‘Med venlig hilsen

“Jeg mener dog modsat dig, at det ikke er helt tilfældigt, at der var stor forskel på datidens generelle syn på jøderne og vort nuværende syn på visse grupper af indvandrere med muslimsk baggrund, som ikke kun kan forklares i det relative antal. Mange jøder havde allerede dengang en ganske høj status i samfundet, fordi de var dygtige, veluddannede og i betydelig grad ydede positive bidrag til samfundet.”

Hvis jeg har skrevet noget, der kan opfattes i den retning, som du har forstået det, beklager jeg. Jeg troede, at jeg gav udtryk for det modsatte, det var i hvert fald meningen.

Principielt tror jeg, at en stor indvandring i løbet af kort tid altid vil skabe problemer, uanset hvem og hvor, blot anser jeg muslimerne for at være helt umulige indvandrere. De har en anden psyke.

I går blev en liste over karaktergennemsnit i skolerne i Århus og omegn offentliggjort i Jyllands-Posten. Karaktererne var sat i relation til antallet af tosprogede elever, som man kalder dem. På de indvandrertunge skoler var gennemsnittene tæt på det halve af de bedste gennemsnit på andre skoler. Der er mange skoler i området, og der var ingen som helst tvivl om, at gennemsnittene stod i direkte relation til antallet af tosprogede. En muslimsk friskole lå helt i bund, og det kan ikke være danske elever og læreres skyld endsige den danske “ånd”.

Hvem vil lægge børn til skoler, hvor eleverne kun får halvt så gode karakterer? Hvem vil programmere deres egne børn til at få en dårligere skoleuddannelse end nødvendigt af idealistiske grunde og dermed handicappe deres børn fra første færd? Det er idiotisk, at politikerne bliver ved at se fordeling af de tosprogede som en universalløsning. De tosprogede dominerer efterhånden ganske kraftigt på en stor del af skolerne, og snart vil det være sådan på næsten alle skoler, undtagen privatskolerne. Jøder vil kun kunne gå på privatskoler eller egne skoler. Børnene på privatskoler – jødiske og ikke-jødiske – kommer formodentlig til at gå i skole bag hegn og udsat for chikane. Hvor er det en afskyelig udvikling.

Jeg håber at der bliver handlet klogt af og i forhold til danske jøder, så at de ikke bliver inddraget som samfundsgruppe i et særligt politisk spil. Det var det ønske, der fik mig til at kommentere i denne tråd.

Blandt bloggerne hersker der en vis begejstring for den intelligente og veluddannede syrisk fødte Sara Azmed Rasmussen i Norge, men jeg tror ikke, at hun handler klogt.. Hun er for glad for stunts og for at vise sig frem som modig og anderledes, dett får en snert af terapi.

Dette er lidt ondt skrevet, men vi kan lære af det. Sara Azmed Rasmusen fungerer nemlig – så vidt jeg kan se – ikke som den bro mellem to kulturer, hun drømmer om at være, og det er ikke så meget det hun siger og gør, men måden. Muslimerne tager afstand fra hende, og nordmændene nøjes med at kigge og udstille hende, som om hun var noget i Se & Hør. Næste gang tænker de: Nå, er hun nu der igen.

Sara Azmed Rasmussen buser for hårdt på, men det har hun nok ikke selv fornemmelse for, og måske er hun dårligt rådgivet. For mig må hun hjertens gerne brænde hijabber, det er slet ikke det, der er problemet. Men hvis de muslimske kvinder slet ikke opfatter hende som en af deres egne, en muslimsk kvinde, og hun heller ikke selv gør det og samtidig ifører sig slips og habit til sine demonstrationer, opnår hun ikke at få det budskab ud, som hendes gode hjerne og vilje ellers så fint magter at formulere. Det er synd og dårlig kommunikation, selv om det giver avisartikler. .

Danske jøder har igennem generationer udviklet en fin sans for at glide diskret ind i samfundet, og ud fra hvad jeg har hørt, har det været fuldt bevidst. Den linie synes jeg, at man om muligt skal holde fast ved, for jeg tror, at det er den, der gør sig bedst her i landet. Men det er naturligvis klart, at der skal siges fra over for intimidering og andre urimeligheder. .

Misundelse! Den ligger altid på lur omkring en. Janteloven er global.

Men jeg er enig med dig i, at vi, hvad jøderne angår, som danskere mest har haft vor antipati i munden. Du gør også efter min mening fortræffeligt rede for forholdene..

Jeg mener dog modsat dig, at det ikke er helt tilfældigt, at der var stor forskel på datidens generelle syn på jøderne og vort nuværende syn på visse grupper af indvandrere med muslimsk baggrund, som ikke kun kan forklares i det relative antal. Mange jøder havde allerede dengang en ganske høj status i samfundet, fordi de var dygtige, veluddannede og i betydelig grad ydede positive bidrag til samfundet.

Konflikten belyses folkeligt fra jødisk side i ‘Inden for Murene’. Jeg er derfor ikke så sikker på andet, end at muslimer og jøder alt andet lige medfører væsensforskellige reaktioner i et samfund som det danske.

Islam gør os til vantro og fjender og muslimske mindretal er direkte offensive og stridbare og drengene og mændene er i en helt anden udstrækning opdraget til at være afvisende overfor viden, og de er krigeriske, når de er mange nok. Det udløser én slags reaktioner, dem som vi kender blandt andet fra denne blog.

Jødiske mindretal er generelt defensive, intellektualiserede og vidensorienterede med trættekære debattører af alt og uenige om alt mellem himmel og jord – men altovervejende indstillet på at gøre en god figur og bidrage til det større fællesskab. Det udløser en helt anden slags reaktioner. Hvis de er FOR dygtige og bliver FOR rige vokser den grønne misundelse eksponentielt.

Et ekko hang ved min nu afdøde svigerfar. Han var en god socialdemokrat og brød sig pr definition ikke om jøder. Nu omgikkes han tilfældigvis rent privat med en del. Mærkeligt nok undrede det ham aldrig, at der ikke var en eneste af de jøder, han kendte, som passede til hans korrekte og officielle syn på jøder. De jøder, han kendte, var nemlig søde – ALLESAMMEN.

Med venlig hilsen

Det var morsomt, at du greb den bemærkning.

Til dem, der ikke kender til sagen:

Siden 1880 havde alle regnskabsår vist negativ balance for de dansk vestindiske øer, og bølgerne gik højt i Danmark, hvor Socialdemokratiet og de radikale fik gennemtvunget en folkeafstemning. Venstre stod splittet, og de konservative mente, at det var skammeligt at kaste ansvaret fra sig, og at man burde rejse kapital og begynde på en frisk. Som du skriver havde USA hastværk pga. faren for ubådskrig og kom med et tilbud, som det var svært at afslå.

USA gik ind på at betale DK fem gange så meget, som man var enedes om i 1902, da salgsspørgsmålet også var aktuelt. 263.670 danskere støttede salget, og 158.157 sagde nej. Vi endte faktisk med at få 25 mio. dollars.

Som du sikkert ved Michael, var Charlotte Amalie på St. Thomas i mange år frihavn. En ualmindelig flot beliggende havn vil jeg sige, jeg har været der. I alle de år, vi havde øerne, var det andre nationer, der dominerede handlen på St. Thomas, hvor der var mange udenlandske handelshuse, og det mest talte sprog var hollandsk. Derfor skulle man tro, at USA kunne have nøjedes med at få en base på øerne.

På den anden side var det i hvert fald på kort sigt godt for befolkningen, at den kom under USA. Sundhedsvæsenet og vandforsyningen blev hurtigt forbedret, og allerede tre år efter overtagelsen i 1917 havde USA udvirket, at fødselshyppigheden overgik dødeligheden. Det var første gang og alt i alt ikke noget, som DK har grund til at være stolt af.

Tak for de pæne ord. Bagefter synes man altid, at man kunne have gjort det bedre og ikke fik al det væsentlige med, men det blev jo rigeligt langt alligevel.

Fremragende gennemgang af forholdende mellem jøder og danskere i starten af 18-hundredetallet.

Men, du skiver også: “Må jeg minde om, at det også var socialdemokrater, der gennemtvang, at vi afhændede de danske vestindiske øer. Socialdemokraterne fandt dem ikke lønsomme nok.”

Det er nu ikke helt korrekt. Det var USA, der gav Danmark et tilbud vi ikke nej til. Selvom DK var neutralt og Amerika endnu ikke var gået ind i 1. verdenskrig, så var der frygt i Washington for, at Tyskland skulle besætte Danmark og dermed annektere de Vestindiske øer og bruge dem til U-bådsbaser. Dette ville være katastrofalt for den atlantiske konvojtraffik og for USA’s handel med omverdenen. Man kan måske undre sig over, at det ikke skete, men på den ene side købte Tyskland store mængder fødevarer af Danmark, og på den anden ville et sådant træk med sikkerhed trække USA ind i krigen.

Dengang var ti millioner dollars i guld også en slags penge, og det underliggende budskab fra USA var: tag imod pengene ellers snupper vi øerne alligevel.

I øvrigt ville øerne i dag utvivlsomt have været selvstændige for længe siden.

Tak for svar. Nå, der er nok nogen, der ikke sover i nat.

Hvis du tror, at jeg forsøger at bagatellisere andres modgang i tidens løb, tager du fejl, jeg ønsker bare at påpege, at ingen har patent på modgang og lidelser, og at antisemitismens historie i Danmark skal ses i en større sammenhæng.

Der propaganderes fra begge sider, og der tillader jeg mig af og til at sætte en stopklods ind, skønt min sympati ligger hos Israel.

Jeg sluger fx ikke den skolehistorie råt, selv om jeg ikke et øjeblik betvivler, at et sådant had kan findes i en dansk skoleklasse med muslimske elever. Umiddelbart synes jeg blot, at den virker en tand for konstrueret, når der ikke følger nogen form for dokumentation med, og at den dermed skader mere, end den gavner.

Den ene af forfatterne har jeg set på en video, hvor jeg sad med den samme fornemmelse af, at han gik en anelse for langt, som konvertitter tit gør. En af hans kvindelige trosfæller kritiserede ham for det på Uriasposten, og den tråd endte faktisk med, at hun selv fremstod i et lidt uldent skær, som fik andre (ikke jeg) til at kalde hende racist.

Det er klart for alle, der vil se, at vi har fået en masse muslimer ind i landet, som retter deres had mod jøder. Asmaa Abdol-Hamid er et rædselsfuldt eksempel på det, og det gælder åbenbart pal-araberne en masse eller næsten. Men vi skal heller ikke være blinde for, at dette had bruges helt bevidst til at holde en storpolitisk gryde i kog, og den handler om meget mere end jødehad i gammeldags forstand.

Her skulle måske lige indskydes, at når jeg skriver om danskerne og den danske befolkning, så mener jeg ikke dem, der bor her, og som kalder sig selv for palæstinensere, pakistanere, tyrkere, somalier osv. Jeg har aldrig kaldt mig syddansker, og jeg vil heller ikke kalde mig daner for at skelne mellem danske statsborgere. Jeg er dansker, og det er typisk for danskerne, at vi er et temmelig vellykket konglomerat af diverse stammer fra forhistorisk tid og fremmede, indvandrere i tidens løb. Det har ikke givet store problemer før nu. Men det ville den nu nok have gjort, hvis jøderne før i tiden var kommet hertil i samme antal, som muslimerne kommer i dag.

Har du set Wikipedias definition af antisemitisme? Den er mildt sagt kompliceret at forholde sig til, og det er såmænd bare der, jeg vil hen. Er antisemitisme det samme som den antizionisme, Asmaa og hendes tilhængere taler om? Jeg mener, at der er forskel, men også at man skal passe på ikke at blive forført af den.

Tror du, at personer som Mogens Lykketoft og Anne Grethe Holmsgaard er antisemittiske i den oprindelige betydning? Er det ikke nærmere sådan, at de bruger jødehadetl til at ride deres egne forkvaklede kæpheste?

http://da.wikipedia.org/wiki/Antisemitisme.

Med hensyn til den omtalte film, som vi altså endnu ikke selv har set, og den angivelige brug af den som propaganda til at legitimere anti-semitisk vold i dagens situation mener jeg ikke, at man bedst imødegår den ved at bagatellisere hverken den historiske eller aktuelle danske anti-semitisme. Det kunne let komme til at se ud som om vi forsøger at feje noget ind under gulvtæppet, hvilket kun vil svække modargumenterne. Det er formentlig lige præcis den reaktion propagandamagerne håber at fremprovokere. Jeg synes det er bedre at pege på det faktum, at jøderne gennem assimilation og meget væsentlige bidrag til den danske samfundsudvikling i tidens løb har aftvunget den danske befolknings respekt, og at den danske befolkning i takt med deres generelle oplysning har indset dette og taget jøderne til sig som sande landsmænd. Det er da en historisk morale der vil noget.

OT. Dette lyder på en eller anden måde underligt bekendt, ikke ?

http://politiken.dk/videnskab/article664683.ece

“Aggressive arter indtager Danmark

Invasive arter vinder indpas i den danske natur. De truer eksisterende planter og dyr,
som de æder eller fortrænger.”

Det er lidt svært at lade være med at tænke på nogle meget SLÅENDE menneskelige paralleller i dagens DK. Der er og var en hel del lallenaive poltikere og gloriepudsende “intellektuelle”, der fuldstændigt glemte at sætte sig ind i, hvad det egentlig var for ekstreme, uforskammede, krævende og anstrengende “kulturerer” de så helt ukritisk og komplet uansvarligt vovede at berige Danmark med i enorme mængder på ganske få årtier – imod den danske befolknings vilje, uden nogen virkelig demokratisk debat og helt uden nogensinde at have overvejet de meget alvorlige langtidskonsekvenser af dette bare det mindste – når bare det gav gode point i de rette kredse og fik deres menneskesyn og glorierne til at skinne som nypudset sølv – og naturligvis helst uden selv at skulle bære de sociale byrder, som man så letsindigt påførte sine egne mindre ressourcestærke landsmænd.

Man burde nok overveje at indføre brugerbetaling på godhed og frelste holdninger – og at – bare for én gangs skyld – lade de ansvarlige SELV bære de store sociale byrder i langt højere grad end nu. Kunne man mon endda indføre en sådan brugerbetaling med tilbagevirkende kraft ?

De håbløst forældede menneskerettighedskonventioner på flygtninge- & indvandrerområdet bør naturligvis udvides med nogle hårde og ufravigelige paragraffer om VÆRTSBEFOLKNINGERNES menneskerettigheder. Fx. at det er gæstens – asylsøgeren, indvandrerens – eget ansvar at gøre alt for at lære sproget og integrere sig på anden vis, samt at respektere værtsbefolkningernes
kultur, love, værdier og historiske udganspunkt ( læs: Kristendom ) samt demokrati og kvinders ligeberettigelse mv. Endelig skal enhver overtrædelse i skrift, tale og handling af disse rimelige krav, medbringing af farlige hjemlige konflikter eller grov kriminalitet – fx. vold , voldtægt, trusler, bandeaktivitet, æresdrab, mord, afpresning, narkodistribution og -smugling – automatisk kunne medføre, at tildelt asyl, opholdstilladelse og et eventuelt statsborgerskab annulleres – fx. inden for en 10 årig prøveperiode, hvad statsborgerskabet angår.

Der bør således også åbnes mulighed for egentlig repratiering af særligt vanskelige sammenførte familier, der kun bidrager med islamisk fundamentalisme, terrortrusler, had mod samfundet og værterne, vold, årlige ferierejser i lande, hvor man påstår sig truet på livet eller forfulgt, foragt for demokrati og ytringsfrihed, total mangel på evne til opdrage egne børn til at leve i et vestligt demokrati samt endeløse krav om religiøs særbehandling i det offentlige rum og andre steder. Endelig bør der åbnes mulighed for at tilskynde indvandrerfamilier med særligt høje fødselsrater, høj kriminaniltetetfrekvens, meget belastende mentalitet eller hang til islamisk fundamentalisme og terrorsympatier … til at udvandre til oprindelseslandet, evt. mod en passende økonomisk erstatning,

Disse tiltag bliver bydende nødvendige f’ør eller siden alligevel, så vi kan lige så godt få begyndt nu, og udvisning er efter sigende det eneste mange af vore såkaldte “kuturberigere” frygter for
alvor, så det vil være et aldeles glimrende middel til at dressere dem med. Det er på tide, at de vestlige befolkninger i Europa igen bliver herrer i egne huse.