21
mar
Seneste opdatering: 6/4-11 kl. 2304
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det tyske ensemble Tangerine Dream har med sine 40 år på bagen været gennem flere transformationer og stilændringer end de fleste. Så mange, at deres fans kan opdeles i grupper alt efter hvilken fase der nu taler til en. For mit vedkommende er gruppenavnet synonymt med trioversionen der talte Edgar Froese, Chris Franke og Peter Baumann, og som i 1970’ernes start lavede noget fascinerende klangbaseret elektronisk musik, ikke ulig hvordan (den ligeledes ‘rigtige’ udgave af) Pink Floyd lød i starten. Koncerterne var indtil 1976 ren improvisation, hvilket man kan høre på de utallige liveoptagelser der cirkulerer. Enkelte melodier eller temaer går igen, men helheden er helt forskellig fra aften til aften – og det lyder fantastisk de fleste gange. Dén slags, hvor musikerne sad ubevægelige ved deres instrumentpark og publikum sad andægtigt og lyttede – og flippede ud – kan man nok ikke slippe afsted med i dag, hvor MTV har gjort bevægelse og grimasser til en uløselig del af helheden.

Op gennem 1980’erne blev Tangerine Dream da også mere og mere mainstream, for ikke at sige kedelige, men jeg skal love for at de kom stærkt igen for nogle år siden, med et værk i tre dele baseret på Dantes Guddommelige Komedie. Gruppen er reelt i dag blot stifteren Edgar Froese med deltagelse af bl. a.  sønnen Jerome (den korpulente herre til højre i optagelsen her). Værket over Dante er helt ulig hvad jeg har hørt med dem før – nærmest en slags ‘mock classical’. Men hold da op, hvor nogle gode melodier, og gode sangerinder der medvirker. Klippet her er fra delen Inferno, vi får sidste nummer samt de afsluttende klapsalver (LFPC).

»Islamofobi« er en sproglig fælde

Det er  interessant at lægge mærke til, hvem der hopper i islamisternes sproglige gynge: Det officielle Sverige, ikke mindst de intellektuelle og pressen, selvfølgelig. Dem kan man binde mest på ærmet. DR, Politiken og Københavns  Kommune æder det råt, men ikke manden på gaden i Danmark. Også EU og FN køber totalitært bullshit ubeset, ellers ville det ikke være EU og FN. Er de tonedøve, eller medvirker de med fuldt overlæg som islamisternes nyttige idioter ? (Spørgsmålet er ikke så retorisk, som det kunne lyde: Saudisk finansieret islampropaganda i Berlingske Tidende.)

Hvad er islamofobi? af: Robert Redeker

Ordkonstruktionen ‘islamofobi’ er en fælde lagt af islamister i den hensigt at vanskeliggøre islamkritik. En sproglig nydannelse har vundet indpas i den offentlige debat: ordet islamofobi. Dette ord, der lydligt kan ligne xenofobi, er konstrueret i den hensigt at indgyde frygt ved ubevidst at skabe forestillinger om had, forfølgelse og diskrimination – og dermed til hensigt at indgyde skyld. Stadig flere anvender dette ord som synonym for ‘racisme’ eller en parallel til antisemitisme. Men er denne brug tjenlig for det, som må være republikkens fornemmeste forpligtelser: at værne om samfundets sekulære orden og bekæmpe racisme? Fører det ikke til tankemæssig uklarhed, der kan få skadelige konsekvenser for republikken, dens værdier og kulturelle arv?
Forskeren Caroline Fourest har sporet ordet til dets oprindelse, og dets historie rummer artige overraskelser, der er afslørende for dets ophavsmænds intentioner. Det viser sig, at udtrykket islamofobi først blev brugt af radikale islamister imod feminister.
Kate Millet, den berømte amerikanske kvindesagsaktivist, blev udskældt som islamofob efter at have opfordret iranske medsøstre til at nægte at bære slør. Tilsvarende var det i de følgende i sammenhæng med muslimsk kvindeapartheid – tørklædetvang i skoler og institutioner, kønsadskillelse i svømmehaller osv. – at beskyldninger for islamofobi i stigende grad blev rettet imod dem, som talte imod bestræbelser på at ophøje denne apartheid til officielt anerkendt norm.

Igennem 1990’erne blev begrebet systematisk udbredt fra Londons islamistiske miljøer i kampagner imod Rushdie. Forfatteren og forsvarere for ytringsfrihed måtte nu se sig anklaget for kriminel islamofobi og truet på livet. Begrebet islamofobi er dermed oprindeligt et våben smedet af islamisterne for at tjene deres mål om at påtvinge verdens deres totalitære vision, og hvis rødder rækker ned i dybeste åndsformørkelse. [..]  Sammenblandingen af islamofobi og racisme har til hensigt at spærre for den religionskritik, som har været en så værdifuld del af vor kultur siden Voltaire og så væsentlig for udviklingen de republikanske idealer. [..]

For islamisterne er denne ordstrid vigtig. Udtrykket islamofobi er en fælde, de har lagt ud for republikkens sekulære institutioner for at forhindre religionskritik og for fortsat at kunne underkaste dele af deres trosfællesskab (især kvinder) et totalitært herredømme. At tabe dette semantiske slag ved at overtage et ord, som er sat i omløb af islamisterne, kan blive fatalt.    Information

Two out of Three Serious Teenage Criminals are Immigrants

Two out of three serious teenage criminals are children of parents born outside the Netherlands. In most cases, no prison sentence is imposed, it emerges from a study.In the research, 447 case files of youngsters aged from 12 to 17 were studied. All the files involved cases in which the perpetrator was convicted of a crime for which the maximum jail sentence is 8 years or more. These were murder, manslaughter, robbery with violence, extortion, arson, public acts of violence and sexual crimes…Fourteen percent of the very serious crimes were committed by 12-13 year olds, 25 percent by 14-15 year olds, and 50 percent by 16-17 year olds. All very serious types of crime were more frequently committed by 16-17 year olds except sexual offences, for which the 14-15 year olds were the biggest group.” Nisnews

Indvandringens, dvs især islams samfundopløsende virkning på Europa, er i disse år i modsætning til for bare  fem år siden, ved at trænge  helt igennem til de største og mest respekterede, europæiske aviser: The Times, Le Figaro, Le Monde, Neue Zürscher Zeitung. Især i Tyskland sker der i virkelighedsskred, som var utænkeligt for få år siden. Frankfurter Allgemeine har en rystende reportage som led i en større serie, om et tabt område, et ingenmandsland, Berlin- Wedding: Wenn du zuckst, hast du schon verloren, der desværre er lovlig lang at oversætte. En dag trænger bevidstheden om den demografiske katastofe in spe måske helt ind til multimillionærerne i EU-parasit- parlamentet, hvem ved ? Jeg gættede forresten forleden at Bent Betjent skulle derned og sikre sine efterkommere økonomisk i tre  generationer, hellere end at blive politimester på Fyn – og det skulle han, viste det sig snart. Lur mig, når Villy Søvndals ansigt, Galluptal og sociale indignation er slidt op, skal han samme vej. Foreløbig er det Margrethe Auken og Fathi El-Abed, der skal til kagedåsen for partiet. Jeg vil ikke betale dem 1.3 mio.plus det løse hver. Første gang jeg stemte, stemte jeg os ind. Det var en fejl. Jeg vil ud!

“Sheikhdown”: Islamisering som mafiøs afpresning

Baron Bodissey på Gates of Vienna indleder omtalen af historierne om Omar Bakris og Dr. Muhammad Abdul Baris ‘advarsler’ til de britiske myndigheder om alvorlige konsekvenser for landet ‘hvis ikke’ med disse ord (LFPC):

“It’s a nice little island you ‘ave here, guv’nor – wouldn’t want anything to ‘appen to it, now, would yer?”

In an Islamic state governed by sharia, the relationship between the rulers – the Muslims – and the ruled – the dhimmis and the slaves – is very straightforward.

Slaves, of course, are the property of Muslim citizens, and may be bought, sold, and abused at will.

Dhimmis – non-Muslims living under the rule of Muslims, but not enslaved by them – are also exploited, but to a lesser degree. Their treatment is mandated by sharia, and they are second-class citizens. Their clothes, dwellings, methods of transport, and general demeanor are carefully prescribed to enforce and emphasize their inferior status. Above all, they must pay the jizyah – the poll tax. The wealth of the Islamic state is dependent on this income stream as a supplement to revenue gained from external plunder.

When Muslims live among the infidels, their behavior is different. If their numbers are small, they keep to themselves, obey the local laws, and maintain a low profile. This is Stage One.

When their numbers pass a certain percentage, however, they enter Stage Two, and become more aggressive and demanding. In the lax and permissive societies of the West, this percentage is quite low – somewhere between 1% and 3%.

When their numbers exceed 5%, Stage Three has been reached, and their enclaves for all practical purposes become mini-states governed by Islamic law.

France is already in Stage Three, and Britain is hovering between Two and Three.

One of the symptoms of advanced Stage Two is the “Sheikhdown”: the protection racket whereby Muslims extort concessions and benefits from the host government by implicitly threatening violence. The closer a society moves to Stage Three, the more overt the extortion becomes.

When the moment is auspicious, Muslim leaders start the Sheikhdown by informing their hosts that because of their neglect and ill-treatment of Muslims, they risk arousing the violent enmity of their guests. The imams express their regret over this unfortunate situation, but, don’t you see, they have no control over it – the pious servants of Allah become enraged by all these insults against their religion and their prophet, and once their blood is up there’s simply no stopping them.

“I mean, what can we do? We deplore violence as much as anyone else, but the situation is beyond our control.”[…] Sheikhdown,

se også “My slave, my Infidel” om islams slaveri, folkemord og  racisme i Darfur

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    “Det viser sig, at udtrykket islamofobi først blev brugt af radikale islamister imod feminister.

    Kate Millet, den berømte amerikanske kvindesagsaktivist, blev udskældt som islamofob efter at have opfordret iranske medsøstre til at nægte at bære slør. Tilsvarende var det i de følgende i sammenhæng med muslimsk kvindeapartheid – tørklædetvang i skoler og institutioner, kønsadskillelse i svømmehaller osv. – at beskyldninger for islamofobi i stigende grad blev rettet imod dem, som talte imod bestræbelser på at ophøje denne apartheid til officielt anerkendt norm.”

    Hold da op. Hvad har Københavns Kommune lige gang i?

  • HelgeD-H

    Islamofob som skældsord på linje med “Dansker” -Må jeg være fri.

  • 174-3

    @HelgeD-H

    “Dansker” bliver da sikkert meget snart et officielt skældsord helt på linje med den status, som “jøde” indtager allerede i dag.

  • 174-3

    Apropos Tangerine Dream. Et andet bedaget tysk band – Kraftwerk – kommer til Randers til sommer.

  • polinos

    -LFPC

    Hmmm… Interessant Tangerine Dream-udvikling. Havde ikke hørt denne her før. Mistede lidt interessen for gruppen, efterhånden som den blev mere glat. Gruppen er godt nok kommet en lang vej siden “Atem”, “Pheadra” og de andre tidlige eksempler på “kosmisk” elektron-musik. “Inferno” lyder i alt fald interessant nok til, at den er værd at udforske. Tak for tippet!
    Forresten så var tysk elektronisk baseret musik stor i 70’erne. Tangerine Dream, Amon Duul, Faust, Can og Neu. Ikke mindst de tre sidste lavede plader, der står den dag i dag. Især Neu, der STADIG lyder, som om de er forud for deres tid: Lyt bare til “Hallogallo” nedenunder. Ren hypnose!
    http://www.youtube.com/watch?v=v5316ZsVYSs

  • jeg må hellere høre det – jeg aner ikke hvem det er 🙂

  • Janne

    Københavns Kommune og politikere gemmer sig bag deres nye islamofobi kampagne og bag de kommunale islamofobi skilte – som den københavnske integrationsborgmester for nyligt gemte sig bag busskilte og en journalist, da der blev kastet sten og flasker efter integrationsborgmesteren i Tingbjerg.

    174-3

    På Uriasposten kan de se et foto af en plakat hvor der står “knus de pæredanske”, så måske tager du ikke helt fejl.

  • Janne

    Polinos

    Musikken i Hallogallo er ikke noget videre – i mine ører i hvert fald. Ikke noget der griber eller rusker i mig. Men det er musikvideoen til gengæld. Den er fantastisk. Og den burde hedde De to tårne. Det burde videoen fordi det meste af videoen viser noget der ligner en flyvetur op, op, op mellem to skyskrabere i Ny York – eller – noget der ligner et fald dybt, dybt, dybt ned mellem to skyskrabere. På vejen op eller ned ses de skønneste farver og former – og en piges ansigt og en landlig mark. De mest inciterende kalejdoskopiske former og farver får næsten en i, ja, hypnose. Alt opløses og videoen slutter så med atter at vise bevægelsen, rejsen, faldet, suset, flyveturen, starten eller slutningen – op eller ned mellem de to skyskrabere. Sådan oplever jeg videoen. Men jeg har også stået og kigget op mellem skyskraberne i NY og der var godt nok langt, langt, langt op. Så videoen er ren hypnose, ja – eller måske ren forudsigelse?

    Apropos de to tårne, så var vi for et stykke tid siden til en udstilling med helt nye gobeliner, hvor det billedtæppe eller den gobelin, der gjorde mest indtryk på mig, var en stor gobelin vævet af en svensker, som møjsommeligt og tålmodigt og med stort talent havde vævet et tæppe forestillende tre sodede mænd der kommer ud af de brændende tvillingtårne – som ikke ses i første omgang – men kigger man øverst oppe – i baggrunden af billedtæppets motiv bag ved mændene, så ses ruinerne af de to tårne tydeligt. Væveren blev inspireret til at lave tæppet fordi hun på det tidspunkt havde familie der boede tæt på tvilling tårnene – familie som heldigvis ikke var i tårnene, da de sank sammen. Sådan kan man altså også bearbejde en uhyggelig og grusom oplevelse – og taknemmelighed over at der ikke skete noget med egen familie: Sætte sig mange, mange timer ved væven og med forskelligfarvede tråde skabe et kunstværk – og et tidsbillede. Noget både privat og alment.

  • Gunnar Biering

    O.T.
    Vil gerne henlede opmærksomheden på artikel i Berlingeren i går lørdag af Erik Holstein. Han påviser, at straffene for grov vold m.v. næsten ikke er blevet skærpet i de syv år, denne regering har siddet med komfortabelt flertal i Folketinget (dog incl. enkelte bløde frugter). Dommerne, som er en del af funktionær-overklassen, har saboteret Folketingets hensigter.

  • polinos

    -> Janne

    Jeg har en vis smag for minimalmusik, og Neu var blandt de første rockgrupper (eller hvad man nu skal kalde duoen), der udnyttede minimalistisk teknik i deres musik. Jeg indrømmer også, at enten elsker man den slags musik, eller også hader man den, fordi den forekommer monoton og uden udvikling. Jeg undlader også at spille det for min kone, resten af min familie eller vennekredsen i øvrigt. Så den er lidt smal!
    Men vil man høre, hvad der sker, når klassisk uddannede tyske hippier, der er sovset ind i Stockhausen og eksperimenterende elektronmusik beslutter sig for at skrive et hit – formentlig efter at have botaniseret heftigt i græsplænen – så nyd Cans “Spoon”. Der er i alt fald en melodi, der sker noget, og de holder sig oven i købet længdemæssigt inden for tre minutters formatet.

    http://www.youtube.com/watch?v=PDFBSH7MnQw

  • Lyder som en populistisk version af careful with the axe eugene:)

  • Jeg er også hardcore fan af ambience og stemning hvor der ikke nødvendigvis ’sker’ noget. Pink Floyds koncerter før de blev mainstream er noget af det ypperste her, og så Tangerine Dream som nævnt. Og selvfølgelig Brian Enos arbejder, og ham var det jo vist nok der indførte ordet ambient. Hans Ambient 4 – On Land, med dens dvælende naturlyde og stemninger er fantastisk. Måske det bedste for mit vedkommende er Apollo: Atmospheres and Soundtracks, et delvist soundtrack til dokumentarfilmen For All Mankind. Det er sådan et album der gør sig bedst ved at blive spillet ved lav lydstyrke, og gerne om aftenen hvor der ikke er så mange forstyrrende lyde. Det må være et af mine mest spillede albums overhovedet, selv om Tangerine Dreams Inferno efterhånden må være ved at indhente den. Et af numrene på Apollo (Deep Blue Day?) har faktisk været benyttet i flere film og dokumentarprogrammer. Melodisk og iørefaldende ambient.

  • polinos

    -> LFPC
    Har altid undret mig over, hvorfor folk tog bevidsthedsudvidende stoffer, når de kunne smække “On Land” eller “Apollo” på pladespilleren. Hver gang jeg lytter til “Apollo”, har jeg fornemmelsen af at svæve. Kan godt forstå, at Taleban vil forbyde musik. Den er porten ind til en anden verden, mørkemændene ikke kan kontrollere og til oplevelser, der til tider nærmest er religiøse – og blottet for dogmer.

  • Janne

    Polinos

    Sikke nogle krøllede hjerner de må have og drengerøve de må være dem der har lavet den musik. Æ bæ buh-agtigt, enkelt og sprudlende er det. Det hele minder mig om lydsiden til Dommedag nu filmen – langt ude i junglen. Mærkeligt at sådan noget skramlet musik lyder så godt. Skøn musik. :o) Næsten lige så godt som da vi for nyligt var til en barnedåb og organisten gik amok på det kirkelige instrument – hvilket nærmest løftede taget af kirken.. haha.. han må have haft en god dag.

  • Hvis man kan lide det mere meditative ambient, som ikke bliver for stillestående og Fønix Musik agtigt, så vil jeg varmt anbefale det her mix:

    http://www.ambientmusicguide.com/playlists/Deep%20Diving%20volume%202. asx

  • Det link virker så vist ikke, prøv det her:

    http://www.ambientmusicguide.com/pages/radio/audioPage.php

    Og så klik på det mix der hedder Deep Diving 2.

  • “for stillestående og Fønix Musik agtigt”

    Ja, der er formentlig en glidende overgang mellem ambient og New Age, og grænsedragningen er der ingen enighed om i mange tilfælde. Hvis musikken virker som om den postulerer harmoni og optimisme vil jeg nok kalde det New Age, og selvfølgelig hvis kunstneren har et påtaget indisk navn. Brian Eno ville helt afgjort få en prop hvis nogen kaldte hans musik for New Age, men faktum er jo at dette sidste bruges i flæng af mange. Jeg kunne engang godt lide Kitaro, men det ville nok virke for poppet og New Age-agtigt i dag, hvis jeg lyttede til det.

    The Harmonic Choir har vist udgangspunkt i noget nyreligiøsitet, men de benytter nogle klassiske tibetanske sangtraditioner med strubesang der producerer nogle virkeligt spøjse overtoner (“Harmonic” går vist på disse overtoner, mere end det er New Age-harmoni det hentyder til). Det er ekstremt stemningsfuldt, og faktisk ikke så lidt spooky. Ikke noget jeg kunne lytte til på alle tidspunkter. Prøv også at høre deres Arc Descents.

    Endnu mere spooky strubesang: Koret Huun Huur Tu.

    Vil checke dit link senere.

  • Harmonic Choir er kvalitet, det findes der også enkelte new age grupper som er det som f.eks Amethystium.
    Men det er så meget New Age musik, som ikke er specielt musikalsk, faktisk ret intetsigende så stilhed ville give mere mening, som faktisk ikke har noget at byde på, og heller ikke evner at skabe en meditativ stemning.

  • “så stilhed ville give mere mening”

    Er det forresten ikke Fønix Musik der har sloganet “kun stilheden er smukkere”?

  • HelgeD-H

    Bravo til bankdirektør Lars Seier Christensen’s mening på bagsiden af EkstraBladet, søndag d.22. marts, ‘Vrisne gamle mænd’.
    Jeg har desværre ikke det tilsvarende link til denne klumme, hjælp !
    Men jeg synes Lars Seier Christensen er inde på noget væsentligt
    ved at advare befolkningen mod valget af en mulig rød regering:
    ‘Trods krisen styres vi af middelmådighed…Vi er tæt på afgrunden…..
    Pas på derude!….Når de produktive borgere, der betaler for velfærdssamfundet,
    ikke orker mere eller forlader landet, er vi overladt til Villy og Helle
    -og så vælter det hele advarer Lars Seier Christensen.’
    »Tænk dig rigtigt godt om, kære læser, før du kaster den verden, du kender,
    over bord. Jeg tror ikke du vil bryde dig over alternativet.«
    Jeg er overbevist om, at Gucci Helle, og Villy vil fortsætte med boost på
    indvandringen igen, som fortsættelse der hvor Nyrop-regeringen slap i nov. 2001

  • Robin_Shadowes

    Tyvärr är mina hasch-dagar för länge sedan över men bland mina favoriter på den tiden var bl a Vangelis och Jean-Michel Jarre. Efter att ha rökt några timmar var det skönt att bara sitta ned, ligga ned om möjligt, sluta ögonen och lyssna på lugn, helst instrumental musik. Har dock inget minne av just Tangerine Dream på den tiden och Kitaro kände jag ännu inte till. Lyssnade säkert en hel del på Mike Oldfield, åtminstone dom instrumentala längre sviterna och kanske på Andreas Vollenweider. Dom två senare förvisso inte synthesizer-dominerade men garanterat flummig musik som är skön att lyssna på när man är hög. Rent allmänt verkar ämnet cannabis vara mer accepterat hos er. Här är politikerna helt rabiata och jämställer det med heroin och annan skit. Är också medveten om hur våra politiker har utnyttjat Barsebäck-frågan till att pressa er att stänga Christiana under väldigt många år. Det finns säkert lika många här som röker på som någon annanstans men skillnaden är att här får man inte ens tala om det. Den politiska korrektheten förbjuder det.

  • Emeritus

    ‘…Two out of Three Serious Teenage Criminals are Immigrants…’

    Man kan jo vælge at fokusere på det, overskriften konkret fortæller. Kriminalitet er kriminalitet, og nogle rødder er værre end andre – so what. Det er svært at komme til et fremmed land og falde til. Men ikke alle grupper af indvandrere bidrager lige meget til den kriminelle adfærd. Vietnamesere, kinesere, amerikanere og nordmænd er som bekendt ikke særligt slemme.

    Ser man på de muslimske piger tilsyneladende slet ikke.

    Derimod er den helt gal med ‘the dispensables’, Islams Allahjugend, bundfaldet blandt de muslimske teenage drenge. Dem er det helt galt med. Ikke bare i Holland, men også herhjemme.

    ENDELIG, havde jeg nær sagt, lader det til, at der er ved at gå en prås op for dansk politi, for i JP-Indland s. 6, mandag den 23. marts 2009 kan man læse følgende overskrift: ‘Politiet ser på forbindelse mellem religion og bander’.
    Men dog, den fuldkomne religion har fuldkommengjort sig selv med mord og brand og terror og kriminalitet af enhver art. Det ved vi.
    Tingene er altid skjult forbundne i muslimske miljøer.

    Med venlig hilsen

    Emeritus