22
maj
Seneste opdatering: 24/5-09 kl. 0015
25 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 

cid_1e1ac5edb8554a09a89ca76bf8c5b0aadit615bc01dd03

“Baronen”: En blogger  kommer til byen

Ingen af de rigtig store amerikanske blogs har flere skandinaviske og europæiske læsere end Gates of Vienna, det skulle da lige være Jihad Watch. I weekenden var Baron Bodissey, en helt enestående ven og kender af Danmark, i København, Malmø og Lund for at suge til sig i fulde drag. Hans danske, som han begyndte på i 2007, er forbedret og absolut anvendeligt. Følg hans rapporter på bloggen. Der er allerede kommet endnu én: Slouching Towards Copenhagen

p1110871

 

I have so much material on my trip to Scandinavia that it will have to be broken up into several reports. The lengthy descriptive accounts will come later; tonight’s post will feature a travelogue with selected photos.Counterjihad Copenhagen, Part 1: A Safari to Malmö

I Huxis verden

En kommentar om formodningsjournalistik, alder og Danmarks Radio

22. maj 2009 – Helle Merete Brix

Kig godt på billedet her. Prnyjami-088øv at tælle efter, kære læser: Hvor mange ældre mænd ser De på billedet, der forestiller den aktuelle bestyrelse i Trykkefrihedsselskabet? Formodentlig kommer De ligesom jeg til det resultat, at der er en enkelt: Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, der befinder sig i midten af billedet. Dernæst spørger De måske: Hvorfor er det med alder så interessant? Jo, det hele begyndte sidste fredag om eftermiddagen, hvor jeg, der i skrivende stund er 49 år, lyttede til Ugerevy på P3. Programmet handler om ugen, der er gået og har hver fredag en gæst, der er relativ kendt. Studieværten hedder Huxi Bach, det er et pseudonym for den 31-årige journalist Christian Bækgaard Bach.
Ugens gæst var denne fredag Morten Sabroe, forfatter og journalist. Ugerevy har blandt andet en ytringsfrihedstelefon, hvor læserne kan ringe ind. I det hele taget er programmet, mener Huxi, som han skriver i en mail til mig, som jeg har fået lov at citere fra, “et program der gør, hvad vi kan for at værne om ytringsfriheden!”. Sappho.dk (se også Jalving Morten Sutsko)

Tobias Billström på arabisk

Swedish Immigration Minister Tobias Billstrom announced that 900 Iraqi citizens will be granted asylum to Sweden noting that they have been chosen among immigrants in Jordan, Syria and Lebanon. In a press conference from Amman, Billstrom declared that those who have been granted asylum will leave hosting countries at the end of the present year while the number of Iraqis in Jordan included in the immigration program are estimated at 200 and are mostly families.Sweden to host 900 Iraqi asylum seekers

900 er dog en sjat, selvom det kun er  halvt så mange som søger i Sverige om måneden. Svenske aviser  nævner det ikke, men skriver dog at Tobias Billström bjöd sina ministerkolleger i EU till Jordanien för att studera flyktingsituationen. 25 av 26 länder tackade nej.Måske drejer det sig om det, ministeren kalder “kompetensinvandring”,den kan han nu reservere for sig selv. Han kan roligt agere solo, hans ministerkollega Sabuni bedyrede igår, at Sveriges fremmedpolitik er “folkeligt forankret”.

Brevbärare vill inte bära ut SD-budskap

Utskick från Sverigedemokraterna väcker obehag hos Citymails brevbärare och inför valet till Europaparlamentet uppmanar Citymailklubben på SEKO företagets ledning att inte ta emot utskick från partiet, som fackklubben anser är främlingsfientligt. Audio:”Vi anser att det är vår skyldighet att agera emot främlingsfientlighet”

Postal workers refusing to deliver BNP election leaflets

Postal workers in the West Country have refused to deliver BNP leaflets on the grounds that they find the material offensive.HR

Becoming Barbarians

Hungry, rootless, and revolutionary, the Right has adopted the habits of the horde.

BY ROD DREHER

Perhaps it’s a measure of the depths of my cultural pessimism, but when I take a sounding of the conservative predicament these days, I find myself not asking, “What would Reagan do?” but rather “What would Benedict do?” Benedict of Nursia, I mean, the 5th-century founder of Western monasticism, the man most responsible for preserving European Christian culture through the Dark Ages.

The Catholic philosopher Alasdair MacIntyre famously ended his landmark 1982 book After Virtue with a gloomy meditation about the collapse of a common moral sense in the West. He suggested that we were too far gone into nihilism and relativism to save and that those devoted to the traditional virtues should consider hiving off, as Benedict and his followers did in Rome’s final days, to build communities that can withstand the incoming tide of chaos and despond. MacIntyre wrote that our unawareness of how lost we are “constitutes part of our predicament,” one that can only be adequately addressed by “another —and doubtless very different— St. Benedict.”

What could that mean for conservatives today? That we should consider what I’ve come to call the “Benedict Option” —that is, pioneering forms of dropping out of a barbaric mainstream culture that has grown hostile to our fundamental values. The case for traditional conservatives to make a strategic retreat to defensible perimeters, so to speak, has become even more appealing since 1999, when Paul Weyrich issued his famous fin de siècle call for conservatives to pull back radically from “a [cultural] collapse so great that it simply overwhelms politics.”

The barbarians are upon us! That’s what I told an audience not long ago in a speech in Austin, Texas. The next day, I drove home to Dallas, went to bed, and had a dream that has haunted me since.

In the dream, I was covering an international economic crisis summit in Belgium. I spied, walking through a town square at sundown, the Greek poet C.P. Cavafy. I knew somehow that it was he, though I’d never read his work, nor seen his photograph. All I knew of Cavafy, who died in 1933, was that he had once written a poem about barbarians. I rushed to his side, notepad in hand, seeking his advice about how to deal with the new Dark Age.

He smiled and gestured kindly to me to pay attention to the bells ringing inside the tower of the large church in front of us. The sound of the bells calling worshipers to vespers turned into the harmonious lowing of cattle. (It was, recall, a dream). I told the poet that was interesting, but I wanted him to tell my readers what we should do about the barbarians.

Again he smiled and walked me to an open window in a nearby building. On the sill was a bottle of locally brewed beer. The poet took it in his hands, caressed it, and patiently explained the particular qualities of this beer, its label and its bottle and how it was actually a marvelous artifact of this particular place. That’s nice, I told him, but what should we do about the barbarians?

Then several admirers recognized Cavafy, running to him for autographs. Frustrated, I stepped back and waited for them to go away. Then my alarm clock rang.

Before I poured my morning coffee, I logged onto the Internet, typed in “Cavafy” and “barbarians.” There appeared a 1904 poem titled “Waiting for the Barbarians,” in Edmund Keeley’s translation. The poem describes an imperial city making preparation for the arrival of barbarians. The atmosphere is one of relief from boredom and meaninglessness. When evening comes and word reaches the city that perhaps there are no barbarians, the people disperse anxiously. The poem’s final lines:

And now, what’s going to happen to us without barbarians?

They were, those people, a kind of solution.

I must confess, upon first reading, the poem struck me as a rebuke. Do I have a need to believe in the imminent arrival of the barbarians to avoid the hard, tedious, and not especially rewarding work of trying to come up with a livable conservatism in the present uncongenial age? If so, the Benedict Option is really the Benedict Temptation — Romantic escapism masquerading as monastic-tinged cultural survivalism.

Trouble is, MacIntyre really is right, and so was Weyrich. From a traditionalist perspective, we truly are living through an astonishing, and astonishingly rapid, cultural collapse, living as free riders on the residual vestiges of Christianity. How do you argue persuasively for a politics based on traditional virtue in a therapeutic postmodern capitalist culture where individual autonomy —especially in matters sexual and economic— is widely considered the highest good?

Besides, the Cavafy dream had particularly interesting details. Twice I had asked the poet for a political program, and twice he had drawn my attention instead to the contemplation of ordinary things in front of us. He directed me to listen to the church bells and to observe how they sounded like the lowing of cattle. Then when I persisted, he forced me to be still and contemplate how a simple bottle of beer was an icon through which one could understand the agrarian roots of this place where we stood. I still did not understand and remained frustrated at the poet’s refusal to play my right-wing pundit’s game.

What was wrong with me in that dream? I was behaving like the kind of conservative Claes G. Ryn once condemned in a TAC essay, disdaining poets and artists as “flaky” because they are unconcerned with politics and economics. Ryn criticized the failure of contemporary conservatives to grasp that

Traditional civilization is threatened with extinction because pleasing but destructive illusions have become part of the way in which most people view the world and their own lives. The hold on society of those who created and fed these illusions cannot be broken mainly through practical politics.

Ryn goes on:

What is most needed is a reorientation of mind and imagination. The great illusions of our age must be exposed for what they are so that they will start to lose their appeal. This can be done only through art and thought of a different quality.

Was that not what the poet in the dream was trying to show me? That my frantic concern about the barbarians, and what was to be done about the catastrophe we were living through, was distracting me from the kind of thought that could truly renew and restore a culture lost to itself?

Conservatives have worked so hard over the past few decades to fight for civilized standards against a short checklist of modern barbarisms—abortion, gay marriage, political correctness, and so forth. What we failed to consider was that we had become barbarians ourselves.

The barbarians of the Roman era wandered and marauded aimlessly. We accepted rootlessness as the modern condition. We defended our unrestrained consumer appetites by spiting those who would counsel limits as freedom’s enemies. Despisers of communism, we worshiped capitalism, naïve to its revolutionary power to dissolve bonds we ought to have cherished and things we ought to have conserved. Though we like to think of ourselves as apostles of excellence preaching against the depredations of Hollywood trash and academia’s political correctness, we have reduced ourselves to sneering at the concept of elitism and celebrating ignorance and vulgarity as signs of authenticity.

We cast aside the sense of temperamental modesty, of restraint and of fidelity to honorable traditions that have been conservatism’s philosophical patrimony, and exchanged it for a pot of ideological message. When MacIntyre wrote that the barbarians “have already been governing us for quite some time,” he didn’t mean the Democrats alone.

Walker Percy once wrote of the modern novelist’s sense that “the happy exurb stands both in danger of catastrophe and somehow in need of it.” Sometimes, it takes a catastrophe to make us come to ourselves, to see the world in a new and more truthful way. The political catastrophe the Republicans are living through, and the far more consequential cultural catastrophe we’re all enduring, obviously call for fresh political and economic thinking. But even more, they call for a renewal of our moral and spiritual vision. We have to learn to retreat from the passions of the moment, making use of this gift of catastrophe to enter into contemplation and draw once again “from the moral and spiritual depths” (Ryn) of the sound of church bells calling the faithful to evening prayer, the cattle lowing in the fields, the cold beer on the village square in the twilight of a world that, as Russell Kirk said, “remains sunlit despite its vices.”

What else is there? Another gathering of the CPAC tribe? Fox News every night? More Vandals vs. Visigoths derring-do on Capitol Hill? Amcommag  

 

 

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    Det er altid en fornøjelse at læse Helle Merete Brix, for hun har lune. M.h.t. Wilders Strindberg og Ibsen hår, så kan det vel være at Sabroe bare er misundelig på Wilders fascinerende og vildtvoksende hår manke. Selv har Sabroe ikke meget hovedhår tilbage – og heller særlig meget humor, hvilket må være en bet. Måske det hænger sammen – det med hår og humor. Farshad Kholghi har også en del manke at dele ud af – og en masse humor. Tøger Seidenfaden har ikke meget hverken hår eller humor tilbage. Flemming Jensen har heller ikke hverken særlig meget hår eller humor at fremvise mere. Niels Hausgaard er også ved at tabe begge dele.

    Nå, spøg til side – det kan sgu være lige meget hvad for noget hår folk har – eller ikke har. Det er meget værre når intelligente og ellers aktive og kritiske mennesker ikke tør at diskutere med f.eks. Trykkefrihedsselskabet, men blot nøjes med at hænge selskabet ud på f.eks. DR. Det er sladder-tante-agtigt. Måske feminiseringen af DR, der for alvor slår igennem nu? Primær vægtning på følelser, forbindelser og form – i stedet for argumentation og indhold. Gad vide hvornår DR bliver klar og moden og får hår nok på brystet (og hovedet) til at gå ind og se på hvad Wilders siger og viser i stedet for bare per automatik og a priori at afvise ALT det manden siger. Som den forhenværende statsminister så overfladisk gjorde.

  • Anon

    RETTELSE:

    “Studieværten hedder Huxi Bach, det er et pseudonym for den 31-årige journalist Christian Bækgaard Bach”

    Det er ikke korrekt Christian Bækgaard Bach har aldrig taget en uddannelse.

    Det er muligt at journalist ikke er en beskyttet titel, men måske bør man omtale Christian Bækgaard Bach som DR autodidakt radiosnakker? Det virker mere korrekt.

  • Janne

    Anon

    Nå, men så kan han vel også bare snakke løs – for licenskroner – om vind og vejr når der ikke er noget fag eller nogen sandhedskrav at forholde sig til.

  • Poul Højlund

    Tendensiøse bagateller.

    Både Citymail i Sverige og British Post synes at slås med fagforeninger, der sorterer i posten efter politisk anskuelse. I Sverige går det ud over Sverigesdemokraterne, i England British National Party.

    a) At nægte at fordele adresseret post må kræve et vist kendskab til indholdet; det kan næppe være nok at se på afsenderen. Betyder det, at de selektivt strejkende postfolk krænker brevhemmeligheden?

    b) Her i landet giver det op til 6 måneders fængsle at krænke brevhemmeligheden (Straffelovens § 263), – har man ikke tilsvarende love i de respektive lande?

    c) Hvis ja til både a) og b), hvad er så problemet?

    Svar: Den sædvanlige civile slinger hos ledelsen i de to selskaber. Må vi høfligt anmode om lidt konsekvenspædagogik: hvis du gør sådan, så gør vi sådan. Hvor svært kan det være? Med mindre de selektivt strejkende er særligt følsomme grupperinger på arbejdsmarkedet, hvortil der skal tages helt særlige hensyn. Og så bliver alting pludselig meget vanskeligt. Synes nogen at synes.

  • Johansen

    Ang. Morten Sabroe

    “Den aften var jeg af den overbevisning, at Danmark ville være et dejligt land uden danskere. Jeg ville elske det, hvis det var fuldt af tyskere, arabere, italienere, englændere, amerikanere, afrikanere, kinesere, japanere, polynesere, grønlændere og lapper. Jeg tror også de ville synes Danmark var et dejligt land uden danskere. Man kunne flytte danskerne op til Grønland, der ville være masser af plads og alt for koldt til at trække bukserne ned og vise den store hvide røv frem”.
    Morten Sabroe, Politiken 20/6 1999

    Er Morten Sabroe danskerhader?
    Han kan selv tage en burka på, kan han!

  • Johansen

    Flot foto i øvrigt af det forelskede par. Formørkelsen kigger misundeligt på.

  • Janne

    Det tankevækkende ved fotoet, er, at parret til venstre – der viser åbenhed, frihed og synlig kærlighed – viser venstrefløjen – som den var engang.

    Nu er det ’parret’ til højre (med den dystert sortklædte og frihedsforskrækkede person), der viser venstrefløjen i dag – den islam-konservative venstrefløj – og desværre ikke bare i dansk politik, men viser den nye bagstræberiske islam-konservative venstrefløj i hele Vesten.

    Det var SF der for nyligt var i medierne at forsvare kvinders ‘ret’ til at have niqab på i Danmark – og dermed stimulerer formørkede mænds og familiers krav om at kvinder skal have niqab på i det offentlige rum. Det var bl.a. DF der befriende og modigt gik imod at kvinder skal have sort heldækkende telt på i det offentlige rum. Og det er Københavns kommune der nu promoverer islam-konservative kønsuniformer til kvinder på kommunens hjemmeside. Det er også Københavns kommune der har indført islam-konservative madordninger på skoler og i børneinstitutioner og indført islam-konservative kønsapartheid klubber hvor drenge og piger holdes strikt adskilt.

    Mere politisk magt til SF og øvrige islam-konservative partier giver vores samfund og borgere mindre frihed, mindre modernitet, mindre mangfoldighed og mindre ligestilling til kvinder – og ikke mindst mindre synlig kærlighed i gadebilledet – a la den vi ser afbildet på oven viste foto.

  • Janne jeg er helt enig. Hvor er det trist at venstrefløjen i den grad beskytter – enda tilskynder – de mørke kræfter.
    Hvad der også bekymrer mig, er den omsiggribende nypuritanisme i venstrefløjen.
    Det er da helt utroligt så rene og uplettede de forsøger at stille sig selv an.
    F.eks hetzen mod Jørn Leth og Jeppe Kofoed.
    Orker sgu snart ikke engang at drikke en bajer sammen med disse selvfede, “know it all” puritanister.
    Mit første chok fik jeg i 96, hvor Soc., SF, Radikale og EL stemte imod et lovforslag om at forbyde forældre at kønslemlæste deres børn også i hjemlandet!!!
    Mvh Eyvind

  • HelgeD-H

    Forargelse = avindsyge for islamisterne på fotoet.
    Den niqab-klædte kvinde og hendes gemal er mere ufrie end det dekadente
    elskende par.
    Det er utroligt, at de synes det er dejligt at være underlagt Allah’s kadaverdisciplin.
    😀
    P.S. Hvordan laver man den grønne smiley, som griner ironisk over hele hovedet ?

  • polinos

    ->Janne

    Jeg ved ikke helt, om jeg er enig med dig i det dér med, at venstrefløjen engang viste “åbenhed, frihed og synlig kærlighed”.

    Jeg – årgang 1956 – er så uheldig at være opvokset i de ideologikritiske 70’ere (generation Blekingegade), hvor jeg gik på den ræverøde journalisthøjskole og omgikkes folk, der gik på det ikke mindre svenskrøde Århus Universitet.
    Jeg kan i alt fald forsikre om, at “åbenhed” ikke var en udbredt egenskab i et miljø, hvor benhårde marxistiske skolastikere anslog takten. “Frihed” var lig med proletariatets diktatur, og selv den “synlige kærlighed” var – al promiskuitet til trods – ofte gennempolitiseret, endda i sådan en grad, at det spolerede en stor del af den ublandede glæde ved forelskelsen.

    Det skal dog lige siges, at vi røg, drak og spiste kolesterolholdig mad uden dårlig samvittighed, og at vi tillod os den luksus at gå i det grimmeste tøj siden barokken.

    Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at de egenskaber, du nævner, snarere fandtes hos ganske almindelige mennesker (og selv de blev jo i større eller mindre grad inficeret af venstrefløjens tendens til at politisere alt).

    Så for mig er det fremragende billede (er det dig, der har taget det, Steen?) mere tvetydigt end som så. Det ung par til venstre symboliserer ganske rigtigt “åbenhed, frihed og synlig kærlighed”, og dermed de bedste egenskaber i vort samfund.
    Men det skumlende muhammedanske par til højre symboliserer ikke kun muhammedanismens indgroede dødbideri men også den glædedræbende ortodoksi i ethvert totalitært system. Om man dræber åbenhed, frihed og kærlighed i Marx’, Lenins, Hitlers, Maos eller Muhammeds navn er et fedt.

    Og som det fremgår af den seneste bølge af selvgod puritanisme, bannerført af den transmogriffede venstrefløj, sker der i øjeblikket en konvergens mellem venstrefløjens og muhammedanismens verdenssyn, der kun på overfladen virker unaturlig. De er ganske enkelt naturlige sengekammerater.

    @POlinos: Foto, nej desværre. Tilsendt anonymt. Steen

  • Monrad & Rislund lavede en parodi på kærlighed i Tvind-regi, den hed vist ‘Jeg Elsker Dig, Kammerat Rebecca’. Kigger man tilbage på den tid skal man også huske de modstrømninger der gjorde opmærksom på de ting der er så tydelige i dag. Sebastian har vel altid været en del af det venstreorienterede kulturparnas, men man skal ikke overse at han lavede en sang omkring 1974 der hed ‘De Frelstes Brigade’. “Vi er de frelstes brigade, med vores meninger tramper vi alle andre flade”, svjh. De der humorforladte kapitallogikere har nok fået en større plads i det samlede billede end de trods alt havde dengang. Venstreorientering var nærmere et spektrum der spændte fra langhårede hashrygende rockfans med diffuse medløberholdninger, til Blekingegade-typer. Den første kategori brød sig absolut ikke nødvendigvis om de sidste, afskyede dem måske. Medløberiet bestod nok i at man ikke kategorisk afviste dem som farlige samfundsfjender og bekendte sig til det borgerlige demokrati – dér gik grænsen alligevel.

    Det er lidt svært at gennemskue hvad den afgørende forskel er på dengang og i dag. Vi har jo også i dag et spektrum af der strækker sig fra venstreorientering/kulturradikalisme til regulær terrorsympati og destruktivitet hos de autonome. Også i dag ser de første alt for afslappet på de sidste. Men dengang var der trods alt en regulær borgerlighed – dem med kort hår – som modsætning. Når jeg taler om venstreorientering/kulturradikalisme i dag indbefatter dette jo reelt også folk i nominelt borgerlige partier. De pæne, anstændige borgerlige synes tit at være umulige at skelne fra pæne, anstændige venstreorienterede. Dette fravær af solid borgerlighed er måske det allermest skræmmende.

  • ole burde

    LFPC
    Den “solide borgerlighed” som du savner eksistere stadigvaek ; og er stadigvaek en hovedhjoernesten i det fundament, som samfundets sammenhaengskraft er bygget op over.
    Problemet er , at den er blevet inficeret med en “kultur-virus” (multi-kulten) ,der ligesom HIV har fundet en maade at neutralisere sit offers naturlige forsvarsmekanismer. En anden paralel er , at der i begge tilfaelde er tale om en meget lang inkubationsperiode.
    Mon ikke ikke “vores” kultur blev inficeret omkring aar 1900 ?

  • “Det skal dog lige siges, at vi røg, drak og spiste kolesterolholdig mad uden dårlig samvittighed, og at vi tillod os den luksus at gå i det grimmeste tøj siden barokken.”

    🙂 Det var virkeligt totalt grimt. Jeg kan huske, jeg engang nægtede at gå i nærheden af mine forældre på grund af det tøj de havde på, det var så grimt.

    Ligeledes hadede jeg det tøj, jeg blev prakket på selv. Vi havde noget forskellig smag.

  • polinos

    ->Thomas Bolding Hansen

    Jeg har nogle grufulde billeder fra dengang, jeg frekventerede det arkitektoniske katastrofeområde, Danmarks Journalisthøjskole, der er så skrækindjagende, at jeg ikke har turdet vise dem til min søn af frygt for at traumatisere ham. Jeg har lykkeligt fortrængt, hvor jeg fik mine stålindfattede briller fra (glas, der fyldte hele overansigtet), men jeg kan forsikre om, at den ribstrikkede militærsweater, jeg havde med hjem fra forsvaret, blev betragtet som en provokation i det miljø, så den gik jeg meget med.
    Dertil kommer, at vi allesammen havde grimt hår, og af en eller anden grund ser vi også allesammen ud til at have dårlig hud. Argh!

    Men vi havde god musik!

  • Danmarks Journalisthøjskole – er der stadig så grimt? Den er arkitekttegnet, det skulle man ikke tro.
    Jeg sad også der en hel dag cirka 1973 el 1974 og skrev på maskine. De tog mig, men jeg slog op med dem af en eller anden grund jeg har glemt. Man kunne være blevet vor tids Reimer Bo…….

  • Venstrefløjen som den var engang??

    Venstrefløjen er mig bekendt stadig iført krøllede t-shirts, dyrt fedtet hår og sandaler! Dertil fuldstændig uvidende om hvad der gemmer på den anden side af søjlen! (Et brændende had!!! Venstrefløjen forøvrigt selv har importeret!)

    Islamisk misundelse??

    Måske dybt nede hvor bevidstheden ikke rigtig kommer. Forargelse og led afsky er mit bud på hvad der trænger sig på hos de to Allahslaver!

    Det bliver spændende at se hvordan postmodernismens blæste børn klarer sig mod
    umma´ens 101% voldsparate serieklippede droner!

    Jeg er på alder med de “elskende” på billedet og sætter min lid til at nød lærer nøgen kvinde at spinde! Men forudser også et omfattende mandefald i Huxi-land!

    En lille flok kan nok rede sig i land, som Pelagius gjorde det i Spanien for lang, lang tid siden! Det bliver på mange måder en ny begyndelse for Vesteuropa, tvunget til
    at lære at svømme igen eller drukne!

  • Vivi Andersen

    Det billede er bare vildt godt !

    Det har jeg gemt, så jeg kan hente det frem af og til, for det siger næsten det hele om de diamentralt modsatte kulturer – den vestlige og islam.

  • Ernst W. Jensen

    :mrgreen:

  • Ernst W. Jensen

    @HelgeD-H

    Den grønne smiley = kolon+mrgreen+kolon

  • HelgeD-H

    Hvor vil det islamiske par på billedet bare have, at alle kvinder bliver ligesåmeget
    pakket ind som den farisæiske muslima. Hvad overgår burka ?
    :mrgreen:

  • Janne

    Polinos og Procopius

    Jeg skriver ud fra hvad jeg selv har erfaret med venstrefløj i tidens løb – og det indebærer heldigvis ikke erfaringer med ekstrem-venstrefløj, som den du, Polinos, omtaler. Jeg har erfaringer med den del af venstrefløjen, der tog kraftigt afstand fra religiøs intolerance og fra religiøs diskrimination af både mænd og kvinder. Den del af venstrefløjen der stod for tolerance og mangfoldighed. Ikke den venstrefløj (store dele af S og SF), som vi i dag oplever, indfører flere og flere religiøse (islamiske) og intolerante forbud og påbud i vores samfund. Jeg har meget svært ved at finde den venstrefløj som jeg er vokset op med i nuværende S og SF’s desværre voksende religiøse puritanisme og farisæisme som jeg opfatter som udtryk for menneskeforagt.

    Store dele af venstrefløjen importerer og spreder religiøs intolerance og religiøs uforsonlighed i en grad som ryster mig. Dele af venstrefløjen tolererer nu (religiøs) intolerance og fordomme, som jeg slet ikke kan acceptere. Der er gået mullah i venstrefløjen og det kan godt være at I har kunnet se det længe og at I ikke er overraskede. Men det er jeg. Vildt overrasket og som sagt dybt skuffet og det er den følelse og erkendelse der driver mig til at deltage i den politiske debat. En voksende del af venstrefløjen svigter danskere og ikke mindst dansk og vestligt frisind og modernitet samt ligestilling. Jeg er også ekstremt skuffet over at et venstrefløjs parti som SF har en politiker der kalder israelere for scumbags. Kald mig bare naiv… men jeg er vokset op i et klima og en kultur (på både mikro og makro plan), som meget godt illustreres med venstre del af oven viste foto (det frie vestligt orienterede par), og nu oplever jeg en voksende venstrefløj, der går ind for niqab og anden form for kønsuniform til kvinder, religiøs uniform til kvinder på job og på kvindelige dommere, kønsaparhteid, halal mad i offentlige institutioner og bederum på uddannelsessteder og på arbejdspladser. På mig virker det som om venstrefløjen kun gjorde oprør mod kristen farisæisme og intolerance samt puritanisme for at gøre plads til islamisk ditto. Venstrefløjens højt besungne frihedstrang fremstår nu såre falsk.

  • Janne

    Jeg kan nu godt forstå hvorfor du undrer dig og forarges!

    Venstrefløjen har (som du skriver) skulle vælge mellem magtkritik og antivestlig intifada og har valgt det sidste fordi det er tættere på dens utopiske revolutionære sjæl!

    Et vigtigt fællespunkt for de to lejre er hadet til kristendommen med dens syndefald, mystifystiske tre-i-en gud, som er både medlidende og uendeligt streng. Dertil det “far, mor og børn” burgøjsersamfund den uundgåligt skaber!

    Fristelsen for at marchere ifælleskab med Islam er simpelthen for stor for venstrefløjen der alle dage har ønsket “frigørelse”!

    Denne frigørelse har tilgengæld intet at gøre med frihed, men er dens modsætning!

  • Vivi Andersen

    Og hvis venstrefløjserne får det som de har ønsket sig vil de alle enten blive hængt i kraner eller modtager et skud i nakken.

    Sådan takkede den Store Mand, ayatollah Khomenei den iranske venstrefløj der havde medvirket til at bringe ham til magten .

    Er der ikke en barmhjertig journalist sjæl et eller andet sted derude, der kan hjælpe venstrefløjens langtidshukommelse igang ?

  • Fønix

    Som ung tilhørte jeg den yderste venstrefløj som Dk,er og Marxist og lenist tilhænger. osv. Og efter min hurtige afgang fra de selvvalgte hjernedøde blev jeg guru tilhænger og så indad, da det ikke hjalp at se udad. Yoga, meditation og anden djævlelskab fyldte min hverdag. Rasness Bhagwan var min store helt i jagten på det indre lys og visdommens palads. Men intet hjalp-og tilsidst var der kun Freud og Kierkeggard tilbage til at forklare, hvad der er galt med den nøgne abe og den frembragte rationelle verden.

    Men pointen i dette lille tilbageblik er, at jeg både som kommunist, marxist lenist, konsernativ og Bahgwan dyrker var iført det samme tøj med lidt overvægt af skjorte og slips til de mere festlige højtider. Den gang og idag så jeg og ser ned ned på krøllede t-shirts, dyrt fedtet hår og sandaler.
    Hvilket dog ikke smitter af på min syn af de identitets-forvirrede. Min bedste kammerat brugte enddog margarine i håret, for at holde manken på plads, når det blæste lidt Hvilket dog gik af mode, da margarine har det med at blive harsk.

    Og se kære venner, dette tegner den afslappede abe, der forstod og forstår, at personligheden intet har med tøj at gøre. Fordi man ifører sig skæg og røv i bukser eller gallauniform til en festforestilling på det kongelige, forbliver man den samme. Men holdninger følger dog ofte klædedragten, som sagelige kunstkender Broby Johansen engang forklarede mig, da vi diskuterede Vietnamkrigen på Rådhuspladen.

    Den gang var jeg faktisk på vej til at besøge Formanden for FN,sikkerhedsråd FN-ambassadør Hans Tabor på Frederiksberg, da jeg bollede med en af hans forkælede døtrers veninder, som ikke kunne sige tretten uden at kløjes i det. Derfor ver jeg iført passsende tøj, men fortalte naturligvis ikke, at jeg var ræverrød. Til gengæld havde min snotforvirrede men yderst velskabte bolleven fortalt, at jeg var greve. Og det overraskede faktisk Broby, at jeg – iført det tøj – var enig med hans syn på krigen. Derfor faldt bemærkningen om tøj og holdninger.

    Derfor mit råd til de identitetsforvirrede i dag. Hvis du har lyst til at gå med brystholder, selv om du er mand i huset, så gør det og skam dig ikke over det. Du kan stadigvæk brække dig over Islam. Og så har jeg iøvrigt glemt, hvad det her handler om, men det er også ligemeget. Livserfaring er ikke at foragte.

  • João Casqueira Cardoso

    Hello.

    I really appreciate the quality of you image. Having no danish, I cannot go much further, unfortunatelly.
    Would it be possible to use, in academic work published in my University, the first of the image (under the title “Tableau”)? This, indeed, wuld be with no commercial purpose, but to illustrate a work on islamism and feminism.
    If so, please let me would how you would actually like me to quote you work.
    Thanks in advance and agian, thanks for your creative work.
    Best
    Joao Casqueira Cardoso (Dr)
    Portugal