20
maj
Seneste opdatering: 4/3-10 kl. 0812
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Er  ifølge SVT-Existens, video 30 min og marxisten Andreas Malm, sådanne som bloggeren Per Gudmundsson, en uhyre moderat “islamofob”, må man sige. Men han ligger i følge SVT  i lige linje med:

“Ian og Bert. Men så opstod der noget nyt. En ny pakke med en ny retorik. “Eurabia” hedder konspirationsteorien. Politisk er det Sverigedemokraterna, som er mest bange for den grønne fare. Det er  bare at læse deres partiorgan, SD kuriren, inspireret af vindende fra den anden side af Sundet, hvor Pia Kjærsgaard og hendes Dansk Folkeparti har hetzet sig frem til magten.

SVT er tydeligvis ikke tilfreds med, at der kun er en halv million muslimer i Sverige. Men det vil ændre sig ret  hurtigt. Hvad mon SVT tror der vil ske, hvis Sverige  når “the Kosovo point”, rent demografisk ? Er det også en “konspirationsteori” ?

screenshot018

Der er mange problemer  med SVT og Andreas Malm. For det første adopterer de kritikløst og uden videre islamisternes sproglige propaganda opfindelse -“islamofobi”,et svindelbegreb der automatisk spænder dem for deres vogn. Det skal public service TV ikke hoppe  på, men da svensk TV altid har politiseret uden hæmninger,  kan det ikke overraske. Selv islamologen fra Lund anvender ordet. Deusuden udelader SVT, at der ikke er én variant af islam, der ikke betragter ikke-muslimer som mindreværdige væsner. Der er meget andet, SVT vælger at overse. Se programmet og glæd dig over at DR trods alt ikke er SVT. Svesnke journalister er ikke populære, idag var én særlig upopulær: Bombattentat mot TV4-journalisten Anna-Karin Hallberg. Axess: SVT:s etniska generaliseringar

Georg Metz’ islamofober

“Hvis terror rammer  Danmark, hvad sker der så andet end at de sædvanlige dæmagoger opildner til had  mod muslimer? Med overvejende sandsynlighed, vil et terrorangreb rent faktisk blive udført af personer  med muslimsk baggrund. Herom kan de næppe herske tvivl. Lige så lidt behøber man tvivle på at de islamofobiske personer, der samler sig i det såkaldte Trykke frihedsselskab og Dansk Folkeparti, vil fokusere på det islamiske aspekt....Man kan lige så godt  se i øjnene, at visse folk vil have en interesse i at polarisere en i forvejen polariseret situation”

Den 2 radio:  Hvis terror rammer. Hvad sker der mon så andet end at de sædvanlige demagoger opildner til had mod muslimerne. Nærmere kan man dårligt komme den påstand, at et terrorangreb vil være  “islamofobernes” skyld (Steen).

Jeg lavede et lille hurtigt og aldeles uvidenskabeligt reality check på dybden i Georg Metz’ skriverier om islam:  Ved hjælp af Infomedia søgte jeg på forekomster i Informations arkiv hvor ‘Metz’ forekom sammen med forskellige islamspecifikke termer og navne – taqiyya/taqija, kitman, jihad, lovskole, Aisha, karavanerøverier, Khaybar, sira, hadith, sura, ayat. Der var ikke én eneste forekomst. Hvis Georg Metz nogensinde i sin egen avis har beskæftiget sig med islam som et politisk/religiøst system, og ikke blot en ansamling af individer – muslimer – har han tilsyneladende gjort det fuldstændig overfladisk. Det bekræfter selvfølgelig mine egne forventninger, manden er en født krakiler og et aggressivt Gutmensch man aldrig ville kunne engagere i en saglig debat. Hvis nogle af vores læsere kender til skrivearbejder fra Metz’ hånd der bryder med dette indtryk, hører jeg selvfølgelig gerne nærmere (LFPC).

Birthe Rønn: Barokt med muslimske irakere i kirke

Kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) undrer sig over, at de irakiske, muslimske flygtninge har søgt tilflugt i en kristen kirke og ikke i en moské. De forfulgte, kristne irakere har allerede fået asyl, siger hun.Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke søger ly i moskéen. Jeg forstår ikke, hvorfor menighedsrådet i Brorsons Kirke ikke spørger, hvorfor de ikke søger ly i moskéen. For mig er det helt barokt, at der kommer muslimer, som tilhører et folk, der forfølger kristne, og søger ly i den kristne kirke, siger Birthe Rønn Hornbech. KrD

Rotterdam, hovedstaden i Eurabia

The following is a report on Rotterdam published in the Italian newspaper “il Foglio” on May 14, 2009, the second in a major seven-part survey on Holland.The author, Giulio Meotti, also writes for the “Wall Street Journal.”

In the casbah of Rotterdam

by Giulio Meotti

In Feyenoord, veiled women can be seen everywhere, darting like a flash through the streets of the neighborhood. They avoid any sort of contact, even eye contact, especially with men. Feyenoord is the size of a city, and there are seventy nationalities coexisting there. It is an area that lives on subsidies and residential construction, and it is here that it is most obvious that Holland – with all of its rules against discrimination and all of its moral indignation – is a completely segregated society. (Essalaam moskeen i Rotterdam)

140kbya

Rotterdam is new, having been bombed twice by the Luftwaffe during the second world war. Like Amsterdam, it is below sea level, but unlike the capital it does not enjoy an image of reckless abandon. In Rotterdam, it is the Arab shops selling halal food that dominate the cityscape, not the neon lights of the prostitutes. Everywhere are casbah-cafes, travel agencies offering flights to Rabat and Casablanca, posters expressing solidarity with Hamas, or offering affordable Dutch language lessons.

It is the second-largest city in the country, a poor city, but also the economic engine with its huge port, the most important in Europe. Most of the population are immigrants, and the city has the tallest and most imposing mosque in Europe. Sixty percent of the foreigners who arrive in Holland come here to live. The most striking thing when one arrives in the city by train are the enormous and fascinating mosques framed by the vibrant green, luxuriant, wooded, watery countryside, like an alien presence compared to the rest. They call it “Eurabia.” The Turkish Mevlana mosque is imposing. It has the tallest minarets in Europe, even higher than the stadium of the Feyenoord soccer team.

Many of the neighborhoods in Rotterdam are captive to the darkest, most violent form of Islamism. Pim Fortuyn’s house stands out like a pearl in a sea of chador and niqab. It is at number 11 Burgerplein, behind the train station. Every now and then someone comes to put flowers in front of the home of the professor who was murdered in Amsterdam on May 6, 2002. Someone else leaves a card: “In Holland everything is tolerated, except for the truth.” A millionaire named Chris Tummesen bought Pim Fortuyn’s house so that it would remain intact. The evening before his murder Pim was nervous, and had said on television that a climate of demonization had been created against him and his ideas. And his fears came true, when he was shot in the head five times by Volkert van der Graaf, a militant of the animal rights left, scrawny, head shaved, eyes dark, dressed like an environmental purist in a handmade shirt, sandals, and goat’s wool socks, a strict vegetarian, “a guy impatient to change the world,” his friends say.

Not long ago in downtown Rotterdam, funerary photos of Geert Wilders were placed under a tree, with a candle to commemorate his upcoming death. Today Wilders is the most popular politician in the city. He is the heir of Fortuyn, the homosexual, Catholic, ex-Markist professor who had formed his own party to save the country from Islamization. At his funeral, only the absence of Queen Beatrice kept the farewell to the “divine Pim” from becoming a funeral fit for a king. Before his death they made a monster of him (one Dutch minister called him an “untermensch,” an inferior man in Nazi parlance), afterward they idolized him. The prostitutes of Amsterdam left a wreath of flowers in his honor beneath the National Monument in Dam Square, a memorial to the victims of World War II.

Three months ago, “The Economist,” a weekly publication far from Wilders’ anti-Islamic ideas, spoke of Rotterdam as a “Eurabian nightmare.” For most of the Dutch who live there, Islamism is now a threat greater than the Delta Plan, the complicated system of dikes that prevents flooding from the sea, like the flood in 1953 that killed two thousand people. The picturesque town of Schiedam, part of the greater Rotterdam area, has always been a jewel in the Dutch imagination. Then the fairy tale glow faded, when in the newspapers three years ago it became the city of Farid A., the Islamist who made death threats against Wilders and Somali dissident Ayaan Hirsi Ali. For six years, Wilders has lived under 24-hour police protection.

Muslim lawyers in Rotterdam also want to change the rules of the courtroom, asking to be allowed to remain seated when the judge enters. They recognize Allah alone. The lawyer Mohammed Enait recently refused to stand when the magistrates enter the courtroom, saying that “Islam teaches that all men are equal.” The court of Rotterdam has recognized Enait’s right to remain seated: “There is no legal obligation requiring Muslim lawyers to stand in front of the court, insofar as this action is in contrast with the dictates of the Islamic faith.” Enait, the head of the legal office Jairam Advocaten, has explained that “he considers all men equal, and does not acknowledge any form of deference toward anyone.” All men, but not all women. Enait is well known for his refusal to shake hands with women, and has repeatedly said he would prefer them to wear the burqa. And there are many burqas on the streets of Rotterdam. (foto: den tyrkiske moske i Rotterdam)

mevlana-moskee

The fact that Eurabia has arrived in Rotterdam has been demonstrated by an episode in April at the Zuidplein Theatre, one of the most prestigious in the city, a modernist theater proud of “representing the cultural diversity of Rotterdam.” It is located in the southern part of the city, and receives funding from the municipality, headed by a Muslim, the son of the imam Ahmed Aboutaleb. Three weeks ago, the Zuidplein Theatre allowed an entire balcony to be reserved for women only, in the name of sharia. This is not happening in Pakistan or in Saudi Arabia, but in the city from which the Founding Fathers set out for the United States. It was from here that the Puritans disembarked in the Speedwell, which they later exchanged for the Mayflower. This is where the American adventure began. Today, it has legalized sharia.

For a performance by the Muslim Salaheddine Benchikhi, the Zuidplein Theatre agreed to his request to have the first five rows set aside for women only. Salaheddine, an editorialist for the website Morokko.nl, is known for his opposition to the integration of Muslims. The city council has approved this: “According to our Western values, the freedom to live one’s own life by virtue of one’s convictions is a precious possession.” A spokesman for the theater has also defended the director: “It is hard to get Muslims to come to the theater, so we are willing to adapt.”

Another man who has been willing to adapt is the director Gerrit Timmers. His words are fairly symptomatic of what Wilders calls “self-Islamization.” The first case of self-censorship took place in Rotterdam, in December of 2000. Timmers, the director of the theater group Onafhankelijk Toneel, wanted to stage a performance about the life of Mohammed’s wife Aisha. The play was boycotted by the Muslim actors in the company when it became evident that it would be a target for the Islamists. “We are enthusiastic about the play, but fear reigns,” the actors told him. The composer, Najib Cherradi, said that he would withdraw “for the good of my daughter.” The newspaper “Handelsblad” gave the story the title “Tehran on the Meuse,” the name of the gentle river that passes through Rotterdam. “I had already done three works about the Moroccans, so I wanted to have Muslim actors and singers,” Timmers tells us. “Then they told me that it was a dangerous issue, and they could not participate, because they had received death threats. In Rabat, an article came out saying we would end up like Salman Rushdie. For me, it was more important to continue the dialogue with the Moroccans, rather than provoke them. For this reason, I see no problem if the Muslims want to separate the men from the women in a theater.”

Let’s meet the director who has brought sharia to the Dutch theaters, Salaheddine Benchikhi. He is young, modern, confident, and speaks perfect English. “I defend the decision to separate the men from the women, because here there is freedom of expression and organization. If people can’t sit where they want to, that is discrimination. There are two million Muslims in Holland, and they want our tradition to become public, everything is evolving. Mayor Aboutaleb has supported me.”

One year ago, the city was buzzing when the newspapers published a letter by Bouchra Ismaili, a Rotterdam city councilman: “Listen up, crazy freaks, we’re here to stay. You’re the foreigners here, with Allah on my side I’m not afraid of anything. Take my advice: convert to Islam, and you will find peace.” Just a walk through the streets of the city, and you know right away that in many neighborhoods you are no longer in Holland. It is right out of the Middle East. In some schools, there is a “room of silence” where Muslim students, who are in the majority, can pray five times a day, with a poster of Mecca, the Qur’an, and a ritual washing before the prayers. Another Muslim city councilman, Brahim Bourzik, wants signs placed in various parts of the city showing the direction to Mecca.

Sylvain Ephimenco is a Franco-Dutch journalist who has been living in Rotterdam for twelve years. For twenty years, he was the “Libération” correspondent in Holland, and is proud of his leftist credentials. “Even though I don’t believe in that anymore,” he says, welcoming us to his home overlooking one of Rotterdam’s little canals. Not far from here is the al Nasr mosque of the imam Khalil al Moumni, who when gay marriage was legalized described homosexuals as “sick people worse than pigs.” From the outside, it can be seen that the mosque is more than twenty years old, having been built by the first Moroccan immigrants. Moumni has written a pamphlet that is circulating around the Dutch mosques, “The path of the Muslim,” in which he explains that the heads of homosexuals should be cut off and “hung from the highest building in the city.” Next to the al Nasr mosque, we sit down at a cafe for men only. In front of us is a halal Islamic slaughterhouse. Ephimenco is the author of three essays on Holland and Islam, and today is a famous columnist for the leftist Christian newspaper “Trouw.” He has the best perspective for understanding a city that, perhaps even more than Amsterdam, embodies the tragedy of Holland.

“It is not at all true that Wilders gets his votes from the fringes, everyone knows that, even though they don’t say it,” he tells us. “Today educated people vote for Wilders, although at first it was the lower class Dutch, the tattoo crowd. Many academics and people on the left vote for him. The problem is all of these Islamic headscarves. There’s a supermarket behind my house. When I arrived, there wasn’t a single headscarf. Now it’s all Muslim women with the chador at the register. Wilders is not Haider. His positions are on the right, but also on the left, he’s a typical Dutchman. Here there are even hours at the swimming pool set aside for Muslim women. This is the origin of the vote for Wilders. Islamization, this foolishness with the theater, has to be stopped. In Utrecht, there is a mosque where they provide separate city services for men and women. The Dutch are afraid. Wilders is against the Frankenstein of multiculturalism. I, who used to be on the left but am no longer anything, I say we’ve reached the limit. I feel the ideals of the Enlightenment have been betrayed with this voluntary apartheid, in my heart I feel the death of the ideals of the equality of men and women, and freedom of expression. Here the left is conformist, and the right has the better answer to insane multiculturalism.”

One of the professors at Erasmus University in Rotterdam is Tariq Ramadan, the famous Swiss Islamic scholar who is also a special adviser for the city. Some of Ramadan’s statements against homosexuality were uncovered by Holland’s most famous gay magazine, “Gay Krant,” directed by a talkative journalist named Henk Krol. On a videocassette, Ramadan calls homosexuality “a disease, a disorder, an imbalance.” On the tape, Ramadan also has comments on women, “they should keep their eyes on the ground when they’re on the street.” Wilders’ party asked for the city council to be disbanded, and for the Islamic scholar from Geneva to be sent packing, but instead he was renewed in his post for two more years. This was happening while across the sea, the Obama administration was confirming the ban on Ramadan entering United States territory. The tapes in Krol’s possession include one in which Ramadan tells women: “Allah has an important rule: if you try to attract attention through the use of perfume, or your appearance or gestures, you do not have the correct spiritual orientation.”

“When Pim Fortuyn was killed, it was a shock for everyone, because a man was murdered for what he said,” Krol tells us. “That was no longer my country. I’m still thinking about leaving Holland, but where can I go? Here we have been criticized by everyone, by the Catholic Church and by the Protestants. But when we criticized Islam, they answered us: you are creating new enemies!” According to Ephimenco, the street is the secret of Wilders’ success: “In Rotterdam, there are three enormous mosques, one of them is the largest in Europe. There are more and more Islamic headscarves, and an Islamist impulse coming from the mosques. I know many people who have left the city center to go to the rich, white suburbs. My neighborhood is poor and black. It is a question of identity, on the streets Dutch is not spoken anymore, but Arabic and Turkish.”

Let’s meet the man who inherited Fortuyn’s column in the newspaper “Elsevier.” His name is Bart Jan Spruyt, a robust young Protestant intellectual, founder of the Edmund Burke Society, but above all the author of Wilders’ “Declaration of independence,” and his coworker from the beginning. “Here an immigrant no longer has to struggle, study, work, he can live at the expense of the state,” Spruyt tells us. “We have ended up creating a parallel society. The Muslims are in the majority in many neighborhoods, and are asking for sharia. This isn’t Holland anymore. Our use of freedom has turned back against us, it is a process of self-Islamization.”

Spruyt was one of Fortuyn’s close friends. “Pim said what the people had known for decades.” He attacked the establishment and the journalists. It was a great relief for the people when he went into politics, they called him the ‘white knight’. The last time I spoke with him, one week before he was killed, he told me he had a mission. His killing was not the act of a lone madman. In February of 2001, Pim announced that he wanted to change the first article of the Dutch constitution, on discrimination, because in his view it kills freedom of expression, and he was right. The following day in the Dutch churches, which are mostly empty and used for public meetings, the diary of Anne Frank was read as a warning against Fortuyn. Pim was truly Catholic, more than we think, in his books he spoke out against modern society without fathers, without values, empty, nihilist.”

Chris Ripke is a well-known artist in the city. His studio is near a mosque in Insuindestraat. Shocked in 2004 by the murder of director Theo Van Gogh by an Dutch Islamist, Chris decided to paint an angel on wall of his studio and the biblical commandment “Gij zult niet doden,” thou shalt not kill. His neighbors at the mosque found the words “offensive,” and called the mayor of Rotterdam at the time, the liberal Ivo Opstelten. The mayor ordered the police to erase the painting, because it was “racist.” Wim Nottroth, a television journalist, camped out on the spot in protest. The police arrested him, and his film was destroyed. Ephimenco did the same in his own window: “I put up a big white sheet with the biblical commandment. Photographers came, and the radio. If you can no longer write ‘do not kill’ in this country, then you are saying that we are all in prison. It is like apartheid, whites living with whites and blacks with blacks. There is a great chill. Islamism wants to change the structure of the country.” For Ephimenco, part of the problem is the de-Christianization of society. “When I arrived here, during the 1960’s, religion was dying, a unique event in Europe, a collective de-Christianization. Then the Muslims brought religion back to the center of social life. Aided by the anti-Christian elite.”

Let’s go for a stroll through the Islamized neighborhoods. In Oude Westen there are only Arabs, women clothed from head to foot, ethnic foods shops, Islamic restaurants, and shopping centers with Arabic music. “Ten years ago, you didn’t see all these headscarves,” Ephimenco says. Behind his house, in a flourishing middle class area with two-story houses, there is an Islamized neighborhood. There are Muslim signs everywhere. “Look at all of those Turkish flags, over there is an important church, but it’s empty, no one goes there anymore.” In the middle of one square stands a mosque with Arabic writing outside. “That used to be a church.” Not far from here is the most beautiful monument in Rotterdam. It is a small granite statue of Pim Fortuyn. Beneath the gleaming bronze head, the mouth saying his last words on behalf of freedom of speech, there is written in Latin: “Loquendi libertatem custodiamus,” let us safeguard the right to speak. Every day, someone places flowers there.

chiesa.espresso.repubblica

183597

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • JensH

    “For mig er det helt barokt, at der kommer muslimer, som tilhører et folk, der forfølger kristne, og søger ly i den kristne kirke, siger Birthe Rønn Hornbech”

    Det er det kalder jeg at kalder at sige sandheden ‘råt for usødet’. En sjælden ærlighed fra en liberal. Efter den gamle karakter-skala giver Birthe Røn et 11-tal for den udtalelse, (og glemmer så for et øjeblik andre udtalelser hun er kommet med tidligere).

  • Janne

    Godt at se at integrationsministeren endelig træder i karakter. Normalt ønsker ikke ret mange at bede om godt vejr i folkekirken (som mest er for ældre damer og helt unge piger samt spektakulære udstyrsfester, lader det til – lidt firkantet sagt), men nu da afviste irakiske asylansøgere efter dansk lov skal forlade Danmark, så vil alle bede om godt vejr i folkekirken – særligt en del politikere fra venstrefløjen. Kristendom er altså god nok hvis den retter ind efter venstrefløjens politik og påvirker dansk lovgivning og ellers skal den væk fra alle offentlige institutioner? Det ser sådan ud.

    For mig at se misbruges religion – den danske folkekirke – usmageligt og klamt politisk i denne her forbindelse. Vi ser f.eks. ikke at venstrefløjen beder om godt vejr og om næstekærlighed (og andre store og trendy plus ord) i kirken for rockere eller andre slags utilpassede mænner og damer. Så hvorfor nu lige afviste asylansøgere, som med en ny aftale med Irak kan rejse hjem igen i løbet af kort tid?

    Ingen vil kendes ved rockere (de fleste gange af gode grunde) – og de forsøges endda også at blive forbudt og mindst smidt ud af byer af f.eks. socialdemokrater. Der er ingen i den flok, der – som Svend Auken gør hvad afviste asylansøgere angår – appellerer til folkekirkens institutionaliserede næstekærlighed, når det drejer sig om rockere. Der er bare ingen folkekirkelig og socialdemokratisk kære mor eller forkvinde for dem – og godt det samme. Hverken asylansøgere elle rockere skal nemlig – hvis I spørger mig – stå over dansk lov og rimelighed – heller ikke hvis en flok mennesker fra den ene eller anden gruppe besætter en kirke. (Gad vide om rockere bruger samme iraker- og palestinensermetode, hvis de bliver forbudt eller smidt ud af byer i Danmark – altså besætter en kirke?)

    Det jeg vil sige med dette her er, at, dele af venstrefløjen bruger folkekirken som politisk redskab – når det lige passer ind i deres kram – og det er bare rigtig for meget af det dårlige. Det er at blande politik og religion sammen på en rigtig klam og unfair måde.

    Er det i øvrigt i orden at folkekirken huser volds- og narkoforbrydere og pædofile i næstekærlighedens navn? Det synes jeg ikke. Forbrydelser er også en slags kommunikation: der er både en afsender – en ’meddelelse’ – og en modtager. Den sidstnævnte part skal der også tages hensyn til – også i kirkelige kredse og også på venstrefløjen. Husk det når der svulstigt tales om næstekærlighed i politisk sammenhæng. Den nyreligiøse politiserende næstekærlighed gælder vel også ’modtageren’ af forbrydelsen? Eller hva’? Hvem af politikerne tager i øvrigt ansvaret hvis afviste asylansøgere fremover begår forbrydelser i Danmark? Hvis danskere må lægge krop og psyke eller liv til krænkende forbrydelser.

    En anden ting er, at, de politikere der nu mener at de afviste asylansøgere alligevel skal have lov til at blive her i Danmark (uanset hvad de ellers har lavet her i landet), de skal overveje, hvad de så vil gøre næste gang og næste gang og næste gang afviste asylansøgere besætter en kirke efter at de er blevet bedt om at forlade Danmark.

    Vi har set at palæstinensernes besættelse af en kirke har dannet præcedens og det samme vil irakernes besættelse sandsynligvis gøre. Asylansøgere fremover vil givet bruge alle instanser for at få ophold med mere og derefter gå ind i en kirke og få lov til at blive i Danmark – uanset hvad den danske befolkning mener om det, uanset hvad dansk lov siger og uanset at det for mig at se er forkert at belønne mennesker der ikke overholder dansk lov.

    Det er også oplagt at spørge de gavmilde (på vores vegne) politikere på særligt venstrefløjen:

    Hvorfor er det lige at alle andre skal overholde dansk lov, når dem der netop ikke gør, belønnes – med f.eks. et dansk statsborgerskab? Og hvorfor er det lige at så få mennesker – der tilsyneladende har det svært med at respekterer dansk lov – skal belønnes og hjælpes – og ikke mange andre mennesker rundt omkring i verden, der ikke har været heldige nok til at komme til Danmark og til at have boet i Danmark for dansk regning i 10 år?

    Det lader ikke til at S og SF har lært noget videre af hele den groteske ungdomshus-historie eller af fadæsen med særloven for palæstinensere.

    Lad os nu hjælpe dem der virkelig har brug for hjælp (i nærområder eller i lande tæt på hjemlandene – primært fordi mange flere kan hjælpes og fordi hjælpen kan forenes med ulandshjælp og – arbejde og fordi vi måske kan bedre forholdene for sekulære muslimer, kristne, jøder og ikke-troende i disse områder – mod at landene får hjælp) i stedet for at hjælpe de ret få afviste og velnærede asylansøgere her i Danmark – de afviste asylansøgere, der allerede har fået hjælp i 10 år! – bl.a. betalt af danske hr. og fru arbejdsmand Olsen.

  • Poul Højlund

    Den næstekærlighed, der praktiseres af den folkekirkelige venstrefløj, bygger på en opfattelse af ‘næsten’, som er i lodret modsætning til det begreb, som f. eks. Tidehverv opererer med.

    For Tidehverv (eks. Krarup) er næsten din nærmeste: din familie, dine naboer, din landsby eller dit boligkvarter. Med andre ord er det mennesker af kød og blod, som du er forpligtet på – ikke via indsamlingsbøsser og statslig godgørenhed, men gennem din konkrete forholden dig til dine medmennesker af kød og blod og med den risiko, at de også lugter derefter.

    For den kirkelige venstrefløj er næsten den fjerneste, jo fjenere jo bedre. Derfor skal vi alle i kristendommens gode navn hjælpe os ubekendte mennesker på den anden side af kloden, mens din egen nabo kan gå til uden at det kommer dig ved.

    Det abstrakte næste-begreb har naturligvis en mængde fordele, blandt dem måske først og fremmest, at den abstrakte næste ikke lugter eller på anden måde forulemper dig, al den stund, at din næste nu er så fjern, at han/hun aldrig kommer i nærheden af dig eller blot ved, hvem du er.

    De afviste irakere den perfekte næste for venstrefløjen: staten og ikke du selv skal udvise næstkærlighed; du ser dem aldrig mere og er ikke forpligtet på at skaffe dem arbejde, sørge for deres integration eller blive offer for det par forbrydere, der også er iblandt. Og du kommer aldrig så tæt på, at de bliver og forbliver mennesker i kød og blod.

    Venstrefløjens ultimative trumf er selvsagt, at langt de fleste af irakerne tilhører en kristenfjendtlig religion: ud over kravet om at elske den abstrakte næste kan man så tilføje kravet om at elske sine fjender.

    Derfor omfattes f.eks. rockerne ikke af næste-begrebet: de er for tæt på, de er for virkelige, og man skal faktisk leve sammen med dem efter den kollektive næstekærlighedsakt.

  • Poul Højlund

    Tilføjelse: Inde Mission og bl.a. Blå Kors og formentlig mange flere af de kristne bevægelser her til lands deler den Tidehvervske næsteopfattelse; måske ikke i ord men i praksis.

    Og en rettelse: “For den kirkelige venstrefløj er næsten den fjerneste, jo fjeRnere jo bedre.”

  • JensH

    @Poul Højlund

    Jeg tror du rammer hovedet på sømmet i din beskrivelse af hvordan den kirkelige venstrefløj opfatter ´budet om næste-kærlighed.

  • Metz kværulerer ud i det tomme rum. Hans ord har ingen som helst virkning i virkelighedens verden. Når der kommer et islamisk terrorangreb igen, vil

    1) terroristerne begrunde deres handling med henvisning til ‘forfølgelse af muslimer’ eller ‘angreb på islam’. Dette er fordi offensiv jihad kun kan startes af en kalif, og kalifatet er jo ikke oprettet. Defensiv jihad er derimod enhver muslims pligt når islam er under angreb. Terroristerne/jihadisterne vil formentlig også henvise til islamiske skriftsteder som legitimation.

    2) vi, Trykkefrihedsselskabet og andre vil selvfølgelig diskutere og henlede opmærksomheden på forholdene i 1) – helt uanset hvad Georg Metz siger om os.

    Jeg ved ikke om Metz forestiller sig noget, men han ønsker åbenbart at der skal herske tavshed om disse forhold. Eller snarere er det vel en besværgelse der skal flytte hans egen opmærksomhed væk fra denne selvlegitimering, og over på os.

  • Elefanten

    Der er også et andet særkende ved de rødes næstekærlighedsbegreb. At man kan være næstekærlig for andres penge.
    Hvis borgmesteren udøver næstekærlighed for midlerne i kommunekassen hedder det efter mine begreber ikke næstekærlighed. Det hedder underslæb.
    Men det er selvfølgelig en vej til at underminere den private ejendomsret.

  • Janne

    Poul Højlund

    God forklaring du kommer med.

    Ang. dele af venstrefløjens og kirkens næstekærlighed (ikke fordi jeg mener at kirken skal blandes ind i asylpolitik – det skal kun politik og dansk lov), så kan man spørge hvor både venstrefløjen og kirkens næstekærlighed var, da grønlændere blev jaget ud af Gellerup og da ‘bumser’ (ikke nedladende ment) fik fjernet deres værested på Nørrebro og man kan spørge hvor venstrefløjens og kirkens næstekærlighed er, når hjemløse bliver overfaldet, hvis de vover at lægge sig til at sove på en bænk på Nørrebro.

    Den der kirkelige og venstrefløjspatenterede næstekærlighed ser ikke ud til helt at gælde for alle.

  • Janne

    Ang. Metz, så virker det som om han og flere andre bruger ord konstruktionen islamofober/islamofobi som en sutteklud – eller som et slags ord panser. Han og andre ligesindede aner simpelthen ikke hvad han/de ellers skal gribe til – hvis der er nogen der taler om og kritiserer den islamisme, som vi helst ikke må tale og skrive om ifølge retningslinier for MSM. Så hellere trække islamofobi suttekluden/panseret frem, så slipper han/de også meget bekvemt for at gå i dialog med f.eks. Wilders og Trykkefrihedsselskabet om svære og presserende emner. Det er meget besynderligt at opleve at en så begavet person nærmest på forhånd opgiver at gå ind i en debat om et emne, men i stedet for trækker en ord sutteklud/et ord panser frem gang på gang. Mærkeligt og viser vel når det kommer til stykket bare afmagt. En begavet mands afmagt.

    Det bliver godt når (eller hvis) det går op for ham og ligesindede at kritik af islamisme og dele af islam og også koranen ikke er udtryk for had, men udtryk for en levende (og nødvendig) interesse for, hvad det er for en isme og religiøs kultur, som vi nu står med i vores del af verden – hvor meget skal den fylde og hvad vil vi med den og hvad vil den med os? Den store interesse og også kritik er udtryk for en sund omsorg for vores samfunds og kulturs og dermed vores eget (og vore børns og børnebørns) ve og vel – nu og på sigt.

  • JensH

    Alene det at Georg Hetz sidder og foruddiskonterer reaktionerne på et islamisk terrorangreb betyder jo, at han indrømmer at der findes radikale islamister her i landet. Det er jo nærmest et ‘jordskred’ på den fløj.

    Men nu Gerog Metz og resten af centrum-venstre gennem de senere år gjort alt hvad de kunne for at stække PET som effektiv efterretningstjeneste. Hvem husker ikke hvordan de blev fuldstændig hysteriske, da de to Tunesere, som planlagde at myrde Kurt Westergård, blev administrativt udvist. En masse hylen og skrigen om enden Danmark som en retsstat, og at landet nu var at betragte som en uciviliseret banastat.

    Jeg kom til at tænke på hele balladen om de to Tunesere da jeg på vej hjemfra arbejde hørte P1’s ‘Orientering på bilradioen, hvor de havde et indslag om Norge og hvordan landet havde givet asyl til adskellige Taliban-ledere, samtidig med at 600 Norske soldater bekæmper netop Taliban i Afghanistan. Dette havde blandt andet medført, at det Norske PST, ( det Norske ‘PET’), havde observeret en stigende radikalsering i visse af Oslo’s muslimske miljøer, og ‘Orientering’ afspillede et Norsk interview med PST-chefen, som fortalte at PST havde observeret nogle muslimer som tjenesten mente var parate til selvmords-terror, og at disse individer var blevet ‘ekspederet’ ud af Norge. Nul retssag eller anden retslig ‘evaluering’.

    I Norge har de som bekendt en centrum-venstre regering, og nu kunne jeg godt tænke mig at stille følgende spørgsmål til det (hysteriske) Danske centrum-venstre: Er Norge en restspolitisk banastat?? Der kan svares Ja eller nej???

  • En tilføjelse til Metz: Der var tre-fire hits på Infomedia på ‘Metz’ og ’sharia’. Den ene lyder:

    “Det er jo ikke den enkelte muslim, som Thulesen Dahl efter afsløringen kvækkede, men muslimer, you know, dem der går rundt og planlægger at blive tilstrækkeligt mange til at indføre sharia , omskære dronningen, sprænge Bøf & Ost i luften og indføre tvungen burka for alle danske piger over 12”. (31.5.2008)

    Et andet:

    “Går du ind for sharia ? spørger journalisterne med alle tegn på strenghed i øje og stemme. Øh, siger den unge kvinde – både-og. For spørgsmålet lader sig ikke uden videre besvare lige på den facon, eftersom sharia omfatter en god del mere end de velkendte kontroversielle punkter, som hendes inkvisitoriske og ikke så lidt overfladiske landsmænd i pressekorps og det politiske miljø i bredeste forstand forbinder med begrebet, og som indebærer håndsafhugning efter tyveri, hellig krig når det er fornødent og under alle omstændigheder stening af bøsser. Går du ind for sharia ?” (13.10.2007)

    “Et foragtet mindretal, nu muslimerne, i Danmark fremstilles generaliserende ved egen yderlighed og anbringes i en postuleret situation, som ethvert fæ må identificere som uacceptabel. En dommer i burka! Udsigten til at blive stedt for en sådan dommer her i landet er til at overse. En kvindelig dommer i tørklæde da? Mere sandsynligt som tiden går, og stadig flere unge kvinder af en anden kulturel tradition end rødgrødsdanskheden læser jura og bliver noget ved musikken. En kvinde med tørklæde (som gøres til slør og tegn på bærerens rabiate udlægning af sharia -lov) vil pr. definition og annoncetekst pr. automatik også dømme efter sharia og ikke efter dansk ret”. (10.5.2008)

    Desuden en klumme der handlede om – ‘kristen sharia’ på Calvins tid. Moralsk ækvivalens, vi er jo ikke bedre, osv.

    “rabiate udlægning af sharia-lov” – Metz implicerer, men påviser ikke, at der findes en ikke-rabiat udlægning af sharia der er demokratisk kompatibel og ikke gradvist fortrænger sekulær lovgivning, også for de vantro.

    Sådan er det i hans kredse: Man antager og antager fra morgen til aften, har ingen som helst bekymringer for vores egen frihed og fremtid, undersøger ikke virkeligheden, stiller sig tilfreds, og sviner folk der går mere i dybden til som ekstremister.

  • én ting må man give ham ret i: polariseringen er allerede så dyb, at visse debattører ikke kunne nå hinanden, selvom de ville. Spørgmålet er så bare, hvad der er årsagen og hvis skyld det er. Metz er ikke at være i tvivl.

    En gang om året skriver jeg: NÅR dette engang går rigtig galt og koster menneskeliv i større skala, vil Tøger et al sige, at det er DF og Jyllands Postens skyld.

    Men nu kom Metz mig jo næsten i forkøbet, med den ekstra perfidi, at de nævnte “grupperinger” skulle have den fjerneste interesse i det. Hvor mange gange siger han “anstændig” på de syv minutter?

  • Vivi Andersen

    Hvad er Metz ?

    En venstreorienteret jøde, der, som Arne Melchior, finder behag ved indvandringen fra de arabisk-islamiske lande.

    Hvordan kan det gå til, at sådanne folk kan finde det OK med lige netop den type indvandring ?

    Melchior, der gennem mange år var en af de fremmeste fortalere for indvandringen af muslimer fra Mellemøsten.

    Dengang fattede jeg ikke hans talen for denne indvandring og jeg fatter det stadig ikke.

    Hvad skal man kalde folk som Metz og Melchior ?

    Deres hensyn til Danmarks og danskernes fremtid er ikke det, der ligger dem først for.

    Det er i andre retninger dette deres hensyn går .

    De kan ikke undskylde sig med de ikke vidste hvem/hvad de var, og er, så ihærdige forkæmpere for !

  • Janne

    Är verkligen Danska värt att överleva, det är ju så oändligt fult. För min del så tycker jag muslimer är bättre än danskar men det är ju löss med iofs.

  • li

    Metz og Melchior er afsporet S/M dyrkere, der ikke kan finde ud af, at dyrke deres tilbøjligheder i en mørk kælder, men insister på at udleve deres perversiteter i det offentlige rum.
    Selvpineri med stor forståelse for iSLAM-barbariet og sadistisk påstande om, at det er OS der misforstår dødskulten iSLAM!

    Senest har S/M dyrkeren Melchior ! jo tilbudt at rende sin røv laser! for at behage de kriminelle kirkevandalister der nu husere i Brorson-kirken. Skide stik i rend dreng!

    Religioner og særpræget sex-pinsler-dyrkelser har altså deres specielle bygninger, hvor disse ting kan udleves, så vi andre ikke behøver at være vidne til de absurde ritualer eller latex piske svingende ydmygelser, som disse tilhængere er afhængig af!!

    Jeg er så glad for, at jeg er Ateist og derved slipper for ydmygende selvbank! hovedaffaldssækken og stenalder! imamer, selvforfølgelses jøder som Melchior!, Gut-menchen præster der insistere på at blive slået på den anden kind, socialistiske præster som Margrethe Auken der syntes papraketter mod Israel er ‘festligt’, katolsk idioti imod AIDS gummi-beskyttelse, flerkoneri svineri, ja, find selv på mere sex-fikseret religiøse dogmer….

    Hvorfor ender alle religioner i selvpineri, overdreven fokus på sex og et forfærdeligt menneskesyn??

    Det må være fandens værk, alt dette religionsvanvid!