31
May
Seneste opdatering: 28/9-09 kl. 0213
38 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det lykkedes mig at få nogle fotos af badeanstalten i en lidt interessantere belysning. Der er noget rørende over sværmeriet for det mauriske i en tid, hvor de fleste i Varberg dårligt nok havde været i Stockholm, ja bare i Värnamo 100 kilometer inde i landet. Man rejste i fantasien i 1903. Man kan måske sige i tilbageblik, at arkitekt Wilhelm Gagner var 100 år forud for sin tid. Men set med datidens øjne, var det  230 år efter Wien 1683, selvom Sverige også i 1903 levede i sin særlige, ekstra-europæiske lomme. (© Snaphanen, klik for helskærm)

sverige-7-050-1sverige-7-048-1

I Varberg började man med havsbad på 1820-talet. Badet bestod då av en badflotte med sump, d.v.s. en flytande bassäng med botten av träspjälor. Först 1864 byggdes ett badhus som stod klart 1866. Arkitekt var Wilhelm Gagner från Helsingborg. Byggnaden låg ca. 30 meter ut i vattnet och bestod av ett mittparti samt två vinkelrätt utskjutande flyglar.Stormen, hösten 1884, förstörde badhuset. Ett nytt byggdes, i morisk stil, vid sidan om det gamla 1886.Denna byggnad skadades också av en storm julen 1902, men redan året efter 1903, stod ett nytt klart. Det är detta som är kärnan i dagens Kallbadhus, där arkitekturen har många rötter från Orienten.1957 togs vissa delar av huset bort för att ge ett modernare intryck. Åtgärder som låg i tiden för 40 år sedan. Byggnaden som nu finns har renoverats efter gamla foton och ritningar som användes vid byggnationen 1902-1903, och har nu återfått sin ursprungliga moriska stil. Kallbadhuset har en herr och en damsida med två bastu vardera. Varsin liten och varsin stor bastu, med fönster i orientaliska stalaktitbågar (Europas kanske vackraste) och en fantastisk utsikt över Kattegatt. Kallbadhuset.se

Den kroniske forbløffelse

Tillad mig lige i al ubeskedenhed at komme med et resumé af hvad det efter min mening er vi arbejder henimod i spørgsmålet om islams voksende indflydelse i vores lande: Slutmålet er en åben og uafviselig erkendelse af hvad vi er oppe imod – dvs. ikke den religiøse komponent som er os inderligt ligegyldig, men den anden side af mønten, nemlig en aggressiv politisk ideologi der har vores samfunds omstyrtelse som mål. Væk med sniksnak, væk med ønsketænkning, væk med berøringsangst, væk med kollaboration, virkeligheden skal være på dagsordenen. Længere kan jeg ikke forestille mig vi kan komme, men skal vi islamiseres skal det være med de rette ord på læben, ikke med en pludren.

At vi er langt fra dette mål vidner den evindelige forbløffelse der udtrykkes når virkeligheden kolliderer med de multikulturelle idealer om. De ting der vækker så stor undren hos de pæne og anstændige er såmænd lette at skaffe sig viden om, så forbløffelse undgås. Det er bare et spørgsmål om vilje og mod til at se verden som den rent faktisk er (LFPC).

[...] Hos Dansk Flygtningehjælp har de ikke hørt om ruteflyvningerne til Bagdad.

- Det er nyt for mig, at irakere tager på ferie i Irak. Jeg ved ikke, om det hænger sammen, og jeg har selvfølgelig lidt svært ved at forstå det, siger generalsekretær Andreas Kamm. Han er forbløffet over, at irakere er begyndt at tage på ferie i deres tidligere hjemland. [...] Irakere tager på sommerferie i Bagdad

“The most compelling question, though, and always the most elusive, is why?” It is only elusive because the Islamic community in Canada, like Islamic communities all over the West, is in total denial about the phenomenon of honor killing, and Western authorities are too ignorant and cowed by political correctness and multiculturalism to call those communities to account and demand that they do something to counter this phenomenon — institute transparent, inspectable programs teaching against the attitudes and assumptions that lead to these killings would be a start, but no one is even asking for that. [...] Robert Spencer: Muslim guilty of honor killing in Canada

Radiojournalistikkens ulidelige fjogethed

Med otte udråbstegn over 34 linjer skal et gensvar i min bog være ualmindeligt godt og velargumenteret for at kalde på respekt. Når ‘journalisten’ dertil kalder sig “Huxi” og i øvrigt skriver som en der hedder det …. så har man et imageproblem. Findes der ret mange mere utiltalende undskyldninger end ‘det var bare for sjov’, når det angivelige sjov ‘sjovt’ nok bare er bevidstløs afliren af ondsindede stråmænd fra mainstreammedierne, og tidsbunden medløberi?

Huxi Bach, studievært på Ugerevy på P3 har bedt om at få denne kommentar optaget på Sappho. Den er et svar til redaktør Helle Merete Brix´s kommentar: “I Huxis verden“.

Kære Helle, tak for linket. Jeg læste kommentaren, som jeg læste med stor iver! Den er vældig festlig, men der er et par ting jeg kunne tænke mig at kommentere: [...]

Men dit udtryk formodningsjournalistisk kan jeg godt lide! Det lyder sjovt. Og samtidig påpeger det et ander problem i din artikel: du skriver om vores program som var det en TVavis special om Trykkefrihedsselskabet. Det er vigtigt at holde sig for øje at vi er et satire-program. Ikke et nyhedsprogram. Og som du selv påpeger bedriver vi formodningsjournalistisk (vi har ikke selv kunne sætte så fint et ord på det indtil nu…). Med andre ord: min gæst og jeg snakker frit fra leveren om ugen der er gået. Hvad synes gæsten? HVad synes jeg? Men ingen journalistiske analyser eller noget velovervejet i den dur. Vores primære formål, er at få lytterne til at grine! Trykkefrihedsselskabet blev nævnt i en bi-sætning, men jeg synes du får det til at lyde som vi var midt i en temalørdag om TF. [...]

Her krummes alle tæer (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet):

En anden ting jeg ikke helt forstår er denne sætning: “Jeg besluttede mig for, helt i pagt med tidens trend, at jeg ville gå i dialog med Huxi.” Er dialog nu en trend? Dialog er vel sådan set en gammel opfindelse – jeg mindes i hvert fald platons dialoger.. og han er da en ældre herre! Hvor om alting er, så er jeg glad for at vi – trend eller ej – kan have denne dialog. Og jeg håber at du vil lytte til Ugerevy så tit du kan. Det er ikke sikkert du bliver klogere. Men måske kommer du til at grine! Huxi-dialogen fortsætter

Verdens mindste nyhed, eller en historie med perspektiver?

Der er sådan set ikke mere end to mulige tolkninger: Enten er det en ikke-historie der næsten som en karikatur afspejler vores velfærd og overskud, eller også er det endnu en af de daglige nyheder om det som alle tænker når de læser den – ja, netop -  og så bliver det i stedet en skræmmende facet i en større fortælling om opløsning (LFPC).

En leg med to kammerater endte med lussinger og et stjålet løbehjul for en dreng fra Ringsted. Der er tilsyneladende ingen nedre grænse for, hvad man kan blive frarøvet i dagens Danmark. Det måtte en 11-årig dreng fra Ringsted sande, da han sammen med to jævnaldrende kammerater blev antastet af tre 15-16-årige drenge på Bøllingsvej i Ringsted. [...]

Den ene bad om drengenes navne, hvorefter han stak dem alle en lussing. Slutteligt måtte den 11-årige dreng aflevere sit løbehjul.[...] Dreng fik stjålet sit løbehjul

Come gather round people

Tiden er moden. Mens Europa har beveget seg mot høyre, har det norske politiske konsensus blitt stående fast i 90-tallets tankegods. Med unntak av ett parti. Det er verdt å merke seg det symbolske i at det var Anders Fogh Rasmussen som ble valgt til leder i NATO, ikke Jonas Gahr Støre. Danske Venstre er Frps søsterparti.

Det er all grunn til å tro at striden vil bli like hard i Norge som det den var i Danmark. Det kulturradikale hegemoniet gjennomstrømmer nesten hver eneste blodåre i velferdsstatens legeme. Det er all grunn til å tro at det norske organisasjons- og forskningsmiljøet vil gå i striden for venstrehegemoniet. Slik de gjorde i Danmark. Kulturkampen kan allikevel vinnes og tapes raskere enn ventet. Erfaringene fra Frankrike og Danmark viser at det gikk overraskende fort fra de kulturradikale var usynlige og allestedsnærværende til de svant hen som Gollum uten ringen. Det tok kort tid fra «hele» den franske intelligentsiaen støttet venstresiden, til redaktøren i Le Monde Diplomatique, Ignacio Ramonet, heiste det hvite flagget og sa «idékampen er over, og vi tapte». For intellektuelle er som folk flest – når flommen kommer, lærer de seg å svømme.Vinden har snudd – venstreeliten mister grepet

Turist i Rosengård

GoV: The Changing of the Rosenguard,Stenkastning mot brandkår, Indragen polisinsats kritiseras, Centerns rättsexpert vill ha lokala polisstationer,

Sverige är ett naivt land där vi tror att alla gillar oss för att vi är sexuellt frigjorda, ger pengar till diktaturer i tredje världen och gör deprimerande filmer om par i kris.

Assymetrisk krigföring.Över 40 000 utan ström efter brand,Omfattande strömavbrott i Stockholm

Venstre bør tage friheden alvorligt

…og stoppe islamiseringen.Venstre bekæmpede kommunismen. Nu er det på tide, at vi indser at islam er en lige så stor fare.

Af Poul F. Hansen , Journalist , EP-kandidat, Venstre

Jeg er medlem af  Venstre, fordi jeg mener at frihed er en af , nej den vigtigste faktor i et menneskes liv. Der er inget andet parti, der har frihed i sit navn. Det har Venstre – Danmarks liberale parti. Men hvad er frihed i det 21. århundrede?

Det er ikke undertrykkelse på grund af  køn. Det er ikke bevidstløs underkastelse for autoriteter. Det er ikke kritikløs accept af dogmer. Det er ikke intolerance overfor mennesker, der er anderledes. Det er ikke blindt at følge en leder, der siger, han taler på guds vegne. Det er ikke forherligelse af vold.

poul_f_hansen_low

Læs mere »



 30
May
Seneste opdatering: 22/5-10 kl. 2350
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvis man blogger dagligt, har man en tendens til at skrive for meget og læse for lidt. For mange avisartikler, for få tidsskriftsartikler, men især for få bøger. Der ligger en stak og skuler på mig. I Sverige fik jeg tid til at synke ned i Robert Redekers bog “Man må prøve at leve”, hans dagbog over de første måneder som flygtning i sit eget land. Et rystende dokument, men også et livsbekræftende billede af et menneske, for hvem det er umuligt at være andet end at være tro mod sin overbevisning. Det jeg ville have skrevet, blev der ikke tid til deroppe, det kan komme, men han refererer gennem hele bogen til franske visesangere, særligt Georges Brassens , og det mindede mig om Boris Vian, for mange år siden, “Dagenes Skum“, den kom på dansk i 1974 og var en bog, der greb mig mere end sangen Le déserteur. Det var heldigt for Vian, at han døde i 1959, han ville ikke have forstået en vilkårlig “dødsdom” anno 2006, som den der har ramt Redeker. Ikke forstået en fransk venstrefløj, der i Voltaires fædreland gouterer genindindførelsen af blasfemiparagraffen og dødsstraf for overtrædelsen af den. Det skal gentages -”dødsdommen” kunne have ramt hvem som helst. Enhver som Al Jazeera behagede at udnævne til “dagens islamofob”, som havde ytret sig i en kronik og som oldingen og jødehaderen Al Qaradawi havde nærvær til at nedkalde en fatwa over. Hvem som helst. “Jeg er åbenbart det stof, der gøres fatwaér af”, skriver han. Det er han ikke alene om.

Derfor er islams angreb på Redeker, ikke et angreb på ham, – han er en tilfældig bi-person, en stand-in for enhver vesterlænding, -men et velovervejet angreb på alt hvad Frankrig og Vesten bygger på og møjsommeligt har kæmpet sig frem til gennem århundreder, også Redekers egen farfar, der kæmpede ved Verdun på tysk side: Le Voie SacréLes Tranchée des Bajonettes, Fort Douaumont, Le Mort Homme, Europas mest blodvædede, tyve kvadratkilometre, bitreste og mest tragiske erfaring nogensinde, når vi bortser fra Auschwitz, der har sin helt egen kategori. Seksten måneder i bakkerne foran La Meuse og den gamle romerske garnison, “blodpumpen” Verdunia. Når jeg kommer den vej, tager jeg altid forbi og prøver at begribe det. Min far tog mig der som knægt i 1960, jeg var der igen for nylig. Kohl og Mitterand stod der i 1984. “Vi har syndet”, står der på mindepladen fra dagen foran  L’ossuaire de Douaumont. Åh,jo, det har vi rigtig nok, og vi vil gøre det igen, for vores hukommelse rækker ingen vegne, vi er gidsler af vores egen uvidenhed. Læs Alistair Horne´s “Verdun 1916“, oversat af Mogens Boisen.

Det er et fejgt og lumpent bagholdsangreb, det er tanketerror, der skal mødes åbent og offensivt. “Truer du mig, så truer jeg dig ned i det sorte Helvede. Vil du vold, får du  ”shock and awe til gengæld.” Det skal være civillisationens svar. De der ikke solidariserer sig med gymnasielæreren Redeker, er parate til at sælge ud af hvad som helst, og der er en hel del af dem. Flere og flere indså alvoren i Frankrig, efter nogle uger selv Sarkozy, men mange  har alligevel ikke forstået en brik, eller også dukker de hovedet fordi de er nogle skvat, der ikke vil kæmpe for noget overhovedet og som skider på Europas historie, eller bare ikke kender deres arv. For dem er århundreders frihedskamp og alle dens ofre til forhandling.  Spørg din egen lokale venstrefløj, hvilken kronikør de vil forhandle bort for en sjat midlertidig” idyl”. Spørg din lokale Villy Søvndal, om han ved hvad det drejer sig om, eller om han bare har et velsmurt mundlæder, der passer  til den næste lejlighed, der byder sig til nogle umiddelbare points. Men læs Redekers dagbog! Hør, hør! for at tale med Kierkegaard, som Redeker indledte sin københavnske tale med, hans ungdoms danske passion. Geoffrey Cains oversættelse er til det smukkeste danske. Det kan være ham, dig eller mig eller en anden obsternasig kronikørs liv, der køres i grøften næste gang. Tilfældet afgører det – islams dagsaktuelle volds-lune. Men, som Redeker skriver, “Jeg har endnu overlevet min egen død, grib dagen, grib livet, det er min sejr over dem, der prædiker død. Det er deres nederlag.”

Jeg ser, nu jeg er kommet hjem, at unge muslimer vil flytte fra Danmark på grund af “tonen”, men efter de har fået deres uddannelse.Det skal de have lov til, det er måske gavnligst for alle parter. Ingen har truet dem på livet endsige antastet dem. De skal ikke leve på hemmelig adresse og færdes med livvagter resten af deres dage. De generes udelukkende af en åbenhjertig, folkelig diskussion om deres idégrundlag og plads i nationalstaten Danmark. Hvad siger de til Politiken, den dag vi deler truslerne og volden ligeligt i porten ? Den dag kvinderne, bøsserne, jøderne i Europa svarer igen med samme mønt, som de hidtil selv har måttet smage uden at kny særligt ? Hvad står der så på Politikens veldesignede forside ? Og, som Redeker skriver, “skal vi stadig måle en filosofs betydning, efter hvor mange der ønsker at slå ham ihjel ?” Og yderligere – skal vi måle vores betydning efter hvor mange muslimer og uhjælpelige klan-mentaliteter, der ikke kan falde til i Danmark ? Hvorfor har vi ikke en exodus af fornærmede kinesere, indere og vietnamesere? Hvad er problemet, Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Margrethe Auken, Anita Bay Bundegaard og alle jeres berejste forgængere af verdenskvinder i politik, akademia og journalistik? Oplys os, vi der famler i mørke blandt provinsielle hønserøve. Vi kan måske snakke om det ?

Robert Redeker in Copenhagen I,  Robert Redeker in Copenhagen II. Redeker eksisterer i Sverige, men kun til husbehov, som en notits, ikke som noget principielt debatemne: När tolerans blir till intolerans, Islamkritiker tvingas gå under jorden,Fransk islamkritiker mordhotad,

Er vi nu også det ?

Att dissa danskar är i sig något av en svensk folksport. Om något är “typiskt danskt” är det inskränkt, sexistiskt och flottigt. Svinigt sådär i största allmänhet. Jag har själv ägnat ganska många artiklar till att skriva om det ruttna i staten Danmark. Men börjar det inte räcka nu? Inte för att Pia Kjaersgaard har blivit mer sympatisk. Karin Olsson: Danmark är dejligt,(obs – se kommentarerne!)

Den dag der er lige så mange frie kronikører og læserbrevsskribenter i  svensk presse, som i dansk og som der er fastansatte, blåstemplede og styrtende kedsommelige meningmaskiner, så kan vi tales ved. Indtil videre er shaming-artiklen over dem alle: Någonting är ruttet i staten Danmark. Der er penge i skidtet. Hold dig ikke tilbage, Olsson, når Medelsvesson nu ikke kan få et ord indført. I Danmark kalder vi læseropinionen for  ”ytringsfrihed”, folkestyre, når det går højt. En del af den er  endda kvalificeret, om den end må være nok så “svinig och rutten”, men folk skriver det frivilligt og uden at få penge for det og aviserne kalkulerer med deres læseres engagement. At tænke sig……

Irakere rejser hjem på ferie

Rejseselskaber i Danmark og Sverige har ikke svært ved at få fyldt sæderne i rutefly til Irak.EuroSky Aviations direktør, Mohammad Arshad, forventede allerede ved åbningen af flyruten, at flyene hurtigt ville være fuldt bookede, da mange irakere i Københavnsområdet og den sydlige del af Sverige anså situationen i deres hjemland for at være så stabil, at de kunne rejse på ferie i deres hjemland.»Det går rigtig godt. Vi er kommet godt fra start,« konstaterer Mohammed Arshad i dag. Han vurderer, at 90 pct. af passagererne kommer fra Sverige, hvor Det Irakiske Rigsforbund mener, at situationen i Irak er for ustabil til at sende afviste asylansøgere hjem. JP.DK

Såsom i en spegel

“En mor og hennes to barn leker på stranden. Da dukker en mann opp. Han angriper først jenta på sju. Da moren kommer til unnsetning, går han løs på henne og forsøker å drukne henne.”

Det var vid 16-tiden på fredagseftermiddagen som en kvinna i 30-årsåldern och hennes två barn befann sig på stranden utanför Vallda. Mannen, som nu är misstänkt för bland annat dråpförsök på kvinnan, befann sig på en liten ö utanför stranden. Plötsligt vadade han mot land och gav sig, enligt Jan-Erik Andersson, först på det ena barnet, en sjuårig flicka. – Han var helt okänd för mamman och barnen och när kvinnan ingrep riktades angreppet mot henne i stället, säger Andersson. Enligt tidigare uppgifter från polisen slog han ner kvinnan och försökte sedan flera gånger trycka ner hennes huvud under vattnet. Ett vittne såg händelsen på avstånd och började skrika åt mannen, som då avbröt överfallet och försvann från platsen. Han greps ett par timmar senare i samma naturområde. Kvinnan chockades vid överfallet och fick en del hår bortslitet. Hon fördes till sjukhus för observation. – Hon ligger kvar fortfarande och vi ska hålla kompletterande förhör med henne så småningom, säger Jan-Erik Andersson på lördagseftermiddagen. Inget av barnen fick några fysiska skador vid överfallet.

“Typisk for svenske medier er det umulig å få informasjon om gjerningsmannen. Ting blir hengende i løse luften, og usikkerheten blir enda større. Kan man ikke gå på stranden på lyse dagen?”

Som på en film, Woman nearly drowned in unprovoked assault. Og sedativ- kriminologen, Jerzy Sarnecki:  Slump bakom flera kvinnoöverfall. Enhver angst og uro er ubegrundet,  alt er ved det gamle, pressens benzodiazepiner ordner jobbet. “Valium-journalistik” kaldte vi det førhen. Vi søger baggrunden, inden vi er beroligede. Men nu vi er heller ikke hverken kriminologer eller journalister, og så er vi danskere, der lige er kommet hjem fra Sverige. Der er mange Sverige-billeder, særlig når man kommer close-up. Jo nærmere man kommer menigmand, og jo fjernere man kommer medier og magt, desto mere holder man af dem. De ligner os til forveksling, det er dét der bekymrer pressen.

UK: Reaktionen bliver ikke nødvendigvis et kønt syn

Artiklen i the Daily Mail om den demonstration i Luton vi omtalte forleden, kalder mest af alt på resigneret konstatering af det britiske morads der ingen lykkelig udgang synes at kunne få. The Daily Mail er måske den førende avis i dette land hvad angår mangel på berøringsangst i forhold til fredens religion. Alligevel afspejler artiklen måske mest af alt hvordan selv denne avis kun kan gå et stykke af vejen.

Ligesom kuponhæftet Ekstra Bladet i dets tid som en avis nok kunne ‘turde’ kritisere konkrete tildragelser med udspring i islam, men aldrig kunne gå skridtet og perspektivere til umuligheden af at inddæmme problemerne og undgå at pege på de flinke, moderate muslimske individer som ‘enablers’, således også the Daily Mail: Man vil gerne vise at man ikke har slette tanker om muslimer i almindelighed, men artiklen kommer ikke i nærheden af at indkredse en måde hvorpå de frastødende anti-britiske demonstranter i den første demonstration i Luton kan imødegås på dogmatisk muslimsk grundlag.

Dette er måske det allerstørste og mest ubehagelige tabu som intet mainstreammedie vil røre med en ildtang: De muslimer der er i fuld færd med at undergrave Storbritannien er fisk der svømmer i et hav af hverdagsmuslimer, spændende fra oprigtigt moderate individer, til passive støtter af jihadisterne. Der er ingen måde hvorpå de ekstreme kan udskilles og f. eks. deporteres – dersom den politiske vilje var der i første omgang – og skulle en fremtidig britisk regering forsøge noget i denne retning, ville helvede bryde løs, og hele det muslimske mindretal ville stå sammen mod demokratiet.

Moddemonstrationen viser sig nu at bestå af mindre tiltalende personager med anløben baggrund. Det er en biting i denne sammenhæng, blot er det interessant at der overhovedet kommer en modreaktion, men det er tiltag fra mainstream der er brug for, og dette kunne vise sig at være et forskræp (LFPC).

Dave Smeeton agreed to meet us outside a Portsmouth pub. [...] But he also has another career: as the leader of a group called March for England. Its motto? ‘We are English and proud – not racist.’ The group, which has more than 400 members, has turned up in towns and cities for occasions such as Remembrance Day and the anniversary of the 7/7 bombings in London.[...]

But the event on Sunday turned into mob violence. Asians – and Asian shops – were attacked, cars vandalised and stones hurled at police. At the centre of the mayhem, whipping up the 500-strong crowd, were skinheads and men in balaclavas with shirts bearing the Cross of St George. [...]

Smeeton is adamant he has nothing against Muslims – only Muslim extremists. Few, however, will be convinced. He and his fellow ‘patriots’ are proof, if nothing else, that extremism breeds extremism on both sides.

Nowhere is this more apparent than in Luton. Anger has been building for some time against the Muslim community – the vast majority of whom are decent, law-abiding citizens – because of the activities of a tiny and unrepresentative minority. [...]

The toll so far: nine arrests – more could follow once police have finished analysing CCTV footage – thousands of pounds’ worth of damage, not to mention the bill for the police operation, and community relations at breaking point. [...]Unmasked: The football hooligans behind last weekend’s bloody protest against a Muslim war demo

En kirkeflygtning krydser sit spor

screenshot0013

Ekstra Bladet turde ikke fortælle det, så det må endnu en gang være blogverdenens opgave at forbinde punkterne i nyheder af relevans for os alle sammen – Danmarks fremtid, og den slags. Livet i Brorsons Kirke må være blevet for begivenhedsløst for Ghassan Younis (LFPC).

Læs mere »



 29
May
Seneste opdatering: 1/6-09 kl. 2317
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

sverige-7-067

Dansk 1287, endeligt udseende givet af Chr. d IV og Hans van Steenwinkel, der også byggede løs andre steder i riget. Motiv fra borggården på toppen af klippen.

»Häxbryggarna«

Dettte er det første interview jeg nogensinde har set, hvor den interviewede, Mogens Camre, ikke får tildelt én eneste replik. Expo.se lader op til EU valget ved at overspille deres kort som sædvanligt. At gøre skikkelige  ex-sosser som DF´ere til højreekstremister, er en demokratisk sabotagehandling. Expressens overskrift passer bedre på Daniel Poohl og co, end på nogen andre. Det er velkendt, at de ingen midler skyer i deres kamp mod “anti-demokrater” :-trusler, intimidering, bagvaskelse, brud på brevhemmeligheden – men det værste er, at disse postkommunistiske statsfacister lever godt af offentlige, svenske midler. Afdøde Stieg Larsson, hyldet krimiforfatter, var i mange år  formand. Man kan sige, han selv indforskaffede den kriminalitet, der blev emnet i hans bøger. Expo er en skamplet på det svenske demokrati. Svensson betaler, Expo propaganderer:

Extremhögerns frammarsch i EU:s salonger är resultatet av politisk stiltje. Daniel Poohl inleder en serie artiklar om en kontinent på gränsen till sammanbrott.

Dansk folkepartis EU-parlamentariker Mogens Camre sitter på sjunde våningen i Strasbourgs pampiga EU-parlament och njuter av utsikten. För snart tio år sedan gjorde han entré i EU-politiken. Numera är han en rutinerad EU-politiker med poster i parlamentets utskott och undergrupper.Vi har träffats för att prata om det Europa som breder ut sig utanför hans fönster. Han plockar stolt fram sin nya bok där han samlat sina tankar. Enligt Mogens Camre är vi, danskar, svenskar och européer på väg mot en katastrof. Danmark är hotat. Europa är hotat. Friheten är hotad.Den okontrollerade invandringen, muslimerna och den urholkade välfärden driver Europa mot undergången. Lösningen på problemet finns på sidan 48 i boken med det glättiga omslaget som han sträcker mig. Budskapet är tydligt. Välfärdens kassaskrin ska låsas, de oanpassade invandrarna ska kastas ut och gränserna ska stängas.

På många sätt är Mogens Camre typisk för dagens extremhöger. Han varnar för  annalkande undergång, han vill basera rättigheter på etnisk identitet och han opponerar sig mot det politiska etablissemanget.Och framför allt: han anser sig befinna sig i ett krig mot islam. Daniel Poohl i Expressen

Kastholm: Afskaf EU-Parlamentet

Valget til Europa-Parlamentet minder om dengang, da Grækenland fejrede demokratiets 2.500-års fødselsdag. Folket deltog slet ikke. Europa-Parlamentet er rigtigt tænkt, men det fungerer ikke. Afskaf det.

Jeg har altid ment, at EU er Europas eneste chance i en verden, hvor Europa op igennem det 20. århundrede, selvforskyldt, har mistet mere og mere indflydelse og kan se frem til en fremtid som velfærdsmuseum, en slags beskyttet værksted, hvis ikke vi står sammen om at forsvare vores værdier, genopfinde pligtbegrebet og den siden 1968 så forkætrede protestantiske arbejdsetik. I EU-konstruktionen virker Parlamentet rigtigt tænkt. Dets hovedopgaver er jo at være en direkte folkeligt valgt deltager i EUs lovgivningsproces, at vedtage og have indflydelse på EUs budget, og at kontrollere den af regeringerne udpegede Kommission. Og hvis Lissabon-traktaten vedtages, vil det omsider opnå fuld status som et rigtigt parlament med beføjelse til at fremsætte lovforslag.

Det lyder vældig godt. I teorien. Men i virkeligheden er ideen om Europa-Parlamentet en reminiscens fra dengang, da visionen om EU var Europas Forenede Stater. I dag, da de fleste kan se, at det realistiske ikke er en føderation, men en konføderation, et fædrelandenes Europa, er Europa-Parlamentet en skadelig gevækst. Det har ikke formindsket, men forøget EUs demokratiske underskud. Befolkningerne ved det. Mens eurokraterne, politikerne, lederskribenterne dag efter dag formaner os til at stemme og konstant minder os om, at Parlamentet har større og større indflydelse, bliver vælgerne mere og mere ligeglade. Europaparlamentarikerne giver medierne skylden, men kendsgerningen er, at medierne, først og fremmest de tre store betalingsaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten gør langt mere end deres pligt med dette umulige stof, som interesserer de færreste. Læst og Påskrevet, Berlingske

Will France Really Be A Muslim Country?

There’s a 16-page discussion at a Muslim forum called Mejliss el kalam, linked by François Desouche. To translate the entire discussion is out of the question. But here is the first page somewhat simplified….The initial question, dated April 11, 2009, comes from ShamsTabrizi, from Somalia: Brussels Journal

Journalistisk waterboarding af Trykkefrihedsselskabet

Der er faktisk to markante undtagelser fra mainstreammediernes manglende lyst til at stille kritiske spørgsmål: Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet. Jeg nævner selvfølgelig ikke dette fordi lige netop disse to institutioner skulle undtages fra kritisk granskning, men fordi den kritiske tilgang altid tager udgangspunkt i nogle præmisser der ikke bliver lagt åbent frem, og som både er vilkårlige og idiosynkratiske – accept af præmisserne fører til shaming, og netop derfor burde den seriøse journalist også selv træde et skridt tilbage. Det gør de ikke, og derfor får vi som her et usædvanligt perfidt eksempel på, ikke journalistik, men på et partsindlæg. Men hvad er det egentlig at journalisten repræsenterer? Helle Merete Brix bevarer roen og svarer forbilledligt, men argumenterne er velkendte for vores læsere, så jeg koncentrerer mig om journalist Helle Broberg Nielsens spørgsmål:

Redaktøren for Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sappho betragter det som et samfundsanliggende at kolportere nyheden om, at talsmanden for de irakiske kirkebesættere har afsonet en narkodom.

- Helle Merete Brix, hvorfor mener du som chefredaktør på Sappho , at det er en sag for jer som ytringsfrihedsforening at udsende en nyhedsmail om, at en talsmand har en narkodom? [...]

- Broberg mener altså som udgangspunkt at det problematiske er at formidle en væsentlig oplysning som mainstreamedierne har fortiet. Man kunne med større ret hævde at hun burde have henvendt sig til disse medier og spurgt dem om hvorfor de fortier sandheden om en konkret udvisning, når denne stiller offerperspektiveringen i et andet lys.

- Ifølge jeres formålserklæring beskæftiger I jer også med islamisme. Skal denne kriminalhistorie læses som et indlæg i den debat? [...]

- Ledende spørgsmål. En stråmand.

- Er der her ikke bare tale om en helt banal kriminalhistorie, som I roligt kunne overlade til de øvrige medier? Der er vel ikke engang en principiel pointe om asylpolitik i den? Havde jeres indstilling til selve asylspørgsmålet for eksempel været anderledes, hvis talsmanden havde været hvid som nyfalden sne? [...]

Læs mere »