9
apr
Seneste opdatering: 9/4-12 kl. 1533
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er 9 april i dag. Jeg måtte slå efter om det stadig er officiel flagdag, og det er det. Flaget på halv fra solopgang, derefter på hel fra middag. Og som det så tit går når man flanerer på nettet,  fortabte jeg mig i en bestemt, symbolsk detalje ved dagen for besættelsen af Danmark og Norge: nemlig da kanonerne på Oscarsborgfæstningen ( Moses og Aron kaldtes de, godt nok fabrikeret af Krupp) i det smalle sund ved Drøbak, åbnede ild på den svære krydser Blücher i deres første og eneste krigindsats, hvorefter to 50 år gamle østrigske torpedoer sendte det spritnye skib og 830 ud af 2600 tyske marinere og soldater til bunden af fjorden. Resten af eskadren måtte  gøre holdt i vigtige timer.

gallbluechersinking02

I 1967 fekk NRK-arkivet i gåve eit intervju med vaktleiar Herman Lindtner som jobba om bord på kryssaren Blücher da denne gjekk ned i Drøbaksundet. Intervjuet blei gjort av Radio Bremen, og har faktisk aldri før vore sendt her i landet. Lindtner fortel at han og dei 2600 om bord hadde blitt forsikra om at det ikkje ville bli snakk om krigshandlinga på turen inn Oslofjorden. Så trygge var dei, at da Blücher vart skaka av det første treffet frå Oscarsborg, trudde dei fleste det var ildgjeving frå Blüchers eigne kanonar. Men ganske snart forsto dei at helvete var laus. Herman Lindtner fortel og kollega Øyvind Arntsen overset.Vi hører stemmene til noen av de overlevende tyskerne etter senkingen av Blücher utenfor Drøbak i 1940: TYSKE STEMMER FRA BLÜCHER, min 59:00,Tyskerne ble tatt på sengen, angrepet fra Oscarsborg festning kom helt uforberedt,min. 60:00

Fotoserie: Oscarsborg og vragpladsen idag,  Blücher går til bunds, overlevende redder sig i land.

“En ulmende, lav-intensitiv borgerkrig”

Opening Le Figaro for March 16 one discovers another France: far away, it is true, both socially and geographically, but nonetheless existent and not without its importance. An article with the headline THE POLICE ARE MORE AND MORE THE TARGET OF AMBUSHES AND GUNSHOTS recounted how the police and other emergency services had been ambushed in the banlieues of Paris the night before, and ten policemen were injured by shots from hunting weapons.

A pattern seems to be emerging. The services get called out to a banlieue—in the latest case, to attend to a power outage, deliberately caused by youthful residents—and then groups of these youths, often no older than 15, confident that they remain virtually untouchable by the law, confront them with a hail of stones. A gun is then discharged on the police from somewhere or other. In the latest incident, 24 policemen were fired at, though “only” ten were injuredThe Two Frances,  One a bourgeois paradise; the other, an urban fear zone.Increasing use of firearms against police officers.

Gruppevoldtægts-liga ?

Stadig nogen der forestrækker en svensk krimi af en litterær nullitet ? Det skulle da være for at slippe for virkeligheden. Og at tænke sig – de  krigsførende gruppepædofiler riskerar utvisning ur Sverige.

Polisen har sprängt en våldtäktsliga i Södertälje som gruppvåldtagit unga tjejer. Sju män sitter häktade och härvan ser ut att växa. Flera tonårstjejer ska ha fallit offer för ligan under de senaste två åren. I dag finns fyra kända offer i åldern 13 till 16 år, men polisen befarar att antalet kommer att växa.Tjejerna har lockats att följa med på fest och bjudits på sprit – en fest som slutat i grova gruppvåldtäkter. Alla sju häktade är medlemmar i en och samma förening – ingen av dem är svensk medborgare.Den tekniska bevisningen är i vissa fall överväldigande. Men det hindrar dem inte från att neka till brott vilket de gör. Stor våldtäktsliga sprängd,“Om hon anmälde skulle hon få ett helvete”,Video: Irakisk gruppvåldtäktsliga fast i Södertälje

Oy Division Klezmer Band

Den jødiske klezmermusik er altid en øjeblikkelig vitaminindsprøjtning. Og navnet Oy Division er vittigt fundet på (LFPC).

Inger Støjbergs (V) tale til Fremskrittspartiet i Tønsberg

video, min. 28:00,den tale måtte hun ikke holde for Venstrefolk, der dog ikke vil lægge navn til kritikken. Norsk Venstre, der ligger og roder på 3.4 %, var ikke  begejstret: Jeg ble veldig overrasket over de voldsomme, hjertelige omfavnelser fra danske Venstre til Frp,sier Sponheim.Nok er Støjberg som taler ikke ligefrem nogen Churchill, men hun lider ikke under sippede fornemmelser som visse andre Venstrefolk. What you see is what you get.

3397713261_33ddb78de3

Lars Hedegaard: New NATO chief tiptoeing through Turkeystan

Fra Gates of Vienna:

There was something for everybody when the alliance’s incoming Secretary General spoke in Istanbul

By Lars Hedegaard

(COPENHAGEN, April 6, 2009) Expectations that something dramatic was in the offing ran high prior to NATO Secretary General Anders Fogh Rasmussen’s maiden speech in Istanbul Monday. Exactly what had President Obama and Mr. Rasmussen promised the Turks in exchange for their reluctant acceptance of the former Danish Prime Minister as the new chief of the Western defense alliance?

Would he or wouldn’t he climb down from his principled defense of free speech during the Muhammad Crisis in late 2005 and 2006 following the daily Jyllands-Posten’s publication of 12 cartoons depicting the prophet? Though the full text of Mr. Rasmussen’s Istanbul address is unavailable at the time of this writing, it appears that the answer is: Yes.

Yes, in a way he apologized and, yes, in a way he didn’t.

Turkish delight

To the delight of the Turks, whose Islamicist leaders see themselves as the champions of a new Muhammadan caliphate, Mr. Rasmussen called for a balance between free speech and respect for religious feelings.

“I would never myself depict any religious figure, including the Prophet Muhammad, in a way that could hurt other people’s feelings,” the outgoing Danish Prime Minister said at a forum intended to promote the so-called Alliance of Civilizations, which is co-organized by Turkey and Spain.

He went on to say: “I respect Islam as one of the world’s major religions.”

This may sound like appeasement of the foes of free speech, but in reality Mr. Rasmussen said nothing new. As he himself pointed out, that had been his line all through the cartoon crisis.

“My position was clear before, during and after the crisis,” said the former P.M.

Far more interesting from a free speech perspective were some remarks quoted by the Danish press Agency Ritzau prior to Mr. Rasmussen’s Istanbul speech.

“Listen. In Denmark we do not apologize for having freedom of speech,” Ritzau reported him as saying.

“You all know that a Danish Prime Minister cannot apologize on behalf of a newspaper,” he continued.

No apology

The Turkish media had expected Mr. Rasmussen to apologize for the cartoons. According to the country’s largest newspaper Hürriet, the Turkish acceptance of the ex-Prime Minister’s NATO appointment had been made conditional on a climb down.

They must have been disappointed with what they got.

“We have nothing in the bag,” Mr. Rasmussen was quoted as saying.

It was also widely believed that Anders Fogh Rasmussen had promised the Turkish government to close down the Kurdish TV station Roj, which broadcasts from Denmark. It has long been a thorn in the side of the Ankara government for its outspoken defense of the Kurdish cause and is accused of having close ties with the Kurdistan Workers’ Party, or PKK. The party is fighting for a separate Kurdish state in eastern Anatolia and is considered a terrorist organization by many Western countries, including Denmark.

According to a one-time advisor to the Danish government, speaking on background to Internationalfreepresssociety.org, it is well known that the PKK finances its operations through drug smuggling. For several years the Danish public prosecutor has been investigating the potential links between terrorism, drug money and Roj TV, but has so far come up with nothing that will hold in court.

Speaking to reporters in Istanbul, Mr. Rasmussen could offer no assurances: “If sufficient evidence is provided, we will of course do all we can to close down this television station, but it’s up to the public prosecutor to decide,” he said.

It appears that the General Secretary’s Turkish balancing act had got the better of him. On the night before his speech in Istanbul he fell down the stairs and dislocated his right shoulder.

When Fogh Rasmussen mounts the podium in Turkey today, his arm will be in a sling after he fell down stairs last evening and dislocated his shoulder.

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Poul Højlund

    Sænkningen af Blücher har med rette fået mytens klang. Og så var det endda det første skud, Norge løsnede, et sandt pletskud! Den vagthavende underofficer handlede mig bekendt på eget initiativ, idet kanonbefæstningen lå isoleret.

    En fantastisk bedrift, der fik fantastiske følger. Tyskland mistede 25% af sin flåde under invasionen af Norge, hvilket først sinkede, senere umuliggjorde den planlagte invasion af England.

    Tænk hvad et enkelt velplaceret skud på rette tid kan udrette! (Nej, sådan skal det nu heller ikke forstås ..)

  • HelgeD-H

    Aldrig mere en 9. april ! Pas på Danskere, ikke at blive taget på sengen.
    Hvilken ydmygelse, det var at man ikke var herre i sit eget land i 1940.
    Den 8. april var man borger i et selvstændigt land. Dagen efter, den 9. april
    var Danmark et besat land.
    Forestil en islamisk revolution i Danmark, eller et islamisk statskup en gang i fremtiden.
    Muslimerne vil vælte Danmark hvis de kunne.
    Det kan være en plausibel fremtids profeti.

  • PB

    Noget i den retning kunne ha udspillet sig ved indsejlingen til København men Middelgrundsfortet,s kanoner forblev tavse.

    Her er et andet historisk tilbageblik http://www.youtube.com/watch?v=dHBHMgvoDIw

  • 9 april: jeg har kendt mennesker, der var i begyndelsen af tyverne i 1940. Selv de, der var på den yderste venstrefløj efter 1945, var hjemmeværnsfolk til deres død.

    Jeg må dog tilstå – jeg har det lidt svært med dem, der udskammer vores manglende kamp d. 9 april. Hvad nu hvis vi selv havde levet i et lille, afrustet land og blev overfaldet af Europas stærkeste militærmagt ? Det alternative scenarie ville have været, at vi IKKE var afrustet og havde kæmpet i et langt sværere terræn end nordmændene, med skrækkelige tab. Hvad havde det nyttet ? Men det er jo en evig diskussion, der startede allerede den dag for 69 år siden. Nogle synes det er lettere at besvare idag. Jeg gør nu ikke.

  • PB

    Ja, man kan godt forestille sig at det der udspillede sig i Holland, Belgien, da de blev angrebet , vel ville ha været nogenlunde det der havde været handlingsforløbet hvis den danske hær havde været mobiliseret og kampklar på dagen .
    Om den “symbolske” modstand skulle ha været mere helhjertet er vel et temperamentsspørgsmål men havde den danske hær været kampklar, ville det vel ha sinket og vanskeliggjort den videre besættelse af Norge yderligere.

  • Peter Buch

    Lufthavnen ved Aalborg er af nogle udpeget som væsentlig for tyskerne ved den norske besættelse, at sprænge landingsbanen, der og andre steder krævede ikke meget.
    At sprænge Lillebæltsbroen, Masnedøbroen med flere heller ikke.
    At sprænge flere havneanlæg og veje, viadukter med videre er heller ikke specielt svært.
    Sidste øjebliks minering ved havne og i farvande havde gjort tysk skibsfarts invasion bekostelig.
    Afsejling af flåden og de skibe der kunne rekriveres med materiel og mandskab til Norges hjælp skete ikke, hvilket forekommer ren idioti, nordmændene havde næppe takket nej til den hjælp.

    Men ordren og ønsket om at iværksætte disse, for mig at se naturlige handlinger, udebliver da en konfrontationslinje ikke ønskes taget i større målestok af hverken det militære eller politiske lederskab.

    Manglen på våben og sprængstoffer med mere blandt civilbefolkningen gør sit til at begivenhederne omtrent var en “fredsbesættelse” af Danmark i 1940.

  • Peter Buch

    Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Invasionen_af_Danmark_i_1940

    Klokken 04:00 VED JERNBANEAKVADUKTEN i Padborg, blev tre danske grænsegendarmer, som var på vej til et samlingspunkt i Bov, skudt ned af civilklædte tyske soldater fra Brandenburger-afdelingen. Den ene gendarm blev dræbt på stedet, medens de to andre døde senere samme dag på sygehuset i Sønderborg. Gendarmerne blev de første danske tab under invasionen.

    Klokken 06:15 hoppede tyske faldskærmsjægere fra 4./FJR 1 ud over Ålborg og besatte byens to flyvepladser så snart de var landet. Kort tid efter ankom 53 Junkers Ju 52/3m transportfly fra I/KGzbV 1 til flyvepladsen med en infanteribataljon (III/IR 159), OG INDEN EN TIME VAR FLYVEPLADSERNE KLAR TIL BRUG FOR OPERATIONERNE I SYDNORGE.

    Min fremhævelse med de store bogstaver. PB.

  • Hanzi

    Hitler havde jo heller ikke et fasttømret greb om magten i april 1940. Selv i den tyske Oberkommando var der folk, der modarbejdede ham og bl.a. lækkede oplysninger til de allierede.
    Hvis Danmark havde gjort kraftigere modstand, var invasionen af Norge måske blevet forsinket tids nok til, at britterne kunne have afværget den.
    Hitler løb jo en enorm risiko ved at sende sin flåde, som var britterne totalt underlegen til Norge. I stedet sagde Churchill de famøse ord: “Hitler nåede ikke bussen” mens den tyske flåde sejlede forbi den brittiske og gik i land i Norge.
    Var erobringen af Norge mislykket og den tyske flåde havde lidt større tab, var Hitler muligvis blevet sat fra bestillingen. Han var i hvert fald blevet endnu mere upopulær blandt det tyske officers-korps og muligvis afsat eller decideret likvideret.

  • Peter Buch

    Havde dansk militær og flåde sprængt viadukter, veje, havneanlæg, broer, mineret havneanlæg og sejlruter med mere kunne tysk besættelse forsinkes men næppe forhindres.
    At de danske ubåde og en del andre skibe ikke snarest tager mod Norge for at hjælpe dér er mig uforståeligt.

  • Hanzi

    Det var jo et utroligt vovestykke af den tyske flåde at sejle tæt forbi den engelske med stor risiko for at blive opdaget. Var de blevet det havde de været chanceløse, og tyskernes invasion var endt i en katastrofe og et stort nederlag for dem, så jeg mener nok, at mankan sige, at mere dansk modstand d. 9. april og underrettelsesvirksomhed og mobilisereing i dagene op til, måske kunne have fået Hitlers planer til at “kuldsejle”, og det kunne meget vel have blevet enden på hans lederskab.
    Den tyske Oberkommando var skrækslagne ved tanken om Operation Søløve.

  • Peter Buch

    Nej, Hanzi. Når den engelske flåde ikke er talrigt til stede er det fordi briterne på sæt og vis allerede år før krigsudbruddet havde opgivet forsvar af Skandinavien.
    http://warandgame.wordpress.com/2008/04/03/operation-“weserubung-nor d”/

    -og flere links på søgningen med ordene: Weserübung Nord.

    De i Nordnorge indsatte britiske styrker er for få, for sent indsatte og for dårligt udrustede til at kunne stille meget op når tyskerne har luftbaser og flere og flere bedre og bedre udrustede tropper i Norge.
    De manglende lokale indsatser i Danmark der kunne have forsinket besættelsen ØNSKEDES IKKE forberedt eller udført fra ledelsernes side. Hverken af politikere eller ret mange andre.
    HVAD KAN DET NYTTE-tankegangen var ganske udbredt.

  • Hanzi

    Der var nu engelske flådefartøjer i området, og der blev endda også udvekslet ild. Jeg mener stadigvæk, at det var et meget vovet projekt, og var det mislykket er det ikke til at vide, hvordan den tyske generalstab havde reageret. Hitler havde endnu ikke konsolideret sin magt.
    Hvis lille Danmark havde mobiliseret og gjort modstand, havde vi måske kunnet holde tyskerne stangen i 7-14 dage og hæmmet tyskernes invasion af Norge. Og dette kunne altså have ført til Hitlers fald!
    DK blev jo i de første måneder af 1940 bombarderet med advarsler om en forestående tysk invasion, og fra slutningen af marts om tyske troppebevægelser og maritim aktivitet.

    http://www.historylearningsite.co.uk/invasion_of_norway_1940.htm

  • Nils

    De gjorde det rigtige. Det er bare at konstatere, at alle, der havde myndighed at udøve i Danmark 9. april 1940, indrettede sig efter de handlingsmuligheder, som gjaldt for småstaten Danmark i forhold til stormagten Tyskland. Derfor blev der ikke massedrab og masseødelæggelse i Danmark. Tak.

    De varetog Danmarks og danskernes interesser på den bedst mulige måde. Der er ikke noget at komme efter.

  • Hanzi

    Jamen, hvis vi bare havde holdt stand i 10 dage og givet englænderne tid til at forhindre tyskerne i at tage Norge, er det jo ikke til at vide, hvad der så var sket.
    Husk på, at der var mange tyskere (også militært personale), som var venligt stemt overfor Danmark og de øvrige Vestmagter.
    En fiasko kunnet have kostet Hitler magten, og 6 millioner jøder var blevet reddet.
    Og skulle England så heller ikke have kæmpet?
    Ingen forlanger, at Danmark skulle have besejret Tyskland, men tyskerne er jo også mennesker og hvordan havde indædt modstand og fiasko i felttoget mod Norge påvirket dem? Det er uhyggeligt at tænke på, at havde Danmark taget kampen op og kæmpet i 2-3 uger kunne det i yderste konsekvens måske have forhindret 2. verdenskrigs massemord.
    Nu var den vellykkede operation Weserubung tværtimod med til at konsolidere Hitlers magtposition, men selv derefter var der officerer i den tyske Oberkommande, som samarbejde med vestmagterne, bl.a. Hans Oster: http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/oster.html

  • Hanzi

    Nu var Hans Oster medlem af Abwehr, den tyske efterretningstjeneste, men jeg mener også, at der var en højtstående officer i den tyske Oberkommando, som fodrede Vestmagterne med informationer om Hitlers planer, bl.a angrebene på Danmark og Frankrig.

  • Peter Buch

    Hanzi

    Det var ikke muligt at forhindre tysk besættelse af Danmark, med de beslutninger der blev truffet, disse beslutninger og de beslutninger der ikke bliver truffet kan naturligvis som andet diskuteres.

    Som jeg hævder det, er det de manglende sprængninger og forhindringer ved mineudlægning og destruktion af diverse broer, viadukter, havneanlæg med videre , der gør at besættelsen kan foregå så hurtigt.
    Disse handlinger ville langt mere end den militære modstand i direkte kamp med tysk militær og stridskræfter i det hele taget være faktorer til forhaling af besættelsens realitet.
    At undgå og om muligt forhale besættelse så længe som muligt kunne og burde være målet for alle danske, koste hvad det ville i materiel skade og infrastruktur efter min opfattelse. jeg er klar over, der eksisterer mennesker som Nils der har andre prioriteter. For hvem forhaling af invasion, besættelse, destruktion af værdier, og mulig død for fjendtlige soldater og stridskræfter ses som værende mod danske interesser.

    Hvor er “falkeøje”?

    At de af mig foreslåede udførte handlinger havde forsinket en landsdækkende besættelsens tid af Danmark og dermed desuden have hjulpet Norge er jeg ikke i tvivl om.
    Hvorlænge og hvordan såfremt torpedobåde og ubåde samt andre fartøjer havde været “klare skibe til afsejling” i nattetimer og de tidlige morgentimer med ordre om at gå mod Norge eller England kan vi kun gisne om.

    En, to, tre. fire, fem, seks, eller alle de syv ubåde af de syv der fandtes i den danske flåde på papiret ud for Norges sydlige kyst sammen med torpedobåde og nogle andre der var sluppet dertil er næppe noget tyskerne havde syntes om.

    Der er som regel noget at komme efter. I dette tilfælde de politiske og militære ledere der ikke giver de bedste befalinger til landets forsvar, og de der udtrykker enighed med de der giver sådanne befalinger. Jeg tilråder ikke masseødelæggelse men ødelæggelse af udvalgte strategiske mål hvor menneskelige tab formodes at være få, at benævne sænkning af fjendtlige skibe – som jeg foreslår ved minering med videre – for massedrab kræver en afstandstagen fra de mulige følger af krigshandlinger, jeg stadig ikke fatter er mulig.

  • intel

    “Jamen, hvis vi bare havde holdt stand i 10 dage og givet englænderne tid til at forhindre tyskerne i at tage Norge, er det jo ikke til at vide, hvad der så var sket.”

    Danmark kunne da for pokker ikke under nogen omstændigheder have holdt stand mod den tyske krigsmaskine i 10 dage!

    Er der nogen (krigs)historikere eller andre, der mener, at vi kunne have holdt stand i mere end få timer?

  • Peter Buch

    Jeg er vist andre. Exam. Art. i historie, mangler og får måske aldrig lavet specialet der ville gøre mig til kandidat i historie.

    “Holdt stand” er lig hvad?

    Jeg taler om at forsinke og længst muligt forhindre adgang af fjendens styrker når de nærmer sig ad skibsruter, havneanlæg, over og under viadukter, på veje, broer og lignende. Om at forhindre umiddelbar brug af infrastruktur som lufthavne, havneanlæg, broer med videre da de i sprængt tilstand besværliggør fjendens manøvrefrihed og stiller krav om reparationer og længevarende tids arbejde før funktionen er den samme som før destruktionen.
    Jeg taler om at en større del af flåden er i søen og klar til kamp både om natten til og om morgenen den 9. april.
    Jeg taler om at undervandsbåde og torpedobåde og andre ved dansk kapitulation forsøger at gå til Norge for at give hjælp hvor hjælp bedst kunne skade den i Danmark og Norge indtrængende fjende.
    Til Danmarks bedste.
    Og Norges.

    Jeg beskriver en situation hvor andre prioriteringer end de gældende dengang var eksisterende og sat i værk.
    Om hvad jeg ville betegne som- ansvarlighed.
    Om hvad der kunne være gjort.

  • Hanzi

    Jeg mener, at 3 danske soldater med en kanon i Haderslev forsinkede tyskernes fremmarch i 3 timer.

  • Poul Højlund

    Jeres diskussion er meget interessant

    Hvis vi skal have baggrund med, så er undertegnede en ikke prakiserende cand. mag. historie, som har skrevet en del kronikker om Danmark og besættelsen.

    Det følgende er nogle overordnede burderinger fra min side, – jeg har ikke til sinds at føre bevis for dem, kun henvise til den opfattelse, som jeg gennem tiden har dannet mig.

    Der er næppe nogen tvivl om, at regering og generalstab under de givne nedrustede forhold kunne have gjort ufatteligt meget med end de gjorde – og endda med meget begrænset tab af mandskab. Mineringer og sprængninger har været nævnt, men det er symptomatisk for hele situationen, at generalsstabschefen trods situationen den 8. april gik hjem om aftenen for at sin gode nattesøvn.

    Der er heller ingen tvivl om, at da Stauning – Munch – regeringen valgte at satse på velfærd i stedet for militær, nedrustede de landet til et uforsvarligt niveau. Det var et politisk valg, og man skal huske, at ´det var de radikales mærkesag, og at den havde bred opbakning i befolkningen og også i den socialdemokratiske Internationale.

    Man kan afprøve betydningen af et mere energisk dansk forsvar af, ved at stille det enkle spørgsmål: havde alle gjort som Danamrk, hvem skulle så have besejret Hitler-Tyskland?

    Fortsætte vi lidt med hypoteserne, tror jeg også, at sir Allanbrooke og den øvrige engelske generalstab ville have haft noget sværere ved at styre Churchill, hvis dansk modstand havde forsinket invasionen af Norge. Hvad det kunne have ført til, er ikke godt at vide.

    Med andre ord: modstand nytter. Naturligvis. Men historien er det, der er sket. Vi har ingen chance for at vide, hvad der kunne være sket.

    Men det er sikkert, at den 9. april var den skammens dag, den er blevet kaldt.

  • Peter Buch

    Tak for det hr. Højlund.

    Med vor tids computere kunne man efter min opfattelse lave scenarier, der kunne ligne de kendte positioner for styrkers placering til forskellige tidspunkter og med andre handlinger end de historisk dokumenterbare indsat da inden for spillerummet følge forskellige forløb, alt dette gjort vil næppe ændre at besættelsen af Danmark var eneste resultat i spillet.
    Men for Norge ville flyvepladser destrueret, ubåde og lidt mere til hjælp i bedste tilfælde være god hjælp. Der i bedste tilfælde havde betydet betydelige tyske tab af skibe og en forsinket vanskeliggjort invasion i det hele taget var blevet følgen af det ændrede scenarie.

    Nedrustning og udbredt opbakning til dette behøver vel ikke afholde nogen fra hverken planering og iværksættelse af diverse procedurer såfremt specielle situationer opstår. Generalstaben kunne derfor roligt gå til ro hvis andre handlede- på rette vis.

  • Pingback: 9 april « Snaphanen()