Giv diktaturer en særtold for at ikke være demokratiske.

Økonomi eller frihed, nogle gange kan man ikke få begge. Men hvis vi meldte os ud af EU og selv bestemte hvem vi lukker ind, samtidigt med at vi giver diktaturer særtold, kunne det nok løbe rundt, mildt sagt.

Niels Lillelund er også god, og han har i dag et stort og glimrende interview med Wafa Sultan i JP, det fylder mere end en side, og hun får sandelig sagt noget, der ikke kan misforstås på sin skønne direkte måde. Det virker, som om Trykkefrihedsselskabet havde sikret sig talere, som det bliver svært at matche for regeringen, hvis den holder fast ved “Khaders konference”, hvilket jeg faktisk ikke håber, at den gør. Han er slet ikke god nok til at stå i spidsen for noget sådant. Vi må kræve langt mere end en medgørlig indvandrer, det er de gode hoveder og det klare sprog, der skal til, for det er det, der bliver lagt mærke til.

Jeg ved ikke, hvad Trykkefrihedsselskabets arrangement kostede, men ifm. “Khaders” er det et svimlende trecifret millionbeløb, der har været nævnt bl.a. i Weekendavisen. Sådanne midler råder Trykkefrihedsselskabet jo på ingen måde over, og uden at vide det, har jeg på fornemmelsen, at mange af disse ildsjæle stiller op til gengæld for blot at få dækket rejsen og et hotelophold med forplejning, hvilket er til at overse. Det samme gælder en konference på Christiansborg, som vel egentlig fungerer godt, bortset fra at der ikke er plads til så mange tilhørere.

Khader har meddelt, at dele af hans konference skulle være lukket og forbeholdt hans hemmelige broderskab. Jeg kan slet ikke se, hvorfor danske skatteydere skulle betale for, at den slags løber af stablen i Bellacenteret eller i andre store omgivelser. Det er de menneskelige kvaliteter og pressens villighed til at omtale arrangementet, det kommer an på. Wafa Sultan kan i hvert fald ikke klage over JP’s dækning af hendes ophold i Danmark.

Herregud, hvor jeg synes, at Lars Lykke har klovnet i det med Geert Wilders. Det er EU’s onde ånd, han ikke tør gå imod. Det gik derimod fint med Dalai Lama.

Det må vel siges at være staten, hun lagde sag an mod, mere specifikt Folketinget ved direktør Henrik Tvarnø. Der ligger meget på nettet om det, her er et link til en af de letbenede omtaler.

http://www.tv2fyn.dk/article/32607

En anden findes i Bente Dalbæks bog “Med underkop”, uden at hun dog direkte henviser til retssagen. I bogen nægter hun, at hun skulle have knappet op for barmen og skriver, at det kunne hun aldrig finde på. Men Tvarnø mener, at hun gjorde det, og hendes advokat synes også at mene det, og at det var nødtvungent. På en eller anden måde lyder det ikke usandsynligt, når man har læst hendes JP blog, hvor hun ganske rigtigt går til den.

Jeg synes, at der er tale om en intim situation, der ikke skal blafres med foran ens arbejdsgiver, her Folketingets direktør, og jeg vil tro, at han havde flere grunde til at opsige fruen. Tilsammen må hun og manden i øvrigt være i besiddelse af ganske mange oplysninger, for hun var i mange år en betroet udvalgssekretær, og det finder jeg ikke spor betryggende. Jeg mener, at man må forvente sig, at den slags stillinger beklædes med mere diskrete typer, der er i besiddelse af pli, det plejer de da at være, og det er vel grunden til, at det offentlige ofte bruger jurister som udvalgssekretærer, selv om de godt kunne have “nøjedes” med HK’ere i mange tilfælde og dermed sparet på lønnen, det var i hvert fald et hyppigt samtaleemne i den universitetsadministration, hvor jeg engang var afdelingsleder.

“Med underkop” er efter min mening dobbeltbundet, idet Bente Dalbæk det ene øjeblik direkte eller indirekte beskriver Khaders familie som primitive plattenslagere i en verden, hvor sladder, socialt pres og sex fylder uforholdsmæssigt meget, og det næste som helt vidunderlige, og som om hun ligger flad af lykke og benovelse over at være blevet optaget i den. Den er skrevet under Muhammedkrisen, og BD gør selv opmærksom på, at hun er en meget intelligent person. Derfor sad jeg under læstningen med en fornemmelse af, at hun havde skrevet, så at hun havde en mulighed for siden at skifte standpunkt. Men måske er hun bare sådan i almindelighed, jeg har truffet typen.

Hvor finder jeg dette interview med Khader om dette hemmelige broderskab på det hemmelige slot i Frankrig ?

Jeg læste det og mener også jeg har gemt det et eller andet sted – men kan ikke finde det !

Ved du hvordan det går med det selskab ?

Forøvrigt tænkte jeg dengang, at nu krænger han over, nu vælter han sgu.

Det jeg havde i tankerne var naricissistens handlemåder.

For det er jo det billede man får af manden, at han er en fuldblods af slagsen.