23
jun
Seneste opdatering: 24/6-09 kl. 1158
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

»Be Very Quiet, We’re Hunting Basiji«. Iranian Protesters Rout Riot Police:

Citizentube- latest videos from Iran,  Timeline: how the story unfolded today,  Family, friends mourn ‘Neda,’ Iranian woman who died on video, Michael Ledeen: Ten days have passed.  What have we learned?, Revolutionary Guards commander defies Khamenei’s orders to use force on protestors. Edward Luttwak: Iran’s Regime Will Never Be the Same. Sweden has finally decided to toughen its policy on asylum-seekers: Iranians need not apply:

As things stand, Sweden “cannot grant asylum on embassy territory.If that decision was to be taken, it would mark a very strong gesture with regard to the Iranian government.” The refusal comes at a symbolic moment, with Sweden about to take over the EU presidency, and sits strangely with the country’s strong record on promoting human rights abroad.

»Her lever vi mer pakistansk enn i Pakistan«

20 procent minoritetsbaggrund i Bradford. 21.2 procent i København:

De bor i egne bydeler, snakker ikke engelsk, importerer ektefeller, går på segregerte skoler. Shariadomstolen tar seg av konflikter. Til Bradford kom pakistanere på 1950-tallet – nesten en generasjon tidligere enn i Norge. Alle blir ikke mer integrert med tiden. Nå strever byen med å lage hull i muren av frykt som skiller mennesker med forskjellig tro og etnisk bakgrunn. Hit flyttet den norskpakistanske familien Shah etter 35 år i Norge.

Bradford er en av Englands største multikulturelle byer. Og som i Norge, kommer de fleste fra landsbygda i Pakistan. Men motsetningene mellom de ulike etniske kulturene er store og er drevet av frykt for hverandre. Folk lever adskilt i egne bydeler for hvite briter, pakistanere, tamiler, indere, afrikanere. De omgås ikke hverandre hvis de ikke må på jobb eller skole. Selv om familier med asiatisk bakgrunn har bodd her i generasjoner, er det mange som ikke behersker verdensspråket engelsk. Bradford har omtrent like mange innbyggere som Oslo. 20 prosent har minoritetsbakgrunn.Hva er forskjellen på Bradford og Norge?
Her treffer vi mest folk med pakistansk bakgrunn. Det er fersk halal mat over alt, sier Mazher.
Da jeg bodde i Norge, gikk jeg i vestlige klær. Men her ser ingen rart på meg når jeg går i pakistanske klær. Her blir jeg beglodd hvis jeg går med vestlige klær, sier Farah. Familien går oftere i moskeen nå. I fjor besøkte de Lahore i Pakistan, hvor de opprinnelig kommer fra, men der er alt blitt så moderne, så vestlig. Her i Bradford lever vi mer pakistansk enn i Pakistan. Lever mer pakistansk i Bradford enn i Pakistan,  se også i dag Kasper Støvring: Multikulturalisme er gift for et tillidssamfund.

Befolkning i København 1. januar 2009

Den 1. januar 2009 boede der 518.574 personer i København. I løbet af 2008 steg folketallet med 8.713 personer.I 2008 steg antallet af indvandrere med 5.260 personer til 82.374, og antallet af efterkommere steg med 698 til 27.491 personer.Den 1. januar 2009 udgør indvandrere og efterkommere i alt 21,2 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2009 boede der 67.548 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 13 pct. af Københavns befolkning. Statistik om København

Momentan opvågnen i S: “De fleste imamer radikaliserede”

Det har altid en vis underholdningsværdi når de faktaresistente glimtvis giver udtryk for at have erkendt én lille facet af det vi prøver at tude dem ørerne fulde af. Her ville det rigtige så være for Aslan Rasmussen at han begyndte at stille sig selv spørgsmålet “hvordan kan det dog være at lille Danmark har så mange radikaliserede imamer?”, eller endnu bedre “hm, kan jeg overhovedet nævne bare én imam der uafviseligt er i overensstemmelse med demokratiske værdier?”. Jeg holder ikke vejret (LFPC).

Københavns socialudvalgs næstformand stiller imamer et ultimatum: Fordøm situationen i Iran eller bliv boykottet Københavns Kommune dropper et hvert samarbejde om en kommende stormoske.

Sådan lyder truslen fra medlemmet af borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S), mod Islamisk Trossamfund, hvis ikke det tager utvetydig afstand fra præstestyrets behandling af demonstranterne i Iran. »Som jeg ser det, er de fleste imamer radikaliserede. De fylder alt for meget i den offentlige debat, men når et islamistisk land i den grad myrder løs på civile, så er der ingen reaktion fra muslimske kredse i Danmark«, siger Lars Aslan Rasmussen til politiken.dk. […] S: Fordøm Iran eller glem moske i København

Fagforeningen politiserer, medlemmerne betaler

HK kan hyre webprogrammører der kan pifte deres webkampagner op med pop-ups og alskens popsmart tingeltangel, men de er og bliver nu en gang en fagforening. Formyndermentaliteten ligger dem i blodet, og eventuelt genstridige gammeldanske medlemmer bliver her belært om at hensyn – særhensyn – påhviler dem, mod, naturligvis, en accept fra de nytilkomne. Ude i samfundet findes der som bekendt forskellige opfattelser af hvad kultursammenstød handler om. HK skærer igennem og fastslår at det blot drejer sig om “navn, hudfarve og madpakke”. Har man lidt svært ved at forstå dette er det bare noget “bøvlet og besværligt” – hvilket fagforeningens specialuddannede rødgardister nok skal hjælpe én med at få lagt bag sig. Bemærk manipulationen: Siger man “ja” belønnes man i sidste ende med “mere velfærd”. Sådan tænker kommissærer i en fagforening (LFPC).

Man lærer det tidligt – det der med at sige nej. Helt fra barnsben finder man ud af, at det er forbundet med langt mindre besvær at sige nej. Dengang som nu sparer det en for en masse bøvl med at skulle tage et ansvar, yde en aktiv indsats, gøre noget man måske ikke havde lyst til, eller himlen forbyde det, lære noget nyt.

Sådan er det også, når der bliver talt om integration på arbejdspladserne. Det bliver hurtigt meget bøvlet og besværligt. Men hvorfor egentlig sige nej til de mange muligheder, der er for at integrere nydanskere, når det er mindst lige så let at sige ja. Ja til integration. Ja til forskellighed. Ja til større tolerance. Ja til udfordringer. Ja til nye måder at tænke på. Ja til mange flere hænder i fremtiden. Ja til mere velfærd. […]

Måske tænker du, at det er lige lovlig få mennesker til at løfte den store integrationsopgave. Men det er dér, du kommer ind i billedet. For selvom du ikke er uddannet mentor, så er der jo intet, der forbyder dig at opføre dig som en og sige: Ja til integration. HK’s erfaring er, at integration ikke er sværere, end man selv gør det. Så i stedet for at længes tilbage til, da vi var én nation og én kultur, så lad os glæde os over, at vi er én nation og mange kulturer, der i fællesskab kan bidrage til et bedre Danmark.

I HK tror vi på, at der skal en holdningsændring på menuen, hvis integrationen skal lykkes. Det betyder, at man skal fokusere på noget andet end navn, hudfarve og madpakke og i stedet koncentrere sig om alle fordelene ved integration. Og ja! Dem er der nok af. […] Integrationen i Danmark ville gå meget bedre, hvis vi alle sagde ja!

[…] Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne.  – Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.

Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner. […] Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser

»Jagten på den perfekte muslim«

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

“Danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.”

Jagten på den perfekte muslim, heddder en dokumentarfilm. Den følger projektet 10trin.dk, der skal give nydanske muslimer pejlemærker i forhold integration udfra Dansk Center for Integration og Analyse netop publicerede undersøgelse om danskernes forventninger til de nye indbyggere. Undersøgelsens spørgsmål er så overfladiske, at der helt tydeligt ikke er nogen forventning til at indvandrerne udvandrer mentalt og derefter gør sig til medborgere med loyalitet og medansvar for stat og samfund.

Den danskhed der spørges til i undersøgelsen består hovedsagelig af komik, musik og pinsefrokoster, foruden et par forældremøder og lidt fodbold. Læs spørgsmålene i bilag 1 og gys selv. Nå ja, så spørges der til om islam og dansk demokrati godt kan forenes, hvilket omkring halvdelen stiller sig tvivlende overfor.

Skal man operationalisere “danskhed” til en undersøgelse om integration, kunne et godt sted at begynde være at tage formålsparagrafferne og idealerne i gældende lov om folkeskole og omformulere til spørgsmål om værdier og tolerance for adfærd .

Integration skal fungere på tre niveauer, som projektets undersøgelse også viste at gammeldanskerne fremhævede som vigtige :

Det statslige niveau : overhold loven og forsørg dig selv.

Det sociale niveau: deltag i arrangementer og der vil også være plads til din kultur .

Det personlige niveau : at man deler liv og kys med gammeldanskerne, og at man trives med sit personlige mix af kultur .

Det første et menneske vurderer når det møder en fremmed, der er ankommet til dets territorie er graden af lighed og fremmedhed (potentiale for inklusion ): Er han ven eller fjende ? Kan vi samarbejde ? Og det næste er en økonomisk (cost-benefit analyse) vurdering af den nye indbygger : Vil han til at bidrage med noget eller kommer han derimod til at koste mig ?

Gammeldanskerne har nogle erfaringer med forskellige etniske grupper på de tre niveauer og i forhold til fremmedhed inklusion og udgifter. For nogle kategorier går integrationen erfaringsmæssigt uproblematisk allerede fra 1. generation og andre kategorier er på alle måder dyre og besværlige for samfundet , ligesom ”ondt i livet ” er udbredt i disse kategorier (frafald i uddannelse, kriminalitet, psykiske og somatiske lidelser.) Om kategorien generelt klarer sig godt eller skidt har ikke noget at gøre med om den tilhører gæstearbejder –eller flygtningesegmentet. Men alt tyder på at medbragte repressive og patriarkalske ideologier giver dårligere tilpasning og dårligere trivsel end mere tolerante religioner og livsforståelser. Det er min erfaring at billedet hos den enkelte familie var det samme i hjemlandet, således at mistrivslen og den asociale adfærd i længden har mere at gøre med det der var og som man har bragt med sig, end det nye man møder.

At være integreret betyder at man har tilpasset sine værdier, så de i tilstrækkelig grad matcher med danskhed indenfor områder som : socialt ansvar overfor andre mennesker, loyalitetsmønstre, sandhedskriterier, statustildeling, autoritetsbegreber, samarbejdsformer, konfliktløsningsstrategier, personlig indsats, refleksivitet, opfattelse af personlig udvikling, kønsroller, forældreansvar og politisk kultur. Jeg satte ikke danskhed i parentes. Lad mig for overblikkets skyld definere danskhed som de mål og normer der ideelt opdrages til i folkeskolen.

Når en (arabisk?) tørklædeindhyllet ung kvinde i filmen Den perfekte muslim vurderede at gammeldanskerne ”åbner op” for andre indvandrere, men ikke ”åbner op ” for muslimer, så skyldes det nok, at gammeldanskerne har erfaret at kategorier af muslimer ikke har viljen til at inkludere danske kerneværdier i deres livssyn, samtidig med at de over flere generationer vurderes at være for dyre på cost-benefit skalen. Undersøgelsen viste nemlig at gammeldanskerne i høj grad synes det er muslimernes eget ansvar at blive integrerede. Og rent faktisk er der jo heller ikke andre til at klare det voksne individs opgave med sin personlige integration. Efter erkendelse og omtanke skal gamle værdier og handlemåder skrottes, fordi de bringer ulykkelighed og konflikter når de udleves i Danmark. Det nye livssyn må passe til at være ansvarsfuld medborger i en nation med frisind og folkestyre. Det indbærer bl.a. at så må indvandrerne tillige kunne trives ved at placere islam der hvor religiøse ideologier hører hjemme i et sekulært samfund. Ellers hedder det ikke integration, og danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • christian wibroe

    En grum beretning om det pakistanske paralelsamfund i Bradford. Tænk hvis man kunne få lov til at læse en sådan artikel i f.eks. Politiken – om et absolut monokulturelt minisamfund, der bliver til et slags frilandsmuseum for antikverede holdninger og ægte racister. Vi ved hvad der venter os herhjemme, hvorfor vi bekvemt vælger af sætte kikkerten for det blinde øje.

  • Robin_Shadowes

    Den perfekte muslimen var väl original-mussen. Behövs det verkligen fler?

  • Janne

    Når fagforeninger er fortalere for at der indføres religiøse principper (f.eks. mad, bederum og beklædning til kvinder) der er hentet fra bl.a. religiøse tekster på job, så bør det kræves af disse fagforeninger at de forklarer fagforeningsmedlemmer hvad det er der er så godt ved religiøse teksters menneske- og samfundssyn – og syn på homoseksuelle og anderledestænkende og – troende. Så kan medlemmer sige til eller fra i forhold til fagforenings religionspolitik og evt. finde sig en fagforening der går mindre op i religion og religiøse forbud og påbud hos medlemmer og på arbejdspladser og måske har et mere moderne, fleksibelt, sekulært og frit syn på verden. Når fagforeninger nu går ind for at religiøse dogmer skal være en del af arbejdspladsen, så bør fagforeninger også svare på hvad de mener om det teokratiske Irans behandling af sine borgere, der ønsker religionsfrihed. At promovere religiøse dogmer til sine fagforeningsmedlemmer viser at fagforeninger har en religiøs holdning og den må så gerne forklares yderligere, så medlemmer ved hvad de betaler kontingent til.

    M.h.t. Københavns Kommune, så er det ikke en snus for tidligt at den bliver lidt mere selvstændigt tænkende og kritisk overfor bl.a. samarbejde med imamer.

  • Pk

    Muslimerne i Bradford siges at være mere muslimske end de var i Pakistan.
    Det er da klart; i 25 år har denne verdens Holger K,er fortalt dem, at netop deres
    kultur er den største gave til menneskeheden.
    Nogensinde.

  • Janne

    “Homoseksuelle i København rapporterer vold og forhånelser hver tredje dag. “Der er et problem i nogle indvandrermiljøer, og derfor er vi nødt til at lave en kampagne rettet mod de her miljøer,” siger næstformanden for kommunens socialudvalg…”

    Føj den røde by København er blevet en rå og intolerant by.

    h t t p://www.180grader.dk/nyheder/Homoseksuelle_i_K_benhavn_rapporterer_vol d_og_forh_nelser_hver_tredje_dag.php

  • JensH

    Med den formyndermentalitet er der ikke noget at sige til at HK mister medlemmer hver dag. Således kunne HK’s nyvalgte formand i 2008, Kim Simonsen, konstatere at de nærmest står i kø for at komme ud:

    “I de seneste seks år er medlemstallet faldet i et nærmest dødeligt tempo. Hver måned mister HK langt over tusinde medlemmer. En udvikling, der hverken kan forklares med, at flere HK’ere går på pension, eller at færre danskere uddanner sig inden for HKs fagområde, erkender Kim Simonsen.”

    http://www.ugebreveta4.dk/2008/200803/Baggrundoganalyse/NyHKformandEft erlyserSammenhold.aspx

    Siden 2002 har HK mistet over 50.000 medlemmer, og krisen vil kun yderligere forstærke denne tendens:

    http://www.ugebreveta4.dk/2009/200909/Baggrundoganalyse/Finanskrisen_t raekker_verdens_fagforeninger_med_sig_ned.aspx

    Men det skal man vel egentlig ikke undre sig over, når det nu har udviklet sig til at det er medlemmerne der til for fagforeningen og ikke omvendt.

  • Janne

    JensH

    Det er vel klart. Hvorfor betale fagforeningskontigent til A-kasser der missionerer for øget brug af halal principper på en ellers tolerant, sekulær og religionsneutral arbejdsplads.

  • Janne

    “Når en (arabisk?) tørklædeindhyllet ung kvinde i filmen Den perfekte muslim vurderede at gammeldanskerne ”åbner op” for andre indvandrere, men ikke ”åbner op ” for muslimer…”

    Det ville være skønt og et stort fremskridt hvis hijab, burka og niqab kvinder startede med at åbne op for vores kultur og værdier ved at tage hijab, burka og niqab af. Jeg glæder mig til at det sker. I det skønne og varme vejr i dag mødte jeg en del kvinder med lange sorte frakker på, tykke sko og benklæder og stram hijab på. De svedte tran de arme kvinder. Kom ud i det fri. Kom frit frem og vis åbenhed i stedet for formørket indelukkethed i beklædning.

  • JensH

    @Janne

    Præcis. Og deres promovering af islam sker for dine kontingentkroner!!!

  • Johansen

    …og for vore allesammens skattekroner, når hospitalerne indkøber hijabs til bogstavtro muslimske hospitalsansatte. Eller når der indkøbes halalkød til samtlige københavnske folkeskoler.
    Vi finansierer selv islamiseringen. Deroute for det moderne, sekulære samfund og dets institutioner.

  • JensH

    @Johansen

    Og Mette Fugl havde et indslag i aftenens TV-Avis fra en park udenfor Paris, hvor hijab-klædte muslimske kvinder gav offeretorikken fuld skrue over de Franske politkeres (glimrende) kampagne mod dette symbol på kvinde-undertrykkelse.

    Forresten, nu vi er ved kvinde-undertrykkelse, så ved jeg ikke om du har læst, at Onyszko blev kendt skyldig i vold og dødstrusler mod sin ekskone, og han er samtidig fyret i OB. Dermed skulle vejen være banet for endnu et mesterskab for ‘hovedstadens stolthed’ 🙂

  • Johansen

    JensH

    Jeg så godt tv-avisen kl. 21 med både hijab- og niqab tilslørede kvinder.
    Intervieweren (Mette Fugl) glemte at spørge kvinderne om, hvad de egentlig laver i et moderne, sekulært land, når deres sharia-fremtoning signalerer tilsagn til det modsatte af sekularisme og demokrati.
    Hvorfor rejser de ikke til et af de islamiske lande, som er i overensstemmelse med “den korrekte” indpakning af kvindekønnet.
    Jeg håber, at der kommer et nationalt forbud både i Frankrig og Danmark imod niqab og burka overalt i det offentlige rum. Kan sharia-tilhængerne ikke tilpasse sig dette, så må/skal de rejse til Dar al-islam.
    Det er på høje tid, at der bliver trukket en streg i sandet over for den fremadskridende islamisering af de vestlige samfund.

    Ja, Onyszko er færdig i OB. Der må findes en erstatning. There can be only one OB. 🙂
    Vi kan ikke have, at “eskortpigerne” får for meget plads i toppen af superligaen.