Kvinneundertrykkende polygyni er helt klart feil, men det er viktig å presisere at det er det kvinneundertrykkende ved det som er galt, ikke det polygame aspektet ved det. Kvinneundertrykking kan også forekomme i monogamier, og da er det heller ikke monogamiets feil. Kvinneundertrykking, når det først forekommer, kan gjøres mer effektiv hvis man misbruker polygami/-gyni, men misbruket av det betyr ikke at det er galt i seg selv, og man bør ha nulltoleranse for undertrykking, ikke tolerere det mer om det foregår i et monogamt ekteskap.

Men om polygyni er galt eller ei (jeg ser her selvsagt bort ifra at det er ulovlig, og følgelig galt så sant det er galt å bryte loven, men det er en lov som evt. kan forandres), så gir det liten mening å ha familiegjenforening kun for dem som oppfyller våre krav til hvordan et ekteskap skal være, og må dele opp sin familie for å tilfredsstille disse krav. Da må man enten bestemme seg, og ha familiegjenforening for alle, eller å ikke ha det, for noen.

Polygyni er svært sjelden i islam, da skriftene kun tillater bestemte unntak herunder, og endatil på det sterkeste fraråder det. I moderne, opplyste samfunn med likestilling vil det evt. være snakk om polygami, ikke polygyni, som kan bli aktuelt, og det vil jeg tro muslimer vil være sterkere motstandere mot enn oss.

Jeg spurgte ikke, syntes jeg. Eller sommetider er jeg ikke klar over der findes et spørgsmål i det bragte.
Godt nok.

Med venlig hilsen Peter Buch

Nu, hvor denne tråd er på vej i glemslen, kan jeg godt helt frivilligt få mig selv til at hviske til dig, at du behøvede sådan set ikke at spørge, for der er ikke nogen hemmelighed. Jeg forstillede mig. Lige som du fortryder jeg ikke noget. Jeg har altid levet godt med mine valg, men ikke altid med de situationer, jeg har været bragt i. Mine valg viser mig – og andre, hvem jeg er. Ville jeg overhovedet kunne klare at leve med andre valg, end dem, jeg har truffet?
Når det kommer til stykket, mener jeg?
Nej, vel.
Heller ikke jeg har derfor haft grund til at fortryde.

Som en tilnærmelse til Jack Nicholsons berømte replik: “Det bliver ikke meget bedre!”

Det må være godt nok.

Med venlig hilsen

Ja, nu vi er røget helt ud af tangenten, kommer jeg i tanker om et kort digt af Benny Andersen fra en af hans tidlige samlinger ‘Kamera med køkkenadgang’ fra 1962. ‘På det tørre’ handler om en søster til fortrydelsen, den gule misundelse som nationalt karaktertræk i meget bred forstand. En almen frygt for ‘at være gået glip af noget bedre..’
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - –

PÅ DET TØRRE
Granen saver løs på horisonten
mens klitterne forsigtigt
kigger frem bag hinandens skuldre.
Lavvande. Skulende sorte sten
stiger op og slikker sig om munden
med tunger af tang.

Fyrtårnet stirrer blegt og bittert
efter bådenes hoverende underkæber.
Hvilke fjerne kyster har de smagt -
hvor findes der skønnere sted end her?

En indtørret søstjerne
peger i alle retninger.

Benny Andersen.

- – - – - – - – - – - – - – - – - – - -

Med de sidste to linjer kan vi vende tilbage til trådens tema. Islamofili er ikke vejen, men en katastrofekurs. Flerkoneri er heller ikke vejen. Opgivelse af en komplet, national identitet er tab af ethvert tilhørsforhold og en helt forkert retning. Af alle retninger peger alt mod os – ikke væk fra os.

Med venlig hilsen

Ja, jeg er også “a bachelor”. I dobbelt forstand- både af uddannelse og som enlig.

Fortrydelsen har det fint, læste forresten nu vi er langt fra virkelighedens verden, på en svensk konservativs blog en artikel om at Mo i programopsætningen skulle have satset en del på brug af sexbehov og frygt, hvis man er i stand til bare nogenlunde at styre disse sager, synes det mig Mo også på det område har et svagt belæg for et dårligt program.

Med venlig hilsen Peter Buch

Er du ‘a Bachelor!’
Jeg kan desværre hverken gætte eller vide alt!
For resten – hvordan har fortrydelsen det?

Jeg er tilfældigvis ‘a Husband!’ og som sådan på den anden side af hegnet.
FOR RESTEN – SPØRG IKKE….

Med venlig hilsen

Det var jo mig under et alias.

Venlig hilsen Peter Buch

Hvilken bittersød perle, du der har fundet.

Kierkegaard kunne også, men han fokuserede ikke på fortrydelsen, ægteskabet og flerkoneri som sådan.

Han lukkede sammen med O.W. ledet ved at erklære, at uanset om man gifter sig eller lader være, så vil man fortryde det.

Deres erfaringssum fører automatisk til det egentlige problem, som ikke er det, man fortryder, men fortrydelsen i sig selv.

Med venlig hilsen