24
Jun
Seneste opdatering: 7/11-14 kl. 2047
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er  allerede midsommer igen. Dagen er aftaget med et minut. “Det borgerlige tusmørke” er  ifølge almanakken timen inden solopgang, i dag fra kl. 3:25 til 4:25. I Sverige myldrer kantareller og Karl Johan frem, i Gilleleje har badevandet nået 17 grader. Men man må fotografere lyset, der hvor man er. De korte uger, der er så dyrebare for  skandinaver, er også vemodige fordi de minder om alt andets korthed. Andre somre og andre mennesker,  forlængst forsvundne. Fra Hamborg til Tønder, mærker man at lyset tiltager. Fra Tønder til Skagen. Og fra Skagen til Oslo. Nu er kursen igen mod hverdagen, som er mindre foruroligende, fordi tiden er mindre flygtig end nu. (klik f. helskærm)

nordiske lys 127
nordiske lys 223

nordiske lys 217
nordiske lys 020

nordiske lys 180nordiske lys 238

nordiske lys 049
nordiske lys 012

Det nordiske lys 2006, 2007, 2008.


dymphna

Posted: 24 June 2009 - 05:39 - Reply

Beautiful!

With such scenes, how can one ever go to bed in midsummer?

Did the Baron tell you that for 25 years or so we had a midsummer party here every year? People came with tents and food and children and fireworks. It was a grand occasion, each time. Many happy memories, but nothing like this.

Once as a child, when I lived in Florida, I got up very early in the middle of summer…in that transitional period when everything is back light from the high clouds, peach colored from the not-yet-risen sun. It was a magic moment.

I don’t envy you your winters, but my what glory you get in return for the cold and gloom.

Thank you for letting us see this light.

Poul Højlund

Posted: 24 June 2009 - 09:10 - Reply

Mageløst. Mon ikke det nordiske lys er konstituerende for folkesjælen i disse egne og på samme højder verden over? Kan nogen give litterære henvisninger til lyset andetsteds end de nordiske forfattere?

JensH

Posted: 24 June 2009 - 10:11 - Reply

Jamen hov, der er noget der ikke stemmer her. Hverken Sverige eller Norge har haft nogen Muhammed-‘krise’, og disse to ‘humanistiske’ lande er ikke præget af den samme ‘islamofobiske’ debattone’ som i Danmark. Hvordan i alverden kan dette så ske:

http://www.berlingske.dk/article/20090624/verden/906240331/

Jeg er ganske enkelt målløs. Hvordan vil DDR, Seidenfaden, Rifbjerg, Vestager, Søvndal og alle de andre ‘gut-menschen’ dog forklare denne trussel mod disse to ‘humanistiske’ lande??

steen

Posted: 24 June 2009 - 10:34 - Reply

@ Jens: Der spekuleres på svensk net i, at de ikke rigtig kan kende forskel på DK og Sverige, m e e e n det er nu nok et forfængeligt håb :-)

@ dymphna: Thank you too.

li

Posted: 24 June 2009 - 10:59 - Reply

@steen
To sjæle èn tanke :-D
Sæ’fø’li kan de stærkt enfoldige voldsparate islamister ikke kende forskel på Danmark, Norge, Sverig undtagen liiige hvis de skal søge asyl!

Efterhånden har jeg en dårlig fornemmelse af, at den politiske korrekt elite spiller fint sammen med voldsidelogien iSLAM i et perverteret S/M dyrkende forhold med selvpiskning, underkastelse, undertrykkende hovedaffaldssække, opdeling i rene og urene perverse tanker, accept af pædofile selvudråbte profeter, underdanige undskyldninger for harmløse tegninger, herrefolks accept af muhammedaner og..og..ja, find selv på flere krybende tilfælde hvor voldsidelogien iSLAM skal tilbedes, for ellers bliver man dømt ude af ‘legen’ som adfærdsvanskelig islamofobi tilfælde!

JensH

Posted: 24 June 2009 - 12:26 - Reply

@steen

Det er sandsynligvis svært for Svenskerne at forstå, at det ikke er hele verden der elsker dem som “verdens etiske og moralske supermagt”.

Mette

Posted: 24 June 2009 - 15:33 - Reply

Steen. De billeder er skønne. Både lyset, roen og motiverne.

Og også tusind tak for tippet om, hvilket digital kamera jeg gjorde klogt i at vælge. Det kom på udsalg og ankom med posten umiddelbart inden jeg skulle bruge det forleden i en speciel anledning, og selv om jeg aldrig tidligere har haft den slags mellem hænderne, lykkedes det mig at fyge igennem et lynkursus, inden jeg skulle ud ad døren. Alle billederne blev gode, forstå det, hvem der kan, og jeg føler mig overbevist om, at den lillebitte sag med det samme forstod, at den selv var nødt til at overtage styringen.

Mit kamera må have haft travlt, for alle billeder fremstår urystede og fint fokuseret. Der er ellers mange og også mange mennesker på billederne. I et af tilfældene er der endda fuglesang med på eet billede, som viser sig at være en video. :-) Sønnike så helt stolt ud, og der var en, som spurgte, om han kom i avisen (det var alvorligt ment, så det må have set mere professionelt ud, end det føltes).

Mvh.

Robin_Shadowes

Posted: 24 June 2009 - 18:44 - Reply

I sanning ett vackert ljus på dessa fridfulla bilder. Undrar om våra mussar känner samma ro inför det?

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 05:39 - Reply

Hr. Højlund

Ikke specifikke henvisninger til lyset eller dets konstituerende element her lokalt, men Goethe må for sit lys-forskningsprojekt nævnes uden han- af mig set- nævner Skandinaviens lys specifikt, Goethes “Norden” er ikke mig præcist lokaliserbart:

http://www.wissen-im-netz.info/literatur/goethe/gedichte/17.htm

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 05:41 - Reply

Goethes “Norden” er mig stadig ikke præcist lokaliserbart:

http://www.textlog.de/6892.html

punkt 154: ”…wie 1794 auch im Norden der Fall war…”.
samt

Poul Højlund

Posted: 25 June 2009 - 08:11 - Reply

Peter Buch: Tak for ulejligheden. Friskede lidt op på geografien; den sydlige halvkugle er “landetom” langs den 56. breddegrad, ergo må det være enten russisk eller canadisk litteratur. Det er lidt fascinerende, at kun ganske få procent af klodens befolkning oplever denne voldsomme forskel på sommer og vinter og den tilsvarende junisalighed.

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 11:29 - Reply

Poul Højlund

Det nordlige England, Skotland, Sverige syd for omtrent Göteborg, Lithauen, Letland, det nordlige Hvide Rusland, Rusland mod Moskva mod Omsk er heller ikke mennesketomt, Novosibirsk, Tomsk, Krasnoyarsk, Bratsk,, den nordlige del af Baikalsøen ej heller. Det nordlige Irland og Nordirland er jo også over Danmarks sydgrænse. Plus canadiere kan der nok blive tale om en hel del forfattere.

Hvad med Dostojevsky, har han ikke noget med lys fra ophold ude østpå?

Ivan Broe

Posted: 25 June 2009 - 11:47 - Reply

Meget smukke billeder…

I min begrebsverden er de korte dage, midsommerdagenes lyse tid og årets gang for evigt og uforanderligt koblet sammen med nordisk og især skandinavisk kultur. I modsætning til mildere himmelstrøg hvor man kunne høste flere gange om året, havde landbobefolkningen i norden kun et skud i bøssen. I de lange vintermåneder blev harverne og arderne efterset. Uld blev kartet og vævet til klæde. Redskaber repareret og gjort klar. Intet måtte glippe til først såningen og derefter høsten. Familiens overlevelse blev gjort betinget af, at alt var klart til sommeren. Der opstod et arbejdsfællesskab i familieenheden, hvor alles indsats var vigtig. Derfor havde de tidlige nordboere ganske anderledes forestillinger om kvindens rolle, end man fik længere sydpå. Når manden – familiens overhoved – måtte drage fra hjemmet i forretniger eller i leding, var det hustruen der fik nøglerne til familiens gård. Ikke en fætter, onkel eller bror. Det var kvinden, der var mandens vigtigste forbundsfælle i familieenheden. Først med religionens indmarch i norden skiftede dette forhold. Katolicismen introducerede kvinden som både luder og Madonna. Luderne brændte man på bålet, madonnaerne tilbad man. Protestantismen forsøgte at gøre kvinden til et sart, gennemsigtigt væsen – afhængig af mandens beskyttelse og under krav om fuldstændig underdanighed.

Rudimenterne og erindringerne fra de frie nordiske kvinder i jernalderen og vikingetiden har imidlertid aldrig fortaget sig blandt de nordiske folk. Kvindefrigørelsen i forrige århundrede fik derfor nænsomme og skånsomme betingelser.

Det var religion, der rev nordiske kvinder ud af deres forholdsvis frie stilling. Det er religion der igen truer denne stilling, som trods alt blev tilkæmpet ovenpå katolicisme, protestantisme og pietisme. Det er hvad disse smukke billeder minder mig om

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 12:59 - Reply

Det var mere eller mindre religiøse præster og degne, der i stort antal bidrog til at Thorkild Kjærgaard i “Den danske Revolution 1500- 1800″ kan hævde at halvdelen af Danmarks befolkning kunne læse i midten af 1600-tallet.

Mette

Posted: 25 June 2009 - 14:26 - Reply

Thorkild Kjærgaard er ikke den eneste, der er overbevist om, at mange flere danskere end tidligere antaget kunne læse før i tiden. I det hele taget var bondestanden, som udgjorde de meste af befolkningen, langt mere lagdelt, end senere radikale historikere har beskrevet. Storbøndernes sønner gik tit på universitetet og må forudgåendfe have haft en skolegang, hvor de lærte latin, for det var universitetets sprog. Der var latinskoler i alle landets købstæder. Og der var løbedegne, som underviste på landet.

Angående det nordiske lys er vi mange, der har savnet det, mens vi boede i udlandet. Jeg vil stadig påstå, at der ikke er noget sted i verden, hvor der er så smukt, friskt og lyst som i Danmark i maj, og selv om jeg ville have forsvoret, at jeg kom til at lide af hjemve, fordi jeg kun forbandt den slags med familien, var det lige præcis det, der skete, når jeg var ude, og vi kom til foråret, og jeg vidste, at hjemme i Danmark blomstrede anemonerne, og bøgen sprang ud.

Det er herligt, at vi igen kan få lov til at være glade for vores eget. Det har vi selvfølgelig hele tiden været, PÅ TRODS, men nu er det ligefrem et hit, medmindre man tilhører de der jordslåede “globalister”, som er helt ut. Jørgen Bukhdal sagde i sin tale i Trondheims domkirke 1956:

“Historien er mytens møde med realiteterne (…). Og det folk, der har tabt sin myte, er på vej mod de dødes rige.”

Sådan kan det godt virke, men vi er trods alt mange, der hænger fast i myten, som også omfatter ritualerne. JP bringer i dag en artikel, der er et samarbejde med http://www.videnskab.dk. “Studenter fester for nationen”. Den bygger bl.a. på et interview med religionssociolog og professor Margit Warburg, der hævder, at “studenternes afgangsritualer er en fest for den virile og lærde ungdom, men det er i høj grad også en fest for nationen.” (Der er ingen billeder af formummede muslimer.)

Naboens have var i går fuld af studenter, og der var en masse underlig larm fra en særlig maskine, men hvor var sangen og hurraråbene? Måske er de unge her ude på landet lidt mere forbeholdne, end vi andre var. Mange af os mistede jo næsten stemmen af bare sang og hurraråb.

Indgik nationen i den festivitas? Ja, det gjorde den vel på flere måder som noget helt selvfølgeligt. Hvide kjole, rød jakke og røde sko. Hvid hue med med rødt i kokarden. Flag, bøgegrene, røde jordbær, dansk kransekage. Skt. Hansbål ved vandet. Sang, Lettelse, forventninger til fremtiden. Margit Warbrug siger:

“ritualet symboliserer frugtbarhed, og det er en civilreligiøs måde at dyrke den danske nation på.”

OK, det grænser til det anstrengte, men alligevel, det håber jeg inderligt, at hun har ret i, og studenterne i naboens have var i hvert fald igen iført hue – allesammen – og omgivet af bøgegrene og Dannebrog på den vogn, de ankom i.

Der var en tre stykker med sorte huer, og på en måde kan jeg godt forstå, at de valgte den. For kort tid siden var der billede i JP af et kuld nyuddannede “friskvareassistenter” fra nogle af landets supermarkeder. Jeg kan godt forstå, at de ønsker sig en hue, men det behøvede jo ikke at være en tro kopi af studenterhuen. Der er noget ideforladt, at alle vil kopiere den. Men måske skyldes des netop ritualet?

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 17:14 - Reply

Mette

Encklopædien Den store Danske nævner 58 latinskoler i 1739.
En oversigt ses på:
http://www.litteraturpriser.dk/gymhist.htm
Ud over disse må Rytterskolerne og som nævnt præster og degne have spillet en stor rolle for at nærme sig at halvdelen af befolkningen kan læse i midten af 1600-tallet.
Over halvdelen af befolkningen boede til 1920-erne på landet, ikke i hverken København eller i provinsbyerne.

Mette

Posted: 25 June 2009 - 20:07 - Reply

Peter Buch

Latinskolerne er ofte meget gamle. Det er længe siden, at min latinskole holdt 800 års jubilæum, og der er flere, der er ældre.

Rytterskolerne var Fr. 4.’s værk, dvs. fra 1700-tallet, skolebygningerne ses stadig mange steder.

Om det var halvdelen, der kunne læse i 1600-tallet og før, vil jeg ikke tage stilling til, jeg tror, at det er i overkanten, men jeg kender Kjærgaards bog, den står i reolen, og det kan du godt lægge noget rebelsk i, for han fik efter min mening en ussel behandling. Jeg kender imidlertid en, der har skrevet et historiespeciale om emnet, og som blev overrasket over, at læsefærdigheden dengang var langt bedre, end han havde troet.

Nu skal vi bare huske, at de fleste på landet ikke så tit var i nærheden af læsestof i det daglige, og at det varede længe, førend dansk blev et almindeligt bogsprog. Men man havde salmebøger, bibler og huspostiller på dansk fra efter reformationen. Jeg har en huspostil fra 1600-tallet, som en forfar har indskrevet sine børns fødselsdage i ca. 100 år senere. Det er en tung sag – både på den ene og den anden måde. Han havde en gård nord for Århus og efterlod også nogle regskabsbøger fra cirka 1775. Ved hans kones død skrev en af deres døtre – altså en bondepige – nogle smukke vers over hende, og der er såmænd også fældet en tåre over dem, kan man stadig se på papiret. En af mine forfædre, der var kronbonde, dvs. havde fæstet noget af kongens jord, holdt i midten af 1600-tallet huslærer til sine børn.

Almindeligvis er der få bøger nævnt i skifterne over bøndergods, men de findes dog. Udover bibler og gudelige bøger fandtes der forskellige ligprædikener hos bønderne, en slags levnedsbeskrivelser, som man typisk havde betalt en præst for at skrive over slægtninge, eller anskaffet om andre, og der er skrifter, som omhandler specielle historiske begivenheder, der ikke er af lokal men af national art. Man har altså interesseret sig for det, der lå uden for sognegrænserne – og helt ovre i Køwenhavn.

Jeg kan også se, at min formor Mette ved sin død 1737 efterlod sig forskellige bøger OG BRILLER, så at hun kunne læse dem, desuden havde hun en stor flot gotisk skrift og underskrev selv sine juridiske dokumenter, og det gjorde alle i min familie på landet. Denne Mette sad på en selvejergård ved Gudenåen. To af hendes brødre købte sig herregårde, den ene var vist den største i Jylland, han havde forud drevet handel i Nordeuropa og haft en heldig hånd med værdipapirer. En tredje bror var provst og den fjerde og ældste overtog den selvejergård, som de alle kom fra. Der var også social mobilitet i de næste generationer, der kastede sig ud i det nationale som protest mod “fortyskningen”. Disse bondeslægter levede ikke fra hånden til munden, de havde solide møbler i egetræ, masser af gode dyner og smukt tøj i både silke og andet fint stof, som man jo også kan se udstillet i den i Den Gamle By i Århus. Samme sted og på Koldinghus har man mange af de sølvbægre, der også optræder i skifterne. Danske bønder efterlignede adelens mode.

Flere af Mettes nevøer blev adlet, eller rettere sagt genadlet, for der var jo en stor del af uradelen, der var “sunket ned i bondestanden”, som man siger. Det skete vist især i 1500-tallet, bl.a. friviligt af skattemæssige årsager og også tit pga. arveforhold. Hvis man fik en ti- femten børn med flere koner, fordi de undervejs døde i barselseng, holdt godset ikke mange generationer.

Selv samme bondekone, formor Mette, havde også retten til tiende af et nærliggende sogn, og hele slægten var indgiftede herredsfogedfamilier, og mændene til husbehov bekendt med jura, nogle havde også et bijob som herredsskrivere. En gren af familien førte danmarkshistoriens længste restssag om retten til et selveje, den varede 62 år, og det var en svigersøn, der endte med at tabe den. Men kort tid efter blev det købt tilbage igen. Disse bønder mødte selv i retten og forsvarede sig. Mange af dem handlede med gårde, som de havde arvet eller købt helt eller delvist, og vi har en forfærdelig tradition i vores familie, den er mindst 500 år gammel, for at slægtninge ryger i sulet på hinanden om fast ejendom, derfor ved jeg meget om dem.

Mettes mand og flere af hendes brødre var så lovkyndige, at de optrådte også i retten på andres vegne, og det var både for bønder, borgere og adelige. Ind i mellem passede de så deres jord og dyr. Mette havde en søster Karen, og der var også en Maren, for når man først var kommet ind i den mølle, var det ikke til at komme ud af den igen, man måtte overholde traditionerne for opkald, og af samme grund kan der også være flere søskende, der hedder det samme. Denne Karen blev engang slæbt i retten af sine brødre,fordi hun havde giftet sig med en ung officer, da hendes ældgamle mand da heldigvis omsider havde sat træskoene og efterladt hende en stor gård. Officeren satte rigeligt meget over styr, syntes brødrene, så familien endte igen i retten. Der tog Karen sin letfærdige mand i forsvar, og tilsidst blev det en af brødrene for meget, og herredskriveren fik travlt og nedfældede til evig tid i tingbogen, at broderen råbte til Karen: “Ti stille, kvinde!”.

Det er forresten meget aldmindeligt, at danske bondekvinder optræder i tingbøgerne fra 1600-tallet og senere, fordi mænd har syntes, at de fór for voldsomt frem. Sommetider var de åbenbart i direkte håndgemæng (ikke mine) med mænd. Her skal man huske på, at drikkevandet var så dårligt, at både børn, kvinder og mænd drak øl fra morgenstunden. :-) De har tit været småfulde eller mere opad dagen, for de arbejdede jo hårdt.

Disse forhold er ikke noget specielt for mig. Der findes rigtig mange af disse store danske bondeslægter, der for nogles vedkommende har oplevet hårde tider, men hvor mange også har formået at holde en vis standard, der ligger et pænt stykke over det indtryk, som man får i “Jeppe på Bjerget”.

Der er snart sagt ikke en af de mange danske præsteslægter, som ikke løbende er blevet forsynet med nye bondesønner, der var mere til bogen end ploven, og præsterne var jo selv bønder ved siden af. Da Sorø Akademi blev oprettet, var hovedårsagen efter sigende, at adlens sønner syntes, at bondesønnerne “fyldte” for meget på Københavns Universitet, og de må alle have gået i skole, førend de kom på universitetet. 1586 oprettede Fr. 2. en opdragelsesanstalt i Sorø, det første “akademi” kan man sige, og den var for 30 adelige og 30 ikke-adelige.

http://da.wikipedia.org/wiki/Sor%C3%B8_Akademi

Der er rige traditioner for lærdom og undervisning i Sorø, den stammer helt fra Hvidernes tid, og deres efterkommere findes jo stadig i landet, fx Esbern Snares efterkommere (tror jeg nok).. Vi har fået et løbende tilskud af indvandrere, som vi har formået at assimilere, men ellers er det meget rigtigt, at danskerne udgør en stamme, og selv om nogen ynder at opdramatisere store klasseforskelle, så har skellene nu aldrig været så voldsomme her i landet som så mange andre steder, dog med lokale undtagelser. Den danske adel begyndte først sent at tillægge sig finere manere, og folk var gennemgående afhængige af hinanden, sådan som Broe skriver ovenfor. Adelen var afhængig af bøndernes arbejde, mændene af dygtige koner, og kongen var altid bøndernes ven. De skrev til ham, hvis de ville have hjælp, og hvis de ikke selv mestrede pennen, fik de andre til at gøre det. Der er bevaret mange af disse breve.

Jeg ville ønske, at nogen tog sig tid til at skrive en mere nuanceret historie om de danske bønder. Der er masser af stof at tage af, men det kræver en stor tålmodighed at læse sig igennem det store håndskrevne kildemateriale, og det er nok mest der, det kniber, og så fordi historie er sådan et politiske fag.

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 21:07 - Reply

Mette

Tak for det.

Jeg havde Thorkild Kjærgaard som lærer på KU et semester omkring 1990.
Der er vist skrevet rigtig mange værker også om danske bønder, jeg har selv en fætter der har lavet værk om en bonde i lokalhistorisk perspektiv, men grundet materialets art og det forventede lille antal interesserede, og de store udgifterne til personer med bearbejdelse med videre er det nok et rigtig svært marked.
Håndskrift-problematikken tror jeg er løst i teknisk henseende, det burde ikke være et større problem i hvert fald når så meget avanceret lader sig gøre med avancerede computetprogrammer, men jeg ved ikke hvor stor en del af alle håndskriterne, der er skannet ind og om et computetprogram, der oversætter siderne – i nær perfekt tolkning- til aktuelt dansk skriftsprog overhovedet er eksisterende.

Mette

Posted: 25 June 2009 - 21:59 - Reply

Peter Buch.

Selv tak. Jeg ville gerne have haft Thorkild Kjærgaard som lærer. Han efterlod sig virkelig et vakuun. Jeg har netop læst på jp.dk , at halvdelen af de russiske mænd dør af druk. Det ville jeg gerne have fortalt mine lærere på uni. Men fra den kant skal man ikke forvente sig en forklaring

http://jp.dk/udland/article1737101.ece

Jeg kan ikke forstille mig, at håndskriftsproblematikken kan løses vha. computerprogrammer, og selv om meget er scannet ind, er det jo hovedsageligt den mest formatterede del såsom kirkebøger og folketællinger. Det er ikke der, man skal finde det nye om bøndernes historie, og man skal ud i de større sammenhænge, have koblet meget mere sammen. Det kræver en stor detaljeviden, og der er så at sige ingen af de se senere årgange af studerende, der tilegner sig den.

Jeg kan huske, at professor Ole Feldbæk, der har en stor viden om 1700-tallet, engang sagde, at megen forskning kan føres tilbage til en enkelt arkivpakke. Dem er der oceaner af, i dem kan man finde alt mellem himmel og jord der, og de er ikke scannet ind. En gang sad jeg pludselig med et brev fra dronning Caroline Amalie, der nervøst havde skrevet til en fortrolig og udbedt sig hans mening om hendes brødres tilstand. Det var som bekendt de to augustenborgere, der gjorde oprør mod Danmark under Første slesviske krig. Hun havde tydeligt nok ikke fattet ret meget, og jeg havde bestemt ikke regnet med at finde hendes brev i den sammenhæng. Den slags kan man ikke programmere sig til.

Men du har da ret i, at der allerede findes meget om dansk landbohistorie, blot går det som oftest på samme melodi og er meget unuanceret, som om der var tale om næsten ufravigelige mønstre, der var til at overse. Det gør det nemmere for historikerne, men jeg mener, at der ligger mange spændende opgaver og venter på at blive løst. I øjeblik er tiden omkring Anden Verdenskrig i vælten, og det er trods alt meget nemmere at gå til, fordi kilderne gennemgående er trykte eller håndskrevne i et moderne dansk (eller næsten)..

Peter Buch

Posted: 25 June 2009 - 23:07 - Reply

Mette

Professor Feldbæk havde jeg også.
Han var også god. Jeg var elendig ved eksamen og fik vist blot 6.

Jeg har søgt en del job, også flere hvor indskanning af aldre arkiver var blandt opgaverne. Men hvordan forholdet er med hensyn til hvor meget der er skannet, ved jeg ikke.

Jeg mener nu programmer eksisterer der omveksler håndskrift til computeralfabeter, men jeg ved ikke præcis hvor gode de er, eller om en dansk udgave er avanceret nok endnu. Eksisterer noget sådan er lagring af en enorm mængde kilders indhold mulig og ordsøgning, begreb søgning, navnesøgning med videre kan anderledes end tidligere foretages på baggrund af databasens totale indhold inklusive ord, der karakteriserer de enkelte specifikke kilder, eksempelvis “privatsfære”, “prisdannelse for havre” , “lystfiskeri” og så videre.

Hvad dør den anden halvdel af de russiske mænd af?

Ivan Broe

Posted: 27 June 2009 - 00:36 - Reply

Tak Peter og Mette for jeres værdifulde indspark.

Jeg kan ikke føre min slægts historie så imponerende langt tilbage, som Mette kan. Begge mine forældre dyrkede dog slægtsforskning tilbage i senhalvfjerdserne, da det blev moderne, så jeg ved at Ivan Broe (mig) bærer på både spanske gener fra Napoleons hjælpetropper i 1812 i Sønderjylland og svenske gener fra en løs forbindelse mellem min hovmesteriske oldefar og en svensk kabyspige på færgen. På fædrene side har jeg en stærk sønderjysk arv – min farfar og hans to brødre sneg sig fra Østre Linnet over grænsen ved Kongeåen i 1916, fordi de absolut ikke havde lyst til at gøre tjeneste ved Vestfronten under den tyske kejser. Broe er et ret almindeligt efternavn på de kanter. På mødrene side er billedet mere broget. Men min morfars far (min morfar var iøvrigt skuespiller på Røde Kro teatret) satte gang i resten med sin forbindelse med en svensk kahytsjomfru. Min mor mente i øvrigt at kahytsjomfruen havde polske aner.

Under alle omstændigheder er jeg et produkt – ikke af multikulturelle projekter; men af assimilering. Kærlighed til dansk kultur, som jeg i modsætning til den ellers herskende formodning – altid har ment har eksisteret.

Alle blodige omvæltninger ude i den store “globaliserede” verden er gået forbavsende smertefrit henover Danmark. Reformationen blev på det nærmeste overstået ved en erklæring fra Hans Tavsen. Orla Lehmann klarede forfatningen (Grundloven) med en trussel om, at “befolkningen ellers ville gribe til fortvivlelsens selvhjælp”

Vi er en stamme. Derfor har vi så udviklet et velfærdssystem. Som stamme tager vi vare på hinanden. Vi hjælper landsmænd i nød. Det har ikke altid været virkeligheden. Det ved jeg godt. Fattighjælp, fratagelse af borgerrettigheder såsom stemmeret,alumne støtte. Men vi udviklede det derfra. Fordi vi er en stamme. Det har andre folkeslag opdaget. Og det er mig i den grad imod.

Leave a Comment