrerfamilier i Neukölln, Kreuzberg. Inden for få minutter samler de sig  og truer højlydt. Sådan er en typisk situation. Formanden for Berlin’s politienhed (BNP), Eberhard Schönberg, beklager at det er mere brutalt end før: “Sådan noget så vi aldrig tidligere. Hvis en med  fremmed  baggrund idag bliver anholdt, samler  hele familien sig straks. Når  nogen tidligere blev anholdt, var alle lynhurtigt  væk”

“Allle med uniform – politi, brandvæsen, tog og bus-førere, er genstand for had.  “Vold mod tjenestemænd skal straffes hårdere. Her skal staten sende et signal. Dens nuværende hjælpeløshed er frygtindgydende.”

Berliner Morgenpost: Angreb på Berliner-politi øger dramatisk .Wenn junge Leute Widerstand leisten, schickt die Polizei eine 80-köpfige Eingreiftruppe, Gewalt gegen Polizei-Beamte schon wieder gestiegen. (Snaphanens delvise oversættelse).

Hvis dette er andet end de tidlige faser af en stat under angreb og afvikling og en borgerkrig på kuvøsestadiet, må man gerne foreslå os muligheder. Halvdelen af unge i Danmark med migrationsbaggrund, forlader nu folkeskolen som funktionelle analfabeter. Deres antal er stærkt stigende. Hvordan skal de gøre sig gældende i fremtiden, hvis ikke i en gadebande, hvor der kan vokse “respekt” ud af en pistolmunding ? Vores fantasi rækker næppe tyve år frem, takket være netop S og SF og R, naturligvis, som vi lader hvile, mens de  har en dødskamp at kæmpe. Enhver der har efterkommere, bør blive eftertænksom, det har  allerede været sent længe. Danmarks held er, at vi kan se den umiddelbare fremtid udspille sig i Sverige, Holland, Belgien England og Tyskland. Vi er  bagud i multikultur, men har muligheden for at være  foran i indsigt. (Se også TV 2: Nørrebro lukker pga. bandekrigen, ansatte i Korsgadehallen kropsvisiteret, Shootings close library and sports hall,”I er Danmarks drenge”, Hells Angels hyldes på hjemmeside)

Den eksplosive forplumring af begreberne

Artiklen her fra Kristeligt Dagblad kan godt utilsigtet give én frygt for en selvopfyldende virkning hvis tungen ikke holdes lige i munden, og journalister ikke begynder at overveje sammenblanding af begreberne, og stille kritiske spørgsmål: Dette handler ikke om ‘sort kontra hvid’, hud- eller hårfarve. Det handler ikke om udlændingehed eller danskhed. Det handler ikke om ‘racisme’. Det handler bl. a. om en tabuiseret, men virkelig kultur- og religionskonflikt. Der er tumper der vil kunne fortolke verden på den måde artiklen ureflekteret nævner, også fra dansk side, men konklusionen af dette må ikke blive at man (bl. a. vi) må holde op med at sætte præcise ord på virkeligheden.

Bliver der skudt på os, fordi vi har en bestemt hårfarve? Det spørgsmål florerer blandt unge på Nørrebro
Bandekonflikten i København, der hidtil har været et mellemværende mellem rockergruppen Hells Angels og dens støttegruppe AK 81 på den ene side og indvandrerbander på den anden, kan nemlig udvikle sig til et regulært etnisk opgør.

Bål og brand og vrede stenkastende unge med indvandrerbaggrund i gaderne. Det scenarie hærgede flere af landets storbyer for et år siden. Og sådan kan det blive igen. Bandekonflikten i København, der hidtil har været et mellemværende mellem rockergruppen Hells Angels og dens støttegruppe AK 81 på den ene side og indvandrerbander på den anden, kan nemlig udvikle sig til et regulært etnisk opgør.

Det frygter vicepolitinspektør Lars Nicolai Jensen, der er chef for Den Kriminalpræventive Afdeling i Københavns Politi.

– Bandekonflikten omfatter i virkeligheden meget få mennesker. Det store flertal i København med anden etnisk baggrund end dansk, dem har vi jo ingen problemer med overhovedet. Men jeg kan godt frygte, at flere begynder at deltage, fordi de tager det her som en racekonflikt. Og det er krudttønden – hvis det bliver en sort-hvid konflikt, siger Lars Nicolai Jensen.

Et af problemerne er, at bandekrigen i sig selv giver et billede af, at det er en kamp mellem danskere med hvid og mørk hud. […] Politi frygter bandekrig bliver etnisk opgør

Nej, det er ikke korrekt. Bandekrigen i sig selv giver ikke dette billede. Kun for tumper og enfoldige. Jeg er meget vred over det der foregår på Nørrebro, mest af alt over udenomssnakken og passiviteten. Men det betyder s’gutte at jeg begynder at blande tingene sammen, pars pro toto. Hvis jeg ser en mørkhudet og -håret tamiler, så skal jeg altså ikke til at beherske mig selv for ikke at lade vreden gå ud over ham. Hvis jeg ser en mørkhåret asiatisk kvinde på gaden, så gibber det i mig af grunde der intet har med Nørrebro at gøre. Må vi lige være her. Det hele ligger i fortolkningen, bl. a. i medierne og hos ledende politifolk (LFPC).

Hadets anatomi

Vi har modtaget:

Hej venner : I min lille by har vi en stor gruppe – i øvrigt velintegrerede – bosniere, de fleste muslimer men også en del blandede par. Jeg har tit spurgt dem, jeg kender, hvad der dog gik galt i deres hjemland i starten af 1990’erne, og de siger samstemmende, at det aner de ikke. For det massive flertal af bosnierne var sammenbruddet af deres samfund simpelthen en “Black Swan”, en begivenhed, de overhovedet ikke havde regnet med. Men da først processen var sat i gang – åbenlyst og bevidst fremmet af kræfter inden for alle grupper (som det fremgår af Stjernfelt og Eriksens “Hadets anatomi”) – kørte den bare af sig selv. Man blev tvunget til at tage stilling og vælge tilhørsforholdet til “sin” gruppe, for det var dér, beskyttelsen lå. Inden de fik set sig om, var deres vante verden brudt sammen i kaos, og jeg kender ikke bosniere, der drømmer om at tage “hjem” igen – de er alt for bange og alt for bitre på det, der er sket dem. Well, det er præcis denne udvikling, der foregår i Danmark lige nu, og at ganske almindelige mennesker også opfatter det sådan, fremgår meget klart af denne artikel i JP.  m.v.h. P.O.

Virrehovedernes vagtparade

I paralleluniverset Politiken, mener en Tom Allan Olsen i  “Fra computerspil til bandekrig”, at lukningen af Pusher Street, er årsagen til konflikten, og – mirabile dictu -voldfilm og computerspil er årsag til voldeligheden. Aftonbladet gør kort  proces: Det er  Dansk Folkepartis  skyld !

Vi som sitter på andra sidan sundet kan lära oss att jobba förebyggande. Det handlar om jobb och utbildning, om bättre bostäder så att de unga inte tvingas ut på gatan.Det handlar om att mota de krafter som gjort främlingsfientliga Dansk Folkeparti till landets tredje största parti.

Vox populi ser noget anderledes på den sag og AB overser, at  alt er meget værre i Sverige. Det sker  bare i en så lind daglig strøm, så det er muligt  at ignorere.

Russia Will Be a Muslim Country

Men bare rolig: Hvis vi holder op med at håne og spotte det der er helligt for dem, og sørger for gode uddannelsesmuligheder og fritidstilbud til vores eget lokale mindretal, så er Ruslands strategiske atomslagstyrke med langtrækkende missiler spækket med multiple sprænghoveder ikke noget problem. Det er op til os selv at vise tillid og respekt. Via Gates of Vienna (LFPC):

A Finnish national newspaper quotes a report from the Ministry of Defence in Helsinki, saying the profound demographic changes since the fall of the Soviet Union are having an increasing influence on Russia’s domestic and foreign policy.

Author Eeva Nikkilä-Kiipula, quotes a government report in the newspaper Aamulehti which claims Muslims are seriously changing the essential character of the Russian population. According to a report, these changes already represent a serious challenge to Russian internal stability and domestic policy.

The last 20 years have seen important demographic changes in Russia. At the beginning of the 1990s, 149 million Russians lived in the country. By 2007 the total was seven million less. Numbers are diminishing by approximately 400,000 per year.

The situation is completely different in areas with a Muslim majority. There the population is growing. Average life-expectancy is considerably higher than in traditional Russian areas. If demographic growth continues in the same way, by 2015 the majority of Russian army conscripts will be Muslims. Five years later 20% of all Russians will be Muslims. By mid-century, a majority of the Russian population will be Muslim.

Since the fall of the Soviet Union, the self-confidence and identity of Russia’s 20 million Muslims has risen dramatically. In 1991 there were 300 mosques in the country. By 2007 there were over 8000. Most new mosques were built with foreign money, mainly from Saudi Arabia, Iran and Turkey.

The 60 Islamic schools in Russia today educate approximately 50,000 pupils. There was not one Islamic school in 1991. […] Russia Will Be a Muslim Country

Hege Storhaug: En annen virkelighet

Ute av kontroll. Den siste tiden har Human Rights Service (HRS) fokusert på kjønnslemlestelse blant somaliere. Prosjektet avdekket i tillegg andre grove kriminelle forhold, innvandringsjuks, identitetsjuks, barneekteskap, et offentlig hjelpeapparat som ikke klarer å stille opp; med andre ord en integrerings- og innvandringspolitikk ute av kontroll. Denne og foregående regjeringer har vegret seg mot å erkjenne sentrale integreringsproblemer. Derav uteblir adekvat handling. Hvor lenge skal vi vente på oppvåkningen?

Komplett folkebedrag:

Under den heftige debatt om hijab og «snikislamisering» har det fra Regjeringen og andre partier blitt tegnet et bilde av et velfungerende flerkulturelt Norge. For oss er bildet kraftig rokket de siste månedene, ja, «idyllen» som presenteres fra politisk hold fremstår som et komplett selvbedrag og folkebedrag. Vår påstand er: Foran øynene våre forandres Norge i det stille – ikke til bedre. Prosessen har pågått i årtier. Vi er allerede blitt et segregert samfunn, der særlig barn frarøves rettssikkerhet.

Mang en forsker hevder – uten kvalifisert dokumentasjon – at utbredelsen av kjønnslemlestelse i Norge er liten, noe politikerne har støttet seg på. Derav har kunnskap og nødvendig handling uteblitt – på et felt der alle debattanter og politikere er enige om hvor utålelig lemlestelse er. HRS har fryktet at utbredelsen er stor, blant annet fordi tradisjonen er så godt som uløselig knyttet til å kunne gifte bort en datter. Derfor gikk vi ut i felten.

Marginaliserte barn.

Flere av jentebarna som er dumpet, er det høyst uvisst om returneres til Norge – til tross for at de er født her og er borgere av landet. De er våre mest marginaliserte barn. Dette skaper i tillegg nye problemstillinger: Hvor blir det av disse barnas norske pass? Ifølge vår informasjon, selges passene for 10-20000 dollar i Somalia, og nye barn smugles slik inn til Norge (en «høysesong» er julen med travle flyplasser og mindre risiko for å bli stoppet i kontroll).

Jentebarna kan i flere år bli benyttet som rene husslaver (og hustruer) av klanen her, eventuelt at barna (inkludert gutter), ganske raskt ender på asylmottak med voksnes innprentede historie om at de er nyankomne mindreårige asylsøkere. På asylmottaket kan somaliske tolker møte dem som spiller på klanens lag. Slik får barna opphold i Norge, og ender tilbake i klanen som kan gjenta passmisbruket.

Utbredt identitetsjuks.

Vårt inntrykk er at identitetsjuks og flere identiteter er meget utbredt blant somaliere. Dette skapte også betydelig hodebry for politiet da de begynte å etterforske de konkrete sakene om kjønnslemlestelse: Hvem er egentlig foreldrene? Hvem er jenta vi melder bekymring om? Navn og alder korresponderer nødvendigvis ikke med folkeregisteret eller utlendingsregisteret. Oppgitt alder kan vise seg å være en annen enn det klassetrinnet jenta går i tilsier. Foreldrenes mange identiteter opparbeides ved eksempelvis å innvandre gjennom proformaekteskap, gjerne mellom bror og søster, for så etter en tid å søke asyl her som «nyankommen flyktning» under en annen identitet.

Trygd i ulike land.

Foreldre vi har hatt i søkelyset, har endog ofte flere europeiske statsborgerskap, det samme kan barna ha. De ulike identitetene kan brukes til å utløse trygder i ulike land, offentlige boliger kan leies ut, og pass selges i Somalia. Slik kommer nye personer inn i landet, og søker så på et tidspunkt asyl som «nyankommen flyktning».

HRS har fra enkelte hold blitt beskyldt for å overdrive problemene knyttet til innvandringen. Vi har den siste tiden nærmest omtrent daglig latt oss sjokkere over hva vi vitner helt inn blant de såkalt velintegrerte. Men aller mest er vi rystet over den fullstendig rettsløse tilstanden svært mange somaliske barn, særlig jenter, lever under (enten det er her eller dumpet i Somalia).

Vold mot barn.

Ikke minst er fortvilelsen over voldsnivået mot så mange barn overveldende. Vi har grelle eksempler på hvordan barnevernet kan svikte dem. De skal «tåle mer» før de kanskje får hjelp. Ordspråket i en sterkt mishandlet og vanskjøttet barneflokk sier sitt: «Livet er hardt, for jeg er svart.»

Vi mener nå at jenter i aldersspennet fire til 15 år lemlestes. Vi ser også at uttransportering til Somalia og land i Europa, er svært velorganisert. Spor slettes eksempelvis ved at det benyttes pass til jenter som (foreløpig) ikke er lemlestet. Barn «lekker» nær sagt ukontrollert over grensene.

«Fredet» tragisk tilstand.

Vår gnagende uro er at det fremdeles ikke er politisk vilje til å gripe fatt i en virkelighet som ikke er politisk konstruert, og at denne tragiske tilstanden på så mange områder forblir «fredet». Vi oppfordrer derfor vårt politiske lederskap til å dokumentere at våre erfaringer kan avvises.

Med tanke på barna og de kommende generasjonenes mulighet for å leve et fullverdig liv i Norge, og alle politiske uttalte intensjoner om et Norge basert på likestilling, likeverd og rettssikkerhet for alle, er våre krav: *Barn må sikres mot dumping i land som Somalia. *Vi trenger kraftige virkemidler overfor foreldre når barn likevel dumpes, for eksempel å nekte norsk statsborgerskap eller frata allerede innvilget statsborgerskap.

*Obligatoriske helseundersøkelser av jenter for å forebygge og avdekke lemlesting.

*Alle som innvandrer gjennom familiegjenforening må avgi fingeravtrykk. Dette for å stoppe identitetsjuks.

*Skjerpede rutiner for å stoppe inn- og utsmugling av barn, først og fremst ved strengere grense- og passkontroller.

*Skjerpede rutiner for misbruk av pass, for eksempel gjennom kontroll og oppfølging ved gjentatte pass som «mistes».

*Innarbeide rutiner for å avdekke flerkoneri og derav trygdejuks.

*Praksis og ideologi i muslimske trossamfunn må avklares, og det parallelle lovsystemet må få klare konsekvenser.

Egen politienhet.

Det er også vår oppfatning at vi trenger en egen enhet i politiet for å etterforske kjønnslemlestelse grunnet sakenes kompleksitet og omfang. Vi erfarer at Oslo-politiet ikke har nødvendige ressurser, og således tvinges til å prioritere drapssaker. Der handler altså ikke om politiets vilje, men om for liten politisk forståelse av hvor komplisert og omfattende saksbildet er.

En slik politisk forståelse kan kun komme gjennom å se den virkelige virkeligheten. Herved er dere utfordret.

Aftenposten

I Sverige ligger de  stadig og roder med, om der nu også er noget, der hedder kultur :

 

Maria Hagberg, ordförande för Nätverket mot hedersrelaterat våld och aktiv i fi, kritiserar i dag ledningen för feministiskt initiativ som hon menar blundar för hedersvåldet. Schyman förnekar skillnader i religiösa och kulturella orsaker till våld mot kvinnor och ägnar sig åt mediala utspel som “talibantal”, “död åt familjen” och “mansskatt”. Hon vågar uppenbarligen inte ta striden mot religiös fundamentalism och konservativa traditioner, skriver Hagberg. Schyman och så kallade feminister borde skämmas

 

 

 

 

 

Det handlar om att mota de krafter som gjort främlingsfientliga Dansk Folkeparti till landets tredje största parti.