8
apr
Seneste opdatering: 26/1-11 kl. 1458
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Translation:

– With our souls and with our blood we’ll defend Palestine
– Hamas be strong, accept no peaceful solution
– (Remember) Khaybar, Khaybar, oh Jews, the army of Muhammad is returning
– The children of the intifada are not dead, but rather the world leaders (for ignoring them)
– [Continues indistinct about indifferent world leaders]
[Cut in clip]
– The army of Muhammad is returning
– [Indistinct]
– Send us back to Palestine (to fight)
– We’d rather die so Palestine would live
– With our souls and with our blood we’ll defend Palestine

Malmö: Protest in Arabic

1600-3500 asylsøgere – om måneden

Här redovisas statistik över antalet asylsökande till Sverige varje månad. Siffrorna kan enkelt jämföras med motsvarande antal inkomna asylansökningar samma månad de senaste fyra åren. Asylsökande 2009

Mr. Nice Guy

Barack Obama rejects Normandy trip to avoid offending Germany, kan man læse i Telegraph. Enhver der har været på NORMANDY AMERICAN CEMETERY AND MEMORIAL, hvor næsten 10.000 amerikanske soldater ligger, ved at det som mange  har sagt, “for altid vil være et stykke Amerika”. Sarkozy ville have han kom. Hvor ivrig kan man være for ikke at støde nogen ?

Som man kan se hos Diana West (hvis far deltog i 1944), besøgte  Reagan Point du Hoc i 1984, et skæbnesvangert, bombekraterfyldt klippeudspring, der kunne  beskyde Omaha og Juno Beach på langs til begge sider, og som det tog intensive bombardementer og mange liv, at få sat ud af spilllet. (Pointe du Hoc fra luften). Jeg var der blandt andet på 50 års dagen i 1994, da der stadig var mange  amerikanske veteraner, der var vendt tilbage  en sidste gang. Jeg synes det er en sløj Obama. West er nærmest glad for, at han ikke viser sig der. (Ronald Reagan’s 40th Anniversary of D-Day speech). Financial Times skriver ironisk om præsidenten, der så nødig vil støde nogen:

And so it was that Barack Hussein Obama visited Europe. In London, he rescued the world economy. In Strasbourg, he healed the Nato alliance. In Prague, he rid the world of nuclear weapons. In Ankara, he reconciled Islam and the west. And on the seventh day, he got back on to Air Force One and disappeared into a cloudless sky.

“Mestizaje”: Kardinalens multikulturelle fantasterier

Hvad gør man når virkelighedens multikultur, i stedet for at være frodig mangfoldighed, viser sig at være forfald, og illusionen må søges holdt i live med drakonisk lovgivning og overvågning? Ja, så kan man gøre som de socialister der afviste dennes praksis i den kolde krigs verden og hævdede at dette ikke var ‘virkelig’ socialisme. Denne ventede stadig på sin tid. Noget lignende kunne være hvad der har foranlediget Venedigs patriark, Kardinal Angelo Scola, til at drømme om endnu en chance for multikulturen, med et ord taget fra sammenløbet af floder i Amazonas. Dette sammenløb er imidlertid ikke noget tilvalgt, men blot en beskrivelse af noget uafvendeligt:

[…] For the patriarch of Venice, the “mestizaje of civilizations” is a process taking place before the eyes of all, extended all over the world and in constant acceleration, as never before. It is a process that “does not ask for permission to happen,” it simply is. There is no point in imagining that one can stop it. What is needed, instead, is to judge it critically and “orient it toward ways of life that are good, personal, and social.” This is especially important “for us, men of religion, convinced that all peoples are part of a single human family, and that God guides history.” […]

But Gomarasca does not merely observe and describe. He points out a path to follow. The key category that he brings into play is that of filiation:

“The ‘mestizaje’ is something new that emerges from the relationship of one with another, but cannot be reduced either to the one or to the other, it is an effect that transcends both. Let us take for example what happens in the New World: who are the ‘mestizos’ if not children whose mixed identity calls upon the consciences of their white fathers, who suddenly realize that they cannot be the only ones? Filiation, as an acknowledgment of a common origin, is a necessary condition for the good life.” […]

Hvis processen er uafvendelig må man derfor stille spørgsmål ved værdien af endnu et nyt feelgood-ord med de rigtige naturassociationer, og hvis den er et resultat af Guds økumeniske vilje, hvad vil kardinalen – eller hans efterfølgere i sædet, hvis det stadig eksisterer – så konkludere, hvis enden på processen bliver noget hentet fra Darwin – den stærkeste religion overlever? Lignende indvendinger kommer fra anden side i den katolske kirke. Via Gates of Vienna (LFPC):

[I]n a previous edition of the newsletter that accompanies the magazine “Oasis,” the bishop of Tunis, Maroun Elias Lahham, had warned against self-deception:

“Islam is a religion and a culture that is sure of itself, that does not feel the need to be enriched by other contributions. In my Arab cultural world, I am not even able to translate the word ‘mestizaje’, except with a negative connotation: tahjin, hybrid, or khalt, mixture. If by mestizaje one intends the place in which two identities together give life to a third, there is the risk that the two identities, in uniting, might lose part of themselves. For me, intercultural and interreligious dialogue must not allow that one should lose even a part of his own identity and faith.” […] The Patriarch of Venice Has a Dream: A “Mestizaje” of Civilizations

Ungdomsgäng attackerade brandkåren

Flera anlagda bränder bröt ut på Ramels väg i Rosengård runt midnatt. När räddningstjänsten ryckte ut för att släcka utsattes de för skadegörelse av ett ungdomsgäng. Bland annat försökte gänget skära i vattenslangarna. Det första larmet om en brand i en container kom in strax före midnatt. När brandkåren kom fram dök gänget upp och bråk uppstod.  Vi har fått samtal om att stenkastning förekommit. Räddningstjänstens utsattes också för skadegörelse riktat mot deras vattenslangar-. Sydsvenskan

One in six rapes committed by foreign attackers, shock police figures reveal

One in six rapes in Britain were carried out by foreigners last year, police figures have revealed. Migrant workers and illegal immigrants were responsible for up to a third of all sex attacks in some areas. Greater London was worst affected, with foreigners charged in connection with a third of rapes.  Mail Online – naturaliserede  udlændinge tilsyneladende  ikke talt med.

Samfundøkonomen

I Sverige går klicheen, at man ikke kan gøre mennesker op i penge, for at være et politisk argument. Det er  selvfølgelig noget vås og en ynkelig udflugt, al den stund politikere bruger en stor del af deres tid netop på det. Argumentet dækker det over det simple faktum, at man ikke tør oplyse befolkningen om, hvad den førte politik koster, og det forstår vi så udmærket.Vi faldt over DJØFs nye nummer af Samfundsøkonomen (31.3. 2009) forleden, og vil gerne  gøre opmærksom på det, mens det er frisk. Mængden af læsestof er overvældende, og selvom vi kun har læst et par af artiklerne, videregiver vi det alligevel. En samlet indholdsfortegnelse findes efter forordet:

Antallet af personer med udenlandsk oprindelse, der opholdt sig i Danmark primo 2007 var 361 tusinde personer, hvilket svarer til 6,6 procent af befolkningen. Antallet af efterkommere efter indvandrere var 117 tusinde, svarende til 2,1 procent af befolkningen. Selv når der tages højde for stramningen af indvandringspolitikken, forventes antallet af personer med udenlandsk oprindelse at stige i de kommende år. Ifølge DREAMs befolkningsfremskrivning forventes der at være 439 tusinde indvandrere og 171 tusinde efterkommere i Danmark i 2020. Samlet forventes de to befolkningsgrupper at udgøre 10,9 procent af befolkningen i 2020. I 2050 er andelen steget til 14,3 procent. (Fra Peter Stephensen, DREAM:  Indvandring og finanspolitisk holdbarhed.)

Redaktionelt forord Heino Jespersen og Niels Kærgård

Om indvandring og integration.

Samfundsøkonomen har tidligere udgivet temanumre om indvandring og integration. Sidst det skete var i december 2003. Dengang rejste det redaktionelle forord spørgsmålet Mod konsensus i indvandre- og integrationsdebatten?, og forordet var tilbøjelig til at svare forholdsvis positivt på dette spørgsmål. Det hed:

Ord som unational, stueren, indre svinehund og udansk blev brugt mere end beskæftigelsesfrekvenser, arbejdskraftbehov, forsørgerbyrde, fertilitetskoefficienter, og uddannelsesniveau. Og selv om holdninger og ideologi må spille en betydelig rolle i debatten, så bliver en debat, hvor de faktuelle forhold er dårligt belyst, let relativt problematisk. Heldigvis er der de senere år startet megen forskning og mange undersøgelser, så forhåbentlig nærmer vi os også på dette område en situation, hvor der er en betydelig fond af viden, som ikke kan betvivles, og som danner udgangspunkt for de mere holdningsprægede politiske debatter.

Man kan så spørge, om årene efter 2003 har givet de daværende temaredaktører ret. Svaret er vel ikke så oplagt. Der er kommet meget ny viden til siden 2003. Universiteternes samfundsvidenskabelige institutter, Socialforskningsinstituttet, AKF, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Integrationsministeriets tænketank, ministeriernes analyseafdelinger og mange andre har bidraget med en jævn strøm af sobre og værdifulde undersøgelser.

Imidlertid har vi bl.a. haft en Muhammed-krise, som ikke kun var en konflikt mellem Danmark og den mest fundamentalistiske del af befolkningerne i en række muslimske lande, men også i høj grad en konflikt mellem forskellige grupper i den danske del af befolkningen. En del af sidste valgkamp gik med at diskutere asylbørn, og vi har også oplevet en hektisk debat om muligheden for at opleve og eventuelt acceptere dommere med tørklæde i danske retssale.

Debatten har til tider været hård og man kan næppe sige, at indvandredebatten er kommet sikkert i havn endnu. Og det er der vel, når det kommer til stykket, ikke noget at sige til, for indvandrer- og integrationsudfordringerne er store og komplicerede.  Der er store økonomiske og holdningsmæssige interesser på spil, og vi har ikke så mange års erfaringer med at håndtere problemerne. Et stort indvandret mindretal kom først her til landet engang i begyndelsen af 1990erne – og efter 1990 voksede antallet af ikke-vestlige indvandrere til over hundrede tusinde.

Aldrig er der kommet så mange nye indvandrere til landet som i dag, men indvandringen har ændret karakter, så det nu især er velkvalificerede indvandrere, der kommer hertil for at arbejde eller studere. Denne udvikling giver nye integrationsmæssige udfordringer. Og en hel del af de gamle integrationsproblemer består fortsat. Det er derfor af hel central betydning for den danske økonomi og det danske samfund, at det lykkes at integrere hele den voksende gruppe af indvandrere. Det er således vigtigt at fortsætte med at analysere og kortlægge integrationens mange aspekter, og det er det, der sker i dette nummer af Samfundsøkonomen.

I de tre første artikler ses på de store perspektiver, den ny indvandring og dertilhørende nye udfordringer, integrationspolitikkens historie, og sammenligninger mellem Danmark og andre lande. Det første tages op af Claes Nilas, herefter af Katrine Stenild og Anne Martens og det sidste af Maria Wichmann Berkowitz og Thomas Hansen med bidrag fra Thomas Liebig.

I den fjerde artikel ser Peter Stephensen på indvandringens makroøkonomiske betydning; hvordan påvirker det den finanspolitiske holdbarhed. Men indvandring er mange ting, og indvandrerne er meget forskellige, både i forhold til hvor de kommer fra og hvorfor de kommer her; det kommer tydeligt frem i Niels Plougs artikel, der ser på forskellen mellem flygtninge og indvandrere med andre opholdsgrundlag. Anika Liversage og Vibeke Jakobsens artikel understreger, at problemerne ikke kun er økonomiske. Her sættes fokus på familiesammenføringens betydning for kønskampen om arbejdsfordelingen i familierne, og det vises, at det har stor betydning for de familiesammenførte familier, om det er manden eller konen, der familiesammenføres.

Helt centralt for integrationen er uddannelse og mulighederne for at udnytte uddannelse. Det er temaet for fire artikler. Kræn Blume Jensen og Chantal Pohl Nielsen analyserer om indvandrere og danskere får job, der udnytter de kvalifikationer, de er uddannet til. Dette problem analyseres nærmere for de erhvervsfaglige uddannelsers vedkommende af Jens Clausen og Anne Kristine Høj, Lene Kjærsgaard & Hans Hummelgaard. Endelig ser Beatrice Schindler Rangvid og Lars Haagen Pedersen i hver sin artikel på, hvordan indvandrerne og efterkommere klarer sig i skolesystemet.

Niels Kærgård diskuterer, hvad de forskellige velfærdsmodeller i EU betyder for indvandringspolitikken; er et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed foreneligt med meget forskellige velfærdsmodeller?

Til sidst ses på styringsmulighederne og styringsproblemerne. Heino Jespersen, Steffen Bohni Nielsen og Mikkel Thøgersen ser på resultatbaseret styring og integrationspolitikken, og Eskil Heinesen, Eigil Boll Hansen, Line Møller Hansen, Hans Hummelgaard og Leif Husted analyserer effekterne af den kommunale integrationsindsats.

Selv om dette temanummer således indeholder mange artikler og behandler mange emner, så dækker det jo langt fra alle de emner, der er centrale i indvandredebatten. Men forhåbentlig kan nummeret være med til at inspirere til frugtbare debatter og kaste lys på nogle centrale kendsgerninger. Vi skulle gerne nærme os den vision, der blev stillet op i Samfundsøkonomen 2003 – en betydelig grad af konsensus i indvandre- og integrationsdebatten. I hvert fald konsensus om de faktuelle forhold.

Ny invandring nye udfordringer

Indvandringen til Danmark har ændret karakter.

Af: Claes Nilas

Integrationspolitikkens historie

– og den integrationspolitiske dagsorden

Af: Anne Martens og Katrine Stenild

Internationale erfaringer

– med integration på arbejdsmarkedet

Af: Maria Wichmann Berkowitz og Thomas Hansen

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Antallet af personer med udenlandsk oprindelse forventes at stige i de kommende år.

Af: Peter Stephensen

Ikke-vestlige flygtninge i Danmark

Hvordan klarer personer med flygtningebaggrund sig i det danske samfund

Af: Niels Ploug

Familiesammenføring som kønskamp?

Kønsarbejdsdeling i Tyrkiet og Danmark.

Af: Vibeke Jakobsen og Anika Liversage

Indvandreres kvalifikationer

Fremtidens mangel på arbejdskraft kan delvist afhjælpes ved en bedre udnyttelse af indvandrernes kvalifikationer.

Af: Kræn Blume Jensen og Chantal Pohl Nielsen

En dansk uddannelse er ingen garanti for job

Færre minoritetsunge får beskæftigelse umiddelbart efter afslutningen af uddannelsen.

Af: Jens Clausen og Hans Hummelgaard

Hvordan klarer indvandrerbørnene sig

Indvandrerelever klarer sig ringere i skolen end danske elever.

Af: Beatrice Schindler Rangvid

Skolekundskaber og integration

Skolekundskaber har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Af: Anne Kristine Høj, Lene Kjærsgaard og Lars Haagen Pedersen

EU og indvandrerpolitikken

EU er kommet ind i den danske indvandrerdebat, men fra en skæv juridisk synsvinkel via nogle EU-domme.

Af: Niels Kærgård

Resultatbaseret styring

– og integrationspolitikken

Af: Heino Jespersen, Steffen Bohni Nielsen og Mikkel Tøgersen

Effektivisering af integrationsindsatsen

Betydningen af kommunernes integrationsindsats

Af: Hans Hummelgaard og Leif Husted

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    Skulle der være energi til mere anbefales fra år 2004:
    http://www.lilliput-information.com/frem202.html#mass

  • Vedr. Mr. Nice Guy!
    Her følges blot hvad medierne, MSM, har bestemt skal nævnes. Der er store sammenkomster på D-dag, hvor såvel, amerikanere, briter, franskmænd og andre nationer samles i store optog og mindes denne blodets dag for friheden. Et sådant spektakulært skue der rulles frem burde komme i nyhederne da det jo er ‘gode billeder,’ men nej det skal ikke ske. Det kunne jo være amerikanerne blev sat i et gunstigt lys og historiens kendsgerninger ville gå op for vor tids ungdom som ofte ikke aner hvilke omkostninger deres ‘frihed’ har kostet.

    En Lee Cary har en god beretning om ‘festlighederne’ i 2004 og om mediernes bevidste fordrejning af kendsgerninger. Kan læses her:

    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/06/d-dag-som-msm-ikke-fortller -om.html

    Obama viser sig endnu engang som en appeaser.

  • Robban, Malmö

    Ungdomsgäng attackerade brandkåren – Nu får ordningsmakten ta i med hårdhandskarna!! Släpp hundarna på hundarna för böveln!!

  • intel

    Hvis man har lyst til at støtte en kunstner, der muligvis er venstreorienteret, men i hvert fald ikke lefler for islam, kan man nu købe Kurt Westergaards Muhammed-tegning:

    “Muhammed-tegninger for 1,4 mio. kr.

    Trykkefrihedsselskabet har genoptrykt den mest omstridte af Muhammedtegningerne og sat den til salg. Foreningens formand mener, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på ytringsfriheden igen, da pointen ikke trængte ordentlig ind under Muhammedkrisen
    For cirka 1400 kroner kan man nu erhverve sig en kopi af Kurt Westergaards omstridte billede af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Billedet er i størrelsen 42 x 21,5 cm og kan efter behov placeres hvor i hjemmet, man har lyst.”

    http://www.information.dk/187489

  • hyllemor

    ‘Man kan ikke gøre mennesker op i penge’. Et rigtigt feel-good udsagn. Det er som de par i Luksusfælden der har opgivet at prioritere og bare rager ting ned fra hylderne. Det må være dejligt at være barn igen og bare kunne bruge løs uden at tænke på penge.

    Nå, men i den virkelige verden er der jo nogen der skal betale. Så i stedet for at staten umyndiggør vælgerne og bruger deres penge som de finder for godt, hvorfor præsenterer man dem så ikke for listen med udgifter, så de selv kan vælge hvad de vil have for deres penge.

    Vælg f.eks. mellem:
    100.000 efterlønnere
    50.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande
    eller 20.000 kr i skattelettelse om året.

  • JensH

    OT

    Utroligt, men en sådan fagforening hvem frygter så arbejdsgiverne. Information har idag et interview med 3F’s næstformand, Jane Korczak, om hvorfor fagforeningen ikke har “tøjlet muslimhetz på arbejdspladser”. Baggrunden er en undersøgelse, der viser at medlemmerne ikke bryder sig om muslimske tøklæder og bøn på arbejdspladserne. l artiklen kan man bl.a. læse:

    “Jane Korczaks mareridt er, hvis forbundet skal til at føre diskriminationssager, hvor ikke-muslimske medarbejdere chikanerer muslimske kolleger.”

    http://www.information.dk/187508

    Med andre ord skal de ufaglærte acceptere islams rolle på arbejdspladsen ellers er forbundet klar til at føre retssager mod EGNE medlemmer!!!! Dertil kommer, at tillidsfolkene nu skal uddannnes til at opdrage medlemmerne til at “håndtere udfordringer på flerkulturelle arbejdspladser”. En efteruddannelse jeg formoder skal finansieres af medlemmernes egne kontingentindbetalinger.

    Men det der først og fremmest gjorde artiklen interessant for mig er, at jeg kan huske daværende statsminister Nyrup i 1999 udtalte, at “Danske arbejdspladser ikke var egnet til at man lå med røven i vejret 5 gange om dagen”. I dag er man i den socialdemokratiske bevægelse nået dertil, at modstand mod islamisering af arbejdspladserne er udtryk for “muslimforskrækkelse” og “diskrimination”. Der er i sandhed tale om et paradigme-skifte inden for den Socialdemokratiske arbejderbevægelse.

  • JensH

    Så slår det Tyske retssystem til igen, og afsiger igen-igen en dom med henvisning til sharia:

    “The German judge argued, “Muslims have a different understanding of rape than Europeans, and this must be taken into account.”

    http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.2927/pub_detail.a sp

  • Henrik Petersen

    Obama behøver ikke at frygte for at fornærme Tyskland ved at besøge Normandiet. Tyskerne selv har udført et enormt arbejde med Vergangenheitsbewältigung efter WW2.

    Måske det mest kendte eksempel er Willy Brandts knælen efter kransenedlæggelsen ved mindesmærket for den jødiske ghetto i Warszawa i 1970!!!

    Så Obamas hensyntagen er svært misforstået og tyder på et begrænset historisk kendskab hos præsidenten. Jeg er såmænd ret sikker på, at Angela Merkel ville være klar til at besøge mindestederne sammen med Obama, hvis han ønskede det.

    Ved årsdagen i 1994 ønskede deltagerne, primært USA, ikke, at daværende forbundskansler Helmuth Kohl deltog. Hvilket der var stor forståelse for blandt tyskerne..

  • AN

    Mon Obama forsøger at lave “en Gorbatjov”? Gorby sagde til amerikanerne, “Hvorfor opruster I stadigvæk, for vi har da allerede opgivet”, og det var enden på den kolde krig.

    Det samme drager Obama tilsyneladende rundt og siger til alle og enhver, men det, der fungerede for Gorby overfor amerikanerne, er det jo ikke sikkert at Obama har det samme held med…

  • Niels H

    “Vi vil arbejde hårdt på at få flere med anden etnisk baggrund end dansk til at være tillidsrepræsentanter, så de kan oversætte og være dobbeltkulturelle bærere. Man skal have bedre øje for, at man godt kan blive tillidsrepræsentant, selvom man måske er mørk i øjnene og i håret,” siger Jane Korczaks

    Hehe nu skal de også have positiv særbehandling der, flot 3f

    Jeg tænker nogengange om alle de problemer muslimerne skaber i virkeligheden er for egen vindingsskyld. Kræv hallal kød og vi støtter de muslimske slagtere, lav ballade og kriminalitet så kommunen ansætter integrationskonsulenter, klubmedarbejdere, politibetjente osv. med anden etnisk baggrund

  • “This is especially important “for us, men of religion, convinced that all peoples are part of a single human family, and that God guides history.” […]”

    Den fromme pater har jo ret i at multikultur er en realitet, sådan fysisk set.

    Men Darwinismen siger jo også at mennesket er en familie, som kan spores tilbage til samme abemenneske.

    Men hvad jeg er bange for at han mener, er at vi bare skal tage de skinhellige grimasser på, folde hænderne, så skal det nok gå alt sammen.
    Hvis Gud virkelig har styret historien hidtil, skal vi vist ikke forvente noget paradis.
    Og det som i høj grad har styret historien, er grådighed, primitivitet, dumhed, ondskab.
    Så jeg siger nej tak til mere af guds styring, fatalisme og foldede hænder og synes vi skal tage åre og ror i egen hånd.